debatindlæg

Her kan du læse et udpluk af mine indlæg fra aviserne.

Det frie valg er ikke længere frit - Det skal det være igen

Igennem de sidste to år har vi været vidne til en række angreb fra Socialdemokratiet på hele den private sektor og det frie valg. Det er gået ud over alt fra private skoler, gymnasier og børnehaver til botilbud. Det er som om, at regeringen og de røde partiers ideologiske korstog ingen ende vil tage.

De private tilbud er kommet under anklage, og dermed bliver det frie valg igen reduceret.

Venstre vil fortsat kæmpe med næb og klør for, at socialdemokraterne ikke får lov til at begrænse det frie valg i så mange af livets afgørende facetter og beslutninger.

Det skal ikke være socialdemokraterne, der bestemmer, hvor dit barn skal gå i børnehave og skole, ligesom det ikke skal være politisk bestemt, hvor svage, ældre mennesker skal tilbringe deres sidste år af livet.

Senest er den socialdemokratiske, altoverskyggende magt gået ud over uddannelsesverdenen. Denne gang er det de private gymnasier, der står for skud. En ny aftale om fordeling af elever på landets gymnasier betyder, at der skal etableres et loft over, hvor mange elever de private gymnasier må optage fra 2023.

Tanken er, at det skal forhindre, at gymnasieelever, der kommer fra ressourcestærke hjem, søger mod private gymnasier.

De skal i stedet fordeles på offentlige gymnasier, så man dermed forhindrer de private gymnasier i at etablere flere pladser til de unge i velstående byområder, der foretrækker at tage studentereksamen tæt på, hvor de bor.

Det er ikke kun det frie valg for gymnasieelever, der skal begrænses. Det er også tidligt i livet, at Socialdemokratiet åbenbart skal træffe afgørende valg for danske familier.

Valg af vuggestue og børnehave vil regeringen nu også detailstyre, idet den angriber de private daginstitutionstilbud og dermed begrænser forældrenes frie valg.

I dag er der tusindvis af forældre i Nordsjælland, der har deres børn i en privat daginstitution. Derfor er det helt uforståeligt, at socialdemokraterne endnu en gang vil begrænse det frie valg og kommunalisere mest muligt.

Socialdemokraterne ønsker i seneste finanslovsaftale kun at tilgodese den kommunale folkeskole. Det betyder, at de private skoler i Danmark ikke får del i de penge, der er afsat til skoleområdet. Igen bliver vilkårene for private tilbud forringet.

Jeg tror ubetinget på det frie valg til at vælge den løsning, der er bedst for os hver i sær og for vores familier igennem hele livet.

Der er intet fornuftigt argument i at lukke de private børnehaver eller tvangsfordele elever i gymnasier. Det gavner hverken børnene eller de unge, og det fjerner muligheder fra forældrene.

I Venstre vil vi altid være garant for det frie valg, og vi vil blive med at kæmpe for retten til at forme sit eget liv ud fra egne præferencer.

De vigtigste beslutninger er du bedre end staten til at træffe - hellere personlig frihed fremfor, at staten og de røde partier tager den fra dig.

Frederiksborg Amts Avis, 18. juni 2021


Tålmodigheden er brugt op

I Nordsjælland er det desværre hverdag at holde i kilometerlange køer, der samtidig øger risikoen for uheld og, at der generelt opstår farlige situationer ved afkørselsramper. Mette og den socialdemokratiske regering skulker desværre infrastrukturen. De vil end ikke sætte en dato på, hvornår forhandlinger om en ny aftale skal gå i gang, og det er ikke acceptabelt.

En gennemsnitlig pendler i Gribskov tilbringer oceaner mængder af tid på at holde i hovedløse køer – over 150 timer pr. år. Det er helt galimatias. Det er tid som kunne være bedre brugt sammen med familien ved middagsbordet eller på at køre sønnike til fodbold. Virksomhederne ville også have glæde af, at vejene ville blive mere fremkommelige.

Det er derfor et hjertebarn for mig, at sikre en bedre infrastruktur i Nordsjælland. Jeg har allerede været med til at skabe Trafiknetværk Nordsjælland, hvor politikere og borgmestre fra Nordsjælland samarbejder på tværs om at sikre, at der bliver afsat penge til motorvejen helt til Hillerød Nord, motorvejen til Frederikssund og en bedre kystbane. Det har været første skridt på vejen, men nu skal regeringen presses til at agere.

Når regeringen ikke vælger at prioritere infrastrukturen, så skades det harmoniske familieliv og virksomhedernes vækst. 3. februar har vi et møde med transportministeren, hvor vi vil presse yderligere på for, at infrastrukturen bliver en førsteprioritet. I VVM-undersøgelsen af Hillerødmotorvejens forlængelse er det vurderet, at investeringen i motorvejen helt til Hillerød Nord er samfundsøkonomisk en af de bedste. Derfor giver det ingen mening ikke at udvide, og det kan kun gå for langsomt med at få bekræftet, at der også er et flertal for motorvejen helt til Hillerød. Der skal ske noget - tålmodigheden er brugt op i Nordsjælland.


Frederikssund får nyt sundhedshus

Der er landet en sundhedsaftale i Folketinget om en ny sundhedsreform, der skal bringe behandlingen tættere på borgere i områder, hvor der er langt til nærmeste hospital.

Det er en fin lille aftale med klare Venstre-aftryk, som vi har presset på for i næsten tre år, mens regeringen har holdt patienter og medarbejdere hen i det uvisse.

Region Hovedstaden kan få del i puljen på fire milliarder kroner, der skal være med til at realisere et nærhospital på Frederikssund Hospital.

Jeg er tilfreds med, at Frederikssund nu bliver tilgodeset, så vi får et nærhospital til glæde for borgerne i hele Frederikssund Kommune. Det vil betyde, at der kommer ambulante patientforløb i fælles sundhedshuse til glæde for gravide og småbørns familier, børn og unge og patienter med ukomplicerede mindre skaber.

Det gavner både patienten, som ikke skal køre så langt for at komme til mindre komplicerede undersøgelser, og det aflaster hospitalsvæsenet.

Analysen af et fælles sundhedshus på Frederikssund Hospital sættes nu i gang.

Venstre har presset regeringen til at etablere 25 moderne sundhedshuse, som regeringen kalder nærhospitaler, der skal være med til at forebygge indlæggelser, så patienterne ikke behøver at komme helt ind på hospitalet. Socialdemokratiet lagde ellers op til, at der kun skulle etableres 13-20 sundhedshuse, hvilket er for uambitiøst.

Aftalen er også med til at sikre, at der kommer en bedre strategi for lægedækning i hele Danmark, hvilket betyder, at der kommer 5.000 praktiserende læger senest i 2035, som vi også foreslog i vores sundhedsudspil i efteråret.

Venstre havde gerne set, at aftalen var endnu mere ambitiøs, men regeringen trak i en anden retning. Venstre vil fortsat kæmpe videre for at styrke vores sundhedsvæsen og sætte patienten først, så patienten får flere rettigheder, bedre behandling og kan komme hurtigere til.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis, 4. juni 2022


DE ÆLDRE FORTJENER FRIHED OG FLERE VALGMULIGHEDER - ALDRIG FÆRRE

Står det til Astrid Krag (S) og den socialdemokratiske regering, skal det ikke længere være op til den ældre at vælge, hvem der skal gøre rent i hjemmet eller levere maden. Det frie valg skal nu igen indskrænkes og tages fra den ældre hvis det står til regeringen. Det er endnu et benhårdt angreb i rækken på det frie valg fra regeringens side.

Det står soleklart efter, at Socialdemokratiets planer for deres storstilede velfærdsaftale ramte medierne. Dermed ønsker regeringen at gøre op med en central rettighed for landets ældre.

Det frie valg for ældre har været en rettighed, siden det blev indført for hjemmehjælp i 2002 og for personlig pleje i 2003. De sidste mange år har ældre selv kunne træffe valget om, hvorvidt de vil benytte en kommunal eller privat leverandør af en række serviceydelser i hjemmet.

Formålet med at indføre det frie valg var at øge kvaliteten af ældreplejen. Det er et udtryk for respekt over for den ældre, at han eller hun selv har lov til at vælge, hvem der leverer maden eller gør rent i hjemmet.

Regeringens svar på en bedre ældrepleje er at give de ældre færre muligheder. Det er dybt nedværdigende at fratage ældre, der bor i egen bolig, retten til at vælge, hvem der kommer ind i deres eget hjem.

Svaret på en bedre ældrepleje er aldrig at fratage den ældre muligheden for en privat leverandør. Alle mennesker har forskellige behov, og de skal imødekommes på bedste vis.

Venstre er garanten for mere frihed og flere valgmuligheder. Derfor vil vi eksempelvis indføre en national fritvalgsgaranti på ældreområdet, ligesom vi vil sikre, at der kommer friplejehjem i alle kommuner, så der er et alternativ til det kommunale plejehjem.

Derfor kæmper vi i Venstre for at bevare det frie valg for landets ældre.

Som bragt i Sjællandske, 18. maj 2022


NATUREN SKAL PRIORITERES, MEN VI SKAL KUNNE TALE OM PROBLEMERNE MED NATURNATIONALPARKERNE

En række organisationer kritiserede for nyligt i Altinget Venstre for ikke at bakke op om vild natur. Det blev vi naturligvis triste over at læse. For debatten om naturnationalparker buldrer derudaf, og vi oplever ofte, at hver gang vi stiller kritiske og relevante spørgsmål til regeringens planer – så bliver vi skudt i skoene, at vi ikke går op i hverken natur eller biodiversitet. Men alt imens regeringens udpegning af de kommende ti naturnationalparker lader vente på sig, så stiger bekymringen blandt beboerne i de områder, der kan se frem til at blive nabo til en naturnationalpark. Og dem er vi nødt til at tage alvorligt.

I Venstre er vi meget optagede af den krise, som den danske natur befinder sig i. Biodiversiteten er under pres, og antallet af dyre- og plantearter er i tilbagegang. Det er ikke til diskussion. Derfor skal der gøres en stor, målrettet og virksom indsats for at styrke biodiversiteten, forbedre vandmiljøet og generelt give naturen mere plads. Vi har en klar forpligtelse til at give en bedre og mere mangfoldig natur videre til de kommende generationer, end den vi selv overtog. Det kræver politiske initiativer og prioritering, hvilket vi i Venstre er klar til. Derfor har vi også i vores seneste finanslovsprioriteter afsat midler til netop dette. Og vi mener, at midlerne skal gå til initiativer, der virker, og hvor indsatserne bliver set i en sammenhæng og ikke i en silo-tænkning, hvor hver indsats bliver vurderet hver for sig.  

Naturnationalparkerne har til formål at imødegå tilbagegangen i biodiversitet – dvs. antallet af forskellige arter, som findes i den danske natur. Formålet er vigtigt, men måden, det skal ske på, virker i vores optik ikke ordentligt gennemtænkt. Som et led i oprettelsen af naturnationalparkerne vil man nemlig indhegne store skov- og naturarealer for dernæst at udsætte store græssere som bison, elge m.v.

Når der opsættes store hegn, vil det skabe unaturlige hindringer for dyrene, der i forvejen bor i skoven og som har vandringsmønstre i søgen efter mad. Det vil også betyde hindringer for de mennesker, der færdes i skoven for at dyrke friluftsliv, lufte hunden eller gå en tur med børnene.

Lokale bekymringer

I Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har vi haft besøg af mange borgergrupper, brugere og naboer til de områder, som er udpeget til potentielt at blive naturnationalparker. Disse eksempler illustrerer med al tydelighed, at konceptet ikke er gennemtænkt.

I eksempelvis Rold skov, som er et af Danmarks største sammenhængende skovområder, er der planer om at lægge en naturnationalpark i den midterste tredjedel af skoven. Dermed skæres skoven over i tre dele: En vestskov, en østskov og den midterste som naturnationalpark. Hvordan kan det give mening?

Én ting er adgangsforhold, noget andet er ansvar for hændelser i naturnationalparkerne. Flere har f.eks. rejst spørgsmålet om, hvem der har ansvaret, hvis der sker sammenstød mellem mennesker og de store græssere, der står til at blive sat ud? Heller ikke her har vi kunnet få et brugbart svar fra regeringen.

Dispensation fra dyrevelfærdsloven og kritik fra Dyrenes Beskyttelse

Et andet centralt element, der er rejst i debatten mod naturnationalparkernes etablering, er bekymringen for vanrøgt af de dyr, der skal sættes ud i områderne. For hvorfor skal dyrevelfærdsloven være mere lempelig på statens områder end andre steder, sådan som den vedtagne lov giver mulighed for? Her er Venstre helt på linje med eksempelvis Dyrenes Beskyttelse, der som eksperter på området udtrykker stærk kritik af forslaget.

Mindre ”silo-tænkning” og flere lokale løsninger

Måske der ikke kan sættes store græssere ud alle steder, ligesom der ikke skal indhegnes, hvor det skaber store gener for lokalområdet. Til gengæld kunne endnu flere sammenhængende områder end de foreslåede i fremtiden bruges til vild natur, hvorved man samlet set får en stærkere indsats for biodiversiteten. Venstre har stået fadder til introduktionen af naturnationalparkerne, da vi senest besad miljø- og fødevareministerposten. Men vores tilgang har været en noget anden, end den, som regeringen nu lægger for dagen. Det gælder både i størrelse, omfang, dyrevelfærd, lokal inddragelse, adgangsforhold m.v.

Man kunne med fordel kigge på de nationalparker – ikke at forveksle med naturnationalparker – som Venstre har stået i spidsen for at få etableret. Det gælder Nationalpark Kongernes Nordsjælland, Nationalpark Skjoldungernes Land på Midtsjælland, Nationalpark Vadehavet, Nationalpark Thy og Nationalpark Molsbjerge. Fælles for disse nationalparker er fokus på bevarelse af naturen, samtidig med en høj inddragelse af lokale interessenter, lodsejere, lokalafdelinger af grønne organisationer og friluftorganisationer m.v. Der etableres en bestyrelse, hvor man løbende drøfter forskellige projekter og tiltag. Det er forenings-Danmark, når det er bedst og ikke en løsning, som er udarbejdet bag et skrivebord af centraladministrationen i København.    

Med de mange udfordringer og bekymringer, som er blevet rejst siden vedtagelse af loven om naturnationalparker, vil vi opfordre regeringen til at gentænke processen. Vi har brug for en indsats til styrkelse af biodiversiteten i Danmarks natur, men det skal virke, og vi skal have befolkningen med. Venstre er klar til at genforhandle lovgivningen og konceptet, så der kan laves en løsning, som både naturen og mennesker vil være glade for.

Som bragt på Atinget.dk, 10. marts 2022


Socialdemokratiets trafikale valgbluff 

Investeringer i Danmarks trafikale infrastruktur er nødvendige for virksomhederne, pendlerne og den danske økonomi. Selv Socialdemokratiet var enige i dette inden valget, som istemte sig de blå partiers infrastrukturplan. Men sådan spiller klaveret desværre ikke længere.

I sidste uge satte jeg transportministeren i stævne til en forespørgselsdebat i Folketingssalen om den socialdemokratiske regerings nedprioritering af investeringer i den danske infrastruktur. Svaret fra ministeren var nedslående, da ministeren fortsat afviser at indkalde til forhandlinger.

Næsten et år er gået siden regeringen tiltrådte, og deres trafikale tiltag glimter ved deres fravær. I Nordsjælland har det længe været hverdag, at holde i kilometerlange køer, som både kan øge risikoen for uheld ved afkørselsramper og sammenbrud i planlægningen af familielivet. Det er på tide at smøge ærmerne op og komme i gang med arbejdet.

En gennemsnitlig bilpendler i en kommune som Hillerød tilbringer svimlende 147 timer pr. år på at holde i kø. Det er hovedrystende. Især for produktiviteten, som er så vigtig i denne tid med corona. Vi har et arbejdsmarked, der skriger på hjælp grundet de mange ledige og virksomheder, der er i krise. Nu skal vi i gang med de trafikale investeringer, som kan bidrage både til bedre mobilitet på vejene og til at holde hånden under vores virksomheder.

Jeg kæmper derfor fortsat indædt for en udvidelse af Hillerødmotorvejen helt til Hillerød. Det giver ikke mening at vente især ikke, når Hillerødmotorvejen er den mest trafikerede statsvej, der ikke er en motorvej og der sker rigtig mange uheld på strækningen. Næste skridt er nu, at de blå partier presser ministeren med et beslutningsforslag, om at fremrykke investeringer i den trafikale infrastruktur. Der skal gøres noget nu – tålmodigheden er opbrugt i Hillerød og vores fælles økonomi har brug for hjælp.

Som i bragt i Sjællandske, 15. maj 2020


Politiet har brug for flere ressourcer i nordsjælland

Når borgerne rundt omkring i landet oplever, at politiet ikke har ressourcerne til at opklare butikstyverier, indbrud og andre kriminalitetsformer, så er der noget helt galt. Særligt i Nordsjælland har vi store udfordringer med kriminalitet, og er den kedelige rekordindehaver af antal indbrud. Venstre vil i den forbindelse arbejde for, at en kommende politiaftale styrker trygheden i Nordsjælland. Borgerne skal selvfølgelig opleve en reel tryghed i deres nærmiljø.

