Hans Andersen

Folketingsmedlem og medlem af byrådet i Frederikssund (V)

DEBATINDLÆG

6. november 2017

Succes med at få flygtninge i arbejde

Af Jørgen Bech og Hans Andersen, Medlem af Vækstudvalget, Byrådskandidater for Venstre

Det går godt med at få flygtninge og familiesammenførte i ordinært arbejde i Frederikssund Kommune. Der er sket en stigning fra cirka hver femte til hver fjerde, nemlig fra 19,9% i januar 2017 til 27,3% i juni 2017.

Rigtig godt for den enkelte, familierne og vores samlede økonomi og ikke mindst for integrationen. Hver gang en flygtning går fra integrationsydelse til at have et fuldtidsjob, så giver det en gevinst til de offentlige kasser på 230.000 kr. årligt.

Så stor ros til de lokale virksomheder, som har ansat vores nye medborgere og til jobcentret som har hjulpet med til at skabe kontakten. Flere job til flygtninge er fundamentet for god integration og vi må have større ambitioner, så vi får mange flere flygtninge i ordinære job hurtigst muligt.

Som bragt i Frederikssund Lokalavisen d. 04.11.17


idrætsbyen skal være for alle

Venstre vil investere i vores fælles muligheder for at dyrke vores fritid- og idrætsinteresser i hele vores kommune. Vi skal samle alle kræfter for at sikre, at idrætsbyen i Frederikssund by bliver en succes fra starten.

Vi har lyttet til bekymringerne om at miste klubånden i de nye lokaler i idrætsbyen. Klubånden skal bestå også i idrætsbyen. Alle skal naturligvis kunne se sig selv i det nye, og glæde sig.

Venstre foreslår derfor, at vi finder en løsning med klubfaciliteter for FIK, OAKS og ORI i den kommende Idrætsby.

Idrætsbyen er på vej med bl.a. moderne svømmehal, fodboldbaner og udendørsfaciliteter til aktiviteter med tilskud på 8,3 mio. kr. fra Lokale- og Anlægsfonden. Investeringer for mere end 140 mio. kr.

Til sidst kan jeg så spørge om Socialdemokratiet og Carsten Cederholm vil bidrage positivt til den nye Idrætsby eller fortsætte med at foreslå reduktioner i allerede vedtagne faciliteter. Jeg håber at Socialdemokratiet kommer tilbage i fællesskabet om at skabe en Idrætsby til glæde for alle kommunens borgere.

Vi ses til første spadestik den 4. november for Idrætsbyen.   

Som bragt i bl.a. Frederikssund Lokalavisen d. 01.11.17


danskernes kompetencer skal styrkes hele livet

Regeringen og arbejdsmarkedets parter har indgået en trepartsaftale, der med knap 2,5 mia. kr. vil styrke voksen-, efter-og videreuddannelsessystemet markant. Aftalen giver tre på stribe efter de foregående aftaler om integration og flere praktikpladser.

Fremtidens arbejdsmarked vil i stigende grad stille krav til vores kompetencer og evne til at omstille os. Derfor er det afgørende for Danmarks fremtid, at vi nu tager fælles ansvar for at klæde danskerne på med de kompetencer, virksomhederne i stigende grad efterspørger.

Hvis vi også i fremtiden skal sikre høj beskæftigelse og vækst, skal vi have alle med - og i rette arbejdstøj. Derfor er det glædeligt, at der bliver afsat 400 mio. kr. til ufaglærte og faglærte, der har brug for nye kompetencer eller for at skifte spor. Og det er glædeligt, at der bliver taget hånd om de 600.000 voksne danskere, som har svært ved at læse og skrive. For den udfordring skylder vi - ikke mindst den enkelte - at gribe fat i.

Endelig er det en sejr i sig selv, at regeringen sætter endnu et genoplivende stød i den danske model, hvor regeringen og arbejdsmarkedets parter løser vigtige problemstillinger i fællesskab - for den patient efterlod S-regeringen mere eller mindre livløs.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 01.11.17


Motorvej eller ej?

Borgerne fortjener et klart svar fra Socialdemokratiet.

For nyligt påpegede jeg, at man ikke får meget motorvej for de nul kroner, som Socialdemokratiet har afsat til vejprojekter i sin 2025-plan.

Det har fået Socialdemokratiets Rasmus Prehn til at gå til modangreb her i avisen.

Han skriver, at der er fire milliarder kroner i Infrastrukturfonden og beskylder regeringen for ikke at ville bruge pengene. Rasmus Prehns indlæg efterlader os dog med flere spørgsmål end svar. For skal det læses sådan, at Socialdemokratiet vil bruge alle fire milliarder kroner i Infrastrukturfonden på Frederikssundmotorvejen? I så fald må Rasmus Prehn meget gerne sige det lidt højere.

Det lyder nu mere som endnu en gratis omgang fra Socialdemokratiet.

Og som jeg skrev i mit første indlæg, er Frederikssundmotorvejen for vigtig til tom retorik. Derfor er Rasmus Prehns indlæg ærlig talt useriøs læsning. For han ved udmærket godt, at der er sat navn på hver en krone i anlægsrammen frem til 2020. Og han ved udmærket godt, at der skal findes penge udenom Infrastrukturfonden - de penge mangler vi stadig at se fra Socialdemokratiet.

Rasmus Prehn skriver, at jeg tager Togfonden som gidsel og påstår, at regeringen overhører behovet for togprojekter. Det er med al respekt noget vrøvl. Regeringen har på finansloven indarbejdet de togprojekter, som vi synes har størst merværdi - de koster cirka syv milliarder kroner frem mod 2026. Problemet opstår, når Socialdemokratiet fylder flere penge i Togfonden, for så er der færre penge til vejprojekter - det er et ret simpelt regnestykke.

Regeringen vil bruge 22 milliarder kroner på investeringer i infrastrukturen frem mod 2025, og det åbner en mulighed for Frederikssundmotorvejen.

Socialdemokratiet skyder derimod stadig med løst krudt og tom retorik.

Så før Rasmus Prehn og Socialdemokratiet taler om prioritering af vejprojekter, så skylder de stadig borgerne i Frederikssund Kommune et klart svar på, om og hvordan de vil finansiere Frederikssundmotorvejen.

Som bragt i Hornsherred Lokalavis d. 31.10.17


vores bedsteforældre skal have valgfrihed og værdig pleje

Af byrådskandidat Signe Sysse Grünfeld-Bierre og byrådsmedlem Hans Andersen (V)

Venstre ønsker, at vores bedsteforældre oplever en værdig og respektfuld pleje og omsorg med en høj grad af valgfrihed. Ældre mennesker er forskellige, og vi ønsker at øge valgfriheden, så det bliver lettere at opfylde vores individuelle behov.

Venstre vil arbejde for, at flere ældre med behov for hjælp får et nemmere frit valg. Det er ikke afgørende for Venstre, om de ældre får hjælp fra privat eller kommunalt plejepersonale. Men vi skal forbedre informationen om det frie valg, så medbestemmelse over eget liv kan fortsætte, selvom behovet for hjælp er blevet større.

Valgfriheden kan vi også øge i forhold til madservice. Vi kunne give mennesker mulighed for at få leveret maden direkte fra fx Meny Frederikssund. Det vil både komme de ældres maver og det lokale erhvervsliv til gode.

Venstre har tillid til, at ældre mennesker med behov for pleje fortsat selv kan bestemme, hvem de ønsker hjælp af, og det valg skal vi gøre nemmere.

Som bragt i bl.a. Frederikssund Lokalavisen d. 30.10.17


Vær bare rolig, per c.

Det skal kunne betale sig at arbejde. Derfor vil regeringen i sit skatteudspil, Jobreform II, lette skatten i bunden.

Udspillet fik dog en bekymret borger, Per Christensen, til tasterne den 21. oktober. Per Christensen er enig i, at det skal kunne betale sig at arbejde. Men han mener, at almindelige skatteydere betaler for andres »lønstigning«, som han kalder det.

Det er en misforstået bekymring, som jeg gerne vil slå beroligende vand i blodet på.

Først og fremmest er der ikke tale om lønstigning, men om, at 2,5 mio. danskere skal beholde lidt flere af deres egne lønkroner.

Og det vil vi alle vinde på.

Den kortsigtede løsning er at bruge alle pengene på offentlige udgifter og efterlade regningen til vores børn. Men når vi letter skatten i bunden, så kommer flere i arbejde.

Når flere kommer i arbejde, så forlænger vi væksten. Og vækst er forudsætningen for velfærd - den ligning er vigtig at huske.

Jobreform II er fuldt finansieret - blandt andet af reserven fra Jobreform I. Og pengene er godt givet ud. For flere hænder på arbejdsmarkedet giver både virksomhederne og statskassen vokseværk. Og det er den bedste gave, vi kan give velfærdssamfundet -på kort og lang sigt.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 30.10.17


vi skal satse på kreative talenter

I august slog Campus Frederikssund dørene op for en række nye uddannelsestilbud. Op mod 200 elever er startet på en af de nye uddannelsesretninger – og Campus kan nu tilbyde grundforløb af erhvervsuddannelser inden for en bred vifte.

Det tilbud skal vi gøre endnu bedre. Det er nemlig en misforståelse kun at tænke nyt og innovativt i forhold til boglige uddannelser.

Jeg foreslår, at vi skaber et miljø af kreativitet inden for de praktiske erhvervsuddannelser. Frederikssund Kommune skal gå sammen med Campus, Dansk Metal, Dansk Industri og Frederikssund Erhverv om at etablere en ”garage” som et knudepunkt for iværksætteri, håndværk og produktion.

Unge mennesker skal kunne benytte ”garagen” til at prøve idéer af. Stedet skal indeholde værktøj, IT-udstyr og andre relevante hjælpemidler. Og vi kan invitere pensionerede håndværkere med værdifuld erfaring til at vejlede en ny generation af håndværkere og iværksættere.

I Frederikssund Kommune er der mange små og mellemstore produktionsvirksomheder og mange håndværksvirksomheder. Lad os gøre den styrke endnu stærkere ved at satse mere målrettet på praktiske og kreative talenter. Måske kan vi få den næste Haldor Topsøe til at komme fra Frederikssund?

Som bragt i Frederikssund Lokalavisen d. 27.10.17


den bedste hjælp, vi kan give børnene, er et arbejde til mor og far

Af beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) og beskæftigelsesordfører Hans Andersen (V).

Den 1. oktober 2016 fik kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen virkning.

Et loft og en regel, der er med til at sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde. Årsdagen fik en række repræsentanter fra den danske fag bevægelse, herunder Per Christensen fra 3F, Elisa Bergmann fra BUPL og Dennis Kristensen fra FOA, til at skrive en kronik her i avisen. Kontanthjælpsloftet har medført en markant stigning i børnefattigdommen i Danmark, og børnene lider afsavn, lød postulatet i kronikken. Forfatterne så derfor gerne, at kontanthjælpsloftet ikke får lov til at bestå til sin to års fødselsdag.

Regeringen er optaget af at sikre et bedre samfund for vores børn, så de får flere og bedre muligheder, end vi har haft. Regeringen er optaget af at gøre Danmark stærkere og rigere, så vi i fremtiden har bedre råd til at prioritere vores fælles velfærd.

Vi har indført et kontanthjælpsloft, en 225-timersregel og en integrationsydelse, fordi vi mener, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde. Der skal være en mærkbar gevinst i kroner og øre ved at stå op hver morgen og gå på arbejde. Og gevinsten har i alt for mange tilfælde tidligere været for lille. Uden kontanthjælpsloftet ville gevinsten for en enlig forsørger med tre børn være 800 kr. om måneden ved at skifte kontanthjælpen ud med et arbejde.

Den gevinst er med kontanthjælpsloftet hævet til 4.600 kr. Det er en mærkbar forskel.

En forskel, der gør, at det i højere grad kan betale sig at arbejde.

Vi er som forfatterne optaget af at sikre, at børn i Danmark vokser op i trygge hjem. Vi er optaget af at sikre, at børn i Danmark får en god start på livet. Vi er optaget af at sikre, at børn i Danmark har de bedste forudsætninger for at bryde den negative sociale arv.

Men det hjælper ingen - hverken samfundet, forældrene eller børnene - at fastholde grupper af mennesker på offentlig forsørgelse.

Og man fastholder folk på offentlig forsørgelse, når gevinsten ved at skifte kontanthjælpen ud med et arbejde er for lille.

Da Socialdemokratiet overtog regeringsmagten efter valget i 2011, afskaffede de som noget af det første det gamle kontanthjælpsloft.

Antallet af personer i kontanthjælpssystemet steg med omkring 16 pct. i Socialdemokratiets regeringsperiode. Der er en fare for, at resultatet vil blive det samme, hvis Socialdemokratiet skulle få magt, som de har agt. Deres brændende ønske om at give en flygtningefamilie 10.000 kr. ekstra om måneden i offentlige ydelser vil ikke ligefrem gøre det mere attraktivt at tage et arbejde. Det vil omvendt fastholde mange flygtningefamilier på offentlig forsørgelse.

Når de oven i købet heller ikke under det arbejdende folk en skattelettelse, kan man kun frygte, hvad der vil ske, hvis Mette Frederiksen efter et valg skulle sætte sig i Statsministeriet.

