Hans Andersen

Folketingsmedlem og medlem af byrådet i Frederikssund (V)

DEBATINDLÆG

23. marts 2017

Farvel til 5200 kontanthjælpsmodtagere

Blot syv måneder efter, at Venstres kontanthjælpslofttrådte i kraft, er der hele 5200 personer færre, der hver måned er afhængige af kontanthjælpen. Det skal vi glæde os over.

Det er afgørende for vores samfund, at flere bliver en del af arbejdsfællesskabet.

Derfor indførte Venstre kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Når vi endnu engang ser, at antallet af kontanthjælpsmodtagere falder, viser det, at svaret ikke er at hæve kontanthjælpen, som store dele af oppositionen ønsker.

For Venstre er svaret enkelt: Man skal have et arbejde.

Vi står i den gode situation, at beskæftigelsen stiger, og ledigheden falder i hele landet. Det skal vi udnytte, så flere siger farvel til offentlig forsørgelse og i stedet goddag til arbejdsfællesskabet.

Det handler bestemt ikke kun om økonomi.

Det handler også om den tilfredsstillelse, det er, når man bidrager til samfundet og forsørger sig selv og familien.

Jeg påstår ikke blindt, at kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen er det eneste, der har betydning for færre kontanthjælpsmodtagere.

Det handler også om forbedrede økonomiske konjunkturer og et stop for flygtningestrømmen.

Men jeg konstaterer stilfærdigt, at kurven knækker netop i foråret, da kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen blev vedtaget. Og ser man på det samlede antal, som er på offentlig forsørgelse, er det tal også faldet.

Det er en væsentlig forskel fra den socialdemokratiske regeringstid, hvor antallet af kontanthjælpsmodtagere steg markant.

Så selvfølgelig betyder det noget, når vi sikrer, at det bedre kan betale sig at arbejde. Nu skal vi holde snuden i sporet og sørge for, at endnu flere kan vinke farvel til den offentlige forsørgelse. Det gør vi ikke ved at hæve ydelserne eller fjerne kontanthjælpsloftet.

Det gør vi ved at insistere på, at alle, der kan, skal bidrage.

Både for samfundets og for den enkeltes skyld.

Men jeg konstaterer stilfærdigt, at kurven knækker netop i foråret, da kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen blev vedtaget.

Som bragt i bl.a. Vejle Amts Folkeblad d. 18.03.17


Tryghed for boligejerne

Det er desværre ikke første gang, at Christine Antorini (S) roder rundt i regeringens boligskatteudspil. Og jeg ærgrer mig over den misvisning, der hersker i Christine Antorinis indlæg her i avisen 2/ 3. Derfor tillader jeg mig at tegne linjerne for regeringens boligskatteudspil tydeligt op. Jeg synes, det er vigtigt, at vi debatterer fremtidens boligskattesystem på et sagligt og oplyst grundlag.

Regeringens boligskatteudspil bygger på rimelighed. Vi har fremlagt et fair boligskattesystem, hvor vi skaber tryghed for alle boligejere. Når man har en flad boligskat, skal en boligejer med en dyr bolig betale mere i ejendomsværdiskat om året sammenlignet med en boligejer med en billigere.

Det er altså stadig de mest velhavende boligejere, der bærer den største byrde.

Antorinis skarpe pile skyder skævt, når det kommer til hvilke kommuner, der får mest ud af regeringens udspil. Sandheden er, at kommuner som Halsnæs vil få den relativt største skattelettelse. En typisk husejer i Halsnæs med et hus til 1,5 millioner kroner vil få reduceret sine samlede boligskatter i 2021 med 37 procent eller 8600 kr.

om året. Som Antorini selv skriver, skal »familier med jævne indkomster og boliger til relativt almindelige værdier ikke være omfattet af den høje skattesats« -og det sikrer en flad boligskat netop.

I mine øjne skyder socialdemokraterne helt forbi målskiven med sit boligskatteforslag.

Antorinis egen formand Mette Frederiksen har nemlig selv foreslået, at Socialdemokraterne ønsker at beskatte boliger til 3 millioner kroner eller derover meget hårdere.

Forslaget vil ramme rigtig mange helt almindelige og hårdtarbejdende danskere.

Det ville klæde Antorini at stå på mål for Socialdemokraternes egen politik frem for at beskylde mig for at sprede myter. I Venstre vil vi ikke være med til at beskatte folk fra hus og hjem. Så uanset hvor mange gange Antorini vildleder om regeringens boligskattepolitik, er linjen fuldstændig klar: Vi vil skabe tryghed for alle boligejere.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 16.03.17


Vi skal ikke stoppe en trillende bold

Det skal altid kunne betale sig at arbejde. Det er regeringens helt klare prioritering.

Derfor vil regeringen belønne de langtidsledige, der rykker fra passiv forsørgelse ud på arbejdsmarkedet. Med jobpræmien giver regeringen de langtidsledige en økonomisk gevinst. De kan få en præmie på op til 45.000 skattefrie kroner. Dét er et beløb, der kan mærkes på pengepungen.