Derfor, er det også et skridt i den rigtige retning, at Statsministeren nu melder ud, at de vil tilføje nærpolitiet ressourcer fra Rigspolitiet. Vi må bare ikke glemme, at vi også oplever en større kompleksitet i kriminaliteten, som kræver, at vi samtidig bibeholder en stærk indsats mod den svære kriminalitet. For mig fremstår det derfor meget voldsomt, når Regeringen lægger op til at halvering af Rigspolitiet. Vi får nemlig ikke en større tryghed ved at flytte rundt på folk og fjerne ressourcer. Hvis vi virkelig vil øge trygheden for danskerne, så skal der flere ressourcer til politiet.

Statsministeren og Regeringen bliver simpelthen nødt til at tage udfordringerne med kriminaliteten og utrygheden i vores samfund mere alvorligt. Det fremstår jo nærmest hyklerisk når Mette Frederiksen på den ene side bryster sig med hvor godt et arbejde vores politi udfører overfor den organiserede og komplekse kriminalitet, og samtidig ønsker at fjerne ressourcer.

Venstre går derfor ind til forhandlingerne om den nye politiaftale med en klar ambition om, at politiet skal tilføjes flere ressourcer – ikke færre. For Danmark er et for lille land til, at befolkningen skal føle, at politiet er langt væk.

Sjællandske, 8. februar 2020


Nu står børnepasningen for skud 

Endnu engang viser regeringen sin frihedsindskrænkende socialdemokratiske politik, der påvirker helt almindelige danskeres hverdag. Denne gang er det private dagtilbud, der står for skud. Regeringen og dens støttepartier er blevet enige om, at forbyde nyetablering af private dagtilbud. De forsøger dermed at diktere, hvor vi forældre skal vælge at overlade vores børn størstedelen af dagen.

Der findes utallige private dagtilbud, der rummer dygtige og engagerede medarbejdere, som går på arbejde hver dag og gør en forskel – også i Frederikssund. Her finder man både Naturbørnehaven Fasangården i Jægerspris, der har fokus på tryghed og fællesskab, og naturbørnehaven Nydningen i Slangerup med fokus på leg, nærvær og tid.

Jeg er selv far til fem. Nogle små, andre lidt ældre. Jeg kender derfor selv til værdien af, hvor vigtigt det er at have velfungerende dagtilbud med dygtige fagfolk til at passe på vores børn. Det er afgørende for indretningen af en hverdag, hvor arbejde og privatliv skal gå op i en højere enhed. Vigtigst af alt, handler det om børnenes trivsel. Private dagtilbud giver mulighed for at opfylde ønsker, som det offentlige ikke kan tilbyde. Det kan både være af hensyn til afstand, en særlig profil, forældrenetværk og lederskab.

Vi forældre ved bedst selv, hvad der er det bedste for vores børn. Vi ved også, at ikke to børn er ens. De har forskellige behov, og derfor er der også brug for et bredt udvalg af dagtilbud, som kan tilgodese netop disse. Regeringen bør omfavne forskellighederne ved de forskellige tilbud, der findes i Frederikssund, i stedet for at monopolisere vores velfærd.

Helsingør Dagblad, 16. januar 2020


Dårligt nyt for dem på kanten

I dag dækker arbejdsgivere udgifter til sygemeldte medarbejdere i de første 30 sygedage. Men står det til regeringen, så skal der fremover gå 40 dage, før arbejdsgiverne kan få refusion i form af sygedagpenge - det fremgår af regeringens finanslovforslag. Det er dårligt nyt for erhvervslivet og for de mennesker, der står på kanten af arbejdsmarkedet.

For ikke alene sender forslaget en samlet sygeregning til erhvervslivet på knap en halv milliard kroner årligt. Det kan også meget vel spænde ben for de mennesker, der står på kanten af arbejdsmarkedet, fordi virksomhederne vil være mere påpasselige med at ansætte medarbejdere, der har en højere risiko for sygemelding. 

Det er på alle måder en rigtig ærgerlig konsekvens. Det er vigtigt, at virksomhederne er med til at tage socialt ansvar ved at understøtte beskæftigelsesindsatsen på kanten af arbejdsmarkedet.

Den politiske indsats kan ikke stå alene. Det tror vi sådan set, at regeringen og venstrefløjen er rørende enige i. Men hvis vi skal gøre os forhåbninger og forventninger om, at virksomhederne investerer i indsatsen, så nytter det selvfølgelig ikke noget at øge prisen med en halv milliard kroner. 

Regeringen går simpelthen i den helt forkerte retning og med den helt forkerte timing. Venstre har overleveret et Danmark med rekordhøj beskæftigelse, og derfor er det nu, vi har muligheden for at få de sidste med ind i det arbejdende fællesskab. 

Det bliver ikke nemmere med regeringens forslag. Regningen på en halv milliard kroner til erhvervslivet er endnu et skridt fra regeringen i en bekymrende retning. Hvor man må lede forgæves efter et eneste bud på, hvordan man vil sikre fortsat vækst og velstand. Og hvor hatten bliver sendt rundt til erhvervslivet, når pengene til valgløfterne skal findes.

Som bragt i Børsen d. 18. oktober 2019.


Socialdemokratiet straffer børnefamilier i helsingør

Vores børn det kæreste, vi har. Vi vil dem det bedste og give dem en god start på livet. Her spiller skolen en afgørende rolle. Det er her, ungerne lærer den basale viden, som er fundamentet for resten af deres liv.

Men ikke alle børn - eller forældre - er ens og ikke alle passer ind i folkeskolens rammer. Derfor skal vi sikre, at der fortsat er et reelt frit skolevalg. Desværre er regeringen ikke af den opfattelse.

I regeringens finanslovsudspil for 2020 vil man nedsætte tilskuddet til fri-og privatskoler. I Helsingør Kommune vil der i gennemsnit skulle spares godt 650.000 kroner på hver frieller privatskole. Samlet mister skolerne over 3,2 millioner kroner årligt.

Og selvom regeringen vil kompensere med en lille pulje til særligt udsatte skoler, så vil det have store konsekvenser.

Det kan meget vel blive dødsstødet til skolerne og mange andre i Nordsjælland.

Det er Venstre imod, og vi vil kæmpe for, at vi fastholder det nuværende tilskudsniveau.

For fri-og privatskolerne står ikke i kontrast til folkeskolen.

Tværtimod. Det er et supplement. For selvom Socialdemokratiet klandrer Venstre for et ideologisk korstog i kampen for fri-og privatskoler, så passer det ikke. For Venstre handler det om at reel sikre valgfrihed.

Vi ønsker, at børnene og deres forældre frit skal kunne vælge en skole, som passer til børnenes behov og forældrenes værdier. Det mener vi ikke, fordi skolen er privat, men fordi vi tror på, at ikke alle børn eller forældre kan sættes samme boks.

Og modsat Socialdemokratiet, så mener vi, at forældrene skal have et reelt frit valg.

Som bragt i Helsingør Dagblad d. 14. oktober 2019.


Socialdemokratiet skaber et skævt danmark

Det er en næsten surrealistisk oplevelse at læse regeringens forslag til finanslov med nordsjællandske briller på. Socialdemokratiet gik til valg på at skabe et Danmark i bedre balance.

Det er tilsyneladende hurtigt glemt igen, for finanslovsforslaget gør det stikmodsatte.

Mette Frederiksen har præsenteret et finanslovsforslag med store besparelser på de frie skoler, som reelt trues af lukning. En tredobling af skatten på generationsskifte i familieejede virksomheder. Den populære bredbåndspulje lægges i graven. Og rammen til offentlige investeringer - fx vejprojekter som Frederikssund-og Hillerødmotorvejene - bliver barberet med to milliarder kroner. En stribe af triste tiltag, som kan koste dyrt for vækst, udvikling og arbejdspladser både her i Nordsjælland såvel som i resten af landet.

Socialdemokratiet går i den stikmodsatte retning, end hvad man stillede vælgerne i udsigt under valgkampen. Og de går i den helt modsatte retning af den politik, som Venstre førte, da vi havde regeringsmagten.

For modsat det skræmmebillede, som Socialdemokratiet forsøgte at male under valgkampen, så har Venstre sikret et Danmark i balance.


Gang i udflytningen

Vi satte gang i udflytningen af tusindvis af statslige arbejdspladser - herunder til Nordsjælland. Vi liberaliserede planloven og skabte rammer for erhvervslivet, som har været med til at sikre flere private arbejdspladser i alle landets kommuner.

Og med bredbåndspuljen har vi givet 12.000 adresser rundt om i landets yderområder en ordentlig bredbåndsforbindelse. Den havde jeg meget gerne set fortsætte, for vi har stadig områder i Nordsjælland, som kunne have glæde af puljen.

Regeringen sætter en ærgerlig retning for Danmark.

Med en stribe af skæve tiltag, som vil hæmme udviklingen og gøre hverdagen sur for mange danskere - ikke mindst her i Nordsjælland.

Socialdemokratiet går i den stikmodsatte retning, end hvad man stillede vælgerne i udsigt under valgkampen.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 12. oktober 2019.


Foreningernes land skal have friere rammer

At være medlem af en forening på et tidspunkt i livet er næsten en lige så naturlig del af os som blodet, der løber i vores årer. Knap 3 mio. er medlemmer og cirka 700.000 arbejder som frivillige i en af de 18.000 foreninger, der eksisterer i Danmark.

Foreningerne er en stor del af den danske kultur, og derfor skal vi styrke foreningslivet. Alt for mange foreninger møder dagligt for meget bøvl og administration, eksempelvis i forbindelse med GDPR-lovgivningen, så det næsten tager pusten fra dem. Venstre vil gøre det nemmere at have en forening – der skal være mindre bureaukrati og friere rammer.

Vi har præsenteret 13 solide initiativer, der alle skal bidrage til at støtte og forbedre vilkårene for foreningslivet og frivilligsektoren. Ét af initiativerne er, at alment velgørende foreninger skal skattefritages for indtægter under 5 mio. kr. under forudsætning, at overskuddet går til foreningen. Det vil eksempelvis gavne foreninger som Frederikssund Idrætsklub (FIK), Slangerup Svømmeklub og håndboldklubben HK73.

Det skønne ved foreningerne er, at de engagerer unge som ældre borgere. Mange har en forældre eller søskende, som er leder, bestyrelsesmedlem, træner, frivillig eller en bedsteforældre der går til gymnastik. I foreningerne opleves det selvvalgte fællesskab. Fra barnsben går man til en fritidsaktivitet, hvor man på fodboldbanen eller til spejder får nye venner. Foreningerne er ganske enkelt i danskerens DNA, og derfor skal vi sikre de bedste vilkår og undgå, at de bliver hæmmet af unødvendige regler.

Socialdemokratiet straffer børnefamilier i hillerød

Vores børn er det kæreste, vi har. Vi vil dem det bedste og give dem en god start på livet. Her spiller skolen en afgørende rolle. Det er her, ungerne lærer den basale viden, som er fundamentet for resten af deres liv. Men ikke alle børn – eller forældre – er ens, og ikke alle passer ind i folkeskolens rammer. Derfor skal vi sikre, at der fortsat er et reelt frit skolevalg. Desværre er regeringen ikke af den opfattelse.

I regeringens finanslovsudspil for 2020 vil man nedsætte tilskuddet til fri- og privatskoler. I Hillerød Kommune vil der i gennemsnit skulle spares over 750.000 kroner på hver fri- eller privatskole. Samlet mister skolerne over 5,3 millioner kroner årligt. Og selvom regeringen vil kompensere med en lille pulje til særligt udsatte skoler, så vil det have store konsekvenser. Det kan meget vel blive dødsstødet til skolerne og mange andre i Nordsjælland.

Det er Venstre imod, og vi vil kæmpe for, at vi fastholder det nuværende tilskudsniveau. For fri- og privatskolerne står ikke i kontrast til folkeskolen. Tværtimod. Det er et supplement. For selvom Socialdemokratiet klandrer Venstre for et ideologisk korstog i kampen for fri- og privatskoler, så passer det ikke.

For Venstre handler det om at reel sikre valgfrihed. Vi ønsker at børnene og deres forældre frit skal kunne vælge en skole, som passer til børnenes behov og forældrenes værdier. Det mener vi ikke, fordi skolen er privat, men fordi vi tror på, at ikke alle børn eller forældre kan sættes i samme boks. Og modsat Socialdemokratiet, så mener vi, at forældrene skal have et reelt frit valg.

Som bragt i Hillerødposten d. 9. oktober 2019.


En ny retning: økonomisk baglæns

Statsminister Mette Frederiksen tegnede et dystert billede fra talerstolen ved Folketingets åbning tirsdag. Jeg forstår nu ikke sortsynet.

For ikke alene er danskernes tillid til hinanden faktisk stigende - Socialdemokratiet har også overtaget en økonomi i absolut topform. Så der er rigeligt grund til at finde smilet frem.

Til gengæld kan det finanslovsforslag, regeringen præsenterede onsdag, få mange til at vende både mundvige og tommelfinger nedad. Det gælder især i Nordsjælland.

Regeringen vil skære 2 mia. kr. i rammen til infrastruktur. Jeg er spændt på at høre, hvilke vejprojekter det går ud over - for det bringer ikke ligefrem fornyet håb om motorvejene til Frederikssund og Hillerød.

» Børnenes statsminister « foreslår også at skære 300 mio. kr. årligt fra de frie grundskoler. Det kan få konsekvenser for de mange børnefamilier, som har glæde af en fri- eller privatskole. Formand for Dansk Friskoleforening, Peter Bendix Pedersen, vurderer, at op mod 100 fri-og privatskoler kan blive nødsaget til at dreje nøglen om. Det er uendeligt trist.

Det er også trist for de mange mennesker, som bor i områder uden ordentligt bredbånd, at regeringen dropper bredbåndspuljen. Under Venstres regeringstid sikrede vi bedre bredbånd i mange yderområder, men der er bestemt stadig huller i landkortet. En ærgerlig prioritering.

Der er selvfølgelig også lyspunkter. Eksempelvis, at Socialdemokratiet ikke har overtaget roret i krisetid.

For på trods af, at Venstre har overleveret et Danmark i økonomisk topform -med rekordhøj beskæftigelse og et økonomisk råderum endnu større end forventet - så vil regeringen alligevel øge skatter og afgifter for virksomheder og helt almindelige danskere. Det er en kortsigtet finansieringsløsning, som kan komme til at koste vækst og arbejdspladser.

Man tør dårligt at tænke på regeringens skatteregning, havde det været krisetid.

Jeg skal love for, at regeringen har sat en ny retning: Økonomisk baglæns.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 4. oktober 2019.


cigaretillusionen gik op i røg

I denne uge måtte skatteminister Morten Bødskov (S) krybe til korset og erkende, at Socialdemokratiets ide om differentierede cigaretpriser ikke er » praktisk muligt « . Man må undre sig over, at det først er nu, at Mette Frederiksen og hendes kammerater indser, at differentiering ikke altid er svaret på alting -slet ikke når det kommer til cigaretpriser.

Tanken kan ellers virke sympatisk: De rigeste skulle betale mere for cigaretterne, mens de med færrest resurser skulle betale det samme som nu. Men i mødet med den virkelige virkelighed står ideen afpillet og forpjusket tilbage. For hvor skulle grænsen gå for, hvem der skal betale hvad? Og hvordan skulle det registreres? Problemerne kan ikke komme som et chok for nogen, for de blev allerede fremhævet under valgkampen.

Desværre må man konstatere, at Mette Frederiksen var mere forhippet på magten end at på levere reelle svar til danskerne.


Hvad så nu, Mette?

Tilbage står ét spørgsmål: Hvad så nu, Mette? Løsningerne udebliver, men udfordringerne er der stadig. Et forkølet forslag om at hæve priserne 10 kroner over fire år rykker ingen steder. Det virker mere som om, at Socialdemokratiet har set sit snit til at hæve en afgift og ignoreret, hvorvidt det har effekt eller ej. For alt for mange unge begynder at ryge. Og mens Socialdemokratiet spiller overrasket over ugens mindst overraskede udmelding, så står Venstre tilbage med et reelt forslag: Hæv cigaretpriserne til 60 kroner. Det løser ikke alt, men Sundhedsministeriet estimerer, at det vil føre til, at 75 procent færre unge vil begynde at ryge. Det synes vi er den rigtige vej.

Så kære Mette: Smid illusionerne og de lette løsninger væk, kom ind i kampen og levér reelle løsninger. Danskerne fortjener forslag, der holder, og ikke bare går op i røg, når de møder virkeligheden.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 14. september 2019.


Sf's formueskat rammer hver 10. allerødborger

Vi begynder at se konsekvenserne af en regering, som er afhængige af den yderste venstrefløj: Det bliver dyrere at være dansker. Enhedslisten varmer op til finanslovsforhandlingerne med at lægge skattestigninger for 8 mia. kr. på bordet. De skal – naturligvis - snuppes fra virksomheder og kapitalindkomster. SF følger op med forslag til en formueskat, som vil ramme hårdt i flere nordsjællandske kommuner.

I Allerød Kommune gælder det knap 10 procent af skatteyderne. Ja, der gik ikke længe, før bordet blev dækket med skattestigninger. I Venstre stod vi i spidsen for en retning, som har medvirket til, at vi alle har fået flere penge mellem hænderne – det gælder for alle lag i samfundet. Det er en meget positiv udvikling. 

Mens vi alle er blevet rigere, er vi også forblevet et af de mest lige lande i verden - det er svært ikke at glæde sig over.