Vi ønsker, at så mange som muligt er del af det arbejdende fællesskab. For det er godt for den enkelte, når han eller hun bidrager og føler sig som del af et fællesskab, det er godt for den enkelte, når han eller hun kan forsørge sin egen familie, og det er godt for samfundet, når flest mulige er med til at bidrage til vores fælles velfærd. For hver eneste gang, vi flytter en fra kontanthjælp til et job på HK-mindsteløn, giver det en gevinst på 200.000 kr. om året for det offentlige. Det er penge, vi kan bruge andre steder - f. eks. på vores kernevelfærd. Vores sundheds væsen.

Vores børns skoler. Vores ældrepleje.

Og så er det godt for vores børn, når mor eller far skifter kontanthjælpen ud med et arbejde. Den bedste hjælp, vi kan give vores børn, er at sikre, at deres forældre kommer i arbejde. Fordi vi ved, at kontanthjælpen desværre går i arv.

Vokser du op i et hjem, hvor enten mor eller far er på kontanthjælp, er sandsynligheden for, at også du havner på kontanthjælp, stor. Er dine forældre omvendt i arbejde, er der meget stor sandsynlighed for, at også du havner i arbejde. Skal vi for alvor bryde den negative sociale arv, skal vi derfor sikre, at forældrene skifter kontanthjælpen ud med et arbejde.

Og kontanthjælpen er med kontanthjælpsloftet af en sådan størrelse, at man har et rimeligt forsørgelsesgrundlag samtidig med, at man har et incitament til at søge et arbejde. For det er simpelthen ikke fattigdom, når man som et kontanthjælpspar med et barn har 22.600 kr. efter skat om måneden i samlede offentlige ydelser. Det bør være til at leve for.

Vi glædes over, at det er lykkedes at nedbringe antallet af personer i kontanthjælpssystemet med 13.500 på lidt over et år. Samtidig er der langt flere, der arbejder ved siden af kontanthjælpen end tidligere.

Det handler selvfølgelig om, at vi er inde i en periode med forbedrede økonomiske konjunkturer. Men vi er ikke i tvivl om, at det også skyldes kontanthjælpsloftet.

Og selv om Socialdemokratiet og andre tidligere har turneret rundt med spådomme om, at kontanthjælpsloftet ville tvinge folk fra hus og hjem, er der ikke tegn på, at der er kommet flere udsættelser, efter at kontanthjælpsloftet blev indført.

Når vi siger, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde. Når vi siger, at flere kontanthjælpsmodtagere skal rykke sig til et aktivt liv på arbejdsmarkedet. Så kræver det selvfølgelig også, at der er job at få. Sandheden er, at Danmark står bomstærkt. Siden valget i 2015 er der blevet skabt ca. 100.000 nye private arbejdspladser, og der er kommet flere lønmodtagere overalt i landet. Ledigheden er lav, og antallet af personer på offentlig forsørgelse er faldet markant siden folketingsvalget i 2015. Det går godt i Danmark.

Og det er jo netop i gode tider, at vi skal arbejde for at få alle med. Det er i opgangstider, at vi har chancen. Vi skal arbejde for at få flere med i det arbejdende fællesskab, så flere børn ser mor og far gå på arbejde hver dag. Vi glæder os derfor til to års fødselsdagen for kontanthjælpsloftet.

For vi er overbevist om, at langt flere til den tid vil leve i familier, hvor mor og far går på arbejde.

Som bragt i Berlingske d. 21.10.17


vil styrke forsvaret med 12,8 mia. kr.

Terror. Cyberangreb. En stadig mere uberegnelig Putin. Truslerne står i kø, og samlet set er trusselsniveauet ikke set højere siden Murens fald. Det skal vi tage alvorligt, og derfor vil regeringen i det kommende forsvarsforlig styrke Forsvaret med 12,8 mia. kr. over seks år.

Et friere, rigere og mere trygt Danmark - sådan skriver vi i regeringsgrundlaget.

Vi er allerede godt på vej på alle tre parametre. Og nu vil regeringen tage endnu et stort skridt mod et mere trygt Danmark -det skylder vi de mange danskere, som mærker frygten banke på døren.

Vi skal selvfølgelig ikke male fjenden på væggen, og vi skal ikke vække unødig bekymring. Men vi skal tage truslerne alvorligt og styrke os i tide. Derfor lægger vi blandt andet op til at styrke hæren med en ekstra brigade på 4000 soldater og øge antallet af værnepligtige.

Nato efterspørger, at Danmark øger sit bidrag til kampen for fred, tryghed og sikkerhed. Danmark står klar, når vores hjælp bliver efterspurgt. Og det danske Forsvar skal kunne vogte os, når truslerne sniger sig nærmere.

Jeg kan kun opfordre til bred opbakning blandt partierne i Folketinget, for der er brug for at værne om Danmark og danskernes tryghed og frihed.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 12.10.17


S fortryder opbakning til idrætsby

I budgetaftalen for 2016 var vi enige om, at vi skulle skabe en ny idrætsby i Frederikssund Kommune. Det var en god aftale, som blandt andet Socialdemokratiet og Venstre stod bag. Nu har SF, BL, C, DF og V indgået ny budgetaftale, der fortsætter linjen og visionen for en idrætsby, som vil være et historisk løft til idræts- og fritidsområdet.

Carsten Cederholm fra Socialdemokratiet vil spare på idrætsbyen. Det vil Venstre ikke. Nu er der pludselig ingen opbakning til den idrætsby, som tidligere havde socialdemokraternes helhjertede opbakning. Nu vil S kun bygge svømmehal - dog uden tanke på de nødvendige parkeringspladser. Aktivitetspladsen centralt er der nu skabt usikkerhed om. Vil vi kunne få 8,3 mio. kr. i tilskud fra lokale- og anlægsfonden, hvis vi kun bygger svømmehal? Ingen svar fra S? Hvad skal vi bygge 6 omklædningsrum til, hvis vi ikke skulle bygge nye boldbaner? Og nu afviser S også at afsætte penge til fodboldbaner, som er en af forudsætningerne for, at vi kan skabe en sammenhængende idrætsby.

Socialdemokratiet mangler at fortælle, hvorfor det lige er Idrætsbyen, som nu skal stoppes. Det må jo betyde, at Socialdemokratiet prioriterer nyt hovedbibliotek og byudvikling fremfor bedre idrætsfaciliteter.

Som bragt i bl.a. Frederiksborg Amts Avis d. 12.10.17


Man får ikke meget motorvej for nul kroner

Det er ingen hemmelighed, at jeg kæmper benhårdt for motorvejen til Frederikssund. Og det er en vej, som kræver fælles fodslag på tværs af partier.

Derfor spidsede jeg ører, da jeg hørte Rasmus Prehn (S) i TV2 Lorry forleden. Her gav han nemlig udtryk for, at frygt for økonomisk overophedning har været årsag til, at motorvejen ikke er færdiggjort. Men han gjorde også opmærksom på, at det primært er en udfordring i byggeriet – ikke i asfaltbranchen, hvor der er brug for mere aktivitet. Og så er det jo bare om at komme i gang, må det forstås?

Her vil jeg så bare gøre opmærksom på, at man ikke får meget motorvej for nul kroner – altså det store runde nul, som Socialdemokratiet har afsat til vejprojekter i sin 2025-plan. Så hvor skal pengene komme fra, Rasmus Prehn? Togfonden? Det svar skylder Socialdemokratiet borgerne i Frederikssund Kommune, som dagligt sidder i kø på motorvejen.

Motorvejen hele vejen til Frederikssund er for vigtig til tom retorik og gratis omgange. Regeringen vil afsætte 22 mia. kr. til investeringer i infrastrukturen frem mod 2025 – det åbner en mulighed for Frederikssundsmotorvejen. Rasmus Prehn mangler derimod stadig at give borgerne svar på, hvor Socialdemokratiet vil hente pengene?

Som bragt i bl.a. Frederikssund Lokalavisen d. 07.10.17


Man får ikke meget motorvej for nul kroner

Det er ingen hemmelighed, at jeg kæmper benhårdt for motorvejen til Frederikssund. Og det er en vej, som kræver fælles fodslag på tværs af partier.

Derfor spidsede jeg ører, da jeg hørte Rasmus Prehn (S) i TV2 Lorry forleden. Her gav han nemlig udtryk for, at frygt for økonomisk overophedning har været årsag til, at motorvejen ikke er færdiggjort. Men han gjorde også opmærksom på, at det primært er en udfordring i byggeriet – ikke i asfaltbranchen, hvor der er brug for mere aktivitet. Og så er det jo bare om at komme i gang, må det forstås?

Her vil jeg så bare gøre opmærksom på, at man ikke får meget motorvej for nul kroner – altså det store runde nul, som Socialdemokratiet har afsat til vejprojekter i sin 2025-plan. Så hvor skal pengene komme fra, Rasmus Prehn? Togfonden? Det svar skylder Socialdemokratiet borgerne i Frederikssund Kommune, som dagligt sidder i kø på motorvejen.

Motorvejen hele vejen til Frederikssund er for vigtig til tom retorik og gratis omgange. Regeringen vil afsætte 22 mia. kr. til investeringer i infrastrukturen frem mod 2025 – det åbner en mulighed for Frederikssundsmotorvejen. Rasmus Prehn mangler derimod stadig at give borgerne svar på, hvor Socialdemokratiet vil hente pengene?

Som bragt i bl.a. Frederikssund Lokalavisen d. 07.09.17


Man får ikke meget motorvej for nul kroner

Det er ingen hemmelighed, at jeg kæmper benhårdt for motorvejen til Frederikssund. Og det er en vej, som kræver fælles fodslag på tværs af partier.

Derfor spidsede jeg ører, da jeg hørte Rasmus Prehn (S) i TV2 Lorry forleden. Her gav han nemlig udtryk for, at frygt for økonomisk overophedning har været årsag til, at motorvejen ikke er færdiggjort. Men han gjorde også opmærksom på, at det primært er en udfordring i byggeriet – ikke i asfaltbranchen, hvor der er brug for mere aktivitet. Og så er det jo bare om at komme i gang, må det forstås?

Her vil jeg så bare gøre opmærksom på, at man ikke får meget motorvej for nul kroner – altså det store runde nul, som Socialdemokratiet har afsat til vejprojekter i sin 2025-plan. Så hvor skal pengene komme fra, Rasmus Prehn? Togfonden? Det svar skylder Socialdemokratiet borgerne i Frederikssund Kommune, som dagligt sidder i kø på motorvejen.

Motorvejen hele vejen til Frederikssund er for vigtig til tom retorik og gratis omgange. Regeringen vil afsætte 22 mia. kr. til investeringer i infrastrukturen frem mod 2025 – det åbner en mulighed for Frederikssundsmotorvejen. Rasmus Prehn mangler derimod stadig at give borgerne svar på, hvor Socialdemokratiet vil hente pengene?

Som bragt i bl.a. Frederikssund Lokalavisen d. 07.09.17


Venstre værner om de frivillige foreninger

For Venstre er det afgørende, at vi har et samfund, hvor folk har lyst til at give en hånd med. De frivillige foreninger og ikke mindst de frivillige yder en særlig indsats, som er med til at sikre sammenhængskraften i samfundet.

Venstre har styrket det frivillige arbejde med bedre muligheder for at bidrage positivt til samfundet, når man modtager dagpenge og efterløn, hvilket den tidligere regering ikke kom i mål med. Og der er en civilsamfundsstrategi på trapperne, der skal sikre, at borgere og organisationer har de bedste muligheder for at tage et personligt ansvar i deres lokalsamfund.

Derfor falder det lidt til jorden, når Christine Antorini (S) 3/ 10 flyver til tasterne og angriber regeringen for at modarbejde de frivillige foreninger. For Venstre og regeringen har det aldrig handlet om at straffe de frivillige eller at svinge sparekniven mod foreninger, der udfører en social indsats i diskussionen om momskompensation.

Og hvis Christine Antorini tænker godt efter, så tror jeg også, at hun ved det inderst inde.

Forslaget er taget af bordet. Men listen over ansøgere og modtagere af foreningers momskompensation har vokseværk, og derfor er det vigtigt, at vi fremadrettet sikrer, at der både er råd til festivaler og humanitære organisationer.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 06.10.17


Borgerne skal mærke at det går godt

Venstres er meget tilfredse med indgåelse af en bred budgetaftale for 2018. Frederikssund Kommune har en sund økonomi og vi fastholder en passende kassebeholdning i de kommende år på trods af den store investeringsaktivitet. Det giver mulighed for at sætte personskatten ned i 2018. Skatteborgerne skal mærke at det går godt i Frederikssund Kommune.

Vi prioriterer fortsat kernevelfærden med styrkelse af ældreområdet med mulighed for fx mere rengøring og øget fokus på de mindste skolebørn med et projekt med flere voksne i de mindste klasser. På skoleområdet har vi også aftalt at øge indsatsen for bedre og renere toiletter på folkeskolerne.

Vi fastholder landsbypuljen til at støtte lokale projekter i vores mange landsbyer og det er med til at sikre at vi fortsat har en kommune i balance.

Vi investerer fortsat i hele kommunen med børnehus i Skibby, idrætscenterdannelse i Jægerspris, hel cykelsti i asfalt til Kulhuse i 2019 og vi fastholder visionen for Idrætsbyen med ekstra midler til de fodboldbaner, der vil være med til at skabe en sammenhængende Idrætsby med aktivitetsmuligheder for alle. Vi arbejder videre med visionen for Fiomagrunden, så vi i den kommende valgperioden kan få opført et nyt og moderne bibliotek og et antal boliger, som der er et stort behov for i centrum af Frederikssund.