Beskæftigelsen stiger, ledigheden falder, og der er færre personer på offentlig forsørgelse.

Det er enormt positivt, og det vidner om, at der går fremad med økonomien. Netop derfor er det vigtigt, at vi griber alle de muligheder, som opsvinget giver. Vi skal ikke stoppe en trillende bold, og derfor giver vi langtidsledige en økonomisk gulerod for at træde ind på arbejdsmarkedet.

Jobpræmien skal ses i et større billede, hvor regeringens blå tråd er, at styrke incitamenterne til, at borgere på overførselsindkomst rykker tættere på det arbejdende fællesskab. Det handler om at gøre det langt mere attraktivt at tage et arbejde sammenlignet med en offentlig forsørgelse. Derfor har vi f. eks. også indført et kontanthjælpsloft, så der er forskel på at være i arbejde og på kontanthjælp, og vi har indført 225-timers reglen.

Jobpræmien giver motivation til de borgere, der alt for længe har stået uden for arbejdsmarkedet til at komme i arbejde. Det er afgørende, at der er en økonomisk forskel -og den forskel bliver nu større med regeringens jobpræmie, når der er en gevinst for enden.

Som bragt i JydskeVestkysten d. 26.02.17


De langtidsledige belønnes med en økonomisk gulerod

Det skal altid kunne betale sig at arbejde. Det er regeringens helt klare prioritering.

Derfor vil regeringen belønne de langtidsledige, der rykker fra passiv forsørgelse ud på arbejdsmarkedet.

Med jobpræmien giver regeringen de langtidsledige en økonomisk gevinst. De kan få en præmie på op til 45.000 skattefrie kroner. Dét er et beløb, der kan mærkes på pengepungen.

Beskæftigelsen stiger, ledigheden falder, og der er færre personer på offentlig forsørgelse. Det er enormt positivt, og det vidner om, at det går fremad med økonomien.

Netop derfor er det vigtigt, at vi griber alle de muligheder, som opsvinget giver. Vi skal ikke stoppe en trillende bold, og derfor giver vi langtidsledige en økonomisk gulerod for at træde ind på arbejdsmarkedet.

Det handler om at give et ekstra skub til dem, der har brug for det. Gevinsten på 45.000 kroner kan bestemt gøre en stor forskel ude i de enkelte familier - samtidig med, at danske virksomheder lettere kan få den arbejdskraft, de behøver. Og det er der brug for.

Jobpræmien skal ses i et større billede, hvor regeringens blå tråd er at styrke incitamenterne til, at borgere på overførselsindkomst rykker tættere på det arbejdende fællesskab. Det handler om at gøre det langt mere attraktivt at tage et arbejde sammenlignet med en offentlig forsørgelse.

Derfor har vi fx også indført et kontanthjælpsloft, så der er forskel på at være i arbejde og på kontanthjælp, og vi har indført 225-timers reglen.

Jobpræmien giver motivation til de borgere, der alt for længe har stået uden for arbejdsmarkedet til at komme i arbejde. Det er afgørende, at der er en økonomisk forskel -og den forskel bliver nu større med regeringens jobpræmie, når der er en gevinst for enden. Det skylder vi alle de mennesker, der har stået uden for i lang tid.

De skal også blive en del af det arbejdende fællesskab.

Som bragt i bl.a. Frederiksborg Amts Avis d. 24.02.17


En boligskat man kan regne med

Når man vælger at købe hus, er det en af livets absolut største økonomiske begivenheder. Derfor er det også utrolig vigtigt, at boligejerne kan regne med, hvilke udgifter de har fremover, når købsaftalen er på plads. Sådan er tilfældet ikke i dag. Med de nye ejendomsvurderinger vil en lang række boligejere opleve store stigninger i boligskat.

Men der er godt nyt til de mange boligejere i Nordsjælland. Regeringen foreslår nemlig, at alle fremover skal betale samme procent i boligskat, uanset om man bor i Nordsjælland eller Nordjylland.

Som det er nu, bliver boliger med en værdi over tre mio. kr. beskattet hårdere. Men det er ikke rimeligt, at vi straffer folk, blot fordi de har købt en dyrere bolig. Boligejerne skal have råd til at betale deres boligskat, og derfor foreslår vi at forenkle boligskattesystemet, så alle boligejere kan regne med, hvor meget de skal betale i boligskat. På den måde fjerner vi den store ekstraregning til de mange boligejere i Nordsjælland. Samtidig foreslår regeringen, at fastlåse grundskylden frem mod 2021, når det nye skattesystem træder i kraft.

Det vil skabe ro, indtil det nye system er klar. Dét er tryghed for boligejerne rundt om i landet - ikke mindst i Nordsjælland.

Regeringens forslag om en flad boligskat vil kunne mærkes i familiernes økonomi. Og det vil give luft i budgettet til andre vigtige ting. Med forslaget skaber vi tryghed for alle boligejeres økonomi, så de fremover får en mere rimelig og ens beskatning af deres bolig, uanset husets værdi.