Glæden rækker dog ikke ud på venstrefløjen, hvor nuancerne også har det svært. Her stirrer man sig blind på, at toppen af samfundet har fået flere penge – og det går jo selvfølgelig ikke. Automatreaktionen er at stoppe den forfærdelige velhaverudvikling med venstrefløjens stærkeste våben; skattestigninger.

At forslagene så vil være en fod på bremsen for vækst og i sidste ende velfærd, er åbenbart heller ikke en ligning, som rækker ud på venstrefløjen. Men virkeligheden er, at forslagene vil gøre os alle fattigere – også dem, der i forvejen har mindst. 

Politik gør en forskel. Og vi begynder at se konsekvenserne af en regering, der kan være tvunget til at blande yderfløjssocialisme ind den økonomiske politik. 

Det bliver dyrt at være dansker – ikke mindst i Allerød Kommune, hvor alene SF’s skattehammer vil ramme mange skatteydere. Bordet er dækket med skattestigninger - bon appetit.

 

Som bragt i Allerød Nyt d. 1. september 2019.


Regeringens alibi for løftebrud

Regeringen har fremlagt et såkaldt »kasseeftersyn«, hvor de beskylder Venstre for at have efterladt ubetalte regninger og ufinansierede nedsættelser af skatter og afgifter for 3,5 mia. kroner.

Det virker, som om Socialdemokratiet forsøger at spinne sig ud af, at de har særdeles svært ved at holde de mange dyre milliardløfter, de har lovet under valgkampen.

Gennemgår man de »ubetalte regninger« én for én, tegner der sig nemlig en helt anden virkelighed.

Kasseeftersynet viser nemlig, at langt de fleste udgifter kommer fra aftaler, som Socialdemokratiet har været med til at indgå sammen med os, da vi sad i regering.

Blandt andet drejer det sig om merbevillinger til Skat og politiet.

Begge disse »regninger« kan ikke komme som en overraskelse for Socialdemokratiet, som selv har været en del af aftalerne. I tillæg til det er der regninger fra energiaftalen fra 2012, som Socialdemokratiet selv gennemførte.

Det er derfor en sandhed med endog meget kraftige modifikationer, som regeringen kommer med, når den påstår, at vi har efterladt en regning i Venstre.

Det passer ganske enkelt ikke.


Økonomi i topform

Grundlæggende har den tidligere regering givet en økonomi i topform videre til Mette Frederiksen og den nye socialdemokratiske regering. Gælden er væk, beskæftigelsen er rekordhøj, væksten er positiv, og de offentlige finanser vil have plus på bundlinjen de kommende år. Der er altså rig mulighed for at investere i bedre velfærd, som Venstre også lagde op til i valgkampen med vores velfærdsløfte.

I Venstre tager vi altid gerne ansvar for økonomien.

Både før og efter et valg. Nu mangler vi bare, at Socialdemokratiet tager ansvar for deres mange løfter, de gav til danskerne under valgkampen.

I Venstre tager vi altid gerne ansvar for økonomien. Både før og efter et valg. Nu mangler vi bare, at Socialdemokratiet tager ansvar for deres mange løfter, de gav til danskerne under valgkampen.

Som bragt i bl.a Frederiksborg Amts Avis d. 2. september 2019.


El-forslag spænder ben for vækst

Regeringen rammes i disse dage af virkeligheden, når man har gjort sig afhængig af den yderste venstrefløj.

Pernille Skipper (EL) fremlagde forleden Enhedslistens udspil til de kommende finanslovsforhandlinger: Skattestigninger for 8 mia. kr., som skal tages fra virksomheder og kapitalindkomster. Men EL har skyklapper på i deres misforståede Robin Hood-politik. 

Forslaget spænder ben for vækst og arbejdspladser - det kommer næppe bag på nogen. Det er klassisk EL-politik og et godt eksempel på, hvorfor vi i Venstre har advaret på det kraftigste mod en situation, hvor regeringen gør sig afhængig af den yderste venstrefløj. For som flere markante stemmer - eksempelvis Dansk Erhverv og DI - allerede har advaret om, så vil EL's skattehammer ramme virksomhedernes evne til at investere, vækste og skabe nye arbejdspladser. 

Med beskæftigelsesbrillerne på kunne forslaget nærmest ikke komme på et værre tidspunkt. Efter seks års konstant fremgang har beskæftigelsen de seneste to måneder stået stille. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Derfor har vi brug for politiske initiativer, der holder liv i det økonomiske opsving gennem vækst og nye arbejdspladser. Hvad vi ikke har brug for er en regering, som sætter foden på bremsen ved at blande yderfløjssocialisme ind i den økonomiske politik. 

For det er og bliver med skyklapperne på, når EL skærer samfundskagen. Det er sikkert et populært budskab blandt venstrefløjsvælgere, når EL svinger kniven efter "de rige" virksomheder og giver til velfærden. At det så er selvsamme virksomheder, der holder hånden under vores velfærdssamfund, er åbenbart en ligning, der ikke eksisterer i venstrefløjsverdenen.


Men i virkeligheden vil forslaget resultere i, at der på sigt bliver mindre til os alle. Også dem, der i forvejen har mindst.

Som bragt i Børsen d. 26. august 2019.


bliver det nogensinde arnes tur?

Socialdemokratiet kaprede dagsordenen, da de før og under valgkampen turnerede land og rige rundt for at sælge danskerne drømme om tidlig pension. Nu er det Arnes tur, lød det. Men mere end halvt år senere har vi stadig ikke fået svar på, om turen nogensinde kommer til Arne. Jeg tvivler stærkt på det.

Det var ellers ingen tøven under valgkampen, uanset hvor megen skepsis Socialdemokratiet mødte. »Der er ikke noget, der kommer til at stoppe mig i den her sag,« forsikrede Mette Frederiksen vælgerne. Væsentlige detaljer som hvordan modellen skulle se ud, og hvem den skulle omfatte, kunne vi imidlertid ikke få svar på. Man skulle jo nødigt skære nogen vælgere fra, før valgkrydset blev sat.

Vi er stadig ikke blevet klogere på, om det bliver Arnes tur. Og hvad med pædagogen og skolelæreren, er de dømt ude? Regeringen har indledt drøftelser med Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening - men endnu uden at lægge ét eneste kort på bordet, der gør os klogere på, hvordan en ordning om differentieret pension skal strikkes sammen.

Eneste nyt fra drøftelserne er vel, at DA stadig ikke har tænkt sig at indgå en aftale, der kan sende sunde og raske mennesker tidligt på pension. Og det er der så ikke meget nyt i, for det var også meldingen før valget.

I Venstre har vi udråbt udspillet til at være årtiets største bluffnummer.

Og det lugter da også mere og mere af, at regeringen er i gang med at forberede vælgerne på en lang næse. Men det er naturligvis alle andre end regeringens skyld.

Er man i tvivl, så mål bare på retorikken under og efter folketingsvalget.

Mette Frederiksen nåede knapt at indrette kontoret i Statsministeriet, før de skråsikre toner blev skiftet ud med violinmusik.

Ikke ét eneste ord om Arne og tidlig tilbagetrækning kunne det blive til i forståelsespapiret mellem regeringen og støttepartierne.

Og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard er ovenpå valgsejren kommet i tanke om, at det bliver »tæskehamrende svært« - for at bruge ministerens egne ord - at levere en aftale.

Ja, faktisk er det vælgernes egen skyld, hvis de ender med en lang næse, må vi forstå. I et nyligt interview forklarede Peter Hummelgaard således, at vælgerne har sammensat Folketinget på en måde, som gør det svært for regeringen.

Peter Hummelgaard har tilsyneladende glemt, at det var Socialdemokratiet selv, der insisterede på at danne mindretalsregering. Men sådan kan man åbenbart tørre nitten af på de mange danskere, der købte et lod i Socialdemokratiets pensionslotteri. Elegant.

Vi venter stadig på, at Mette Frederiksen og regeringen bliver konkrete. Jeg tvivler dog stærkt på, at det nogensinde bliver Arne, sygeplejersken, pædagogen eller skolelærerens tur. Mette Frederiksens slagnummer ligner mere og mere det rene vælgerbedrag, men det er naturligvis alle andre end Socialdemokratiets skyld - det må Arne kunne forstå.

Som bragt i Jyllands-Posten d. 25. august 2019.


Vil Socialdemokratiet bygge motorveje?

Vi kunne ane duften af ny asfalt. Efter i årevis at have kæmpet på Christiansborg for motorvejene -og med flot opbakning fra kommuner på tværs af Nordsjælland -landede vi en blå trafikaftale om Frederikssund-og Hillerødmotorvejene.

Desværre stemte vælgerne ja til et rødt flertal -og dermed nej tak til den blå trafikaftale. Det er ubeskriveligt trist. Det betyder dog ikke, at motorvejene er tabt. Hvis de nordsjællandske S-medlemmer med Nick Hækkerup og Rasmus Stoklund i spidsen lever op til valgløfterne, så samler de den blå bold op og triller den helt i mål.Kan vi få en garanti på det? 

Vi har allerede gjort alt forarbejdet på Christiansborg i den seneste regeringsperiode.

Nu er det op til Socialdemokratiet at leve op til de flotte valgløfter om, at Socialdemokratiet også har pengene til motorvejene helt til Frederikssund og Hillerød. Det forpligter.

Opgaven bør være ligetil. Christiansborg har fået øje på Frederikssund-og Hillerødmotorvejene, så nu skal der handles, mens asfalten er varm. Desværre har meldingerne fra Nick Hækkerup efter valget været skuffende vage. Det er bekymrende.

Nick Hækkerup og Rasmus Stoklund skylder borgerne i Nordsjælland et tydeligt svar på, om Socialdemokratiet vil garantere en lige så ambitiøs trafikaftale som den blå af slagsen? Det vil sige med både penge og plan på plads -og med gang i byggeriet af Frederikssundmotorvejen i 2022 og Hillerødmotorvejen i 2023.

Vi har stadig muligheden for at komme helt i mål med motorvejene. Men det kræver, at Nick Hækkerup, Rasmus Stoklund og resten af Socialdemokratiet lever op til løftet om også at kunne levere en trafikaftale til Nordsjælland med hurtig igangsætning af Frederikssund-og Hillerødmotorvejene.

Det fortjener borgerne i Nordsjælland et klart svar på.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 21. juni 2019.


Nu er det op til vælgerne, om vi får motorvej hel til hillerød

Vi står i den fantastiske position, at vi selv kan afgøre, om vi langt om længe får motorvej helt til Hillerød. Jeg har både plan og penge afsat i en politisk aftale, så med din personlige stemme til folketingsvalget kan vi komme helt i mål.

Et rødt flertal vil derimod med al sandsynlighed betyde, at vi hælder muligheden for motorvej ud i jernbanenettet i Jylland. 

Hillerødmotorvejen har stået øverst på min dagsorden. I dag bruger vi alt for meget tid på at holde i kø. Det går ud over vores familieliv, og det går ud over det lokale erhvervsliv i Gribskovområdet.

Nu er det vores tur til at få motorvej, og vi skal have gang i gravemaskinerne hurtigst muligt, så Gribskov Kommune bliver et endnu bedre sted at bo, arbejde og drive virksomhed.

Afgørelsen ligger som sagt hos os selv. Efter at have kæmpet i årevis har vi nu blåt flertal på Christiansborg. Regeringen og Dansk Folkeparti har afsat pengene i en trafikaftale, og det vil jeg følge helt til dørs. Lige så vigtigt er det at sige, at Socialdemokratiet har afsat nul kroner til Hillerødmotorvejen.

Socialdemokratiet har fremlagt en lang liste over eksempler - med fed streg under eksempler - på infrastrukturprojekter.Listen er underfinansieret med op til vanvittige 50 mia. kr. 

Så hvilke ryger fra listen? Ikke Togfonden, det ved vi. Formentlig heller ikke den 3. Limfjordsforbindelse i Mette Frederiksens kreds. Hun holder også fast i at bygge en helt overflødig bro over Vejle Fjord.

Og så har Socialdemokratiet i øvrigt lige fremlagt en økonomisk plan, hvor man vil fjerne midler til byggeri af nye veje. Det lover ikke godt. Lad os nu langt om længe få motorvej helt til Hillerød. Jeg har pengene, du har stemmen, og sammen kan vi komme helt i mål.

Som bragt i Ugeposten Gribskov d. 4. juni 2019.


en fast og fair udlændingepolitik giver velfærdskroner i kommunekassen

Da Venstre rykkede ind i Statsministeriet i 2015, overtog vi en udlændingepolitik fra den socialdemokratisk ledede regering, som kort og godt kan beskrives som et svigt. Venstrefløjenes lempelige udlændingepolitik medvirkede til, at flygtninge og migranter væltede ind i landet. Forsvindende få kom i arbejde.

Et svigt over for den enkelte og for samfundet. Venstre har taget skeen i den anden hånd. Så flygtninge og indvandrere i dag bliver mødt med krav og en tro på, at man kan bidrage. Og så vi i dag har en integrationsydelse, der betyder, at det langt bedre kan betale sig at tage arbejde. Det har virket. Antallet af flygtninge og efterkommere, der kommer i arbejde, er steget eksplosivt. Det kan mærkes rundt om i landets kommunes. I gennemsnit giver det en gevinst på 260.000 kr. om året, hver gang en integrationsydelsesmodtager kommer i arbejde. Det er penge, som vi kan bruge på vores børn, unge og ældre. Vi er kommet langt.

Venstre har lagt en fast men fair hånd på udlændingepolitikken, og det har medvirket til, at vi nu har det laveste antal asylansøgere i 10 år. Og dem, der kommer hertil, kommer i langt højere grad i arbejde. Vi er på rette spor, men vi er ikke i mål endnu. Andelen af personer med ikke-vestlig baggrund fylder stadig uforholdsmæssigt meget i kontanthjælpssystemet. I Fredensborg Kommune gælder det hele 50 pct. Det understreger, at vi skal fortsætte en målrettet indsats, og det er en garanti med Venstre ved roret.

Derimod er det stærkt tvivlsomt, om Socialdemokratiet kan gennemføre den politik, som de prædiker. Man tager farve af de partier, som danner fundament for sin regering – det kan ikke være anderledes. Mette Frederiksen er omringet af partier på venstrefløjen, som stiller krav til bl.a. at hæve ydelserne til arbejdsløse flygtninge og indvandrere. Det er den helt forkerte vej at gå.

Som bragt i Fredensborg Lokalavis d. 3. juni 2019.


hjerteskærende vigt

Det skærer dybt i hjertet at se TV2-dokumentaren »Bag facaden«, som viser omsorgssvigt i en række daginstitutioner i København.

En 14 måneder gammel pige, der har sine første dage i vuggestuen storgræder utrøsteligt. Dybt ulykkelig kalder hun igen og igen på far og mor. Uden at få trøst og omsorg. Ikke den mindste empati møder hun fra personalet - tværtimod slet og ret afvisning.

Det må ganske enkelt ikke finde sted.

Det er vigtigt at sige, at de ulykkelige afsløringer ikke må ramme tilliden til de mange fantastiske dagtilbud, pædagoger og personale, som hver dag tager sig af vores børn på eksemplarisk vis. Herhjemme afleverer vi trygt tre børn til fantastiske mennesker, der giver børnene opmærksomhed, omsorg og tryghed.

Men det er også helt åbenlyst, at det ikke sådan alle steder. Det kan vi ikke lade stå hen. Debatten om normeringer har kørt i noget tid, men dette handler helt åbenlyst ikke kun om normeringer.

Vi skal kigge bredere. På ledelse og personale. Styrket tilsyn. Fuldstændig gennemsigtighed om evt. problemer i de enkelte dagtilbud.

I Venstre foreslår vi at lave en børneplan med kommunerne og fagorganisationer som f. eks. BUPL og FOA. Om normeringer, men også f. eks. efteruddannelse og tid til kerneopgaven.

Vi skal have flere hænder til vores børn, men vi skal også have de rigtige hænder.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 1. juni 2019


nu kan vi løfte skolerne lokalt

ALLEREDE FRA NÆSTE år vil Venstre fjerne omprioriteringsbidraget på uddannelse, undervisning og kultur.

Det er gode nyheder ikke mindst for lokale uddannelsesinstitutioner som Helsingør Gymnasium, der med omprioriteringsbidraget har været underlagt en årlig effektivisering på 2 pct.

Sidste år blev regeringen og DF enige om at sløjfe omprioriteringsbidraget på erhvervsuddannelser, og nu binder vi så sløjfen færdig.

Det glæder jeg mig meget over, for det er enormt vigtigt for vores lokalområder, at vi kan tilbyde undervisning af høj kvalitet til de unge mennesker.

Da Venstre overtog regeringsmagten var det tvingende nødvendigt at rette på en økonomi, som den tidligere S-ledede regering havde kørt helt til kanten. Nu er økonomien tilbage i topform, og derfor kan vi igen spytte flere penge for eksempel i velfærd og i uddannelseskassen - det er meget positivt.

I det hele taget ligger det mig stærkt på sinde, at vi sikrer gode forhold for studerende.

Det handler dels om de økonomiske forhold på uddannelsesinstitutionerne - ikke mindst lokalt, hvor det er så utroligt vigtigt, at vi kan tilbyde gode muligheder for de unge.

Men det handler i særdeleshed om de unge menneskers ve og vel. Vi kan godt leve med, at uddannelsesinstitutionerne strammer budget et par år, så vi kan puste livet tilbage i dansk økonomi.

Men vi kan ikke leve med, at en udbredt nulfejlskultur giver unge ondt i livet.