Tak til Socialistisk Folkeparti, Borgernes Liste, Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet for konstruktive drøftelser og forhandlinger om budgettet for 2018 for Frederikssund Kommune. Venstre er ærgerlige over at Socialdemokratiet ikke i år ville være med i den brede budgetaftale for 2018, men vi håber at vi alligevel kan fortsætte det brede samarbejde i byrådet, som kendetegner Frederikssund Kommune.

Som bragt i bl.a. Frederikssund Lokalavisen d. 05.10.17


S gør ældre en bjørnetjeneste

Det er efterhånden slået fast, at Susanne Bettina Jørgensen (S) er modstander af større valgfrihed og sund konkurrence på ældreområdet i Frederikssund Kommune. Socialdemokratiets kompromisløse modstand mod private plejeboliger bunder i forestillingen om, at private virksomheder umuligt kan løfte ansvaret for borgernes velfærd på en tilfredsstillende måde. Det er en ærgerlig kendsgerning, vi må tage til efterretning.

Socialdemokraternes ideologiske skyklapper gør dem resistente over for fordelene ved, at dygtige private virksomheder byder ind med innovative løsninger og udfører opgaver, som det offentlige traditionelt varetager.

Den seneste undersøgelse foretaget af Sundheds-og Ældreministeriet viser, at 48 pct. af de ældre, der benytter privatleverandører er " meget tilfredse". Blandt ældre, der benytter sig af den kommunale hjemmepleje er kun 39 pct.

" meget tilfredse". Meget tyder derfor på, at de socialdemokratiske byrådsmedlemmer gør Frederikssunds ældre en bjørnetjeneste med deres modstand mod private plejeboliger.

Med Attendos kommende plejebolig får Frederikssund Kommune frigjort penge, der i stedet kan investeres i velfærd som skole og idrætsanlæg.

Jeg ved ikke med Socialdemokratiet, men i Venstre er vi optagede af at investere pengene, hvor de gør størst nytte.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 04.10.17


Mere end blot ét ord om miljøet

Nyligt kunne jeg læse, at Jørgen Hansen savner miljøet nævnt i den nye aftale om billigere og mere sikre biler. Men han har tilsyneladende ikke læst andet end overskrifter -for aftalen belønner netop sikkerhed og miljøvenlighed.

For vi sænker ikke blot bilafgiften. De biler, der har den største sikkerhed og den bedste brændstoføkonomi, bliver billigere.

Og vi lægger større vægt på tekniske kriterier, som tilskynder danskerne til at købe biler, der er sikre, og som kører langt på literen.

Så Jørgen Hansen kan trøste sig med, at den nye aftale har blikket mere stift rettet mod miljøet, end han ellers havde frygtet.

Desværre kan jeg ikke spå om fremtidens salg af elbiler, men jeg kan berolige Jørgen Hansen med, at regeringen også her har smedet, mens jernet var varmt. Tidligere på året indgik vi nemlig en aftale, der lemper indfasningen af afgifter for elbiler. Det sparker forhåbentlig salget i gang.

Jeg kan kun opfordre Jørgen Hansen til at læse længere end til overskriften i politiske aftaler. For historien om billigere biler er mere ambitiøs, end han koger den ned til.

Jeg glæder mig i hvert fald til at se, de mere trafiksikre og miljøvenlige biler trille ud på vejene.

Jeg kan kun opfordre Jørgen Hansen til at læse længere end til overskriften i politiske aftaler. For historien om billigere biler er mere ambitiøs, end han koger den ned til.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 03.10.17


Selvfølgelig har arbejdsgiverne et medansvar

Forleden havde jeg et indlæg her i avisen om, at Venstre -og de øvrige partier bag arbejdsmiljøforliget -med en ny tilsynsmetode vil reducere antallet af ulykker og nedslidning i bygge-og anlægsbranchen. Gode nyheder, skulle man tro. Men det er åbenbart 27/ 9 faldet byrådskandidat Michael Liesk (SF) for brystet, at jeg ikke nævner arbejdsgivernes ansvar.

Og det giver øjensynligt Michael Liesk carte blanche til at tilskrive Venstre en til formålet håndplukket mening, han efterfølgende kan skyde ned: Med andre ord en god gammeldags stråmand.

Lad mig for god ordens skyld understrege, at arbejdsgiverne helt åbenlyst og selvfølgeligt har et ansvar for at beskytte sine medarbejdere mod ulykker og nedslidning.

Men frem for at pege fingre, er Venstre optaget af at løse problemerne. Derfor sætter vi ind med et forsøg med en ny tilsynsmetode.

Det betyder blandt andet, at Arbejdstilsynet i højere grad vil komme på uanmeldt besøg på byggepladser, samt at fokus på at forebygge ulykker og nedslidning øges.

Jeg ved ikke, om Michael Liesk oprigtigt tror, at Venstre fuldstændigt fralægger arbejdsgiverne et ansvar. Mit gæt er dog snarere, at han træner pegefingre og retoriske virkemidler til kommunalvalgkampen. Mit fokus vil derimod fortsat være på at løse de politiske problemstillinger.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 29.09.17


Nu får flere råd til en bedre og mere sikker bil

Nu bliver det billigere at købe en familievenlig og sikker bil. Og det er vi glade for i Venstre -for vi har en ambition om, at det skal være billigere og mere trygt at være dansker. Og det bliver det med den nye aftale om lavere registreringsafgift.

I Nordsjælland er bilen et nødvendigt transportmiddel for langt de fleste familier.

De nuværende afgifter rammer hårdt på pengepungen, og mange har måtte tage det på alle måder ærgerlige valg mellem pris og sikkerhed. I Venstre synes vi ikke, det er rimeligt, at familien er tvunget til at køre rundt i en mindre sikker bil, fordi afgifterne i Danmark er urimeligt høje og urimeligt skruet sammen.

Det ændrer vi på nu, og det betyder, at helt almindelige danskere har udsigt til en mere sikker, mere miljøvenlig og markant billigere bil. Og det er ikke småpenge, vi taler om.

Fx falder en Opel Astra med omkring 20.000 kr., og en VW Passat falder med knap 60.000 kr. -det er til at tage at føle på. Og for langt de fleste biltyper vil der være udsigt til et markant fald i afgifterne. For aftalen betyder, at 9 ud af 10 biler får en flad afgift på 85 procent.

Jeg ved, at mange Nordsjællændere glæder sig til at købe en billigere og bedre bil.

Og jeg glæder mig over, at Venstre igen gør det billigere og mere trygt at være dansker.

Aftalen kommer os alle til gavn -fra Nordsjælland til Nørre Snede. Og så må aftalen siges at være den endelige kniv i dækket på Socialdemokratiets Lamborghini-spin. Det må efterhånden stå klart for alle, at der er mere Passat end Porsche over regeringen.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 25.09.17


For mange ulykker i byggeriet

Alt for mange ansatte i byggeriet kommer alvorligt til skade eller bliver slidt ned af dårlige arbejdsforhold og det er ganske enkelt uacceptabelt.

For mens antallet af alvorlige arbejdsulykker på det danske arbejdsmarkedet er faldende, så går det den modsatte vej i bygge- og anlægsbranchen. Og samtidig bliver mange i branchen fysisk overbelastet.

Det er bekymrende, og det skal vi tage meget alvorligt. Derfor starter regeringen med beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i spidsen nu et forsøg med en ny tilsynsmetode. Det betyder, at Arbejdstilsynet i højere grad vil komme på uanmeldt besøg på byggepladser. Samtidig øger vi fokus på at forebygge arbejdsulykker og nedslidning det skylder vi de mange ansatte i byggeriet, som hver eneste dag træder hårdt i samfundets pedaler.

For øget kontrol kan ikke gøre det alene. Det er afgørende, at vi har langt større fokus på at forebygge ulykker og nedslidning, hvis vi skal vende udviklingen. Derfor skal Arbejdstilsynet fremover afholde et dialogmøde med virksomheden, hvis der konstateres alvorlige arbejdsmiljøproblemer og hver eneste gang, det er relevant, skal Arbejdstilsynet følge op over for byggeledelsen eller bygherren.

I Venstre ønsker vi et mere trygt Danmark det gælder også på arbejdspladsen. Alle lønmodtagere skal føle sig i sikre hænder, når de møder på arbejde. Derfor kan vi ikke se passivt til, når mere end dobbelt så mange ansatte i bygge- og anlægsbranchen kommer alvorligt til skade i forhold til resten af arbejdsmarkedet. Det må og skal vi kunne gøre bedre og derfor sætter vi nu ind for at vende den bekymrende udvikling.

Som bragt i bl.a. Frederiksborg Amts Avis d. 22.09.17


Det er sund konkurrence

Endnu et socialdemokratisk medlem af byrådet har set sig sur på de 72 kommende plejeboliger i Frederikssund Kommune. Denne gang er det Carsten Cederholm, der afslører sin socialistiske grundholdning om, at kommunen altid er bedre end private til at løse opgaver.

I et svar til Cederholms partifælle gav jeg udtryk for min tilfredshed med regeringens intention om at sikre fair og lige konkurrence mellem kommunale og private opgaveløsere.

Jeg minder de socialdemokratiske byrådsmedlemmer om, at den private sektor er grundlaget for, at vi har råd til den offentlige velfærd. Derfor må vi selvfølgelig ikke lade offentlige aktører kvæle eksistensgrundlaget for dygtige, private virksomheder ved at gå ind på markeder på konkurrenceforvridende vilkår.

Det er godt for samfundet, når dygtige private virksomheder byder ind med innovative løsninger og udfører opgaver for det offentlige til glæde for borgerne. De kommende plejeboliger opføres af en aktør med stor erfaring på området, og kommer desuden ikke til at belaste kommunens anlægsbudget.

Det glæder de fleste, men altså ikke Carsten Cederholm. Det frigør ellers penge til investeringer i for eksempel skoler og idrætsanlæg.

Et bredt flertal med en socialdemokratisk minister i spidsen vedtog i 2015 en ny friplejeboliglov, der havde til hensigt at skabe mere lige vilkår for at drive private og kommunale plejeboliger. Loven sikrer, at kommunen betaler det samme, om borgeren vælger en kommunal eller privat plejebolig.

Vi skal glæde os over at bo i et land, hvor det offentlige ikke har monopol på at løse opgaver, som private udbydere klarer mindst lige så godt.

Jeg vil opfordre til at imødese de nye plejeboliger i Frederikssund Kommune drevet af Attendo med lidt større optimisme, end de socialdemokratiske byrådsmedlemmer lægger for dagen. Jeg glæder mig på vegne af de kommende brugere af plejeboligerne, som vil opleve større valgfrihed.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 21.09.17


Lad os stoppe snyderiet

Når nogle mennesker vælger at snyde systemet for sociale ydelser, er det fællesskabet, der betaler. Det er helt uacceptabelt, og det er med til at undergrave opbakningen til vores velfærdssamfund. Derfor vil Venstre og regeringen nu socialt bedrageri til livs.

Der forsvinder hvert år alt for store beløb ud af de offentlige kasser på grund af snyd og bedrageri. Der nævnes tal mellem flere 100 mio. kr. og flere mia. kr. Det skal vi sætte en stopper for -statskassen er ikke bundløs, og danskerne skal ikke se skattekronerne gå til nogle, der snyder. Derfor skal lovgivningen strammes og reglerne forenkles, så kommunerne bedre kan komme bedrageriet til livs. På den måde kan vi sætte hårdere ind mod misbrug af offentlige ydelser. Det betyder bl. a., at sanktionerne over for dem, der snyder med ydelser eller fx ikke står reelt til rådighed for arbejdsmarkedet, skal være længere end de maksimalt tre måneder, som gælder i dag.

Det er som bekendt naboen, der betaler, når vores fælles kasse bliver misbrugt. Det holder ikke i længden, og det skader tilliden til vores velfærdssamfund. Det forarger mig, når dem, der går på arbejde hver dag, er tilskuere til, at andre snyder eller bevidst ikke bestiller noget på fællesskabets regning.

Derfor står det helt centralt, at vi skal bekæmpe socialt bedrageri og forbedre kontrollen af udbetalingen af ydelser.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 15.09.17


Valgfrihed til ældre i Frederikssund

Selvom Susanne Bettina Jørgensen fra socialdemokraterne prøver at dæmpe sin frustration over, at der nu etableres et nyt og moderne omsorgscenter i Frederikssund Kommune, så lykkes det ikke særligt godt i et indlæg i avisen forleden. Susanne Bettina Jørgensen er også meget utilfreds med, at regeringen vil sikre en fair og lige konkurrence mellem kommunale og private opgaveløsere, hvilket ikke er overraskende, når man er socialdemokrat og åbenlyst mener, at kommunen altid er bedre end private til at løse opgaver.

Jeg glæder mig på vegne af alle fremtidige brugere af en plejebolig. Nu opføres et nyt og moderne omsorgscenter med 72 plejeboliger.

Firmaet Attendo, som har stor erfaring med at drive omsorgscentre i bl. a. Sverige, er blevet godkendt af Frederikssund Kommune. Det har vi brug for, når vi kigger fem og 10 år frem. Vi bliver mere end 20 procent flere ældre over 80 år.

Valgfriheden bliver større for ældre borgere med behov for en plejebolig.

Kommunen betaler det samme, om borgeren vælger en plejebolig i et kommunalt plejecenter eller en plejebolig hos Attendo. Og hvis vi så kan lære af hinanden med målet om at sikre respektfuld og værdig pleje, så mener jeg at alle er vindere.