Nu handler det om at skabe et flertal i Folketinget, der vil være med til at skabe tryghed for boligejernes fremtid.

Som bragt i Helsingør Dagblad d. 15.02.17


Har du glemt jeres egen politik?

For Venstre er det helt afgørende, at der bliver skabt mere tryghed for de mange boligejere i Danmark. De skal kunne regne med, hvad de skal betale i boligskat i dag, i morgen og i fremtiden.

Derfor står det centralt for os, at der bliver skabt et forenklet boligskattesystem.

Christine Antorini fra Socialdemokratiet forsøger her i avisen (10/ 2) at udstille regeringens forslag som skævt. Men hvad er mere retfærdigt end en flad boligskat, som er ens for alle, uanset om man bor i Fredensborg eller Fredericia? På den måde vil boligejerne altid kunne regne med, hvor stor en regning, der skal betales.

Antorini påstår, at Socialdemokratiet går til forhandlingerne om en retfærdig model for boligskat. Men et hurtigt blik på Socialdemokratiets forslag til en ny boligskat minder mig om, at deres forslag er alt andet end retfærdigt.

Socialdemokratiet sender en kæmpe skattestigning til helt normale familier. De vil beskatte huse til over tre mio. kr. med 1,8 procent af boligens værdi. Dét skaber i hvert fald ikke ro om boligejernes økonomi.

Hvis huse til over tre mio. kr. bliver ramt af en ekstra boligskat, vil det betyde, at 57 procent af boligejerne i Region Hovedstaden, herunder Nordsjælland, bliver ramt på pengepungen.

Og det er selvom, at de har jævne indkomster.

Det vil altså betyde, at mange familier skal have væsentlig flere penge op ad lommen. Forslaget bliver først rigtig skævt, hvis man sammenligner med boligejerne i Nordjylland, hvor det kun vil være syv procent, der skal betale den høje skat. Det kan jeg ikke se det retfærdige i, og jeg fristes simpelthen til at tro, at Antorini har glemt, hvordan hendes eget partis politik ser ud på boligskatten.

Med regeringens forslag om en flad boligskat er det stadig de bredeste skuldre, der bærer de tungeste byrder.

Og sådan skal det selvfølgelig være, selvom Christine Antorini er afsender på et indlæg med mange misforståelser om regeringens politik.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 14.02.17


gode muligheder for seniorer og nedslidte

Når Venstre foreslår, at vi hæver pensionsalderen i takt med, at vi lever længere, gør vi det naturligvis ikke med hovedet under armen. Derfor vil vi også sikre, at der fortsat er gode muligheder for, at seniorer og borgere, som er nedslidte efter mange fysisk hårde år i slidsomme job, skal bevare deres muligheder for at trække sig tilbage, når kroppen siger fra. For der er gode muligheder, selvom Hanne Hansen her i avisen (17. januar) ikke kan få øje på dem.

For blot at nævne et par eksempler har vi fleksjobordningen, så de personer, der kun kan arbejde i meget begrænset omfang, har mulighed for at bevare en lille tilknytning til arbejdsmarkedet. Mange ældre over 60 år i fleksjob benytter sig af denne mulighed - faktisk er antallet steget med ca. 3000, siden reformen trådte i kraft.

Hvis kroppen simpelthen ikke kan mere, har seniorer med få år til pensionsalderen også gode muligheder. De kan søge om at få seniorførtidspension -og næsten 90 pct. at dem, der søger, får faktisk seniorførtidspension.

Det er en god mulighed for de ældre borgere, der ikke er i stand til at forsørge sig selv ved almindeligt arbejde eller ved fleksjob.

Nu handler det om, at vi skal have udbredt kendskabet til den gode mulighed i hele landet. Og så har vi selvfølgelig førtidspensionen, når arbejdsevnen ganske enkelt ikke kan forbedres.

Der skal være plads til de seniorer, der kan, på arbejdsmarkedet. Og det er der rent faktisk. Mange seniorer forlænger deres arbejdsliv, og beskæftigelsen er steget markant for denne gruppe de seneste 16 år. Det er et udtryk for, at der er plads til de ældre på arbejdsmarkedet. Det er en positiv udvikling, især fordi den går hånd i hånd med et bedre helbred og flere gode leveår. Men netop derfor er vi også nødt til at handle med rettidig omhu, så vi ikke ender med en stor, ubetalt regning til de næste generationer.

Som bragt i Fyens Stiftstidende d. 25.01.17


Hvad er dine løsninger, Antorini?

Christine Antorini (S) giver 17/1 regeringen skylden for DSB's prisstigninger og for ikke at tage ansvar for trafikproblemerne i Nordsjælland.

Det er selvfølgelig i orden at være uenig, men når Antorini forsøger at score billige politiske point ved at fremføre usande påstande, så er der behov for at få fakta på plads.