Det giver mig simpelthen ondt i maven. Og det er en mavepine, som jeg ved, at jeg deler med mange forældre og bedsteforældre.

Derfor glæder jeg mig over, at vi i Venstre ikke kun har økonomi for øje. Men at vi eksempelvis gennem mere fleksibilitet i uddannelsessystemet og en justeret karakterskala har det største fokus på de unges ve og vel - for intet er mere vigtigt.

Som bragt i Helsingør Dagblad d. 20. maj 2019.

 

ny seniorpension for alle nedslidte danskere

Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti og De Radikale indgået en aftale om en ny seniorpension, som giver alle nedslidte danskere ret til en værdig tilbagetrækning. Det er jeg utroligt tilfreds med. For er man nedslidt og kan man ikke arbejde, så skal man ikke arbejde. Så skal man have ret til at trække sig fra arbejdsmarkedet.

Med den nye seniorpension får nedslidte danskere ret til at gå fra, hvis de har seks eller færre år til den almindelige folkepensionsalder. Og man får retten, hvis man kun kan arbejde 15 timer eller mindre om ugen.

Vi sikrer med aftalen, at alle nedslidte kan trække sig - uanset om man er murer, sygeplejerske, folkeskolelærer eller noget fjerde. Og retten gælder, uanset om man er fysisk eller psykisk nedslidt. For sådan skal det selvfølgelig være. For er man nedslidt, og kan man ikke arbejde, så skal man ikke arbejde.

Og samtidig sikrer vi, at nedslidte kan få en værdig ydelse, når de er på seniorpensionen.

Seniorpensionen er nemlig på samme niveau som førtidspensionen - dvs. omkring 18.900 kr. om måneden.

Til sammenligning har Socialdemokratiet foreslået at give nedslidte danskere en sats på samme niveau som folkepensionens grundbeløb - altså omkring 6.300 kr. om måneden.

Vores aftale er derfor en markant bedre ordning, end den Socialdemokratiet har foreslået for over tre måneder siden. Den er den både i kroner og øre. Men også i den tid, man som nedslidt kan få pensionen.

For i vores model vil man kunne trække sig seks år før den almindelige folkepensionsalder.

Omvendt ønsker Socialdemokratiet kun at give nedslidte mulighed for at trække sig tre år før folkepensionsalderen.

Vi har lavet en konkret løsning til nedslidte danskere. På den anden side har Socialdemokratiet endnu ikke formået at præcisere det pensionsforslag, de fremlagde for over tre måneder tiden. Vi mangler stadig svar på, hvem Socialdemokratiet vil give retten til en tidlig pension - og hvem de ikke vil give retten. Mens vi klart siger, at alle nedslidte får retten til en tidlig tilbagetrækning, nægter Socialdemokratiet at sige, hvem de vil hjælpe.

Så mens Socialdemokratiet er mere optaget af at føre valgkamp, tager vi ansvar.

Vi laver en konkret ret for tidlig tilbagetrækning for alle nedslidte danskere. For er man nedslidt. Kan man ikke arbejde. Så skal man ikke arbejde.

Som bragt i bl.a. Herning Folkeblad d. 13. maj 2019.


S vil tage millioner fra marie kruses skole

Hvis Socialdemokratiet får regeringsmagten, vil de skære markant i koblingsprocenten, som er det tilskud, fri- og privatskoler modtager fra staten. Det vil få omfattende konsekvenser for landets frie og private skoler. Herunder i Furesø Kommune, hvor Marie Kruses Skole i Farum - som for kort tiden siden fejrede 150 års jubilæum - kan se frem til et indhug med sparekniven på intet mindre end 2,2 mio. kr.

Det er ganske enkelt uendeligt trist.

Socialdemokratiet tager rent ud sagt halsgreb på landets fri- og privatskoler. Formand for Dansk Friskoleforening, Peter Bendix, advarer om, at planen risikerer at lukke 100 friskoler. Hertil kommer de privatskoler, som også vil være truet til at dreje nøglen.

Andre vil formentlig være nødsaget til at hæve forældrenes egenbetaling.

Det er enormt trist, at Socialdemokratiet de facto begrænser det frie skolevalg for rigtig mange familier. Vi har brug for fri-og privatskoler, store som små, i vore lokalsamfund.

De udfylder et vigtigt alternativ, når de lokale folkeskoler lukker eller lægges sammen. Og et alternativt til de mange børn, som af den ene eller anden årsag har brug for de rammer, som den lokale frie eller private skole kan tilbyde.

Socialdemokratiets plan vil ramme mange lokalsamfund.

For vi ved, hvor vigtigt gode uddannelsesmuligheder er, når man flytter bopæl. Derfor risikerer man at udsulte lokalsamfund, hvis skoler drejer nøglen om. Og besparelserne vil ramme de mange børn, som har glæde af at være i en fri-eller privatskole.

Jeg synes ærligt talt, at Socialdemokratiets forslag er uendeligt trist. I Venstre vil vi gå en helt anden vej, så vi fortsat sikrer det frie skolevalg - og friheden til at vælge de bedste og tryggeste rammer for vores børn.

Som bragt i Furesø Avis d. 14. maj 2019.


de manglende svar fra socialdemokratiet bliver flere og flere

Kim Rochill, formand for Region Hovedstadens Miljø-og Klimaudvalg (S) og Tina Tving Stauning, byrådsmedlem i Frederikssund (S), langer d. 24/ 4 ud efter mig og de 600 mio. kr., som regeringen og Dansk Folkeparti har afsat til at rydde op efter de mest komplekse jordforureninger.

Det sker, efter at deres parti-kollega Nick Hækkerup (S) i en anden avis begik en blamage af et selvmål ved at kritisere regeringens beløb. For da jeg spurgte til, hvor mange penge Socialdemokratiet har afsat til formålet, så kom der intet svar. Det er svar nok i sig selv.

I stedet overtager Kim Rochill og Tina Stauning så angrebstrøjen. Fair nok, så lad os da endelig prøve her også: Hvor mange penge har Socialdemokratiet afsat? Mig bekendt 0 kroner.

Regeringen og Dansk Folkeparti har afsat i alt 600 mio. kr. til at øge indsatsen for at rydde op efter de mest komplekse jordforureninger rundt om i landet. Halvdelen målrettes til de to mest grelle tilfælde, og de resterende 300 mio. kr. kan så eksempelvis komme til gode her i Nordsjælland og ikke mindst i Skuldelev.

Man skulle tro, at det er gode nyheder for de fleste, at vi skruer op for oprydningen efter fortidens forureninger. Men det gælder åbenbart ikke Socialdemokratiet. Man kan jo så undre sig over, at de ikke selv har afsat penge til formålet, når nu kritikken er så voldsom.

Det er ikke nemt at få svar fra Socialdemokratiet på særligt meget for tiden. Det gælder åbenbart for jordforurening, som det gælder for pensionsplaner, at Socialdemokratiet ikke har svar på noget som helst.

Det er, som om alt meget belejligt skal gemmes til efter folketingsvalget. Men måske Kim Rochill og Tina Stauning kan give os nogle af de svar, som deres kollegaer på Christiansborg er pinligt tavse om.

Som bragt i Hornsherred Lokalavis d. 7. maj 2019


et sundere arbejdsmarked

Et velfungerende og sundt arbejdsmarked er ikke kun karakteriseret ved korte ledighedsperioder og hurtig mulighed for at finde sig et arbejde. Det er også kendetegnet ved, at medarbejderne behandles ordentligt, får en fair løn og ikke bliver syge -hverken på krop eller sjæl -af at gå på arbejde.

Langt de fleste oplever et godt arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser. De er glade for at gå på arbejde og være en del af det arbejdende fællesskab. De behandles godt. Alligevel er der for mange danskere, der bliver syge eller slidt ned af at arbejde.

I 2018 var der omkring 10 pct., der rapporterede, at de i deres arbejde var udsat for fysiske belastninger og samtidig oplevede smerter efter arbejde.

Det hverken kan eller vil vi acceptere. Derfor har regeringen -med et bredt flertal hen over midten -indgået en aftale om en målrettet arbejdsmiljøindsats for at forbedre det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.

Med aftalen får Arbejdstilsynet en økonomisk saltvandsindsprøjtning på 460 mio. kr. frem mod 2022. Det sikrer, at Arbejdstilsynet har de muskler, der skal til for at kontrollere, at arbejdsmiljøet bliver overholdt på de danske arbejdspladser.

Det giver os bl. a. mulighed for at målrette arbejdsmiljøindsatsen, så tilsynene målrettes de virksomheder, som har størst risiko for arbejdsmiljøproblemer -og omvendt vil virksomheder, som ikke har problemer med arbejdsmiljøet, blive forstyrret noget mindre. Det er udtryk for sund fornuft.

Og så giver det os mulighed for at rette fokus mod de brancher, som i dag har problemer med nedslidning -både fysisk og psykisk. Det giver os mulighed for i højere grad at sikre, at danske lønmodtagere ikke nedslidses af at gå på arbejde. Det er jeg meget tilfreds med.

Med aftalen retter vi også et skærpet fokus mod den udenlandske arbejdskraft, som er i Danmark.

Der er ingen tvivl om, at udenlandsk arbejdskraft er en gevinst for Danmark. For de udlændinge, der kommer til Danmark for at arbejde, bidrager til at holde hjulene i gang. De bidrager til at finansiere vores fælles velfærd.

Men udenlandsk arbejdskraft skal selvfølgelig overholde danske love og spilleregler.

Og vi har set alt for mange eksempler på udenlandsk arbejdskraft, som bryder de danske regler.

Eksempler på udenlandsk arbejdskraft, der arbejder under uhumske forhold. Det skal vi ikke acceptere.

Vi afsætter derfor 100 mio.

kr. mere til styrket kontrol med udenlandske virksomheder, så vi bl. a. kan sikre et skærpet tilsyn med større bygge-og anlægsprojekter, hvor der ofte er en stor andel af udenlandsk arbejdskraft.

Og så vi samtidig kan styrke Arbejdstilsynets kontrol med ordende forhold i Danmark.

Det gør, at Arbejdstilsynet bl. a. kan styrke indsatsen over for ulovlige forhold som fx menneskehandel og tvangsarbejde. For det skal vi slå hårdt ned på! Arbejdsmarkedet er fundamentet for vores velfærdssamfund.

Derfor er det nødvendigt med en aftale, der netop styrker forholdene på arbejdsmarkedet, og som understøtter, at danskere ikke bliver syge -hverken på krop eller sjæl -af at gå på arbejde. Det er en aftale, der kommer alle til gavn og en aftale, der sikrer fair vilkår for alle.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 30. april 2019


er det virkelig debatniveauet?

Man siger, at tomme tønder buldrer mest. Og det bekræfter Nick Hækkerup (S) meget godt her i avisen 13/ 4. Nick Hækkerup er utilfreds med, at regeringen afsætter 600 mio. kr. til at rydde op efter de værste jordforureninger rundt om i landet, herunder ved Collstrupgrunden og ved den tidligere metalvarefabrik i Skuldelev. Det er den største indsats målrettet jordforureninger i de seneste 10 år, bare lige for at få proportionerne på plads.

Jeg har derfor tilladt mig at spørge, hvor mange penge Socialdemokratiet vil afsætte, når nu 600 mio. kr. tilsyneladende ikke er nok - og det skal jeg da love for fik tønden til at buldre løs.

Et svar fik vi dog ikke. For endnu engang svarer Nick Hækkerup ikke på, om Socialdemokratiet har afsat så meget som en krone til oprydningen efter fortidens forureninger. Og det er jo så svar nok i sig selv.

I stedet går Nick Hækkerup ned på et debatniveau, som jeg vil afholde mig fra at hoppe med på.

Frem for at komme med uværdige beskyldninger om matadorpenge og andre platheder, så synes jeg faktisk, at Nick Hækkerup skulle svare på, hvor Socialdemokratiet sort på hvidt afsætter penge til oprydningen af disse områder. Det kan ærligt talt ikke være for meget forlangt, når man kritiserer regeringens beløb.

Men det er selvfølgelig en udfordring, når virkeligheden er, at Nick Hækkerup ikke har »rigtige penge« at pege på, for at bruge hans egne ord.

Ud over at Nick Hækkerups angreb er noget af et selvmål, så forstår jeg simpelthen ikke kritikken. Der er meget, vi kan være uenige om politisk, men denne er en af de sager, som vi da bare skal glæde os over i fællesskab.

Regeringen har afsat 600 mio. kr. til oprydningen efter fortidens forureninger, det er en fantastisk nyhed -også for os i Nordsjælland.

Ud over at Nick Hækkerups angreb er noget af et selvmål, så forstår jeg simpelthen ikke kritikken. Der er meget, vi kan være uenige om politisk, men denne er en af de sager, som vi da bare skal glæde os over i fællesskab.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 26. april 2019

venstre sikrer mere vild natur i nordsjælland

Martin Lidegaard (R) skriver 8/ 4, at naturen skal spille en større rolle i Nordsjælland.

Med mere vild natur skal vi række hånden ud til klimaet og truede arter. Det er jeg meget enig i. Hvad Martin Lidegaard dog ikke nævner er, at regeringen sammen med Dansk Folkeparti allerede har sikret, at vi kan se frem til intet mindre end 13.000 hektar med mere vild natur i Danmark - også i Nordsjælland. Det svarer til fire gange Gribskov, som med aftalen i øvrigt bliver Danmarks største område med urørt skov.

Jeg vil selvfølgelig ikke klandre Martin Lidegaard for ikke at fortælle om Venstres politik - nok får Nordsjælland Danmarks største urørte skov, men træerne vokser trods alt ikke ind i himlen. Men jeg glæder mig over, at vi deler ambitionen om mere natur i Nordsjælland, og vi kan bestemt finde plads til endnu mere. Til gavn og glæde for klima og dyreliv -og for alle os, der holder af vores fantastiske natur i Nordsjælland.

Og faktisk har regeringen allerede fundet frøene frem til endnu mere natur. Regeringen og Dansk Folkeparti er netop blevet enige om at afsætte yderligere 150 mio. kr. til nye indsatser, der skal give mere natur og biodiversitet i Danmark. Pengene går blandt andet til større naturområder med flere levesteder for sjældne og truede arter og endnu mere vild natur eksempelvis i Nordsjælland.

Danmark og Nordsjælland skal have mere natur og et rigt og varieret plante-og dyreliv.

Jeg glæder mig over, at Venstre har været med til at gå forrest for mere af slagsen i Nordsjælland. Og nu gør vi det igen.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 16. april 2019


hvor socialdemokratiets plan, Nick H.?

Som del af sundhedsaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti øger vi indsatsen mod de mest komplekse jordforureninger i landet, som eksempelvis Collstrupgrunden ved Esrum Sø og den tidligere metalvarefabrik i Skuldelev i Hornsherred.

Man skulle tro, at det er gode nyheder for de fleste, at der nu bliver skruet op for oprydningen efter fortidens forureninger. Men ikke Nick Hækkerup (S). Han hæfter sig 26/ 3 ved, at halvdelen af de i alt 600 millioner kroner afsat til formålet målrettes til de to mest gift-grelle tilfælde i henholdsvis Grindsted, efter Grindstedværket, og Harboøre Tange fra Cheminova. Så er der efter Socialdemokratisk hovedregning tilsyneladende ingen penge tilbage til os i Nordsjælland.

Lad mig for god ordens skyld gøre regnestykket op.

Vi kan nemlig sætte to streger under 300 millioner kroner, som kan bruges på den resterende relativt korte liste over jordforureninger, herunder de to i Nordsjælland.

Det er alt sammen meget positivt, og jeg har ærligt talt svært ved at se, at man kan finde en kritisk vinkel på dette.

Og undskyld mig, men det er ærligt talt noget af en tynd kritik serveret i en gratis omgang fra Nick Hækkerup.

Vi har afsat 300 millioner kroner til at øge indsatsen, men når det nu ikke er godt nok, så er jeg spændt på at høre Socialdemokratiets udspil fra Nick Hækkerup -for det fik du ikke lige nævnt.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 2. april 2019

mere tryghed og nærhed

Regeringen og DF er enige om en sundhedsaftale, der sætter retning for fremtidens sundhedsvæsen i Danmark. Med flere hænder tæt på borgerne, stærkere patientrettigheder og flere akutberedskaber lokalt -også i Nordsjælland.

Alt for mange oplever i dag at blive skubbet rundt mellem sygehus, almen praksis og psykiatrien. Det går simpelthen ikke. Vi skal lappe de huller, som vi ser for mange af i sundhedsvæsenet, og derfor er det nødvendig sund fornuft at nedlægge regionerne.

Hvis vi skal løfte skal løfte sammenhæng og kvalitet og kunne modstå de udfordringer, vi står over for bl. a. med næsten en kvart million flere ældre og langt flere kronikere, så skal vi også skrue sundhedsvæsenet anderledes sammen. Så vi sikrer sammenhæng på tværs af sundhedsvæsenet, og så vi gør op med de urimelige forskelle i ventetider og kvalitet fra postnummer til postnummer.

Vi giver sundhedsvæsenet en massiv saltvandsindsprøjtning på ni mia. kr. Nye moderne sundhedshuse i lokalmiljøet skal gøre det nemt og trygt at være patient og sikre det gode samarbejde på tværs af sundhedsvæsenet.

I Nordsjælland kan vi se frem til en god bid på 226 mio. kr. til sundhedshuse, som jeg mener især kan være relevant at placere i Frederikssund, Gribskov eller Halsnæs.