Som bragt i bl.a. Frederiksborg Amts Avis d. 15.09.17


12.400 færre kontanthjælpsmodtagere på bare ét år

12.400 færre kontanthjælpsmodtagere på bare ét år 12.400 færre personer på kontanthjælp og 0 flere udsættelser: Det er status et år efter, vi indførte kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen. Tallene taler for sig selv, og det må efterhånden være svært for selv de allerstørste kritikkere at argumentere i mod, at kontanthjælpsloftet virker.

Da Venstre overtog nøglerne til Statsministeriet i sommeren 2015, overtog vi samtidig ansvaret for en bekymrende udvikling. For mellem 2011 og 2015 steg antallet at kontanthjælpsmodtagere med 20 procent til 150.000 personer, og antallet af ægtepar på kontanthjælp med hele 50 procent. Gevinsten ved at tage et arbejde var ganske enkelt for lille.

Vi skal belønne dem, der står op hver morgen og passer et arbejde. Det gør vi nu, og det virker. På bare ét år er antallet af kontanthjælpsmodtagere faldet med hele 12.400 personer - og det kan vi alle glæde os over. For det er en stor gevinst for et menneske at vinke farvel til en offentlig ydelse og få et job at stå op til - og det er en gevinst for velfærdssamfundet.

Danmark står bomstærkt, og det gavner os alle. Siden folketingsvalget er der skabt over 100.000 flere private job i hele Danmark. Og faldet i antallet af kontanthjælpsmodtagere skyldes selvfølgelig også, at dansk økonomi har det godt. Men det betyder bare, at effekten af kontanthjælpsloftet rammer på et godt tidspunkt. For flere og flere virksomheder begynder at efterspørge medarbejdere. Derfor skal vi blive ved med at gøre alt, hvad vi kan, for at flytte endnu flere mennesker ind på arbejdsmarkedet. Og derfor har vi med jobreform II taget yderligere initiativer til, at det endnu bedre kan betale sig at tage et arbejde for endnu flere mennesker - til glæde for den enkelte og for samfundet.

Som bragt i bl.a. Kjerteminde Avis d. 14.09.17


Er det virkelig ambitionsniveauet

Sidste år vakte det opsigt, da Socialdemokratiet brød med traditionen og ikke fremlagde forslag til finanslov. I år fremlægger de så et alternativt finanslovsforslag. Men uden finansiering - og det skal jeg da love for er alternativt.

Måske er det en ny tradition, måske er det blot niveauet under Mette Frederiksen -Socialdemokratiet skriver kort sagt »Ps. Send flere penge«, uden at vi er blevet klogere på, hvor pengene skal komme fra. Ærligt talt, er det virkelig niveauet hos et parti, der gerne vil have regeringsmagten? Christine Antorini (S) var for få dage siden i offensiven og beskyldte regeringen for at glemme Nordsjælland.

Men hendes indlæg klinger hult i lyset af Socialdemokratiets forslag. For regeringen er kommet med et udspil, der sikrer vækst, velstand og velfærd for alle - også næste generation og også for hele Nordsjælland.

Men hvor er det lige nøjagtigt, Socialdemokratiet gør noget godt for Nordsjælland? For slet ikke at tale om, hvordan de vil sikre velstand og arbejdspladser til næste generation? Vi sidder tilbage med en masse ubesvarede spørgsmål.

Men ét svar har vi da fået. Forleden opfordrede jeg Christine Antorini til at give vælgerne svar på, om Socialdemokratiet -ligesom regeringen -vil prioritere penge til motorveje, eller om pengene skal gå til offentligt forbrug alene? Nu har vi fået svaret. Motorvejene til Nordsjælland er glemt, og i stedet har Socialdemokratiet indgået en aftale om at udvide togaftalen med to mia. kr., som blandt andet skal gå til jernbanen over Vestfyn.

Men hvordan hjælper det de mange nordsjællændere, som dagligt sidder i kø på motorvejen? Christine Antorinis spørgsmål har ramt hende som en boomerang. Jeg kan passende sende et spørgsmål tilbage: Er det her virkelig ambitionsniveauet for Danmarks største parti?

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 9.9.17


Regeringen husker Nordsjælland

Lad os få tallene på bordet, som de ser ud, når de ikke er blevet skævvredet i Socialdemokratiets skruetvinge.

Christine Antorini (S) spørger 1/9, om regeringen har glemt almindelige nordsjællændere. Jeg må konstatere, at hun åbenbart har læst regeringens udspil med det ene øje. Mens det ene øje fanger, hvad topdirektøren får ud af regeringens udspil, så er det andet lukket for, at der er rigtigt mange, der kan glæde sig -også helt almindelige nordsjællændere, som hun så underfundigt skriver.

Én ting har Christine Antorini ret i: Der er forskel på mennesker, og selvfølgelig er det også tilfældet i Nordsjælland. Men her hører enigheden også op. For regeringens udspil tilgodeser netop mangfoldigheden i Nordsjælland og resten af landet.

Det ændrer Christine Antorinis selektive uddrag af regeringens udspil ikke på.

Lad os få tallene på bordet, som de ser ud, når de ikke er blevet skævvredet i Socialdemokratiets skruetvinge.

Venstre har været med til at gennemføre en række fornuftige økonomiske reformer. Derfor har vi et økonomisk råderum på 36 milliarder kroner i 2025. Af disse vil regeringen bruge hele 23 milliarder kroner til velfærd, som kommer os alle til gode. Til sammenligning vil vi bruge otte mia. kr. fra råderummet på skattelettelser -også til helt almindelige arbejdende danskere. For det har vi råd til -velfærd og skattelettelser er ikke modsætninger. Men Christine Antorini synes åbenbart ikke, at helt almindelige nordsjællændere både fortjener velfærd og flere af deres egne penge.

Regeringen vil også frem til 2025 bruge 22 milliarder kroner til offentlige investeringer -blandt andet i infrastruktur. Det betyder, at der er mulighed for at prioritere penge til de nødvendige motorveje i Nordsjælland.

Jeg tror, vælgerne gerne vil vide, om også Socialdemokratiet og Christine Antorini vil prioritere penge til motorveje, eller om alle penge skal gå til offentligt forbrug alene?

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 7.9.17


Servicefradrag på hushjælp

Som far til fire ved jeg, at der er nok at se til, når man skal have familien og de huslige pligter til at løbe rundt i en travl hverdag. Og ofte kan man føle, at man er i kapløb med tiden.

Sådan tror jeg, at der er mange, der har det. Derfor foreslår Venstre og regeringen at indføre et nyt servicefradrag til hushjælp på ca. 40 procent af regningens størrelse.

Det nye servicefradrag skal gøre hverdagen lettere for danskerne. Hvis vi lader professionelle klare lidt af de huslige gøremål, får vi mere tid mellem hænderne. Det er tid, som vi kan bruge på familie eller på arbejde.

Så hvis man bytter kost og spand ud med kvalitetstid eller tager det ekstra hug på arbejdet, er der altså en gevinst at hente.

Samtidig viser erfaringer, at flere kommer i arbejde, når fradraget målrettes serviceydelser i hjemmet. Som beskæftigelsesordfører er det sød musik i mine ører, hvis vi kan gøre skridtet ud på arbejdsmarkedet nemmere for endnu flere med et nyt servicefradrag.

Det nye servicefradrag kan være med til at fjerne noget af den dårlige samvittighed over bunken af vasketøj og ukrudtet i haven, og det kan hjælpe ledige ud på arbejdsmarkedet.

Det, mener jeg, at alle vinder på.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 2.9.17


Lidt flere penge til overs

Regeringen har netop præsenteret Job-Reform 2, hvor vi vil lette skatten på arbejde. Der skal nemlig være en mærkbar gevinst ved at stå op hver morgen og arbejde for at forsørge sig selv frem for at være på offentlig forsørgelse -den gevinst rækker regeringen nu frem til de mange hårdtarbejdende danskere.

Vi vil give et økonomisk skulderklap til de danskere, der hver dag trækker i arbejdstøjet -også dem med de laveste lønninger. Det vil især kunne mærkes på HK'erens pengepung, som kan se frem til en stigning i rådighedsbeløbet på 5000 kr.

Det er urimeligt, at der ikke er større forskel på at blive forsørget af det offentlige og på at forsørge sig selv. I dag er der over 80.000 personer, der får mindre end 2000 kr.

om måneden ud af at arbejde frem for at være på passiv forsørgelse. Det er ikke rimeligt. For Venstre er det vigtigt, at de hårdtarbejdende danskere mærker, at det kan betale sig at arbejde.

Det står i skærende kontrast til Socialdemokratiet, som ikke synes, at arbejderne fortjener flere af deres egne penge.

Da Venstre gik til valg i 2015, var det bl.a. med ambitionen om at gøre det mere attraktivt at tage et arbejde.

Det løfte leverer vi på. Skattelettelsen er andet skridt i vores ambition om at endnu flere mennesker bytter offentlig forsørgelse ud med en lønseddel -til glæde for den enkelte og for vores alles velfærdssamfund.

Som bagt i bl.a. Nordvestnyt d. 30.8.17


Vi er et stort skridt nærmere en redning af Øresundsakvariet

Der er gode nyheder til Øresundsakvariet, borgere i Helsingør og turister fra nær og fjern, som har glæde af at besøge vores fantastiske akvarie i Helsingør. Det er nemlig lykkes at få Øresundsakvariet med i regeringens finanslovsudspil.

Øresundsakvariet har været truet af lukning grundet en udfordret økonomi, og der har således været brug for en økonomisk saltvandsindsprøjtning for at holde akvarierne fyldte. I sidste time er vi nu kommet et skridt nærmere en redning - og det er en rigtig glædelig nyhed. At Øresundsakvariet nu er kommet på regeringens finanslovsudspil, er et resultat af en helhjertet redningsindsats lokalt såvel som fra Christiansborg.

Borgmester Benedikte Kiær og formand for Helsingør Kommunes kultur-og turismeudvalg Henrik Møller har gjort en ihærdig indsats for at råbe vagt i gevær. Og det er blevet hørt på Christiansborg, hvor jeg også gerne vil rose Mette Abildgaards (K) indsats. Jeg støtter Mette Abildgaards kamp, og jeg vil helhjertet arbejde for at sikre det flertal i Folketinget, som vil redde Øresundsakvariet.

Det er en vigtig kamp - ikke mindst for vores børn.

Som bragt i Helsingør Dagblad d. 30.8.17


Aftale er til gavn for alle parter

Ferielovsudvalget har netop fremlagt sine anbefalinger til en ny ferielov. Det er glædeligt, at vi er kommet et skridt nærmere en ny ferielov -for det nuværende 80 år gamle feriesystem er både komplekst og urimeligt.

Frederiksborgs Amts Avis skrev forleden (24/ 08), at avisen mener, at ferieudvalgets anbefalinger er et bidrag til bedre balance. Jeg er helt enig.

For det er positive toner, som udvalget spiller ud i sine anbefalinger. De nuværende regler betyder, at nyansatte på arbejdsmarkedet ikke har betalt ferie i op til 16 måneder. Når man som nyuddannet knokler på arbejdsmarkedet, er det ikke rimeligt at skulle se sine mere erfarne kollegaer nyde ferien på Costa del Sol, mens man selv er henvist til Costa del Baghave i Birkerød. De nye anbefalinger betyder, at også nyuddannede optjener betalt ferie fra første dag -det er positivt, og det er en gevinst for de unge mennesker, der træder ud på arbejdsmarkedet.

Anbefalingerne rammer også ind i en anden problemstilling.

I dag forsømmer mange lønmodtagere nemlig at hæve de feriepenge, de har fået med fra en tidligere arbejdsgiver. Men med de nye anbefalinger får lønmodtagernes egne penge en lettere vej ned i de rette lommer: Lønmodtagerens -og det er kun rimeligt.

Det skal være enkelt og lige til, når man har stået op hver eneste dag for at knokle på sit arbejde og bare gerne vil have penge til en velfortjent sommerferie eller forlænget juleferie. Det bliver nemmere med de nye anbefalinger, og det er positivt.

Og så er det da glædeligt, at hele humlen ikke medfører en større udgift for arbejdsgiverne. Der er med andre ord lagt op til en aftale, der er til gavn for alle parter.

Det skal være enkelt og lige til, når man har stået op hver eneste dag for at knokle på sit arbejde og bare gerne vil have penge til en velfortjent sommerferie.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 25.8.17


Kø i Kregme

Der er ikke noget som en lang bilkø på vej hjem fra arbejdet, der kan teste ens tålmodighed.

Og det er rundkørslen i Kregme et rigtig godt eksempel på. Det er helt uholdbart, at rundkørslen dagligt skaber køer, så langt øjet rækker.

For borgerne i Halsnæs Kommune er det helt afgørende, at de hurtigt kan komme til og fra.

Og det er spild af tid, når bilisterne holder i kø i op imod 20 minutter for at komme ind til rundkørslen. Det er tid, der kan blive brugt langt bedre med familien, fritidsaktiviteter eller på arbejde. Derfor vil jeg kæmpe for, at rundkørslen i Kregme bliver udvidet, så den kan rumme de 20.000 bilister, der dagligt passerer. Og det glæder mig da, at folketingskandidat Rasmus Stoklund (S) vil arbejde for det sammen med mig.

Tiden er kommet til at se på vejene. Og i Nordsjælland er der flere udfordringer, der banker på. Modsat den forrige regering, som satte vejene tilbage og brugte pengene på en togfond med et gabende hul i finansieringen, vil denne regering kigge på vejinvesteringer.