Jeg ærgrer mig selvfølgelig over, at DSB hæver billetpriserne. Men da vi overtog regeringen, overtog vi også en opgave fra den tidligere socialdemokratiske regering om at få ryddet op i taksterne for den kollektive trafik på Sjælland. Simpelthen for at gøre dem mere gennemskuelige.

Den opgave magtede Socialdemokratiet nemlig ikke, og derfor gav Statsrevisorerne en alvorlig kritik af takstsystemet.

Det var vi som ansvarlig regering naturligvis nødt til at handle på. Vi fandt derfor, sammen med trafikselskaberne, frem til den løsning, vi ser i dag. En løsning, som Socialdemokratiet fuldt ud støttede. Nu skal vi så høre, at Antorini beklager sig og giver regeringen skylden. Det synes jeg faktisk klinger umanerlig hult.

Og så påstår Antorini, at regeringen ikke tager hånd om nordsjællandske trafikudfordringer. Men lad mig lige minde om, at regeringen sørgede for at afsætte 12 mio. kr. til VVM-undersøgelsen af Hillerødmotorvejens forlængelse. Regeringen ønsker derudover at gennemføre tiltag, der skal skabe mere vækst, så vi kan sætte endnu flere penge af til infrastrukturen. Penge, der bl. a. kan færdiggøre motorvejen til Frederikssund. Det noterer jeg mig i øvrigt også, at de nordsjællandske borgmestre roser regeringen for.

Det kunne være meget sundt for debatten, hvis Antorini og Socialdemokratiet også kom med bud på, hvad der skal gøres. For hvornår har vi egentlig sidst set Socialdemokratiet fremlægge et konkret stykke politik, der skal løse de trafikale udfordringer for billisterne i Nordsjælland? Jeg mindes ikke at have set noget i hvert fald.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 21.01.17


regeringen vil sikre bedre lægedækning i halsnæs

Lægemanglen i Halsnæs Kommune er efterhånden så stor, at mange borgere bliver sendt ud af kommunen for at komme til praktiserende læge. Det er simpelthen ikke holdbart, og det problem vil regeringen nu til livs.

Som noget af det første, foreslår vi at øge optaget af medicinstuderende, så vi i det hele taget får uddannet flere læger. Samtidig skal en større del af uddannelserne øremærkes specialuddannelsen i almen medicin, så vi kan gøre noget ved manglen på praktiserende læger.

Så skal vi også sikre, at de praktiserende læger vælger at slå sig ned i Halsnæs Kommune. Derfor foreslår vi, at vi i højere grad honorerer lægerne efter patienternes behandlingsbehov. Det er med til at tilskynde lægerne til at slå sig ned i alle områder i Danmark og ikke kun i de større byer. For det nytter ikke noget, at vi har etablerede lægeklinikker, der er nødt til at lukke for tilgangen af patienter. Det skaber et stort pres på lægerne, der ikke har tid nok til den enkelte patient. I sidste ende kan det føre til flere og unødvendige indlæggelser.

Jeg håber, at Folketingets øvrige partier vil bakke op om regeringens forslag, så vi kan gøre op med den geografiske ulighed i sundhed. Alle skal, uanset hvor de bor, og hvad de fejler, have adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet. Det skal ikke være sådan, at blot fordi du bor i Frederiksværk eller Hundested, så kan du ikke få en praktiserende læge i nærheden.

Som bragt i Halsnæs Avis d. 20.01.17


lidt senere tilbagetrækning for dem der kan

Den seneste tid har der været heftig debat om regeringens kommende forslag om at bede de danskere, der kan, om at blive lidt længere tid på arbejdsmarkedet. I den forbindelse vil jeg gerne slå et par ting fast, og lad os da starte med en god nyhed: Danskerne lever længere, vi er mere aktive, og vi kan mere, når vi kommer lidt op i årene, end vi kunne tidligere.

Faktisk bliver der knoklet som aldrig før på de danske arbejdspladser, og de ældre bliver længere i deres job end tidligere.

Udviklingen er gået over al forventning -og meget hurtigere, end vi regnede med, da vi lavede den store Velfærdsaftale fra 2006 med bl. a. Socialdemokratiet.

Dengang blev vi enige om, at sigtet var, at alle i gennemsnit skulle kunne se frem til ca. 15 år på pension. Men i dag har nogle årgange udsigt til et væsentligt længere otium. Handler vi ikke på det, kan vi se frem til mange år med store underskud, og i sidste ende vil det betyde, at vi efterlader en regning til næste generation. Og en stor, ubetalt regning betyder selvsagt færre muligheder for næste generation.

Det, synes vi ikke, er rimeligt, og derfor vil vi handle med rettidig omhu. Det tør vi i Venstre godt melde klart ud, men vi savner et klart svar fra Socialdemokratiet.