Derudover er det i mine øjne oplagt, at Frederikssund Hospital også i fremtiden spiller en rolle i et sundhedsfællesskab i Nordsjælland -det vil jeg kæmpe for.

Et stærk sundhedsvæsen skal have flere hænder, ikke mindst lokalt. For os er læger og sygeplejersker ikke bare tilfældige tal, som vi bilder folk ind at kunne ansætte i morgen. Man kan ikke ansætte sygeplejersker, der ikke eksisterer, og derfor vil vi de kommende år uddanne 320 flere læger og 2000 flere sygeplejersker. Så der i fremtiden er hænder nok til alle -så vi gør et stærkt sundhedsvæsen endnu stærkere.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 28. marts 2019

en rigtig god aftale for nordsjælland

I tirsdagens udgave af avisen bragte Jan Forslund et indlæg omkring den indgåede trafikaftale. Man må forstå på Forslund, at både Marlene Harpsøe og jeg er »tøsedrenge«. Man kan diskutere, hvorvidt debatten bliver mere seriøs af, at man kalder andre for tøsedrenge, men det vil jeg lade være op til læseren. Noget andet er, at forholde sig til det faktiske indhold i aftalen og den virkelige virkelighed. Noget, Forslund ikke gør.

Aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti er en af de største og mest omfattende infrastrukturplaner, der er set i årtier.

Med planen sikrer vi, at der investeres i motorveje til Frederikssund og Hillerød samt løsning af de massive problemer i Kregme-rundkørslen.

Forslund er selvfølgelig klar over, at der ikke er penge til nye anlægsinvesteringer før 2021, og det har været den primære årsag til, at vi først nu laver en ny trafikaftale.

Så der er bestemt ikke tale om nøl fra nogen.

Forslund pointerer, at Socialdemokratiet også vil gennemføre udbygningen af Frederikssund-og Hillerødmotorvejene, hvis de skulle vinde magten.

Det er ikke korrekt.

Socialdemokratiets plan er mere en hensigtserklæring end en egentlig plan, og den er potentielt underfinansieret med over 55 milliarder kroner.

Hvordan skal nordsjællænderne vide, at det ikke er Frederikssund-og Hillerødmotorvejene, der bliver sorteret fra? Sandheden er, at det kan de ikke vide. Derfor er det langt fra sikkert, at motorvejene vil blive til virkelighed, hvis Socialdemokratiet vinder magten.

Derfor er jeg også tilfreds med, at motorvejene er fuldt finansieret og køreklar i vores plan.

Vi har brug for de motorveje i Nordsjælland, og dem kæmper jeg for.

 

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 25. marts 2019

endelig: Motorveje helt til Frederikssund og hillerød

Det er ingen hemmelighed, at det har været en af mine absolutte mærkesager at sikre motorvej helt til Frederikssund og Hillerød. Det har været en lang kamp, men nu er vi endelig i mål: Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om en investeringsplan, der afsætter i alt 4,3 mia. kr. til 3. etape af Frederikssundmotorvejen og forlængelsen af Hillerødmotorvejen.

Det er meget svært at få armene ned, for det er en kæmpestor sejr for hele Nordsjælland. Nu er resten ene og alene op til vælgerne, og det har jeg selvfølgelig stor tiltro til.

For vi spilder alt for meget tid på at sidde i kø på vejene i Nordsjælland, og vi oplever med stigende bekymring alt for mange ulykker særligt på Hillerødmotorvejen. Det gør det sværere for vores virksomheder at tiltrække nye medarbejdere. Sværere for vores kommuner at tiltrække nye børnefamilier.

Og det stjæler dyrebar tid fra familien for os alle. Men det skal være slut.

Det er intet mindre end helt fantastisk for Nordsjælland, at vi nu kan sikre os de to motorveje, for det er bestemt ingen nem sag at sikre finansiering til infrastrukturprojekter.

Der er rift om pengene, og det har da også været en sej kamp.

Mange har - på forståelig vis -trippet utålmodigt undervejs, men jeg er stolt over den indsats, som vi har ydet i Nordsjælland. Vi har stået sammen på tværs af kommuner for at skabe størst mulig synlighed om behovet for motorvejene, og det har givet rygstød til mit benarbejde på Christiansborg.

Nu står vi endelig med pengene på papiret. Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at sende 3,4 mia. kr. til Nordsjælland -der skal lyde en stor tak for det gode samarbejde herfra. Nu ligger serveretten hos vælgerne, og lad os så få sendt motorvejene helt i mål -så vi kan veksle spildtid på vejene til kvalitetstid med familien.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 14. marts 2019

Tak for støtten, di

Ingen kan længere være i tvivl: Den sidste etape af Frederikssundmotorvejen og forlængelsen af Hillerødmotorvejen fra Allerød til Hillerød, er ikke bare en gevinst for Nordsjælland, men for hele Danmark. Det fastslog Dansk Industri den 27. februar her i avisen. Michael Svane, branchedirektør for DI Transport, havde et klart og tydeligt budskab, nemlig at motorvejene til Frederikssund og Hillerød er afgørende for det nordsjællandske erhvervsliv, såvel som for de nordsjællandske pendlere. Han beskrev et »skrigende behov for at fremtidssikre fremtidens infrastruktur«. Jeg kunne ikke være mere enig.

Pendlerne kender problemerne. Lange køer og tid der bliver spildt, i stedet for at blive brugt på arbejdet eller sammen med familien.

Det er ikke rimeligt, at de nordsjællandske pendlere fortsat skal være nogen af dem, der bruger mest tid på at holde i kø. Derfor kæmper jeg hver dag for, at motorvejene skal gå fra skitse til virkelighed.

Derfor er jeg også glad for, at regeringen for nyligt præsenterede et hovedstadsudspil, hvor Frederikssund-og Hillerødmotorvejen står nævnt adskillige gange. Konkret omfatter udspillet en opdatering af den gamle VVM-rapport for Frederikssundmotorvejen, samt at regeringen vil prioritere begge motorveje, når der skal findes penge til nye infrastrukturprojekter. Og en ting er sikkert: Skal sidste etape af Frederikssundmotorvejen og forlængelsen af Hillerødmotorvejen blive til virkelighed, så skal vi samle alle gode kræfter. Derfor skal DI have tak for at tilslutte sig - det er et vigtigt rygstød i kampen for at få motorvejene til Nordsjælland.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 2. marts 2019


venstre tager ansvar

Lise Müller, folketingskandidat (SF), jonglerer her i avisen 11/ 2 rundt med de seks milliarder kroner, som regeringen sender med i udspillet til en sundhedsreform. Det er egentlig ikke, fordi Lise Müller retter den store kritik af den samlede sum penge. Alligevel kalder hun finansieringen for »seks milliarder fugle på taget« i en langhåret diskussion om nye og gamle penge.

Vi kan hurtigt blive enige om, at pengene kommer fra forskellige områder. Det er der bare intet usædvanligt i. Tværtimod er det helt naturligt at fylde pengetanken fra flere kilder -og lad mig understrege, at tanken er fyldt op. Én stor bid henter vi for eksempel fra de besparelser, som vi opnår ved at nedlægge regionsrådene. En anden stor bid på 2,4 milliarder kroner er penge, som regeringen og Dansk Folkeparti har afsat frem mod 2025, som vi nu prioriterer til et løft af det nære sundhedsvæsen og bedre patientrettigheder.

Det prøver nogle så at vende til en langhåret diskussion om nye og gamle penge. Jeg tror sådan set, at vælgerne føler sig talt hen over hovedet, når Lise Müller m. fl. kaster sig ud i teoretisk talgøgl. Jeg tror, at de fleste går op i, om pengene passer. Om regeringen har finansieret sit udspil. Og ja, det har vi.

Pengene passer, uanset hvor meget venstre-fløjen prøver at skabe forvirring. Og lad mig understrege, at Venstre også vil fortsætte med at investere i sundhedsvæsenet de kommende år. Vigtigst af alt, så tror jeg, at borgerne vil have et trygt og godt sundhedsvæsen.

Et sundhedsvæsen med bedre og hurtigere behandling, uanset hvor i landet man bor. Et sundhedsvæsen, hvor patienten bliver taget trygt i hånden hele vejen -også på strækningerne mellem hospital, kommune og almen praksis, hvor vi i dag møder bump.

De seneste 20 år er Venstre gået forrest for velfærden i Danmark. Vi har taget ansvar for danskernes sundhed, og med massive milliardinvesteringer har vi været med til at sende sundhedsvæsenet store skridt i den rigtige retning. Den kurs fortsætter vi -så kan Lise Müller og SF for min skyld jonglere videre på sidelinjen.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 23. februar 2019.


regeringen vil have motorvej helt til frederikssund

Nu kan vi endelig begynde at lugte ny asfalt på Frederikssundmotorvejen.

Som del af regeringens hovedstadsudspil kunne vi forleden dele den glædelige nyhed, at regeringen vil prioritere at sende penge til 3. etape af Frederikssundmotorvejen.

Og det er en helt fantastisk nyhed for Frederikssund Kommune - og for Nordsjælland.

For de mange borgere, som spilder tid på at snegle sig af sted på vejene. For de mange virksomheder, som tæller tabte kroner, mens de holder i kø.

Ja, for hele samfundet, som har gevinst af motorvej helt til Frederikssund.

Det har været en lang kamp, men nu kan vi endelig se frem til mere motorvej - i hvert fald hvis det står til Venstre og regeringen.

For vi er klare i spyttet: Nu skal der sendes trafi til Nordsjælland.

Og de skal komme i en samlet infrastrukturplan, som regeringen præsenterer meget snart.

Jeg har arbejdet benhårdt på at komme helt i mål med Frederikssundmotorvejen.

Det er selvfølgelig ikke en kamp, jeg har kæmpet alene.

De seneste år har vi lagt et massivt fælles pres i Nordsjælland, hvor eksempelvis borgmestre på tværs af kommuner har stået sammen - og hvor lokale virksomheder har råbt højt. Og det seneste års tid har jeg for alvor kunnet mærke, at vi har rykket tættere og tættere på målstregen - derfor har jeg ofte givet udtryk for, at jeg har været meget optimistisk.

Nu er det så endelig lykkedes at få sparket de sidste døre ind på Christiansborg.

Nu står vi helt foran målstregen og kan lugte ny asfalt.

Frederikssundmotorvejen står sort på hvidt på listen over de vejprojekter, som regeringen vil prioritere.

Og inden længe vil så fremlægge et samlet infrastrukturudspil, og her skal pengene selvfølgelig følge med.

Så er resten op til vælgerne.

Som bragt Lokalavisen Frederikssund d. 5. februar 2019.

tom kritik af regeringens sundhedsudspil

Miki Dam Larsen, folketingskandidat (S) og viceborgmester i Allerød, kommer (d. 30/ 1) med en tom og tangerende til tåkrummende kritik af regeringens sundhedsudspil. Han kalder udspillet for en letkøbt fidus, og at borgerne ikke er tjent med, at man stikker dem blår i øjnene.

Det sidste er jeg helt enig med Miki Dam Larsen i.

Derfor klinger kritikken ærligt talt hult, når Socialdemokratiets svar på udfordringerne på sundhedsområdet er at ansætte tusinde sygeplejersker nu og her, som ikke findes. Der kan man da tale om at stikke blår i øjnene. For der er stort set ingen ledige sygeplejersker at tage af. Det er virkeligheden, som Venstre forholder sig til, og derfor vil vi uddanne 2000 flere sygeplejersker, så vi får flere rigtige hænder i sundhedsvæsenet.

I Venstre forholder vi os konkret og konstruktivt til problemerne. Vi har fremlagt et sundhedsudspil, der skal løse de udfordringer, vi ser nu og i fremtiden. Fx at patienter bliver kastebold, fordi systemerne ikke taler sammen, og at fremtiden byder på flere ældre og KOL-og diabetespatienter. Det kalder på nye løsninger, og det har vi fremlagt et ambitiøst bud på.

Lad mig understrege, at pengene følger med ambitionerne.

Vi sender 6 mia. kr.

med i en nærhedsfond, som bl. a. skal gå til 10-15 flere akutbiler og op til 25 topmoderne sundhedshuse. Pengene er altså et målrettet løft af driften i kommunerne. Og vi har naturligvis ambitioner om at fortsætte den massive investering i sundhedsvæsenet de kommende år.

Miki Dam Larsen skriver også, at udspillet fjerner det demokratiske led i sundhedsvæsenet. Det er simpelthen forkert. I dag har næsten hver femte kommune ikke en folkevalgt repræsentant i et af de fem regionsråd. Men fremover vil alle kommuner have to folkevalgte repræsentanter i et af de 21 sundhedsfællesskaber, som regeringen foreslår at oprette. Det sikrer lokal forankring og demokratisk indflydelse på det nære sundhedsvæsen.

Regeringen har fremlagt et konkret bud på fremtidens sundhedsvæsen, som forholder sig til virkeligheden og sætter patienten i centrum. Det overrasker ikke, at Socialdemokratiet skyder med tom automatkritik.

Men det er bemærkelsesværdigt, at Miki Dam Larsen i sit ellers lange skriv ikke nævner med ét eneste ord, hvordan han og Socialdemokratiet vil løse fremtidens udfordringer.

Men det er selvfølgelig også lettere at fremsætte kritik end konkrete løsninger.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 4. februar 2019.


nu skal vi have motorveje helt til Frederikssund og hillerød

 

Nu kan vi endelig begynde at lugte ny asfalt i Nordsjælland.

Som del af regeringens hovedstadsudspil kunne vi forleden dele den glædelige nyhed, at regeringen vil prioritere at sende penge til færdiggørelse af både Frederikssund-og Hillerødmotorvejene.

Jeg må indrømme, at jeg har svært ved at få armene ned af ren begejstring.

For det er en helt fantastisk nyhed for Nordsjælland.

For de mange borgere, som spilder tid på at snegle sig af sted på vejene. For de mange virksomheder, som tæller tabte kroner, mens de holder i kø. Ja, for hele samfundet, som har gevinst af en færdiggørelse af motorvejene.

Det har været en lang kamp, men nu kan vi endelig se frem til motorvej hele vejen til Frederikssund og Hillerød -i hvert fald hvis det står til Venstre og regeringen.

For vi er enige og klare i spyttet: Nu skal der sendes trafikmilliarder til Nordsjælland.

Jeg har arbejdet benhårdt på at komme helt i mål med motorvejene. Det er selvfølgelig ikke en kamp, jeg har kæmpet alene. De seneste år har vi lagt et massivt fælles pres i Nordsjælland, hvor eksempelvis borgmestre på tværs af kommuner har stået sammen -og hvor lokale virksomheder har råbt højt.

Og det seneste års tid har jeg for alvor kunnet mærke, at vi har rykket tættere og tættere på målstregen -derfor har jeg ofte givet udtryk for, at jeg har været meget optimistisk. Nu er det så endelig lykkedes at få sparket de sidste døre ind på Christiansborg.

Nu står vi helt foran målstregen og kan lugte ny asfalt i Nordsjælland. Frederikssund-og Hillerødmotorvejene står sort på hvidt på listen over de vejprojekter, som regeringen vil prioritere.

Og inden længe vil så fremlægge et samlet infrastrukturudspil, og her skal pengene til Frederikssund-og Hillerødmotorvejen selvfølgelig følge med. Så er resten op til vælgerne.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 29. januar 2019.


REgeringen vil have motorvej helt til hillerød

Nu kan vi endelig begynde at lugte ny asfalt på Hillerødmotorvejen. Som del af regeringens hovedstadsudspil kunne vi forleden dele den glædelige nyhed, at regeringen vil prioritere at sende penge til forlængelsen af Hillerødmotorvejen fra Allerød til Hillerød.

Og det er en helt fantastisk nyhed for Hillerød Kommune – og for Nordsjælland. For de mange borgere, som spilder tid på at snegle sig af sted på vejene. For de mange virksomheder, som tæller tabte kroner, mens de holder i kø. Ja, for hele samfundet, som har gevinst af motorveje helt til Hillerød.

Det har været en lang kamp, men nu kan vi endelig se frem til mere motorvej – i hvert fald hvis det står til Venstre og regeringen. For vi er klare i spyttet: Nu skal der sendes trafikmilliarder til Nordsjælland. Og de skal komme i en samlet infrastrukturplan, som regeringen præsenterer meget snart.

Jeg har arbejdet benhårdt på at komme helt i mål med motorvejene. Det er selvfølgelig ikke en kamp, jeg har kæmpet alene. De seneste år har vi lagt et massivt fælles pres i Nordsjælland, hvor eksempelvis borgmestre på tværs af kommuner har stået sammen – og hvor lokale virksomheder har råbt højt. Og det seneste års tid har jeg for alvor kunnet mærke, at vi har rykket tættere og tættere på målstregen – derfor har jeg ofte givet udtryk for, at jeg har været meget optimistisk.

Nu er det så endelig lykkedes at få sparket de sidste døre ind på Christiansborg. Nu står vi helt foran målstregen og kan lugte ny asfalt.

Hillerødmotorvejen står sort på hvidt på listen over de vejprojekter, som regeringen vil prioritere. Og inden længe vil så fremlægge et samlet infrastrukturudspil, og her skal pengene til Hillerødmotorvejen selvfølgelig følge med. Så er resten op til vælgerne.