Rigtig mange borgere i Halsnæs Kommune pendler dagligt, og de er helt afhængige af et godt vejnet. Derfor nytter det ikke noget, at rundkørslen i Kregme kræver fast fod på bremsen, og jeg vil presse på for en udvidelse af rundkørslen overfor både Transportministeren og Venstres transportordfører, når vi skal diskutere vejinvesteringer.

Som bragt i Halsnæs Avis d. 23.8.17


Kontanthjælpsloftet virker

Da vi gik til valg i 2015, gjorde vi det bl.a. med ambitionen om at gøre det mere attraktivt at tage et arbejde.

For det skal kunne betale sig at stå op hver morgen og gå på arbejde - også i kroner og øre. Det gik Venstre til valg på - og det har vi leveret på.

Vi har derfor indført et kontanthjælpsloft, en 225-timers-regel og en integrationsydelse. Det gør det mere attraktivt at tage et arbejde.

Uden kontanthjælpsloftet ville gevinsten for en enlig kontanthjælpsmodtager med tre børn fx være 800 kr. om måneden. Med kontanthjælpsloftet har vi øget den gevinst til 4.600 kr. om måneden Det er til at føle på.

Godt for den enkelte Vi er optaget af at sikre, at flere bliver en del af det arbejdende fællesskab. Det er godt for den enkelte og det er godt for samfundet. Derfor er det glædeligt, at der på kun ét år er kommet 10.800 færre personer på kontanthjælp.

Samtidig er beskæftigelsen stigende, ledigheden falder og der er skabt 91.000 private arbejdspladser siden sidste folketingsvalg. Det går faktisk rigtigt godt, når Venstre har regeringsansvaret.

Men vi er langt fra færdige. Vi skal have flere i arbejde. Derfor sætter vi os igen til forhandlingsbordet, når der til efteråret skal forhandles en Jobreform II. Vi vil sørge for, at det endnu bedre kan betale sig for flere danskere at blive en del af det arbejdende fællesskab.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 21.8.17 


Køreprøver til tiden

I al for lang tid har ventelisterne på køreprøver været voksende. Det er en klods om benet for de unge mennesker i Egedal Kommune, der er ivrige efter at blive lukket ud på vejene. Og det er uhensigtsmæssigt for både eleverne, der skal vedligeholde deres kørsel, mens de venter, og branchen, der mister omsætning, fordi de må takke nej til nye elever.

Efter dialog med Justitsministeren glæder det mig derfor at kunne konstatere, at der nu bliver taget de nødvendige initiativer.

Der er ikke nogle tvivl om, at politiets ressourcer har været under pres. Den ændrede trusselbillede har medfulgt flere akutte og højtprioriterede opgaver, og samtidig har de 17-årige siden årsskiftet haft mulighed for at kunne få kørekort.

Det er selvfølgelig en god mulighed, som jeg også tror, at de unge i Egedal Kommune vil få glæde af, og som samtidig vil kunne forbedre færdselssikkerheden blandt de unge bilister i trafikken. Men det har desværre også gjort køen til kørekort endnu længere. Derfor er det Rigspolitiets plan, at der skal tilføres en betydelig mængde ressourcer til området, så de lange ventetider på kørekort forkortes. Det sker blandt andet ved at frigøre prøvesagkyndige fra tilsynsopgaven ved teoriprøver og ved at låne prøvesagkyndige fra Forsvaret.

Forhåbentlig vil det betyde, at eleverne hurtigere kan komme til den endelige eksamen.

Jeg husker tydeligt den første glæde og frihed ved at kunne transportere mig selv på fire hjul, og jeg ser derfor frem til, at køreskoleeleverne igen kan komme til køreprøve inden for rimelig tid, så de kan blive lukket ud på vejene med et kørekort i hånden.

Som bragt i bl.a. Lokalavisen Egedal d. 4.7.17


Socialdemokrat på frihjul

Nyligt kunne jeg her i avisen læse, hvordan Rasmus Stoklund, folketingskandidat fra Socialdemokratiet, havde den store kritikerhat på, da han tornede mod regeringens håndtering af Skat.

En ting er, at Stoklund på vegne af Socialdemokratiet fraskriver sig ethvert ansvar for problemerne i Skat. Og man kunne da være tilbøjelig til at falde ned på Stoklunds niveau, hvor man blot kaster med sten, mens man har adresse i et glashus. Men faktum er, at regeringen tager hånd om problemerne i Skat. Ganske vist er problemerne store, og for Socialdemokratiet kan de måske synes uoverkommelige.

Men netop derfor er lappeløsninger ikke vejen frem. Det kræver forandringer af en anden størrelse, og derfor nedlægges Skat, som vi kender det i dag. Det skal gøres helt klart, hvem der har ansvaret for hvad, og vi skal have genskabt tilliden til Skat.

Det er nemt at kaste med mudder, når ansvaret for de mange problemer i Skat skal placeres. Men Stoklund glemmer, at hans eget parti var dybt involveret og rent faktisk accelererede problemerne i Skat ganske markant, da skatteministrene var røde. Uanset hvilken farve regeringen har, hjælper det ikke Skat eller borgerne, at vi falder ned på laveste fællesnævner og fraskriver os ansvaret. Efter min mening er oprydningen i Skat et fælles politisk ansvar, og jeg synes ikke, at det klæder S, når de løber fra deres del. Det afgørende må til enhver tid være, at borgerne får den nødvendige tryghed og vished om, at deres hårdttjente skattekroner ikke forsvinder i et sort hul, som ingen har kontrol over. Derfor arbejder regeringen på at få skattevæsenet på rette kurs igen -i stedet for at pege fingre.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 27.6.17


Nu mangler vi bare den sidste del af Frederikssundmotorvejen

Frederikssund Kommune er en rigtig god kommune at være erhvervsdrivende i - vi har korte sagsbehandlingstider, udbud af bl. a.

anlægsinvesteringer og kommunale driftsopgaver, ingen dækningsafgift eller byggesagsgebyrer. Derfor ligger Frederikssund Kommune på en 3. plads over erhvervsvenlige kommuner.

Dansk Byggeri tager hvert år temperaturen på erhvervsvenligheden i kommunerne. I 2012 lå Frederikssund Kommune helt nede på en 82. plads ud af alle landets 98 kommuner - det var selvsagt ikke godt nok, og jeg synes derfor, der er god grund til at smile over, at vi fem år senere har formået at rykke kommunen helt op i top tre.

Venstre i Frederikssund Byråd arbejder rigtig hårdt for at give erhvervslivet de bedste rammer og vilkår til at etablere og drive virksomhed - det giver nemlig vækst og dermed flere job.

I Frederikssund Kommune har vi fx skabt en god dialog mellem kommunen og virksomhederne med vores erhvervsservice ErhvervPlus, og så er dækningsafgift og byggesagsgebyrer blevet historie i denne byrådsperiode. Og de skal ikke bestemt ikke genindføres.

Frederikssund Kommune er også med til at sikre et tilstrækkeligt antal praktikpladser i byggeriet og industrien, så flere unge kan blive en del af det arbejdende fællesskab, og kan se sig selv en med en fremtid i fx byggeriet.

Vores kommune er kun overgået af kommunerne Billund og Vejen, men det kan forhåbentligt blive ændret, når Frederikssund Motorvejen bliver en realitet -og det skal vi i fællesskab fortsat kæmpe for.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 27.6.17


Hvor er ambitionerne, S?

Regeringen er i topform, og mange valgløfter er allerede blevet indfriet. Vi har blandt andet skabt 80.000 flere private job, erhvervslivets vilkår er blevet bedre, vi har styrket kernevelfærden og vi har begrænset presset på vores grænser. Dét er en regering, der ikke ligger på den lade side, og vi er ikke færdige endnu.

Men midt i regeringens projekt, der kører fremad i høj fart, står andre tilbage på perronen. Socialdemokratiets ambitioner er forsvundet som dug for solen. Mens regeringen med 2025-planen vil skabe mulighed for at investere 22 mia. kr. i nye infrastrukturprojekter, er der ikke afsat en krone til infrastrukturprojekter i Socialdemokratiets 2025-plan. Og hvor regeringen vil give almindelige hårdtarbejdende danskere mere luft i økonomien og større selvbestemmelse i hverdagen, vil Socialdemokratiet give 0 kr.

i skattelettelser til de danskere, der hver dag står op og knokler på arbejdet.

For regeringen er det en helt klar ambition, at flere bliver en del af det arbejdende fællesskab. Derfor har vi indført integrationsydelsen og kontanthjælpsloftet, som sikrer, at den enkelte har et større incitament til at arbejde og blive integreret i det danske samfund. Her springer Socialdemokratiets manglende ambition igen i øjnene. De vil give 10.000 kr. mere til en flygtningefamilie.

I mine øjne er det ikke en ambitiøs tilgang til de mennesker, der kommer til Danmark.

Man kan spejde længe efter Socialdemokratiets ambitioner for Danmark. Men regeringen fortsætter i det spor, vi har lagt. Nu handler det om skabe flertal for vores 2025-plan, som gør Danmark 80 mia. kr. rigere. Vi har givet bolden op til Socialdemokratiet, så må vi se, om de vil spille med.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 22.6.17


Det går rigtig godt!

I Venstre arbejder vi for et friere, rigere og tryggere Danmark, hvor det altid kan betale sig at arbejde. Et Danmark med robust velfærd til alle, høj beskæftigelse, lav ledighed og få på offentlig forsørgelse. Tallene viser helt tydeligt, at vi er på rette vej.

Beskæftigelsen er højere end før finanskrisen, 8200 færre er på kontanthjælp siden april 2016, og vi oplever lige nu den laveste ledighed i 40 år. Jeg skyder skylden på reformer som kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen sammen med tiltag som eksempelvis jobpræmien. Venstre har ganske enkelt gjort det økonomisk attraktivt at være en del af det arbejdende fællesskab sammenlignet med at være på en offentlig ydelse.

Vi har også skabt et arbejdsmarked, hvor der er plads til alle. Igennem gode fleksjobordninger og smidige tilbagetrækningsmuligheder er vores arbejdende fællesskab blevet så rummeligt, at seniorer vælger arbejdstøjet frem for pensionisttilværelsen. Både fordi de kan og vil. Den tendens skal vi naturligvis understøtte, og derfor har vi med 2025-planen givet vores bud på, hvordan vi sikrer bedre vilkår for et længere arbejdsliv.

Men selvom vi kan være stolte af vores gode og solide økonomi er det helt afgørende, at vi beholder arbejdshandskerne på.

Som bragt i JydskeVestkysten d. 7.6.17


Mere mening og mål med indsatsen

Grundlæggende er reformen af førtidspension og fleksjob fornuftig. Reformen tager udgangspunkt i den enkeltes muligheder og behov, og det er et vigtigt skridt på vejen. Men partierne i forligskredsen har erfaret, at reformen halter bagud enkelte steder. Vi har lyttet til de borgere, der har oplevet uhensigtsmæssige ressourceforløb, og vi har taget erfaringerne til os. Vi foreslår derfor tre initiativer, der skal sikre endnu bedre ressourceforløb ude i kommunerne -for selvfølgelig skal et ressourceforløb give mening og være til gavn for den enkelte borger.

Forligspartierne er enige om, at reformen er rigtig og ikke mindst vigtig, men vi mener ikke, at borgerne er tjent med ressourceforløb, der er uhensigtsmæssige og ikke virker efter intentionen.

Derfor er jeg glad for, at regeringen sammen med S, SF og R har sikret klare rammer fremadrettet for kommunernes arbejde med ressourceforløb.

Mening med indsats Det har aldrig været meningen, at borgerne skal blive mere syge af at komme i ressourceforløb.

Der skal være både mening og mål med indsatsen. Og det er partierne bag reformen heldigvis helt enige om.

Med den nye initiativpakke giver vi borgeren større tryghed og bedre vilkår.

Vi styrker den sundhedsfaglige rådgivning. Det er væsentligt, at borgerne føler sig trygge i kommunens hænder. Derfor får borgerne nu ret til en ekstra helbredsmæssig vurdering fra en regional sundhedskoordinator.

Derudover vil vi gøre målgruppen for ressourceforløb helt tydelig.

Der skal ikke være nogen tvivl om, hvem der er i målgruppen for et ressourceforløb -og hvem der ikke er.

Og så er der afsat 40,4 mio.

kr. i en pulje til »bedre ressourceforløb«. Pengene skal bruges på at skabe et bedre match mellem borgere og virksomheder, det er helt afgørende for samarbejdet.

Formålet med virksomhedspraktikken skal også gøres mere klart -det er vigtigt for borgernes fremtid, at praktikken udvikler den enkeltes muligheder. Og endeligt sætter vi med puljen borgerinddragelse under luppen, så der kommet et styrket fokus derpå.

Jeg synes, det er enormt vigtigt, at vi er lydhøre over for borgernes erfaringer og samtidig tager kritikken til efterretning. Samtidig er det afgørende for mig, at formålet med reformen stadig er lysende klart: Vi ønsker at hjælpe flest muligt tilbage på arbejdsmarkedet og væk fra den passive forsørgelse.

Og det skal de nye initiativer være en hjælpende hånd til.

Vi vil med initiativerne sikre, at borgere i ressourceforløb fremover kan se mere mening og mål med indsatsen.

På den måde hjælper vi bedst de ledige tilbage til arbejdsmarkedet.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 31.03.17


Jobpræmie gør en forskel

Med jobpræmien får langtidsledige en ekstra gevinst ved at komme i arbejde. En jobpræmie gør bestemt en forskel, og alene i Frederikssund Kommune har 1150 langtidsledige personer mulighed for at få op til 45.000 skattefrie kroner ved at tage et job.