Tør de påtage sig ansvaret og følge op på den positive udvikling, hvor vi lever længere end forventet? Et bredt flertal -herunder Socialdemokratiet, som ellers nu har givet sig i kast med skræmmekampagnerne -har været med til at tage de første skridt med Velfærdsaftalen, hvor vi i fællesskab bl. a. aftalte at hæve folkepensionsalderen løbende, så længe vi fortsætter med at leve længere. Ligesom det også var Mette Frederiksen, der som beskæftigelsesminister fik vedtaget efterlønsreformen.

Det er vigtigt, at pensionsalderen nogenlunde følger levealderen, så vi undgår udsigten til meget store underskud og en gæld, der skal betales af vores børn og børnebørn.

Og det er hver gang sket på en måde, der sikrer, at personer, som er nedslidte efter et langt liv på arbejdsmarkedet med slidsomme job og hårdt fysisk arbejde, selvfølgelig fortsat skal have gode muligheder for at trække sig tilbage, når kroppen siger fra. Og den mulighed skal vi naturligvis bevare.

Danmark skal stå stærkt, ikke bare nu -men også for vores børn og børnebørn.

Det bør vi alle kunne blive enige om. Og det kræver, at vi justerer pensionsalderen for dem, som kan og har kræfterne til det. Spørgsmålet er, om Socialdemokratiet vil være med til at skabe den nødvendige plads til investeringer i vores fælles velfærd?

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 12.01.17


hvad vil du så, Leif Lahn?

Ikke engang nyheden om, at antallet af kontanthjælpsmodtagere er reduceret med 4000, siden kontanthjælpsloftet blev vedtaget, kan Leif Lahn (S) glæde sig over. Men det er selvfølgelig også nemmere at kritisere, end selv at komme med forslag.

Når faldet sker efter kontanthjælpsloftet blev vedtaget, så siger det noget om, at politikken virker. Det er ikke det samme som at konstatere, at kontanthjælpsloftet er det eneste, der har betydning for faldet. Det handler også om forbedrede økonomiske konjunkturer og et stop for flygtningestrømmen. Men vi må fastholde, at kontanthjælpsloftet sikrer, at det bedre kan betale sig at arbejde. Og det betyder altså noget for de mennesker, der skal hjælpes tættere på arbejdsmarkedet.

Men når nu Leif Lahn ikke kan glæde sig over faldet, så er det jo nærliggende at spørge, hvad han og Socialdemokratiet så vil? Noget af det første, Mette Frederiksen gjorde som minister, var at afskaffe det gamle kontanthjælpsloft. Og hvordan gik det så med antallet af personer på kontanthjælp? Ja, det steg markant. Det blev ganske enkelt mindre attraktivt at tage et arbejde.

Det er nok også derfor, at Leif Lahn gentagne gange ikke kan svare på, om Socialdemokratiet igen vil afskaffe kontanthjælpsloftet, hvis de skulle vinde næste valg. Det kan være svært, når det viser sig, at kontanthjælpsloftet virker.

Det handler om at få flere med i arbejdsfællesskabet. Svaret er ikke at gøre det mindre attraktivt at tage et arbejde ved at hæve kontanthjælpen eller fjerne kontanthjælpsloftet. Det er ikke holdbart med et velfærdssamfund, hvor færre skal forsørge stadig flere. Venstre stiller ikke urimelige krav til nogen. Men vi insisterer på, at alle der kan, skal bidrage. Både for samfundets og for den enkeltes skyld.

Som bragt i bl.a. Midtjyllands Avis d. 05.01.17


kontanthjælpsloft og 225-timers reglen virker

På et halvt år er antallet af personer i kontanthjælpssystemet faldet med 4000 personer. Det er meget positivt. Og det viser, at regeringens kontanthjælpsloft og 225-timersreglen virker. Under den tidligere socialdemokratiske regering steg antallet af kontanthjælpsmodtagere markant. Faktisk steg antallet med ca. 23 procent. Det var ikke holdbart hverken for den enkelte eller for samfundet, og derfor indførte Venstre kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Nu ser vi så, at antallet af kontanthjælpsmodtagere er faldet igen.

Det siger noget om, at svaret ikke blot er at hæve kontanthjælpen, som store dele af oppositionen ønsker. Svaret er, at man skal have et arbejde. Kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen er en ekstra tilskyndelse til, at personer i kontanthjælpssystemet kan gøre brug af deres evner på arbejdsmarkedet og dermed blive en del af det arbejdende fællesskab. Det handler ikke kun om økonomi. Det handler også om den tilfredsstillelse, det er, når man bidrager til samfundet og forsørger sig selv og sin familie. Jeg ser flere og flere virksomhedsejere, der efter kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen er trådt i kraftmodtager adskillige ansøgninger.

Flere taler endda om, at de nu endelig kan få adgang til den nødvendige arbejdskraft, de så længe har efterspurgt. Det bekræfter mig i, at vi gør det rigtige ved at sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde.

Lad os så sammen sørge for, at endnu flere kontanthjælpsmodtagere får et arbejde. Det må være en bunden opgave for enhver at levere et stærkt velfærdssamfund videre til næste generation. Det gør vi kun, hvis flere danskere bidrager til fællesskabet.