Som bragt i bl.a. Hillerød Posten d. 25. januar 2019


et godt sundhedsvæsen skal være endnu bedre

DET ER HELT afgørende, at vi har et stærkt sundhedsvæsen, der sikrer alle lige adgang til sundhedsbehandling af høj kvalitet. Ung som ældre. Rig som fattig. Fra den dag vi kommer til verden, til den dag vi tager herfra.

Sundhedsvæsenet er et kerneområde i vores velfærdssamfund, og derfor skal patienten også være i centrum.

For vi stifter alle bekendtskab med sundhedsvæsenet.

Når vores børn kommer til verden på fødeafdelingen - hvor jeg selv efterhånden er på fornavn.

Andre oplever livets bagside ramme egen krop. Mens pårørende trofast ankrer sig ved sygesengen og holder sin ægtefælle, forældre eller barn i hånden i en svær tid.

Uanset omstændighederne skal vi møde tryghed og god behandling.

Sådan har det ikke altid været. Da Venstre satte sig i sundhedsstolen i 2001, var sundhedsvæsenet en halvsyg patient blandt andet med alt for lange ventetider.

Siden har Venstre haft fuld fokus på at forbedre sundhedsvæsenet med massive investeringer.

Og vi er kommet langt.

Med behandlingsgaranti.

Med frit valg. Med supersygehuse godt på vej. Kræft-og hjertepakker. I dag er ventetiderne langt over halveret, og langt flere overlever kræft-og hjertesygdomme.

Men vi ser også udfordringer nu og i fremtiden.

Derfor vil Venstre blive ved med at løfte sundhedsvæsenet, så det bliver endnu bedre - og så vi tager pejling af fremtiden. Vi har for eksempel udsigt til flere ældre og dermed flere patienter.

Og vi har udsigt til langt flere KOL-og diabetespatienter.

V i skal handle nu og sikre et endnu bedre sundhedstilbud både lokalt, regionalt og nationalt. For der er problemer, som skal løses ikke mindst her i Region Hovedstaden.

Patienter, som bliver budbringere af deres egen journal på tværs af sundhedssektoren.

Patienter, som falder imellem to stole mellem egen læge og region. Udfordringer i psykiatrien. Sundhedsplatformen er et kapitel for sig selv.

Patienten skal i fokus og vi skal sikre et sammenhængende sundhedsvæsen.

Derfor vil Venstre med blandt andet 21 nye sundhedsfællesskaber bygge bro mellem sygehus, kommune og praktiserende læge, så patienten ikke mister fodfæste i behandlingsforløbet.

Og vi vil bringe behandlingen tættere på patienten - det, der ikke er svært, skal være nært.

Det gælder for eksempel kontrol af kroniske patienter, men også KOL-patienter skal opleve en mere sammenhængende men også lokal sundhedsbehandling.

Venstre har siden 2001 løftet sundhedsvæsenet markant.

Vi er kommet langt, men vi er ikke i mål endnu.

Derfor tager vi snart næste skridt med en sundhedsreform, som sætter retning for de næste ti års sundhedstilbud lokalt, regionalt og nationalt.

Til glæde for patienter, ansatte, og deres pårørende.

Som bragt d. 15. januar i Helsingør Dagblad

BoligJobordningen letter hverdagen

Som far til fem har jeg ofte en følelse af, at der hverken er tilstrækkeligt med timer i døgnet eller arme og ben på kroppen til at følge med i hverdagen. Og jeg er nok ikke den eneste. At få familieliv og arbejdsliv til at hænge sammen er ofte et kapløb med tiden -det, tror jeg, mange kan nikke genkendende til.

Derfor har jeg fokus på at gøre hverdagen lettere for de mange familier, som kæmper med at få arbejds-og familieliv til at hænge sammen. For det er ikke nemt at jonglere en lang arbejdsdag i den ene hånd og børn, madlavning og rengøring i den anden.

Den udfordring kræver naturligvis tryk på flere knapper at løse. Den ene kan være at udvide BoligJobordningen, som Venstre gik forrest for at indføre, og som er blevet en kæmpe succes ikke mindst i Region Hovedstaden.

I 2017 havde næsten 150.000 personer her i regionen glæde af fradraget til hjælp f. eks. til rengøring, børnepasning eller håndværksydelser. Det er en værdifuld håndsrækning for mange.

Venstre vil have endnu mere ud af ordningen.

I dag er fradraget delt i to: 12.000 kr. på håndværksydelser og 6000 kr. på serviceydelser som rengøring og børnepasning.

Men fremover vil vi give mere frihed over fradraget. Det skal være op til den enkelte, om man vil bruge alle 18.000 kr. på lektiehjælp og børnepasning eller havearbejde og håndværksydelser. Det giver større frihed, og det giver mere tid og overskud i hverdagen.

BoligJobordningen er selvfølgelig ikke mirakelkuren mod stress. Men den er én af den slags håndsrækninger, der kan få døgnets timer til at række lidt længere og give mere tid til at være familie. Og det er guld værd for den travle børnefamilie -ikke mindst de mange her i Nordsjælland.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 5. januar 2019.


meningsløs symbolik fra S

Mange af os spærrer nok øjnene op engang i mellem over de lønninger og bonusser, som danske topchefer får. Jeg kan da også tænke mit af og til, det skal jeg ikke lægge skjul på.

Men i sidste ende skal jeg ikke gøre mig til dommer over, om det nu kan også kan passe, at topchefen har fortjent sin bonus.

Men det vil Socialdemokratiet. Mette Frederiksen er trukket i dommertøjet, har blæst til angreb på erhvervslivet og dømt loft over bonusser. For at reducere uligheden i Danmark, lyder det -og på den måde får man så et meningsløst forslag til at lyde meget sympatisk. Men skræller man symbolpolitikken fra forslaget, så er det altså ikke meget mening tilbage. Tidligere cheføkonom i Danske Bank, Steen Bocian, har sågar kaldt Mette Frederiksens forslag for decideret dumt -det er en dom, der er til at forstå.

Jeg har da også svært ved at se, at Socialdemokratiets forslag ændrer ved meget andet end den danske model. Og den plejer vi at være meget stolte af herhjemme -ikke mindst, fordi vi politikere holder os fra at lovgive om løn. Lad os endelig holde fast i det. Så kan man jo ændre skatterne, hvis man er utilfreds med den økonomiske fordeling.

Topbonusser eller ej, så har vi alle sammen glæde af, at vores topvirksomheder kan tiltrække de mest kompetente topchefer. Og mon ikke den enkelte virksomhed bruger sine penge, som de nu finder det mest fornuftigt? Det tror jeg.

I Venstre bruger vi ikke tid på at sætte lofter på lønsedler. Tværtimod koncentrerer vi os om, hvordan vi alle får glæde af opsvinget.

Gennem flere arbejdspladser. Ved at lette skatten til fordel for de lavestlønnede. Og med en pensionsreform, som giver vores ældre en gevinst i tusinde-kroner-klassen. Det er konkret politik, som gør os alle rigere. Og den vej fortsætter Venstre.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 22. december 2018


finansloven giver halsnæs' pensionister flere penge

Landets folkepensionister kan se frem til flere penge mellem hænderne som del af finanslovsaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Det gælder ikke mindst de cirka 7.500 af slagsen i Halsnæs Kommune. Gode nyheder for den enkelte folkepensionist og for kommunen. Gevinsten vil vokse de kommende år, så en typisk pensionist i 2025 vil have godt 3.700 kr. mere om året i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg.

Det er et beløb, der gør en mærkbar forskel. Og der er flere penge at hente for de, der trækker i arbejdstøjet ved siden af folkepensionen. For vi hæver også fradraget for, hvor meget man kan tjene ved siden af folkepensionen fra 60.000 kr. til 100.000 kr. årligt. For det fortjener en belønning, når det grå guld giver et ekstra nap med på arbejdsmarkedet. Vi har et godt og trygt pensionssystem i Danmark. Det er adskillige gange blevet kåret til verdens bedste - det kan vi være stolte af. Man alt kan blive bedre. Vi må sande, at en gruppe pensionister lever på et stramt budget. Og vi må sande, at satspuljerne nok rækker hånden ud til samfundets allersvageste.

Men at det er på bekostning af, at overførselsindkomsterne herunder folkepensionen løber en smule efter lønudviklingen. Særligt den del har Dansk Folkeparti ønsket at gøre noget ved - det skal ikke være nogen hemmelighed. Men det hører med i ligningen, at Venstre har været lydhør. Vi ønsker det bedste for vores ældre. Allerede i foråret meddelte statsministeren, at vi på finansloven skulle adressere det såkaldte samspilsproblem for den sidste gruppe pensionister – det har vi nu gjort. Og vi er blevet enige om at vende bøtten på hovedet, sløjfe satspuljerne og lande på et kompromis, som alle kan være tilfredse med. ikke mindst vores pensionister her i Halsnæs Kommune, som kan se frem til flere penge mellem hænderne.

Som bragt i Halsnæs Avis d. 11. december 2018

nu passer vi endnu bedre på børnene

 

De fleste forældre er nok enige i, at det vigtigste i verden er vores børn. Sådan har vi det i hvert fald selv.

Af den grund skal vi også sørge for, at alle børn bliver beskyttet, selvom deres forældre vælger at gå fra hinanden.

Derfor er vi nu i gang med førstebehandlingen i Folketinget af et forslag, der skaber et nyt familieretligt system, hvor barnet kommer i centrum. Venstre er nemlig et parti, der kærer sig om børnene. Børnene skal ikke lide unødig overlast, fordi deres forældre vælger at blive skilt.

Cirka hvert tredje barn oplever i løbet af deres barndom, at mor og far går fra hinanden. Det vender selvsagt op og ned på verden for hvert eneste af de her børn. Derfor er der al mulig grund til, at vi som samfund sørger for at gøre processen så smertefri som muligt, så det går mindst muligt udover børnene.

Det nye familieretslige system samler processen i en række nye Familieretshuse, så hverken familierne eller børnene kommer til at opleve, at de bliver kastebolde mellem myndighederne.

I disse huse vil alle de kompetencer, som er nødvendige, være samlet. Der vil også være en ny børneenhed i Familieretshuset, som alene fokuserer på barnets trivsel i en svær familiesituation.

På den måde sikrer vi, at barnets tarv bliver prioriteret højest.

Vi ønsker ikke, at familierne skal mødes af standardløsninger.

De vil i det nye system mødes med redskaber til konflikthåndtering og rådgivning, der kan hjælpe på vej til, at de selv finder den løsning, der er bedst for dem og deres børn.

Det bliver lettere for de forældre, der begge er enige om processen. Samtidig bliver der taget bedre hånd om de børn, som er særligt sårbare, og hvor forældrenes forhold er præget af konflikt.

Børnene er det vigtigste, vi har. Dem skal vi passe på. Og det har vi nu taget et stort skridt hen imod.

Som bragt i bl.a. Skive Folkeblad d. 24. november 2018


Pensionister får flere penge mellem hænderne

Seniorer. Det grå guld. Kært barn har mange navne, men mindst én ting har de mest erfarne kollegaer til fælles: De bliver i stigende grad i arbejdstøjet, efter de er rundet pensionsalderen. Og det, synes jeg, fortjener større anerkendelse -af den slags, der gør tegnebogen tungere.

Finanslovsforhandlingerne skrider frem i et tempo, som sammenlignet med sidste år må betegnes som decideret hæsblæsende. Det går godt, som vi siger i Venstre -Ikke bare i Danmark, men også for finanslovsforhandlingerne.

I skrivende stund forhandler regeringen og Dansk Folkeparti blandt andet om en økonomisk gulerod til det grå guld på arbejdsmarkedet.

For det er også et område, hvor det går ret godt. Flere og flere tager en ekstra tjans på arbejdsmarkedet, selvom de har rundet pensionsalderen.

Det fortjener en belønning.

For vi har brug for, at flere vælger at tage en ekstra tjans på jobbet. Det giver virksomhederne flere af de hænder -sågar erfarne af slagsen -som de råber på nu og her. Og det gør Danmark rigere, så vi også i fremtiden har råd til velfærd. Derfor kunne det være nærliggende at hæve beløbet for, hvor meget man kan tjene ved siden af folkepensionen med den ene hånd. Og med den anden fjerne nogle af de modregninger, der sker i tillægsydelserne, når man trækker i arbejdstøjet for at forsøde folkepensionen.

I det hele taget skal vi se på, hvordan vi forbedrer pensionisternes rådighedsbeløb i den kommende finanslov.

Det gælder også de, der ikke har haft glæde af arbejdsmarkedspensionerne.

Venstre har fokus på, at vi alle får glæde af opsvinget -det gælder naturligvis også vores folkepensionister. Jeg glæder mig over, at velstanden er vokset med 9.000 kr.

pr. dansker siden valget i 2015. Den kurs skal vi fortsætte, og disse dage målretter vi den mod landets folkepensionister.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 17. november 2018


Færre kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Hillerød Kommune

Danmark står stærkt. Siden folketingsvalget har beskæftigelsen sat danmarksrekord igen og igen - flere danskere end nogensinde er i arbejde.

Ledigheden er ikke set lavere i næsten ti år. Velstanden vokser -og den vokser for os alle: Med 9.000 kr. pr. person, siden Venstre overtog regeringsmagten.

Jeg glæder mig over, at vi også mærker fremgangen her i Hillerød Kommune. For nye tal viser, at antallet af både kontanthjælps-og dagpengemodtagere er faldet i Hillerød Kommune.

Antallet af dagpengemodtagere er faldet med knap 10 pct. siden valget i 2015. Samtidig er antallet af personer i kontanthjælpssystemet faldet med 10 pct. alene siden april 2016, hvor vi indførte kontanthjælpsloftet.

Jeg er stolt af den beskæftigelsesudvikling, vi ser i Hillerød Kommune - og i hele Danmark.

Selvom den positive udvikling først og fremmes skyldes de gode konjunkturer, er jeg slet ikke i tvivl om, at den er hjulpet godt på vej af de initiativer, som Venstre har stået i spidsen for at gennemføre.

Som bragt i Hillerød Posten d. 13. november 2018


flere skal være en del af fællesskabet

Regeringen har sammen med de øvrige partier i satspuljeforligskredsen indgået en aftale på beskæftigelsesområdet.

Med aftalen sætter vi fokus på at få flere mennesker med handicap i arbejde.

Det er jeg utroligt glad for.

For i dag er det kun hver tredje person med et større handicap, der er i arbejde.

Det er ærgerligt, for mange med et handicap både kan og vil bidrage. Ingen kan alt, men alle kan noget, og vi har brug for, at så mange som muligt bidrager med de kompetencer, de har. Derfor tager vi med aftalen en række initiativer, der skal sikre, at flere med et handicap kommer i arbejde.

Vi mindsker bl. a. de barrierer, der i dag gør det svært at opnå og fastholde beskæftigelse.

I dag er der en aldersgrænse, som sætter en stopper for, at folk, der har nået folkepensionsalderen, kan modtage hjælpemidler på arbejdspladsen. Det er hjælpemidler, som kan være afgørende for, at man kan arbejde. Vi fjerner nu den aldersgrænse.

Dermed bliver det nemmere at blive et par år ekstra på arbejdsmarkedet.

Samtidig vil vi se på, hvordan vi kan udvikle et kompetencekort.

Det er et kort, der vil beskrive den enkeltes handicap, kompetencer og støttemuligheder. Mit håb er, at det vil bidrage til at øge informationen blandt virksomheder, så de ikke holder sig tilbage med at ansætte, fordi de ikke kender den enkeltes kompetencer.

Endelig afsætter vi en ramme til en handicappolitisk handlingsplan på uddannelsesområdet, som skal bidrage til at synliggøre og styrke inklusionen af personer med handicap i uddannelsessystemet.

Med aftalen får vi flere mennesker med handicap i arbejde. Så flere bliver en del af det arbejdende fællesskab.

Så vi får alle med.

Med aftalen får vi flere mennesker med handicap i arbejde. Så flere bliver en del af det arbejdende fællesskab.

Så vi får alle med.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 10. november 2018.


Færre kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Furesø Kommune

Danmark står stærkt. Siden folketingsvalget har beskæftigelsen sat danmarksrekord igen og igen – flere danskere end nogensinde er i arbejde. Ledigheden er ikke set lavere i næsten ti år.

Velstanden vokser - og den vokser for os alle: Med 9.000 kr. pr. person, siden Venstre overtog regeringsmagten. Jeg glæder mig over, at vi også mærker fremgangen her i Furesø Kommune.

For nye tal viser, at antallet af både kontanthjælps- og dagpengemodtagere er faldet i Furesø Kommune. Antallet af dagpengemodtagere er faldet med knap 16 pct. siden valget i 2015. Samtidig er antallet af personer i kontanthjælpssystemet faldet med 32 pct. alene siden april 2016, hvor vi indførte kontanthjælpsloftet.

Jeg er stolt af den beskæftigelsesudvikling, vi ser i Furesø Kommune – og i hele Danmark. Selvom den positive udvikling først og fremmes skyldes de gode konjunkturer, er jeg slet ikke i tvivl om, at den er hjulpet godt på vej af de initiativer, som Venstre har stået i spidsen for at gennemføre.

Det gælder tidligere gennemførte reformer, der har givet opsvinget medvind. Og med kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen, integrationsydelsen og skattelettelser til personer i arbejde har vi gjort det mere attraktivt at tage et job.Og det her er jo ikke bare tal. Det er mennesker, der i stigende grad skifter kontanthjælpen eller dagpengene ud med et arbejde. Så de kan forsørge sig selv og familien. Så de kan blive en del af det fællesskab, en arbejdsplads kan være.Så jeg bliver glad, hver gang Venstres politik er med til at flytte én mere i arbejde. For det har så stor værdi for den enkelte, og det har stor værdi for samfundet.