Det er afgørende for Venstre, at vi får flere i arbejde, færre på offentlig forsørgelse og medarbejdere til de mange nye job, som skabes på danske arbejdspladser rundt i landet. Det er ikke symbolpolitik -nej, det er forudsætningen for, at vi i fremtiden har råd til velfærd.

Regeringen og Venstres jobpræmie til langtidsledige får 3F's forbundssekretær Søren Heisel til tasterne 13/ 3 og kalder det symbolpolitik.

Jeg stiller mig dog uforstående over for, hvordan det kan være symbolpolitik at give langtidsledige en håndsrækning ind på arbejdsmarkedet.

Vi er i en situation, hvor hver tredje danske virksomhed efterspørger arbejdskraft -og ikke kun højtkvalificeret arbejdskraft. Som lønmodtager-repræsentant synes jeg, det er ærgerligt, at Søren Heisel ikke glæder sig over den udvikling.

3F og Søren Heisel taler ved enhver lejlighed om, hvor meget man vil gøre for dem, der er uden for arbejdsmarkedet.

Jobpræmien tager netop det udgangspunkt.

Og hvad gør 3F og Søren Heisel? De kritiserer. Den megen snak om at gøre noget for ledige bliver kun ved snakken. Derfor er det en smule komisk, at Søren Heisel beskylder regeringen for at føre symbolpolitik.

Med fremgangen og de mange job, der er på det danske arbejdsmarked, kan vi gribe muligheden for at få flere med i arbejdsfællesskabet.

Det kan jobpræmien være med til.

Symbolpolitik? Det må 3F og Søren Heisel selv afgøre.

Vi skal huske på, at når flere bliver en del af arbejdsfællesskabet, hjælper.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 23.03.17


Farvel til 5200 kontanthjælpsmodtagere

Blot syv måneder efter, at Venstres kontanthjælpslofttrådte i kraft, er der hele 5200 personer færre, der hver måned er afhængige af kontanthjælpen. Det skal vi glæde os over.

Det er afgørende for vores samfund, at flere bliver en del af arbejdsfællesskabet.

Derfor indførte Venstre kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Når vi endnu engang ser, at antallet af kontanthjælpsmodtagere falder, viser det, at svaret ikke er at hæve kontanthjælpen, som store dele af oppositionen ønsker.

For Venstre er svaret enkelt: Man skal have et arbejde.

Vi står i den gode situation, at beskæftigelsen stiger, og ledigheden falder i hele landet. Det skal vi udnytte, så flere siger farvel til offentlig forsørgelse og i stedet goddag til arbejdsfællesskabet.

Det handler bestemt ikke kun om økonomi.

Det handler også om den tilfredsstillelse, det er, når man bidrager til samfundet og forsørger sig selv og familien.

Jeg påstår ikke blindt, at kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen er det eneste, der har betydning for færre kontanthjælpsmodtagere.

Det handler også om forbedrede økonomiske konjunkturer og et stop for flygtningestrømmen.

Men jeg konstaterer stilfærdigt, at kurven knækker netop i foråret, da kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen blev vedtaget. Og ser man på det samlede antal, som er på offentlig forsørgelse, er det tal også faldet.

Det er en væsentlig forskel fra den socialdemokratiske regeringstid, hvor antallet af kontanthjælpsmodtagere steg markant.

Så selvfølgelig betyder det noget, når vi sikrer, at det bedre kan betale sig at arbejde. Nu skal vi holde snuden i sporet og sørge for, at endnu flere kan vinke farvel til den offentlige forsørgelse. Det gør vi ikke ved at hæve ydelserne eller fjerne kontanthjælpsloftet.

Det gør vi ved at insistere på, at alle, der kan, skal bidrage.

Både for samfundets og for den enkeltes skyld.

Men jeg konstaterer stilfærdigt, at kurven knækker netop i foråret, da kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen blev vedtaget.

Som bragt i bl.a. Vejle Amts Folkeblad d. 18.03.17


Tryghed for boligejerne

Det er desværre ikke første gang, at Christine Antorini (S) roder rundt i regeringens boligskatteudspil. Og jeg ærgrer mig over den misvisning, der hersker i Christine Antorinis indlæg her i avisen 2/ 3. Derfor tillader jeg mig at tegne linjerne for regeringens boligskatteudspil tydeligt op. Jeg synes, det er vigtigt, at vi debatterer fremtidens boligskattesystem på et sagligt og oplyst grundlag.

Regeringens boligskatteudspil bygger på rimelighed. Vi har fremlagt et fair boligskattesystem, hvor vi skaber tryghed for alle boligejere. Når man har en flad boligskat, skal en boligejer med en dyr bolig betale mere i ejendomsværdiskat om året sammenlignet med en boligejer med en billigere.

Det er altså stadig de mest velhavende boligejere, der bærer den største byrde.

Antorinis skarpe pile skyder skævt, når det kommer til hvilke kommuner, der får mest ud af regeringens udspil. Sandheden er, at kommuner som Halsnæs vil få den relativt største skattelettelse. En typisk husejer i Halsnæs med et hus til 1,5 millioner kroner vil få reduceret sine samlede boligskatter i 2021 med 37 procent eller 8600 kr.

om året. Som Antorini selv skriver, skal »familier med jævne indkomster og boliger til relativt almindelige værdier ikke være omfattet af den høje skattesats« -og det sikrer en flad boligskat netop.

I mine øjne skyder socialdemokraterne helt forbi målskiven med sit boligskatteforslag.

Antorinis egen formand Mette Frederiksen har nemlig selv foreslået, at Socialdemokraterne ønsker at beskatte boliger til 3 millioner kroner eller derover meget hårdere.

Forslaget vil ramme rigtig mange helt almindelige og hårdtarbejdende danskere.

Det ville klæde Antorini at stå på mål for Socialdemokraternes egen politik frem for at beskylde mig for at sprede myter. I Venstre vil vi ikke være med til at beskatte folk fra hus og hjem. Så uanset hvor mange gange Antorini vildleder om regeringens boligskattepolitik, er linjen fuldstændig klar: Vi vil skabe tryghed for alle boligejere.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 16.03.17


Vi skal ikke stoppe en trillende bold

Det skal altid kunne betale sig at arbejde. Det er regeringens helt klare prioritering.

Derfor vil regeringen belønne de langtidsledige, der rykker fra passiv forsørgelse ud på arbejdsmarkedet. Med jobpræmien giver regeringen de langtidsledige en økonomisk gevinst. De kan få en præmie på op til 45.000 skattefrie kroner. Dét er et beløb, der kan mærkes på pengepungen.

Beskæftigelsen stiger, ledigheden falder, og der er færre personer på offentlig forsørgelse.

Det er enormt positivt, og det vidner om, at der går fremad med økonomien. Netop derfor er det vigtigt, at vi griber alle de muligheder, som opsvinget giver. Vi skal ikke stoppe en trillende bold, og derfor giver vi langtidsledige en økonomisk gulerod for at træde ind på arbejdsmarkedet.

Jobpræmien skal ses i et større billede, hvor regeringens blå tråd er, at styrke incitamenterne til, at borgere på overførselsindkomst rykker tættere på det arbejdende fællesskab. Det handler om at gøre det langt mere attraktivt at tage et arbejde sammenlignet med en offentlig forsørgelse. Derfor har vi f. eks. også indført et kontanthjælpsloft, så der er forskel på at være i arbejde og på kontanthjælp, og vi har indført 225-timers reglen.

Jobpræmien giver motivation til de borgere, der alt for længe har stået uden for arbejdsmarkedet til at komme i arbejde. Det er afgørende, at der er en økonomisk forskel -og den forskel bliver nu større med regeringens jobpræmie, når der er en gevinst for enden.

Som bragt i JydskeVestkysten d. 26.02.17


De langtidsledige belønnes med en økonomisk gulerod

Det skal altid kunne betale sig at arbejde. Det er regeringens helt klare prioritering.

Derfor vil regeringen belønne de langtidsledige, der rykker fra passiv forsørgelse ud på arbejdsmarkedet.

Med jobpræmien giver regeringen de langtidsledige en økonomisk gevinst. De kan få en præmie på op til 45.000 skattefrie kroner. Dét er et beløb, der kan mærkes på pengepungen.

Beskæftigelsen stiger, ledigheden falder, og der er færre personer på offentlig forsørgelse. Det er enormt positivt, og det vidner om, at det går fremad med økonomien.

Netop derfor er det vigtigt, at vi griber alle de muligheder, som opsvinget giver. Vi skal ikke stoppe en trillende bold, og derfor giver vi langtidsledige en økonomisk gulerod for at træde ind på arbejdsmarkedet.

Det handler om at give et ekstra skub til dem, der har brug for det. Gevinsten på 45.000 kroner kan bestemt gøre en stor forskel ude i de enkelte familier - samtidig med, at danske virksomheder lettere kan få den arbejdskraft, de behøver. Og det er der brug for.

Jobpræmien skal ses i et større billede, hvor regeringens blå tråd er at styrke incitamenterne til, at borgere på overførselsindkomst rykker tættere på det arbejdende fællesskab. Det handler om at gøre det langt mere attraktivt at tage et arbejde sammenlignet med en offentlig forsørgelse.

Derfor har vi fx også indført et kontanthjælpsloft, så der er forskel på at være i arbejde og på kontanthjælp, og vi har indført 225-timers reglen.

Jobpræmien giver motivation til de borgere, der alt for længe har stået uden for arbejdsmarkedet til at komme i arbejde. Det er afgørende, at der er en økonomisk forskel -og den forskel bliver nu større med regeringens jobpræmie, når der er en gevinst for enden. Det skylder vi alle de mennesker, der har stået uden for i lang tid.

De skal også blive en del af det arbejdende fællesskab.

Som bragt i bl.a. Frederiksborg Amts Avis d. 24.02.17


En boligskat man kan regne med

Når man vælger at købe hus, er det en af livets absolut største økonomiske begivenheder. Derfor er det også utrolig vigtigt, at boligejerne kan regne med, hvilke udgifter de har fremover, når købsaftalen er på plads. Sådan er tilfældet ikke i dag. Med de nye ejendomsvurderinger vil en lang række boligejere opleve store stigninger i boligskat.

Men der er godt nyt til de mange boligejere i Nordsjælland. Regeringen foreslår nemlig, at alle fremover skal betale samme procent i boligskat, uanset om man bor i Nordsjælland eller Nordjylland.

Som det er nu, bliver boliger med en værdi over tre mio. kr. beskattet hårdere. Men det er ikke rimeligt, at vi straffer folk, blot fordi de har købt en dyrere bolig. Boligejerne skal have råd til at betale deres boligskat, og derfor foreslår vi at forenkle boligskattesystemet, så alle boligejere kan regne med, hvor meget de skal betale i boligskat. På den måde fjerner vi den store ekstraregning til de mange boligejere i Nordsjælland. Samtidig foreslår regeringen, at fastlåse grundskylden frem mod 2021, når det nye skattesystem træder i kraft.

Det vil skabe ro, indtil det nye system er klar. Dét er tryghed for boligejerne rundt om i landet - ikke mindst i Nordsjælland.

Regeringens forslag om en flad boligskat vil kunne mærkes i familiernes økonomi. Og det vil give luft i budgettet til andre vigtige ting. Med forslaget skaber vi tryghed for alle boligejeres økonomi, så de fremover får en mere rimelig og ens beskatning af deres bolig, uanset husets værdi.

Nu handler det om at skabe et flertal i Folketinget, der vil være med til at skabe tryghed for boligejernes fremtid.

Som bragt i Helsingør Dagblad d. 15.02.17


Har du glemt jeres egen politik?

For Venstre er det helt afgørende, at der bliver skabt mere tryghed for de mange boligejere i Danmark. De skal kunne regne med, hvad de skal betale i boligskat i dag, i morgen og i fremtiden.

Derfor står det centralt for os, at der bliver skabt et forenklet boligskattesystem.

Christine Antorini fra Socialdemokratiet forsøger her i avisen (10/ 2) at udstille regeringens forslag som skævt. Men hvad er mere retfærdigt end en flad boligskat, som er ens for alle, uanset om man bor i Fredensborg eller Fredericia? På den måde vil boligejerne altid kunne regne med, hvor stor en regning, der skal betales.

Antorini påstår, at Socialdemokratiet går til forhandlingerne om en retfærdig model for boligskat. Men et hurtigt blik på Socialdemokratiets forslag til en ny boligskat minder mig om, at deres forslag er alt andet end retfærdigt.

Socialdemokratiet sender en kæmpe skattestigning til helt normale familier. De vil beskatte huse til over tre mio. kr. med 1,8 procent af boligens værdi. Dét skaber i hvert fald ikke ro om boligejernes økonomi.

Hvis huse til over tre mio. kr. bliver ramt af en ekstra boligskat, vil det betyde, at 57 procent af boligejerne i Region Hovedstaden, herunder Nordsjælland, bliver ramt på pengepungen.

Og det er selvom, at de har jævne indkomster.

Det vil altså betyde, at mange familier skal have væsentlig flere penge op ad lommen. Forslaget bliver først rigtig skævt, hvis man sammenligner med boligejerne i Nordjylland, hvor det kun vil være syv procent, der skal betale den høje skat. Det kan jeg ikke se det retfærdige i, og jeg fristes simpelthen til at tro, at Antorini har glemt, hvordan hendes eget partis politik ser ud på boligskatten.

Med regeringens forslag om en flad boligskat er det stadig de bredeste skuldre, der bærer de tungeste byrder.