Som bragt i bl.a. Dagbladet Holstebro d. 17.12.16


bedst mulig velfærd for pengene

Jeg må konstatere, at Nick Hækkerup og Socialdemokratiet ikke selv har et samlet forslag på fremtidens udfordringer -og så er det jo nemt blot at pege fingre.

Socialdemokratiets Nick Hækkerup bruger her i avisen 14/ 12 spalteplads på at kritisere V-LA-K-regeringens ambitioner om at sikre en højere kvalitet og lavere pris på den offentlige service til glæde for borgerne.

Jeg må dog indrømme, at Hækkerups indlæg efterlader mig en smule forvirret over, hvad Socialdemokratiet egentlig mener. Det fremstår som om, at Hækkerup er enormt uenig med regeringens politik, men alligevel er han medlem af et parti, der kun har stillet meget få ændringsforslag til finansloven for 2017, som er indgået af De Konservative, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Venstre. En finanslov, der bestemmer den offentlige sektors økonomi hele næste år vel at mærke.

Vækker ikke stor opsigt Få ændringsforslag vækker ikke den store opsigt, og derfor undres jeg over Hækkerups kritik. I en noget atypisk tid hvor Folketingets største parti ikke vælger at fremlægge deres bud på en finanslov, forekommer det mig besynderligt, at partiet skyder med tunge skyts mod det nye regeringsgrundlag.

Det, som Nick Hækkerup kalder en »uforpligtende lærkesang«, er 86 siders ambitiøst regeringsgrundlag, der sætter rammerne for en stærk og ansvarlig økonomi -og ja, det indeholder også ambitioner om konkurrenceudsættelse af flere offentlige opgaver.

Hvis vi skal have bedst mulig velfærd for pengene, gør vi klogt i at kigge nærmere på mulighederne for at styrke borgernes frie valg.

Og det er jo netop en opgave, som regeringen tager meget seriøst, og som den nye minister for Offentlig Innovation skal kigge nærmere på.

I en tid hvor pengene skal prioriteres, gør vi klogt i at overveje, hvordan vi får den offentlige sektor til at køre længere på literen, mens vi har fokus på kernevelfærd.

Vi skal naturligvis ikke bare udlicitere for udliciteringens skyld, som Hækkerup fremstiller det. Nej, vi skal grundigt overveje, hvordan vi fornyer den offentlige sektor, så den bedst muligt kan servicere borgerne.

Generelt er det svært at få et svar på, hvad Socialdemokratiet egentlig vil gøre anderledes, hvis de efter næste folketingsvalg får nøglen til Statsministeriet tilbage. De har brugt det sidste år på at kritisere kontanthjælpsloftet, selvom 4000 danskere er rykket ud af kontanthjælpssystemet på grund af regeringens politik. Men de kan ikke give et klart svar på, om de har tænkt sig at rulle det tilbage. Dét, synes jeg, de skylder danskerne.

Jeg må blot konstatere, at Nick Hækkerup og Socialdemokratiet ikke selv har et samlet forslag til løsning af fremtidens udfordringer -og så er det jo nemt blot at pege fingre. Hvis vi skal have råd til at investere i fremtiden, kræver det en regering, som tør tage fat om de udfordringer, vi står over for nu. Det synes jeg faktisk regeringsgrundlaget er et godt eksempel på.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 17.12.16


Socialdemokratiets ekstraregning

For få dage siden indledte Socialdemokratiet et kapløb mod boligejerne i Danmark.

Med Mette Frederiksen i spidsen foreslår Socialdemokratiet, at boligejere i boliger til en værdi over tre mio. kr. skal betale ekstra meget i skat. Det vil sende en stor ekstraregning til de mange boligejere i Nordsjælland.

Det er simpelthen ikke rimeligt.

I Venstre ønsker vi at skabe tryghed for alle boligejeres økonomi - og ikke kun nogens.

Det skal ikke blive dyrere at være dansker. Med Socialdemokratiets forslag kan ganske almindelige boligejere, der eksempelvis har prioriteret god plads frem for andet, se frem til en årlig ekstraregning på mange tusinde kroner. Helt konkret betyder Socialdemokratiets forslag, at skatten skal være 0,6 procent af boligens værdi op til tre mio. kr., hvorimod boliger til en værdi derover skal beskattes med 1,8 procent. Det vil få store konsekvenser for en boligejer i Nordsjælland, der vil modtage en stor ekstraregning.

Det er altså noget, der vil kunne mærkes i familiernes økonomi. Og det skaber i hvert fald ikke økonomisk tryghed.