Jeg og Venstre vil fortsætte med at kæmpe for at få flere med i det arbejdende fællesskab. Til glæde og gavn for den enkelte. Til glæde og gavn for samfundet.

Som bragt i Furesø Avis d. 8. november 2018.

 

nu skal vi finde penge til kregme-rundkørsel

To løsninger, ét budskab: Den samfundsøkonomiske gevinst ved at lette køen i Kregme er tårnhøj. Det er meldingen i to nye rapporter fra Vejdirektoratet, som hverken er til at tage fejl af, eller få armene ned over.

Vejdirektoratet peger nemlig på to løsningsmuligheder -en udvidet rundkørsel eller etablering af lysregulering - som begge vil lette trængslen med omkring 50 procent. Det bliver et " ja tak" herfra, så nu handler det om at presse på for en pose penge til Kregme - det vil vi arbejde for.

Vi vil rettere sagt fortsætte arbejdet. For det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi gennem længere tid har banket på hos transportministeren og Vejdirektoratet for at få udarbejdet rapporterne, så vi med solidt bevismateriale i hånden kan fortælle flertallet på Christiansborg, at der ikke er nogen vej uden om Kregme-rundkørslen.

Det er en sjældent set god forretning at lette trængslen i Kregme, så vi bliver ved med at banke på de rigtige steder, så vi kommer helt i mål med projektet.

Og vi skal selvfølgelig i mål hurtigst muligt, det er klart. Om muligt skal de 22-27 mio. kr., som projektet alt efter model vil koste, findes allerede i fi-nansloven for 2019, som der forhandles om i disse dage.

Alternativt skal pengene afsætte i den trafikaftale, der skal laves i 2019.

Vi glæder os over at have taget et vigtigt skridt med to rapporter, der ikke er til at tage fejl af. Nu handler det om at få sendt en pose trafikmillioner til Kregme hurtigst muligt. Og der skal ikke være nogen tvivl om, at vi fortsætter arbejdet.

Så borgerne kan bruge sin tid dér, hvor det giver mest værdi - og det er ikke i en kø i Kregme.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 7. november 2018


ikke et spørgsmål om enten-eller

Nick Hækkerup (S) skriver 23/ 10, at der er to veje at gå for at skaffe flere hænder til landets virksomheder: Hente arbejdskraft udefra eller gøre brug af de ledige hænder, vi har i landet. Socialdemokratiet vælger det sidste, understreger han.

Men det er ganske enkelt en falsk modsætning, når Nick Hækkerup forsøger at bilde folk ind, at udenlandske hænder udelukker danske. For vi har brug for begge slags. I dag arbejder flere end 200.000 udlændinge i Danmark, og de bidrager med mange milliarder til statskassen hvert eneste år.

Penge, vi ikke kan undvære. Hænder, vi ikke kan undvære.

Samtidig er flere danskere end nogensinde i arbejde, så med Venstre i spidsen er vi faktisk enormt gode til at få vores egne i arbejde samtidig med, at vi supplerer med hænder udefra.

Virksomheder landet over skriger efter arbejdskraft.

Flere end vi kan hive op af egen muld nu og her. Vi skal selvfølgelig uddanne og omskole vores egne ledige, så vi får de sidste med. Men det tager tid. En ufaglært kontanthjælpsmodtager bliver ikke VVS' er henover weekenden.

Det tager flere år, og det kan vores virksomheder ikke vente på -så spænder vi ben for væksten.

Nej, vi bliver nødt til at skaffe virksomhederne de hænder, de har brug for i dag, så de kan holde gang i væksten, og så der også er et job til den ufaglærte ledige, som har sat sig på skolebænken, når han får sit svendebrev om nogle år. Det er med andre ord en gevinst for alle.

Venstre vil begge dele. Vi vil flytte ledige danskere i arbejde -og her kan vi sætte kryds ved, at flere danskere end nogensinde er i job. Og vi vil sænke beløbsgrænsen, så vi kan supplere med kollegaer fra lande, der passer godt ind på det danske arbejdsmarked.

Og lad mig slå et syvtommersøm gennem skræmmekampagnen om billig arbejdskraft.

For en udvidelse af beløbsgrænsen presser ikke lønnen ned. Tværtimod er beløbsgrænsen en yderst fornuftig måde at hente arbejdskraft udefra.

For det er ganske enkelt et krav, at ansættelsen sker på danske løn-og ansættelsesvilkår.

Den brasilianske svejser eller canadiske sygeplejerske skal altså have samme løn som den danske -netop for at undgå, at lønnen presses ned.

Det er en gevinst for alle at sænke beløbsgrænsen. Det giver milliarder i statskassen og sikrer, at udlændinge, der kommer til Danmark, har et arbejde. Og at de canadiske eller brasilianske hænder ansættes til samme løn og på samme vilkår som de danske. Hvorfor vil S ikke være med til det?.

Det er en gevinst for alle at sænke beløbsgrænsen.

Det giver milliarder i statskassen og sikrer, at udlændinge, der kommer til Danmark, har et arbejde.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 27. oktober 2018.


afgørende for nordsjælland

Hillerød-og Frederikssundmotorvejen er af afgørende betydning for borgere og erhvervsliv i Nordsjælland. Det slog seks nordsjællandske borgmestre fast her i avisen 10/ 10. Jeg er helt enig.

Som borgmestrene skriver, så taler trafiktallene deres tydelige sprog. Begge projekter vil betyde enorme tidsbesparelser for borgere og erhvervsliv og samtidig øge trafiksikkerheden.

De nødvendige undersøgelser er foretaget -nu skal det bare realiseres. Her vil jeg gerne kvittere for borgmestrenes realistiske tilgang. For vi har en investeringsudfordring frem mod 2021, der udgør et bump for motorvejene helt til Frederikssund og Hillerød her og nu.

Det betyder ikke, at projekterne parkeres indtil da. Jeg kæmper hver dag for, at de to motorvejsstykker bliver til virkelighed, så snart det er muligt. Ikke som en enmandshær fra Frederikssund, men sammen med andre gode nordsjællandske folketingsmedlemmer, borgmestre og lokale kræfter i Tra-fiknetværk Nordsjælland. Men det betyder, at vi skal bevare tålmodigheden lidt endnu.

At vi skal blive ved med at arbejde i fællesskab -måske mere end nogensinde. Så er jeg til gengæld også overbevist om, at vi kommer helt i mål -når en kommende trafikaftale ser dagens lys.

For der kan ikke herske tvivl: Hillerød-og Frederikssundmotorvejen er nødvendige investeringer. Begge projekter bidrager massivt til at løse de trængselsproblemer, nordsjællandske borgere og virksomheder lider under hver dag. Begge projekter bidrager positivt til samfundsøkonomien. Begge projekter er afgørende for Nordsjællands udvikling. Det budskab kan vi ikke fortælle for ofte. Vi kan ikke gøre nok opmærksom på behovet for de to motorveje. Det gør vi igen, når vi i Trafiknetværk Nordsjælland holder konference om infrastruktur i Nordsjælland den 29. oktober på Haldor Topsøes hovedsæde i Frederikssund -blandt andet med oplæg fra repræsentanter fra Haldor Topsøe og FOSS. Her vil vi diskutere fremtidens infrastruktur i Nordsjælland, og hvordan vi bedst muligt bringer Nordsjælland videre. For én ting er sikkert: De nordsjællandske transportudfordringer skal løses.

 

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 17. oktober 2018.

Enhedslisten svigter solidariteten

Enhedslisten afviser at gøre det nemmere for danske virksomheder at tiltrække kvalificeret udenlandsk arbejdskraft.

ENHEDSLISTEN KÆMPER for at styrke den internationale solidaritet. Det er i hvert fald deres påstand. »Fælles organisering og aktivitet på tværs af landegrænser og international solidaritet«, lyder det i Enhedslistens principprogram.

Alligevel er det svært at spore solidariteten med den dygtige svejser fra Brasilien, der gerne vil til Danmark for at arbejde.

Svejseren, som har de kvalifikationer, den danske virksomhed efterspørger, og som virksomheden ikke kan finde i Danmark.

Det er endnu sværere at spore solidariteten med de virksomheder, som må sige nej til ordrer, fordi virksomhederne ikke har den nødvendige arbejdskraft.

For Enhedslisten afviser at være med til at gøre det nemmere for danske virksomheder at tiltrække kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Det var budskabet fra Enhedslistens Pernille Skipper, da hun var på talerstolen i forbindelse med Folketingets åbningsdebat.

Regeringen har ellers foreslået en landedifferentieret beløbsordning, så det bliver nemmere for danske virksomheder at tiltrække kvalificeret arbejdskraft fra lande, som vi i dag har stor samhandel med. Konkret har regeringen foreslået at sænke beløbsgrænsen fra 418.000 kr. til 330.000 kr. om året for folk fra de 30 lande, vi har størst samhandel med - bl. a. USA, Canada, Brasilien og Japan.

Udspillet kommer, efter at flere og flere danske virksomheder skriger efter kvalificeret arbejdskraft. De mangler hænder og hoveder, hvis de skal blive ved med at skabe vækst og arbejdspladser.

ÆRLIGT TALT HAR jeg meget svært ved at se Enhedslistens påståede internationale solidaritet. Ja, solidariteten i det hele taget.

Pernille Skippers argument for at holde kvalificerede udlændinge væk fra Danmark er, at danske virksomheder sagtens kan få eksempelvis en brasiliansk svejser til Danmark, hvis bare virksomhederne betaler en ordentlig løn for det, og at det sker på ordnede vilkår.

Det er helt grundlæggende, at arbejde i Danmark skal ske på ordnede vilkår inden for lovgivningens rammer og i respekt for spillereglerne på det danske arbejdsmarked.

Det gælder, uanset om man er dansk statsborger og tager et arbejde, eller man er udlænding og kommer til Danmark for at arbejde. Det siger sig selv. Med regeringens forslag til en landedifferentieret beløbsordning bliver der ikke ændret på det princip.

Derfor, kære Enhedslisten: Overvej nu en ekstra gang, om det ikke giver mening, at vi sammen løser denne udfordring.

Så vores virksomheder kan blive ved med at skabe nye arbejdspladser til glæde for vores velstand og velfærd.

Som bragt i Politiken d. 12. oktober 2018.


Vi skal hjælpe flere mennesker med handicap i arbejde

"Drømmen om at være en del af fællesskabet". Sådan lød overskriften på en konference, jeg deltog i for et års tid siden om, hvordan vi hjælper flere mennesker med et handicap i arbejde. Som tidligere handicapordfører og nuværende beskæftigelsesordfører har jeg deltaget i mange konferencer som denne både før og siden. Men lige præcis denne sætning står særligt klart for mig. Fordi den med ganske få ord fortæller rigtig meget. At alle mennesker har et behov og et ønske om at være en del af fællesskabet - og et behov for at føle, at de bidrager til det. At vi har en stor gruppe mennesker, som både kan og vil bidrage. Men at vi - og det gælder skiftende regeringer såvel som kommuner og arbejdsgivere - ikke har været gode nok til at gribe ud efter dem.

For selvom rigtig mange mennesker med et handicap har et brændende ønske om at komme i arbejde. Selvom ledigheden er lav og virksomhederne råber på arbejdskraft. Så er det fortsat kun hver tredje med et større handicap, der er i job. Det er ikke rimeligt - og det er bestemt heller ikke særlig hensigtsmæssigt for vores samfund. Derfor rækker regeringen nu hånden ud med en række initiativer og en pose penge på 120 millioner kroner, som skal lette vejen til arbejdsmarkedet for tusindvis af mennesker med et handicap. Vi vil blandt andet klæde jobcentre og virksomheder på med mere viden om, hvad mennesker med handicap kan og ikke kan. For eksempel gennem personlige kompetencekort, der giver virksomheder overblik over den enkeltes kompetencer og de støttemuligheder, der eksisterer. Og vi vil styrke jobindsatsen med lokale partnerskaber, hvor kommunens jobcenter, virksomheder og handicaporganisationer inddrages og samarbejder.

Job og handicap kan sagtens forenes. Men i alt for mange tilfælde, er det fortsat en uopfyldt drøm. Den vil regeringen nu indfri for tusindvis af mennesker med et handicap.

Som bragt i bl.a. Dagbladet Holstebro-Struer d. 8. oktober 2018.

Vi har opbakning til motorveje

Dansk Folkepartis transportordfører, Kim Christiansen, udtrykte sig mildest talt med store bogstaver her i avisen 28/ 9. Fordi Anna Libak, folketingskandidat (V) i Hillerødkredsen, tidligere på ugen var - skal vi sige - ude med riven efter transportordførerne på Christiansborg. Men ret skal være ret; jeg har personligt en god dialog med transportordførerne på Christiansborg, som bestemt anerkender behovet for motorveje hele vejen til Frederikssund og Hillerød. Det kan jeg ikke lade stå usagt.

Det gælder ikke mindst Kim Christiansen, som i sit indlæg endnu engang taler varmt for både Frederikssundmotorvejen og Hillerødmotorvejen - ja, de er sågar førsteprioritet, understreger han. Jeg er naturligvis helt enig med Kim Christiansen. Og jeg kvitterer gerne for hans indsats og fortsætter naturligvis hellere end gerne det gode samarbejde, så vi kan komme helt i mål med motorvejene.

Som Kim Christiansen påpeger, så er det finansieringen, der er den store udfordring. Den skal vi i min optik have på plads i en kommende trafikaftale, hvor både Frederikssund-og Hillerødmotorvejen skal indgå. Igen skal ret være ret - der er mange, der kan se det fornuftige i at investere i asfalt hele vejen til Frederikssund og Hillerød. Det betyder ikke, at vi er i mål endnu. Men det betyder, at jeg ser optimistisk frem til en kommende trafikaftale. Og det betyder, at det mere end nogensinde før handler om at bevare det gode samarbejde på tværs af partier og kommuner, så vi snart kan begynde at lugte ny asfalt i Nordsjælland.
Som bragt i Frederiksborg Amts

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 3. oktober 2018.


Nu skal vi have motorvej helt til Hillerød

VVM-undersøgelsen af Hillerødmotorvejens forlængelse er nu klar; 13 kilometer 4-sporet motorvej mellem Allerød og Hillerød for under en mia. kr. – dét er et godt tilbud.

Med VVM’en på plads er vejen banet for asfalt hele vejen til Hillerød. Nu handler det om at tage det næste skridt med en anlægslov og en trafikaftale med Hillerødmotorvejen i. Så de 27.000 bilister, der dagligt kører på forlængelsen mellem Allerød og Hillerød, kan veksle kø på vejene til tid med familien.

For bilister i Allerød Kommune, der dagligt snegler sig gennem myldretrafikken til og fra arbejde, kan spare en hel times transport hver uge med den nye motorvej – det bliver et ja tak her fra.

Jeg glæder mig over, at vi nu står med en VVM-undersøgelse i hånden, der sort på hvidt fortæller, at en motorvej helt til Hillerød sparer borgere og virksomheder for dyrebar tid og er en samfundsøkonomisk gevinst. Ikke fordi, jeg tror, at nogen her i Allerød Kommune har tvivlet på det. Men fordi, det har stor betydning, når der skal findes flertal i Folketinget for at sende penge til Hillerødmotorvejen.

Så det er en vigtig milepæl, vi har krydset. Og der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg holder næsen i alle fire spor, så vi kommer helt i mål med motorvejen. I Venstre vil vi vejene før Togfonden. Vi har afsat 19,5 mia. kr. som vi vil investere i offentlig infrastruktur, og jeg vil selvfølgelig have en luns på knap en mia. kr. til forlængelsen af Hillerødmotorvejen. Vi har krydset en vigtig milepæl, og nu skal vi i mål med den sidste del af turen.

Vi skal have en anlægslov og en pose penge på bordet – senest i en kommende trafikaftale - så borgere og virksomheder slipper for at holde i kø på vejene. Jeg fortsætter kampen.

Som bragt i Allerød Nyt d. 26. september 2018.

Et arbejdsmarked i fremgang

I Danmark går det godt. Beskæftigelsen buldrer fremad, og i løbet af de seneste to år har mere end 26.000 danskere vinket farvel til kontanthjælpssystemet. I tider som disse, hvor det går godt i hele Danmark, glæder jeg mig i særlig grad over fremgangen i Nordsjælland.

En af de kommuner, der klarer sig godt, er Hillerød Kommune. Her var der i maj 2018 intet mindre end 11,9 pct. færre folk på kontanthjælp sammenlignet med maj 2016. Det, synes jeg, vi skal være stolte over. Fordi det gavner nemlig ikke kun Hillerød Kommunes pengekasse, men bestemt også erhvervslivet og de mennesker, der nu kan glæde sig over at være kommet i arbejde.

Der er ingen tvivl om, at Venstre og regeringens kontanthjælpsloft har sat skub i udviklingen. Sammen med integrationsydelsen og skatteaftalen gør vi skridtet ind på arbejdsmarkedet og væk fra offentlig forsørgelse mindre. Det har været afgørende for de mennesker, der har forladt kontanthjælpssystemet, at der har været arbejde at få. Derfor har Venstre været forkæmper for en ansvarlig økonomisk politik, der har sat gang i hjulene og jobvæksten i dansk økonomi.