Og sådan skal det selvfølgelig være, selvom Christine Antorini er afsender på et indlæg med mange misforståelser om regeringens politik.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 14.02.17


gode muligheder for seniorer og nedslidte

Når Venstre foreslår, at vi hæver pensionsalderen i takt med, at vi lever længere, gør vi det naturligvis ikke med hovedet under armen. Derfor vil vi også sikre, at der fortsat er gode muligheder for, at seniorer og borgere, som er nedslidte efter mange fysisk hårde år i slidsomme job, skal bevare deres muligheder for at trække sig tilbage, når kroppen siger fra. For der er gode muligheder, selvom Hanne Hansen her i avisen (17. januar) ikke kan få øje på dem.

For blot at nævne et par eksempler har vi fleksjobordningen, så de personer, der kun kan arbejde i meget begrænset omfang, har mulighed for at bevare en lille tilknytning til arbejdsmarkedet. Mange ældre over 60 år i fleksjob benytter sig af denne mulighed - faktisk er antallet steget med ca. 3000, siden reformen trådte i kraft.

Hvis kroppen simpelthen ikke kan mere, har seniorer med få år til pensionsalderen også gode muligheder. De kan søge om at få seniorførtidspension -og næsten 90 pct. at dem, der søger, får faktisk seniorførtidspension.

Det er en god mulighed for de ældre borgere, der ikke er i stand til at forsørge sig selv ved almindeligt arbejde eller ved fleksjob.

Nu handler det om, at vi skal have udbredt kendskabet til den gode mulighed i hele landet. Og så har vi selvfølgelig førtidspensionen, når arbejdsevnen ganske enkelt ikke kan forbedres.

Der skal være plads til de seniorer, der kan, på arbejdsmarkedet. Og det er der rent faktisk. Mange seniorer forlænger deres arbejdsliv, og beskæftigelsen er steget markant for denne gruppe de seneste 16 år. Det er et udtryk for, at der er plads til de ældre på arbejdsmarkedet. Det er en positiv udvikling, især fordi den går hånd i hånd med et bedre helbred og flere gode leveår. Men netop derfor er vi også nødt til at handle med rettidig omhu, så vi ikke ender med en stor, ubetalt regning til de næste generationer.

Som bragt i Fyens Stiftstidende d. 25.01.17


Hvad er dine løsninger, Antorini?

Christine Antorini (S) giver 17/1 regeringen skylden for DSB's prisstigninger og for ikke at tage ansvar for trafikproblemerne i Nordsjælland.

Det er selvfølgelig i orden at være uenig, men når Antorini forsøger at score billige politiske point ved at fremføre usande påstande, så er der behov for at få fakta på plads.

Jeg ærgrer mig selvfølgelig over, at DSB hæver billetpriserne. Men da vi overtog regeringen, overtog vi også en opgave fra den tidligere socialdemokratiske regering om at få ryddet op i taksterne for den kollektive trafik på Sjælland. Simpelthen for at gøre dem mere gennemskuelige.

Den opgave magtede Socialdemokratiet nemlig ikke, og derfor gav Statsrevisorerne en alvorlig kritik af takstsystemet.

Det var vi som ansvarlig regering naturligvis nødt til at handle på. Vi fandt derfor, sammen med trafikselskaberne, frem til den løsning, vi ser i dag. En løsning, som Socialdemokratiet fuldt ud støttede. Nu skal vi så høre, at Antorini beklager sig og giver regeringen skylden. Det synes jeg faktisk klinger umanerlig hult.

Og så påstår Antorini, at regeringen ikke tager hånd om nordsjællandske trafikudfordringer. Men lad mig lige minde om, at regeringen sørgede for at afsætte 12 mio. kr. til VVM-undersøgelsen af Hillerødmotorvejens forlængelse. Regeringen ønsker derudover at gennemføre tiltag, der skal skabe mere vækst, så vi kan sætte endnu flere penge af til infrastrukturen. Penge, der bl. a. kan færdiggøre motorvejen til Frederikssund. Det noterer jeg mig i øvrigt også, at de nordsjællandske borgmestre roser regeringen for.

Det kunne være meget sundt for debatten, hvis Antorini og Socialdemokratiet også kom med bud på, hvad der skal gøres. For hvornår har vi egentlig sidst set Socialdemokratiet fremlægge et konkret stykke politik, der skal løse de trafikale udfordringer for billisterne i Nordsjælland? Jeg mindes ikke at have set noget i hvert fald.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 21.01.17


regeringen vil sikre bedre lægedækning i halsnæs

Lægemanglen i Halsnæs Kommune er efterhånden så stor, at mange borgere bliver sendt ud af kommunen for at komme til praktiserende læge. Det er simpelthen ikke holdbart, og det problem vil regeringen nu til livs.

Som noget af det første, foreslår vi at øge optaget af medicinstuderende, så vi i det hele taget får uddannet flere læger. Samtidig skal en større del af uddannelserne øremærkes specialuddannelsen i almen medicin, så vi kan gøre noget ved manglen på praktiserende læger.

Så skal vi også sikre, at de praktiserende læger vælger at slå sig ned i Halsnæs Kommune. Derfor foreslår vi, at vi i højere grad honorerer lægerne efter patienternes behandlingsbehov. Det er med til at tilskynde lægerne til at slå sig ned i alle områder i Danmark og ikke kun i de større byer. For det nytter ikke noget, at vi har etablerede lægeklinikker, der er nødt til at lukke for tilgangen af patienter. Det skaber et stort pres på lægerne, der ikke har tid nok til den enkelte patient. I sidste ende kan det føre til flere og unødvendige indlæggelser.

Jeg håber, at Folketingets øvrige partier vil bakke op om regeringens forslag, så vi kan gøre op med den geografiske ulighed i sundhed. Alle skal, uanset hvor de bor, og hvad de fejler, have adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet. Det skal ikke være sådan, at blot fordi du bor i Frederiksværk eller Hundested, så kan du ikke få en praktiserende læge i nærheden.

Som bragt i Halsnæs Avis d. 20.01.17


lidt senere tilbagetrækning for dem der kan

Den seneste tid har der været heftig debat om regeringens kommende forslag om at bede de danskere, der kan, om at blive lidt længere tid på arbejdsmarkedet. I den forbindelse vil jeg gerne slå et par ting fast, og lad os da starte med en god nyhed: Danskerne lever længere, vi er mere aktive, og vi kan mere, når vi kommer lidt op i årene, end vi kunne tidligere.

Faktisk bliver der knoklet som aldrig før på de danske arbejdspladser, og de ældre bliver længere i deres job end tidligere.

Udviklingen er gået over al forventning -og meget hurtigere, end vi regnede med, da vi lavede den store Velfærdsaftale fra 2006 med bl. a. Socialdemokratiet.

Dengang blev vi enige om, at sigtet var, at alle i gennemsnit skulle kunne se frem til ca. 15 år på pension. Men i dag har nogle årgange udsigt til et væsentligt længere otium. Handler vi ikke på det, kan vi se frem til mange år med store underskud, og i sidste ende vil det betyde, at vi efterlader en regning til næste generation. Og en stor, ubetalt regning betyder selvsagt færre muligheder for næste generation.

Det, synes vi ikke, er rimeligt, og derfor vil vi handle med rettidig omhu. Det tør vi i Venstre godt melde klart ud, men vi savner et klart svar fra Socialdemokratiet.

Tør de påtage sig ansvaret og følge op på den positive udvikling, hvor vi lever længere end forventet? Et bredt flertal -herunder Socialdemokratiet, som ellers nu har givet sig i kast med skræmmekampagnerne -har været med til at tage de første skridt med Velfærdsaftalen, hvor vi i fællesskab bl. a. aftalte at hæve folkepensionsalderen løbende, så længe vi fortsætter med at leve længere. Ligesom det også var Mette Frederiksen, der som beskæftigelsesminister fik vedtaget efterlønsreformen.

Det er vigtigt, at pensionsalderen nogenlunde følger levealderen, så vi undgår udsigten til meget store underskud og en gæld, der skal betales af vores børn og børnebørn.

Og det er hver gang sket på en måde, der sikrer, at personer, som er nedslidte efter et langt liv på arbejdsmarkedet med slidsomme job og hårdt fysisk arbejde, selvfølgelig fortsat skal have gode muligheder for at trække sig tilbage, når kroppen siger fra. Og den mulighed skal vi naturligvis bevare.

Danmark skal stå stærkt, ikke bare nu -men også for vores børn og børnebørn.

Det bør vi alle kunne blive enige om. Og det kræver, at vi justerer pensionsalderen for dem, som kan og har kræfterne til det. Spørgsmålet er, om Socialdemokratiet vil være med til at skabe den nødvendige plads til investeringer i vores fælles velfærd?

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 12.01.17


hvad vil du så, Leif Lahn?

Ikke engang nyheden om, at antallet af kontanthjælpsmodtagere er reduceret med 4000, siden kontanthjælpsloftet blev vedtaget, kan Leif Lahn (S) glæde sig over. Men det er selvfølgelig også nemmere at kritisere, end selv at komme med forslag.

Når faldet sker efter kontanthjælpsloftet blev vedtaget, så siger det noget om, at politikken virker. Det er ikke det samme som at konstatere, at kontanthjælpsloftet er det eneste, der har betydning for faldet. Det handler også om forbedrede økonomiske konjunkturer og et stop for flygtningestrømmen. Men vi må fastholde, at kontanthjælpsloftet sikrer, at det bedre kan betale sig at arbejde. Og det betyder altså noget for de mennesker, der skal hjælpes tættere på arbejdsmarkedet.

Men når nu Leif Lahn ikke kan glæde sig over faldet, så er det jo nærliggende at spørge, hvad han og Socialdemokratiet så vil? Noget af det første, Mette Frederiksen gjorde som minister, var at afskaffe det gamle kontanthjælpsloft. Og hvordan gik det så med antallet af personer på kontanthjælp? Ja, det steg markant. Det blev ganske enkelt mindre attraktivt at tage et arbejde.

Det er nok også derfor, at Leif Lahn gentagne gange ikke kan svare på, om Socialdemokratiet igen vil afskaffe kontanthjælpsloftet, hvis de skulle vinde næste valg. Det kan være svært, når det viser sig, at kontanthjælpsloftet virker.

Det handler om at få flere med i arbejdsfællesskabet. Svaret er ikke at gøre det mindre attraktivt at tage et arbejde ved at hæve kontanthjælpen eller fjerne kontanthjælpsloftet. Det er ikke holdbart med et velfærdssamfund, hvor færre skal forsørge stadig flere. Venstre stiller ikke urimelige krav til nogen. Men vi insisterer på, at alle der kan, skal bidrage. Både for samfundets og for den enkeltes skyld.

Som bragt i bl.a. Midtjyllands Avis d. 05.01.17


kontanthjælpsloft og 225-timers reglen virker

På et halvt år er antallet af personer i kontanthjælpssystemet faldet med 4000 personer. Det er meget positivt. Og det viser, at regeringens kontanthjælpsloft og 225-timersreglen virker. Under den tidligere socialdemokratiske regering steg antallet af kontanthjælpsmodtagere markant. Faktisk steg antallet med ca. 23 procent. Det var ikke holdbart hverken for den enkelte eller for samfundet, og derfor indførte Venstre kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Nu ser vi så, at antallet af kontanthjælpsmodtagere er faldet igen.

Det siger noget om, at svaret ikke blot er at hæve kontanthjælpen, som store dele af oppositionen ønsker. Svaret er, at man skal have et arbejde. Kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen er en ekstra tilskyndelse til, at personer i kontanthjælpssystemet kan gøre brug af deres evner på arbejdsmarkedet og dermed blive en del af det arbejdende fællesskab. Det handler ikke kun om økonomi. Det handler også om den tilfredsstillelse, det er, når man bidrager til samfundet og forsørger sig selv og sin familie. Jeg ser flere og flere virksomhedsejere, der efter kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen er trådt i kraftmodtager adskillige ansøgninger.

Flere taler endda om, at de nu endelig kan få adgang til den nødvendige arbejdskraft, de så længe har efterspurgt. Det bekræfter mig i, at vi gør det rigtige ved at sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde.

Lad os så sammen sørge for, at endnu flere kontanthjælpsmodtagere får et arbejde. Det må være en bunden opgave for enhver at levere et stærkt velfærdssamfund videre til næste generation. Det gør vi kun, hvis flere danskere bidrager til fællesskabet.

Som bragt i bl.a. Dagbladet Holstebro d. 17.12.16


bedst mulig velfærd for pengene

Jeg må konstatere, at Nick Hækkerup og Socialdemokratiet ikke selv har et samlet forslag på fremtidens udfordringer -og så er det jo nemt blot at pege fingre.

Socialdemokratiets Nick Hækkerup bruger her i avisen 14/ 12 spalteplads på at kritisere V-LA-K-regeringens ambitioner om at sikre en højere kvalitet og lavere pris på den offentlige service til glæde for borgerne.

Jeg må dog indrømme, at Hækkerups indlæg efterlader mig en smule forvirret over, hvad Socialdemokratiet egentlig mener. Det fremstår som om, at Hækkerup er enormt uenig med regeringens politik, men alligevel er han medlem af et parti, der kun har stillet meget få ændringsforslag til finansloven for 2017, som er indgået af De Konservative, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Venstre. En finanslov, der bestemmer den offentlige sektors økonomi hele næste år vel at mærke.