Jeg troede egentlig, at Socialdemokratiet ønskede ro om boligejernes økonomi. Men det er sådan et forslag her i hvert fald ikke udtryk for. Venstre vil ikke indføre skrappe skattekrav for danskerne. Vi vil sørge for, at boligejerne kan sove trygt om natten, mens ingen skal frygte at blive beskattet fra hus og hjem. I starten af det nye år vil V-LA-K-regering komme med et nyt boligskatteudspil, der har boligejernes tryghed for øje.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 10.12.16


brugerbetaling har ikke groet i min baghave

Her i avisen 28/ 11 kan man læse, at Hans Roth undrer sig over, at jeg går ind for brugerbetaling på den nye Kronprinsesse Marys Bro. Det kan jeg godt forstå. For lad mig starte med at slå fast, at ideen om brugerbetaling ikke har groet i min baghave.

Men realiteten er, at staten bidrager med 600 mio. kr. til den nye bro. Det er desværre ikke tilstrækkeligt. Derfor har et bredt flertal med Socialdemokratiet besluttet, at den nye bro skal opføres med brugerbetaling.

Det kan virke urimeligt. Men jeg mener, at vi bør se det i et større billede. For hvis ikke der blev brugerbetaling, så ville den nye bro slet ikke være prioriteret. Måske ville den aldrig være blevet besluttet. Og det mener jeg faktisk ville være langt værre.

Men stiller jeg mig så tilfreds? Nej, det gør jeg ikke. Derfor har jeg taget kontakt til skatteministeren for at få indført et brofradrag, der kan reducere omkostningerne ved at bruge broen. Det er skatteministeren heldigvis lydhør over for. Det er en begyndelse.

Vi skal huske på, at hvis ikke der er nogen, der rejser sagen på Christiansborg, så kommer sådan noget ikke automatisk frem. Jeg vil derfor også sige til Hans Roth, at jeg bestemt ikke sidder lokale borgeres meninger overhørig, som der skrives.

Selvom brugerbetalingen ikke har groet i min baghave, så fralægger jeg mig intet ansvar -som jeg desværre ser, at Socialdemokratiet gør. Men jeg tager udgangspunkt i realiteten og kæmper videre for at finde den nødvendige finansiering til gavn for borgere og erhvervslivet i Frederikssund Kommune.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 02.12.16


bred politisk opbakning til harmonisering af takster

Trafikselskaberne har indført en model, de mener vil rydde op i takstjunglen, hvor det kan være uigennemskueligt for borgerne at finde rundt i priserne.

Da Venstre i sin tid overtog regeringsmagten, overtog vi en opgave fra den tidligere regering om at få ryddet op i takststrukturen for den kollektive trafik på Sjælland. Det var en opgave, den tidligere regering havde siddet overhørig, og det resulterede i, at Statsrevisorerne gav en alvorlig kritik af takstsystemet.

Kritikken gik på, at prisen for en rejse er svær at gennemskue for pendlere og andre, der rejser med den offentlige transport.

Alle vidste, at der ikke ville være tale om en nem løsning på problemet, fordi nogen ville blive ramt af det. Det er nok også derfor den tidligere regering undlod at tage fat om nældens rod. Men samtidig var vi nødt til at gøre noget.

Det er trafikvirksomhederne, der fastsætter taksterne for de billetter, de sælger. Vi lod det derfor være op til tra-fikselskaberne at nå til frem til en fælles løsning, der vil gøre takstsystemet mere enkelt. På trods af en vanskelig proces er Movia, DSB og Metroselskabet blevet enige om en model, som både Det Radikale Venstre, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Alternativet, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Venstre har bakket op om.

Trafikselskaberne har altså -med bred politisk opbakning - indført en model, som de mener, vil rydde op i den nuværende takstjungle, hvor det kan være uigennemskueligt for borgerne at finde rundt i priserne for den kollektive trafik.

Grundet den brede politiske opbakning undrer det os, når vi her i avisen kan læse, at Steffen Jensen, borgmesterkandidat i Halsnæs (S), Tina Tving Stauning, borgmesterkandidat i Frederikssund (S), Per Seerup, regionsrådsmedlem (S) og Rasmus Stoklund, folketingskandidat (S), udtrykker stor bekymring over trafikselskabernes model. Det undrer os særligt, når de alle tre repræsenterer et parti, der står bag modellen.

Det er naturligvis ærgerligt, at det er nødvendigt at indføre prisstigninger for nogen, og vi har fuld forståelse for de frustrationer, det medfører. Det var både Det Radikale Venstre, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Alternativet, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Venstre fuldt og helt klar over, da vi begyndte arbejdet med takstharmoniseringen. Men vi vil nu gerne opfordre Socialdemokratiet til, at man står ved de aftaler, man har indgået. Også når konsekvenserne rammer.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 18.11.16


ingen skal parkeres

Alt for ofte har historier om borgere, der har været på kontanthjælp i flere år, floreret, uden at der er blevet taget hånd om deres situation. Det er helt uacceptabelt både for den enkelte men også for hele samfundet, som har brug for flere hænder i arbejdsfællesskabet.

Derfor har Venstre og resten af Folketingets partier, på nær Enhedslisten, afsat 262,5 mio. kr. til at vende bunken for at afklare de borgere, der er strandet på kontanthjælp.

Helt konkret handler det om, at ca. 27.000 borgere på kontanthjælp, som i mere end fem år har været parkeret på offentlig forsørgelse, skal have afklaret deres sager. I Venstre ønsker vi at rykke disse mennesker tættere på arbejdsmarkedet med udgangspunkt i det hele menneske. Ingen må stå uden for arbejdsmarkedet så længe uden en afklaring.

Mange motiverede borgere med handicap er i dag ufrivilligt ledige. Derfor afsættes knap 40 mio. kr. til virksomhedsrettede forløb, hvor borgere med handicap gennem systematisk screening skal tættere på arbejdsmarkedet.

Det skal ske i samarbejde med relevante handicaporganisationer, som i langt højere grad skal medvirke til at hjælpe mennesker med handicap i arbejde. På den måde sikrer vi et mere rummeligt arbejdsmarked for alle borgere.

Det er ikke i orden, at nogle borgere har været parkeret på kontanthjælp i årevis.

Med satspuljemidlerne tager vi derfor de nødvendige tiltag, så disse mennesker får afklaret deres situation, enten ved at de rykkes tættere på et job eller mod permanent forsørgelse. Alle fortjener muligheden for at blive en del af det arbejdende fællesskab, og med satspuljemidlerne sætter vi nu fokus på den enkeltes evne og mulighed.

Som bragt i Sjællandske Næstved d. 11.11.16


godt politisk håndværk

Med finanslovsaftalen viser Venstre-regeringen endnu engang, at vi tager ansvar for Danmark. Vi gør det bl. a. lettere og billigere at være dansker samtidig med, at vi styrker politiet og sundhedsvæsenet. Det er en god aftale, der kommer os alle til gavn.

Det skal ikke blive dyrere at være dansker.

Sådan sagde Venstre i valgkampen. Nu sætter vi endnu engang handling bag ordene og sikrer flere penge til den enkelte. Vi sikrer nemlig, at grundskylden ikke stiger, som der ellers var udsigt til. Vi fastfryser grundskylden i 2017, og det giver en mærkbar besparelse for boligejere. Vi nedsætter også registreringsafgiften på biler, så det bliver billigere at købe en rummelig og sikker familiebil med plads til børnene. Det fortjener de danske familier.

Finansloven styrker også kernevelfærden.

For Venstre-regeringen har det fra dag ét været et mål at investere i den velfærd, der betyder så meget for os alle sammen.

Vi løfter indsatsen på plejehjemmene, så vores ældre får en mere værdig ældrepleje.

Det fortjener de og medarbejderne på plejehjemmene rundt omkring. Derudover gennemfører vi en ny kræftplan og styrker sundhedsområdet, så flere patienter får en bedre behandling. Det fortjener de og deres pårørende.

Så afsætter vi flere penge til sikkerhed og tryghed. Vi styrker vores politi ved at uddanne flere politikadetter, der bl. a. skal kontrollere grænsen. På den måde frigør vi betjente til andre vigtige politiopgaver. Samtidig øger vi optaget på Politiskolen, så vi også fremover sikrer, at vores betjente kan varetage de opgaver, der skaber tryghed. Det fortjener landets politibetjente.

Finanslovsaftalen viser altså, at hvis man er villig til at tage ansvar, så er det muligt at føre en ansvarlig økonomisk politik og samtidig finde penge til at styrke kernevelfærden.

Det er godt politisk håndværk.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 25.11.16


der er fremtid i en erhvervsuddannelse

Virksomheder i Frederikssundsområdet kigger i øjeblikket langt efter faglært arbejdskraft. Og det problem vil kun blive større i de kommende år. Derfor skal vi have flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse.

Jeg har i den seneste tid været på besøg hos en række forskellige virksomheder i vores lokalområde. Deres opråb er ikke til at tage fejl af. De kan ikke skaffe de nødvendige tømrere, VVS'ere og elektrikere, der skal til for at løse de opgaver, der fylder i ordrebøgerne. Det er et stort problem for de enkelte virksomheder, men også for samfundet. For når virksomheder ikke kan få den arbejdskraft, de har brug for, kan de se sig tvunget til at flytte produktionen.

Venstre-regeringens mål er, at 30 pct. af afgangseleverne fra folkeskolen skal vælge en erhvervsuddannelse i 2025. Og derfor skal vi gøre det mere attraktivt at tage en erhvervsuddannelse. Det har Venstre-regeringen bl.a. gjort ved at styrke erhvervsuddannelserne med en halv milliard kroner og sikret op til 10.000 nye praktikpladser.

Og de unge behøver slet ikke at rejse langt for at tage en erhvervsuddannelse. For fra sommeren 2017 kan de tage gode grunduddannelser inden for håndværk, it og social- og sundhedsområdet på Campus i Frederikssund. Det er en stor gevinst for vores lokalområde.

Så kære forældre. I har stor indflydelse på jeres børns uddannelsesvalg. Der er fremtid i en erhvervsuddannelse – og så kan den endda tages her i Frederikssund.

Som bragt i Frederikssund Lokalavis d. 26.10.16