Vækker ikke stor opsigt Få ændringsforslag vækker ikke den store opsigt, og derfor undres jeg over Hækkerups kritik. I en noget atypisk tid hvor Folketingets største parti ikke vælger at fremlægge deres bud på en finanslov, forekommer det mig besynderligt, at partiet skyder med tunge skyts mod det nye regeringsgrundlag.

Det, som Nick Hækkerup kalder en »uforpligtende lærkesang«, er 86 siders ambitiøst regeringsgrundlag, der sætter rammerne for en stærk og ansvarlig økonomi -og ja, det indeholder også ambitioner om konkurrenceudsættelse af flere offentlige opgaver.

Hvis vi skal have bedst mulig velfærd for pengene, gør vi klogt i at kigge nærmere på mulighederne for at styrke borgernes frie valg.

Og det er jo netop en opgave, som regeringen tager meget seriøst, og som den nye minister for Offentlig Innovation skal kigge nærmere på.

I en tid hvor pengene skal prioriteres, gør vi klogt i at overveje, hvordan vi får den offentlige sektor til at køre længere på literen, mens vi har fokus på kernevelfærd.

Vi skal naturligvis ikke bare udlicitere for udliciteringens skyld, som Hækkerup fremstiller det. Nej, vi skal grundigt overveje, hvordan vi fornyer den offentlige sektor, så den bedst muligt kan servicere borgerne.

Generelt er det svært at få et svar på, hvad Socialdemokratiet egentlig vil gøre anderledes, hvis de efter næste folketingsvalg får nøglen til Statsministeriet tilbage. De har brugt det sidste år på at kritisere kontanthjælpsloftet, selvom 4000 danskere er rykket ud af kontanthjælpssystemet på grund af regeringens politik. Men de kan ikke give et klart svar på, om de har tænkt sig at rulle det tilbage. Dét, synes jeg, de skylder danskerne.

Jeg må blot konstatere, at Nick Hækkerup og Socialdemokratiet ikke selv har et samlet forslag til løsning af fremtidens udfordringer -og så er det jo nemt blot at pege fingre. Hvis vi skal have råd til at investere i fremtiden, kræver det en regering, som tør tage fat om de udfordringer, vi står over for nu. Det synes jeg faktisk regeringsgrundlaget er et godt eksempel på.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 17.12.16


Socialdemokratiets ekstraregning

For få dage siden indledte Socialdemokratiet et kapløb mod boligejerne i Danmark.

Med Mette Frederiksen i spidsen foreslår Socialdemokratiet, at boligejere i boliger til en værdi over tre mio. kr. skal betale ekstra meget i skat. Det vil sende en stor ekstraregning til de mange boligejere i Nordsjælland.

Det er simpelthen ikke rimeligt.

I Venstre ønsker vi at skabe tryghed for alle boligejeres økonomi - og ikke kun nogens.

Det skal ikke blive dyrere at være dansker. Med Socialdemokratiets forslag kan ganske almindelige boligejere, der eksempelvis har prioriteret god plads frem for andet, se frem til en årlig ekstraregning på mange tusinde kroner. Helt konkret betyder Socialdemokratiets forslag, at skatten skal være 0,6 procent af boligens værdi op til tre mio. kr., hvorimod boliger til en værdi derover skal beskattes med 1,8 procent. Det vil få store konsekvenser for en boligejer i Nordsjælland, der vil modtage en stor ekstraregning.

Det er altså noget, der vil kunne mærkes i familiernes økonomi. Og det skaber i hvert fald ikke økonomisk tryghed.

Jeg troede egentlig, at Socialdemokratiet ønskede ro om boligejernes økonomi. Men det er sådan et forslag her i hvert fald ikke udtryk for. Venstre vil ikke indføre skrappe skattekrav for danskerne. Vi vil sørge for, at boligejerne kan sove trygt om natten, mens ingen skal frygte at blive beskattet fra hus og hjem. I starten af det nye år vil V-LA-K-regering komme med et nyt boligskatteudspil, der har boligejernes tryghed for øje.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 10.12.16


brugerbetaling har ikke groet i min baghave

Her i avisen 28/ 11 kan man læse, at Hans Roth undrer sig over, at jeg går ind for brugerbetaling på den nye Kronprinsesse Marys Bro. Det kan jeg godt forstå. For lad mig starte med at slå fast, at ideen om brugerbetaling ikke har groet i min baghave.

Men realiteten er, at staten bidrager med 600 mio. kr. til den nye bro. Det er desværre ikke tilstrækkeligt. Derfor har et bredt flertal med Socialdemokratiet besluttet, at den nye bro skal opføres med brugerbetaling.

Det kan virke urimeligt. Men jeg mener, at vi bør se det i et større billede. For hvis ikke der blev brugerbetaling, så ville den nye bro slet ikke være prioriteret. Måske ville den aldrig være blevet besluttet. Og det mener jeg faktisk ville være langt værre.

Men stiller jeg mig så tilfreds? Nej, det gør jeg ikke. Derfor har jeg taget kontakt til skatteministeren for at få indført et brofradrag, der kan reducere omkostningerne ved at bruge broen. Det er skatteministeren heldigvis lydhør over for. Det er en begyndelse.

Vi skal huske på, at hvis ikke der er nogen, der rejser sagen på Christiansborg, så kommer sådan noget ikke automatisk frem. Jeg vil derfor også sige til Hans Roth, at jeg bestemt ikke sidder lokale borgeres meninger overhørig, som der skrives.

Selvom brugerbetalingen ikke har groet i min baghave, så fralægger jeg mig intet ansvar -som jeg desværre ser, at Socialdemokratiet gør. Men jeg tager udgangspunkt i realiteten og kæmper videre for at finde den nødvendige finansiering til gavn for borgere og erhvervslivet i Frederikssund Kommune.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 02.12.16


bred politisk opbakning til harmonisering af takster

Trafikselskaberne har indført en model, de mener vil rydde op i takstjunglen, hvor det kan være uigennemskueligt for borgerne at finde rundt i priserne.

Da Venstre i sin tid overtog regeringsmagten, overtog vi en opgave fra den tidligere regering om at få ryddet op i takststrukturen for den kollektive trafik på Sjælland. Det var en opgave, den tidligere regering havde siddet overhørig, og det resulterede i, at Statsrevisorerne gav en alvorlig kritik af takstsystemet.

Kritikken gik på, at prisen for en rejse er svær at gennemskue for pendlere og andre, der rejser med den offentlige transport.

Alle vidste, at der ikke ville være tale om en nem løsning på problemet, fordi nogen ville blive ramt af det. Det er nok også derfor den tidligere regering undlod at tage fat om nældens rod. Men samtidig var vi nødt til at gøre noget.

Det er trafikvirksomhederne, der fastsætter taksterne for de billetter, de sælger. Vi lod det derfor være op til tra-fikselskaberne at nå til frem til en fælles løsning, der vil gøre takstsystemet mere enkelt. På trods af en vanskelig proces er Movia, DSB og Metroselskabet blevet enige om en model, som både Det Radikale Venstre, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Alternativet, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Venstre har bakket op om.

Trafikselskaberne har altså -med bred politisk opbakning - indført en model, som de mener, vil rydde op i den nuværende takstjungle, hvor det kan være uigennemskueligt for borgerne at finde rundt i priserne for den kollektive trafik.

Grundet den brede politiske opbakning undrer det os, når vi her i avisen kan læse, at Steffen Jensen, borgmesterkandidat i Halsnæs (S), Tina Tving Stauning, borgmesterkandidat i Frederikssund (S), Per Seerup, regionsrådsmedlem (S) og Rasmus Stoklund, folketingskandidat (S), udtrykker stor bekymring over trafikselskabernes model. Det undrer os særligt, når de alle tre repræsenterer et parti, der står bag modellen.

Det er naturligvis ærgerligt, at det er nødvendigt at indføre prisstigninger for nogen, og vi har fuld forståelse for de frustrationer, det medfører. Det var både Det Radikale Venstre, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Alternativet, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Venstre fuldt og helt klar over, da vi begyndte arbejdet med takstharmoniseringen. Men vi vil nu gerne opfordre Socialdemokratiet til, at man står ved de aftaler, man har indgået. Også når konsekvenserne rammer.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 18.11.16


ingen skal parkeres

Alt for ofte har historier om borgere, der har været på kontanthjælp i flere år, floreret, uden at der er blevet taget hånd om deres situation. Det er helt uacceptabelt både for den enkelte men også for hele samfundet, som har brug for flere hænder i arbejdsfællesskabet.

Derfor har Venstre og resten af Folketingets partier, på nær Enhedslisten, afsat 262,5 mio. kr. til at vende bunken for at afklare de borgere, der er strandet på kontanthjælp.

Helt konkret handler det om, at ca. 27.000 borgere på kontanthjælp, som i mere end fem år har været parkeret på offentlig forsørgelse, skal have afklaret deres sager. I Venstre ønsker vi at rykke disse mennesker tættere på arbejdsmarkedet med udgangspunkt i det hele menneske. Ingen må stå uden for arbejdsmarkedet så længe uden en afklaring.

Mange motiverede borgere med handicap er i dag ufrivilligt ledige. Derfor afsættes knap 40 mio. kr. til virksomhedsrettede forløb, hvor borgere med handicap gennem systematisk screening skal tættere på arbejdsmarkedet.

Det skal ske i samarbejde med relevante handicaporganisationer, som i langt højere grad skal medvirke til at hjælpe mennesker med handicap i arbejde. På den måde sikrer vi et mere rummeligt arbejdsmarked for alle borgere.

Det er ikke i orden, at nogle borgere har været parkeret på kontanthjælp i årevis.

Med satspuljemidlerne tager vi derfor de nødvendige tiltag, så disse mennesker får afklaret deres situation, enten ved at de rykkes tættere på et job eller mod permanent forsørgelse. Alle fortjener muligheden for at blive en del af det arbejdende fællesskab, og med satspuljemidlerne sætter vi nu fokus på den enkeltes evne og mulighed.

Som bragt i Sjællandske Næstved d. 11.11.16


godt politisk håndværk

Med finanslovsaftalen viser Venstre-regeringen endnu engang, at vi tager ansvar for Danmark. Vi gør det bl. a. lettere og billigere at være dansker samtidig med, at vi styrker politiet og sundhedsvæsenet. Det er en god aftale, der kommer os alle til gavn.

Det skal ikke blive dyrere at være dansker.

Sådan sagde Venstre i valgkampen. Nu sætter vi endnu engang handling bag ordene og sikrer flere penge til den enkelte. Vi sikrer nemlig, at grundskylden ikke stiger, som der ellers var udsigt til. Vi fastfryser grundskylden i 2017, og det giver en mærkbar besparelse for boligejere. Vi nedsætter også registreringsafgiften på biler, så det bliver billigere at købe en rummelig og sikker familiebil med plads til børnene. Det fortjener de danske familier.

Finansloven styrker også kernevelfærden.

For Venstre-regeringen har det fra dag ét været et mål at investere i den velfærd, der betyder så meget for os alle sammen.

Vi løfter indsatsen på plejehjemmene, så vores ældre får en mere værdig ældrepleje.

Det fortjener de og medarbejderne på plejehjemmene rundt omkring. Derudover gennemfører vi en ny kræftplan og styrker sundhedsområdet, så flere patienter får en bedre behandling. Det fortjener de og deres pårørende.

Så afsætter vi flere penge til sikkerhed og tryghed. Vi styrker vores politi ved at uddanne flere politikadetter, der bl. a. skal kontrollere grænsen. På den måde frigør vi betjente til andre vigtige politiopgaver. Samtidig øger vi optaget på Politiskolen, så vi også fremover sikrer, at vores betjente kan varetage de opgaver, der skaber tryghed. Det fortjener landets politibetjente.

Finanslovsaftalen viser altså, at hvis man er villig til at tage ansvar, så er det muligt at føre en ansvarlig økonomisk politik og samtidig finde penge til at styrke kernevelfærden.

Det er godt politisk håndværk.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 25.11.16


der er fremtid i en erhvervsuddannelse

Virksomheder i Frederikssundsområdet kigger i øjeblikket langt efter faglært arbejdskraft. Og det problem vil kun blive større i de kommende år. Derfor skal vi have flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse.

Jeg har i den seneste tid været på besøg hos en række forskellige virksomheder i vores lokalområde. Deres opråb er ikke til at tage fejl af. De kan ikke skaffe de nødvendige tømrere, VVS'ere og elektrikere, der skal til for at løse de opgaver, der fylder i ordrebøgerne. Det er et stort problem for de enkelte virksomheder, men også for samfundet. For når virksomheder ikke kan få den arbejdskraft, de har brug for, kan de se sig tvunget til at flytte produktionen.

Venstre-regeringens mål er, at 30 pct. af afgangseleverne fra folkeskolen skal vælge en erhvervsuddannelse i 2025. Og derfor skal vi gøre det mere attraktivt at tage en erhvervsuddannelse. Det har Venstre-regeringen bl.a. gjort ved at styrke erhvervsuddannelserne med en halv milliard kroner og sikret op til 10.000 nye praktikpladser.

Og de unge behøver slet ikke at rejse langt for at tage en erhvervsuddannelse. For fra sommeren 2017 kan de tage gode grunduddannelser inden for håndværk, it og social- og sundhedsområdet på Campus i Frederikssund. Det er en stor gevinst for vores lokalområde.

Så kære forældre. I har stor indflydelse på jeres børns uddannelsesvalg. Der er fremtid i en erhvervsuddannelse – og så kan den endda tages her i Frederikssund.

Som bragt i Frederikssund Lokalavis d. 26.10.16