For mig er det et klart mål, at så mange som muligt kommer i arbejdstøjet og bidrager til fællesskabet. Det gavner nemlig ikke kun samfundet som helhed, men også de enkelte mennesker, der får muligheden for at tage ansvar og skabe deres egen fremtid.

Det går forrygende i Danmark og i Hillerød Kommune. Venstres politik har gjort det markant mere attraktivt for rigtig mange danskere at stå op og gå på arbejde hver morgen. Og det er en vej, Venstre og regeringen vil fortsætte ned ad.

Som bragt i Hillerød Posten d. 20. september 2018.

Chokerende, at det bortforklares med tonen. Vi vil sætte ind over for sexchikane på arbejdspladser

DET ER KNAP et år siden, at MeToo-bølgen ramte den offentlige debat som en tsunami. Fortællinger om overgreb, som gav kvinder verden over mod til at lette hjertet. Meget er blevet sagt og skrevet siden. Nogle mener, at det med tiden er gået for vidt. At der må være en bagatelgrænse for, hvilke fortællinger MeToo-bevægelsen kan bære. Alene diskussionen om, hvor grænsen for seksuel chikane går, fortæller mig, at vi stadig har lang vej.

Det er chokerende holdninger, man møder i den offentlige debat - om snerpede kvinder og mangel på humor. Det understreger kun behovet for, at denne debat fortsætter. Chokerende er det også at læse om konkrete sager om seksuel chikane på landets arbejdspladser, der bliver afvist, fordi krænkelsen hører med til en " frisk" eller " fri" omgangstone på jobbet. Jeg synes nu ikke, der er noget særligt friskt over at se porno i arbejdstiden. " Frisk arbejdsplads", er heller ikke det første, der falder mig ind, når man hører om bagermesteren, der kaldte sin elev for " fars lille suttetøs" - ja, man krummer helt tæer.

Det er uacceptabel adfærd, som ikke kan bortforklares med tonen på arbejdspladsen, som de ellers begge er virkelige eksempler på. Skræmmende.

Derfor er det heller ikke nok alene at tale om den her udfordring, selvom det bestemt er en del af løsningen. Vi bliver også nødt til at sende et klart politisk signal om, at vi ikke tolererer seksuel chikane. Og at arbejdspladsens omgangstone aldrig kan bruges som undskyldning for at overskride sine ansatte eller kollegers grænser.

DERFOR VIL REGERINGEN med et nyt lovforslag understrege, at der ikke skal lægges vægt på omgangstonen på arbejdspladsen, når der skal træffes afgørelse i sager om seksuel chikane. Samtidig vil vi hæve godtgørelsen til ansatte, der har været udsat for seksuel chikane, fra 25.000 kroner til godt 33.000 kroner. Og endelig skal forbuddet mod seksuel chikane fremgå endnu tydeligere i ligebehandlingsloven. Vi har alle et ansvar for at sætte en stopper for seksuel chikane. Det har vi fra politisk side, hvor regeringen nu vil trække en klar streg i sandet. Og der hviler et ansvar hos arbejdsgiverne, som skal tage det her problem meget alvorligt og slå ned på krænkende kultur på arbejdspladsen.

MeToo-kampagnen og debatten om, hvor grænsen for seksuel chikane går, viser os, at vi stadig har langt igen. Nu skal det være slut med at bruge tonen på arbejdspladsen som undskyldning. Men debatten skal fortsætte.

Som bragt i Kristeligt Dagblad d. 20. september 2018.

Billigere at eje og leje et sommerhus

 

Før sommerferien indgik regeringen sammen med et bredt flertal i Folketinget en ambitiøs energiaftale, der blandt andet gav elvarmeafgiften for helårsboliger et pænt gok nedad.

Nu er turen så kommet til sommerhusene - ikke mindst her i Hornsherred. For som en del af regeringens finanslovsudspil, foreslår vi at ligestille sommerhuse og helårsboliger, så det bliver billigere at eje og leje et sommerhus.

Regeringens forslag om at lette elvarmeafgiften vil give et typisk udlejningssommerhus en besparelse på omkring 4.500 kroner årligt. Det er penge, som er til at tage at føle på. Det er intet nyt i, at Venstre går forrest for at give danskerne flere penge mellem hænderne. Alene siden folketingsvalget i 2015 har vi sammen med regeringen blandt andet taget initiativ til at sænke registreringsafgiften. Udfase PSO-afgiften. Fjernet eller sænket afgifter på omkring 65 varer, for eksempel på nødder og te. Gennemført en skatteaftale, der giver lønmodtagerne flere af deres egne lønkroner og skatterabat på pensionsopsparingen. Sænket afgiften på el og elvarme for helårsboliger - og nu sommerhuse. Aftaler, der hver for sig og sammen gør det billigere at være dansker. Alt imens vi har investeret massivt i kernevelfærden.

Det står i skærende kontrast til oppositionspartierne, som ikke har nogen grænser for, hvilke skatter, der skal stige. Enhedslisten vil sågar sænke topskattegrænsen til et niveau, hvor den hårdtarbejdende sygeplejerske ikke skal have meget overarbejde, før denne modtager en ekstraregning fra Skat som tak for indsatsen. Velbekomme.

I Venstre synes vi, at danskerne fortjener bedre. Kernevelfærd i den ene hånd, og flere penge i den anden. Derfor glæder jeg mig over, at vi tager endnu et skridt den vej. For lavere elvarmeafgift vil spare en gennemsnitlig sommerhusejer eksempelvis her i Hornsherred for omkring 4.500 kroner årligt. Og så slipper lejeren jo også for en mavepuster, når varmeforbruget skal opgøres.

Som bragt i Hornsherred Lokalavis d. 18. september 2018.


Motorveje - ikke luftkasteller

I noget der ligner ren desperation, beskylder Rasmus Stoklund, folketingskandidat (S), finansminister Kristian Jensen og mig selv (11/ 3) for at skrive polemiske indlæg, fordi vi tillader os at gøre opmærksom på, at Socialdemokratiet har afsat præcis 0 kroner til veje. I øvrigt som svar på Rasmus Stoklunds anklage om, at regeringen ikke prioriterer motorveje til Nordsjælland. Ja, sandheden kan være ilde hørt - og nu åbenbart også polemisk.

Det må være første gang, jeg har fået den anklage. Men lad nu det ligge. Jeg kan da godt forstå, at Rasmus Stoklund ikke synes om at blive afsløret i sit blufnummer. For virkeligheden er, at regeringen har afsat 19,5 mia. kr. fra råderummet til offentlig infrastruktur. Og mit fokus ligger på at få strikket en trafikaftale sammen, hvor en del af de 19,5 mia. kr. bliver vekslet til asfalt hele vejen til Frederikssund og Hillerød. Det er jeg rigtig optimistisk omkring.

Virkeligheden er også, at Socialdemokratiet prioriterer Togfonden frem for motorveje - senest i sit finanslovsforslag for 2019. Men det afholder ikke Rasmus Stoklund fra at bygge videre på sit luftkastel. Han peger på, at Socialdemokratiet har afsat 55,5 mia. kr. til offentlige investeringer i sin 2025-plan. Det lyder jo flot. Der er bare ingen af dem, der er afsat til veje - og det ved Rasmus Stoklund godt. Tværtimod fremgår det sort på hvidt, at Socialdemokratiet prioriterer jernbaner.

Det er en ærlig sag, at Socialdemokratiet prioriterer Togfonden. Hvorfor står Rasmus Stoklund ikke bare ved det i stedet for at jonglere med tal, der dækker over alt andet end motorveje? Forstå mig ret - det er godt, når flere kæmper for motorveje til Nordsjælland. Men det nytter ikke noget, at Rasmus Stoklund spilder energi på at angribe regeringen - som allerede har afsat penge til veje.

Stoklund burde bruge mindre energi på blufnumre og mere på at overbevise sine partifæller i Socialdemokratiet om, at de også skal afsætte penge til veje frem for at hælde flere penge i Togfonden - f. eks. 4,5 mia. kr. til jernbanen over Vestfyn. For Nordsjælland har brug for motorveje - ikke luftkasteller.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 19. september 2018.


følger der penge med din kritik, Rasmus Stoklund?

Af Hans Andersen (V) og Kristian Jensen (V)

Rasmus Stoklund, folketingskandidat (S) i Nordsjællands Storkreds, dumper her i avisen regeringens finanslovsforslag. Rasmus Stoklund efterlyser penge til Frederikssund-og Hillerødmotorvejen og langer ud efter pendlerfradraget på den kommende fjordforbindelse, Kronprinsesse Marys Bro.

Det kan man kalde for en frisk udmelding, når faktum er, at Socialdemokratiet har afsat 0 kroner til veje i sin 2025-plan. Den plan, som Mette Frederiksen (S) så sent som søndag aften på DR1 pegede på som Socialdemokratiets samlede økonomiske plan. Man skal ikke være et matematiske geni for at regne ud, at man ikke får meget motorvej for 0 kroner. Så hvordan Rasmus Stoklund (S) har tænkt sig at finansiere hele to af slagsen uden så meget som en bøjet mønt på lommen, vil vi vente spændt på at få et svar på.

I Venstre har vi derimod afsat 19,5 milliarder kroner fra råderummet, som vi vil prioritere på offentlige infrastruktur.

Det åbner en reel mulighed for Frederikssund-og Hillerødmotorvejen frem mod 2025.

Så måske burde Rasmus Stoklund bruge sin energi på at bearbejde sine partifæller i Socialdemokratiet.

For på Christiansborg har Socialdemokratiet travlt med at hælde penge i Togfonden.

Os bekendt bakker Socialdemokratiet også fortsat op om det brede forlig om brugerbetaling på Kronprinsesse Marys Bro. Men Rasmus Stoklund kan måske svare på, om Socialdemokratiet vil bryde forliget?

Tag tegnebogen med

Det er selvfølgelig rigtigt fint med lokale kræfter, der kæmper for at løfte sit nærområde.

Det gør vi bestemt også selv. Men vi tager tegnebogen med, når vi kæmper vores sag. Det vil vi også opfordre Rasmus Stoklund til, for det er ærligt talt for nemt at kaste om sig med gratis omgange fra sidelinjen.

Det ville klæde Rasmus Stoklund at sende penge med sin kritik. Og det ville klæde ham at give vælgerne et svar på, hvilke infrastrukturprojekter, han prioriterer højest. For det er utopi at tro, at der på den korte bane bliver afsat penge til både en gratis broforbindelse og to motorveje.

1,5 milliarder kroner til broforbindelsen vil direkte modarbejde penge til motorveje. Og i forvejen har Rasmus Stoklund i særdeleshed lang vej med sine foreløbige 0 kroner på lommen.

Det ville klæde Rasmus Stoklund at sende penge med sin kritik. Og det ville klæde ham at give vælgerne et svar på, hvilke infrastrukturprojekter, han prioriterer højest.

 

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 5. september 2018.


Brofradrag på finansloven

Der er gode nyheder til pendlerne, der vil krydse den kommende Kronprinsesse Marys Bro over Roskilde Fjord, som led i den almindelige transportvej mellem hjem og arbejde.

For det ligger nu fast, at et brofradrag vil være en del af regeringens finanslovsudspil for 2019.

Jeg har arbejdet længe på, at der bliver indført et fradrag til pendlere på Kronprinsesse Marys Bro. For når nu et stort flertal i Folketinget er enige om at indføre brugerbetaling, så skal det gøre mindst muligt ondt i økonomien hos de mange lokale pendlere. Så jeg er rigtig glad for den her nyhed.

Det betyder, at pendlerne på den nye fjordforbindelse vil opnå en skatterabat, som man kender det fra landets øvrige betalingsbroforbindelser - Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen.

Jeg har hele tiden slået på, at når pendlerne på landets øvrige broforbindelser får en skatterabat, så skal det selvfølgelig også gælde for den nye fjordforbindelse.

Det har regeringen lyttet til.

Det særlige brofradrag vil tage højde for den merudgift, som skatteydere, der skal passere en betalingsbro i forbindelse med transport mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads, har.

Og brofradraget bør som udgangspunkt svare til omkostningerne ved passage, dvs. tage højde for en forventet brorabat til højfrekvente brugere.

Brofradraget bærer flere gode nyheder med sig.

For fradraget forventes at øge antallet af passagerer over Kronprinsesse Marys Bro og reducere antallet af passagerer på over den eksisterende Kronprins Frederiks Bro.

Og det betyder definitivt, at der ikke vil blive gennemført massive trafikdæmpende foranstaltninger på J. F. Willumsens Vej for at lede trafik over på den nye fjordforbindelse: Jeg er meget tilfreds med, at det ikke bliver nødvendigt at sætte en pallette af propper i trafikken, for det har været vigtigt for mig at sikre, at der stadig er et godt og gratis alternativt i den eksisterende bro.

Som bragt i bl.a. Hornsherred Lokalavis d. 4. september 2018.

 

Regeringen sender en god million kroner til Kongernes Nordsjælland

Mange har sikkert ventet spændt på regeringens finansforslag for 2019 i denne uge. Som ofte før er en del af statens foreslåede husholdningsbudget dryppet lidt ud på forhånd. Og vi kan glæde os over, at det også har dryppet på Nordsjælland.

For som nu bekendt er det eksempelvis lykkes at få afsat godt og vel en million kroner ekstra årligt til Nationalparken Kongernes Nordsjælland – som en ligeligt fordelt bid på 5,5 millioner kroner årligt til landets fem nationalparker. Det glæder jeg mig over.

For der er intet nyt i, at jeg har været en varm fortaler for etableringen af Kongernes Nordsjælland. Derfor har jeg også været med til at presse på den her aftale om at hæve nationalparkernes grundtilskud med 1,1 millioner kroner til hver park.

For det kræver penge i foret, hvis vi skal have endnu større glæde af den vidunderlige natur og kultur, som vi nordsjællændere er så heldige at have i vores fælles baghave. For det er altså ikke alle forundt at kunne træde mere eller mindre direkte ud i noget af Danmarks smukkeste natur og vandre gennem danmarkshistorien. Fra Kronborg Slot. Forbi klostre og klenodier. Gennem den grønne natur, som istiden har formet smukt bølgende. Over oldtidens høje og gennem Gribskov – en af Danmarks ældste skove.

Alt det får vi og natur- og kulturglade turister nu endnu mere glæde af.

Et ekstra løft på 1,1 millioner kroner kan fx sætte ekstra skub i den nye nationalparkplan, som er undervejs. Eller i nye projekter, eksempelvis af den naturfremmende slags, der sikrer, at vi bevarer og styrker naturen – alt i mens vi alle sammen får endnu mere glæde af den. Os, der er heldige at have den tæt på bagdøren. Og natur- og historieglade turister, der nu kan få endnu mere med hjem på opleveren.

 Som bragt i Hillerød Posten d. 29. august 2018.


 


vi er ikke i mål

" Danmark er tilbage i topform". Sådan formulerede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sig i sin tale ved Folketingets afslutningsdebat før sommerferien.

Med formuleringen henviste statsministeren til, at dansk økonomi har taget hul på en højkonjunktur, og at flere end nogensinde før er i job.

Tallene taler deres tydelige sprog: Siden Venstre overtog regeringsansvaret i 2015, er der skabt ca.

145.000 nye, private arbejdspladser, beskæftigelsen er nu den højeste i danmarkshistorien, og antallet af personer på offentlig forsørgelse er faldet med over 50.000 siden valget.

Ja, det går rigtig godt i Danmark. Men selvom det går godt, er vi ikke i mål. Det er vi ikke, fordi der fortsat er for mange, der står uden for det arbejdende fællesskab.

Den indsats, som gerne skulle hjælpe de ledige tættere på et arbejde -den aktive beskæftigelsesindsats - er desværre i dag kendetegnet ved besværlige og ulogiske regler. Regler, der ofte betyder, at ledige farer vild i regeljunglen.

Regler, der tager fokus fra den indsats, som er mest effektiv for den enkelte.

Det ønsker vi at tage et opgør med. For vi ønsker færre regler, mere frihed og flere i arbejde. Derfor har vi med et bredt flertal i Folketinget indgået en aftale om at en forenkle beskæftigelsesindsatsen, så den i højere grad understøtter, at Danmark har et velfungerende arbejdsmarked med lav ledighed, og hvor virksomhederne får den arbejdskraft, de har brug for.

Med aftalen sikrer vi, at de ledige bliver mødt af krav og regler, der er lette at forstå, og som virker rimelige. Vi sikrer, at kommunerne får større frihed til at tilpasse indsatsen til den enkelte. Og vi sikrer, at virksomhederne får bedre forudsætninger for at tage del i den aktive beskæftigelsesindsats.

Med aftalen får vi færre og enklere proceskrav, ens regler på tværs af målgrupper, flere digitale løsninger og et større fokus på kommunernes resultater.

Vi forenkler nu beskæftigelsesindsatsen, så vi bedre kan hjælpe ledige væk fra offentlig forsørgelse og i beskæftigelse.

Så vi kan få alle med - for den enkeltes skyld og for Danmarks skyld. Så det også kan gå godt i Danmark i morgen.

Som bragt i bl.a. Nordjyske Stiftstidende d. 24. august.

 


vi går forrest for sundheden

Med kommunalreformen i 2007 tegnede Venstre med daværende sundhedsminister Lars løkke Rasmussen i spidsen en ny fremtid for Danmarks offentlige sektor. Regionerne blev født -men ikke uden kritik. Derfor er det paradoksalt, når tidligere kritiske fløje er vendt på en tallerken og nu bakker op om regionerne.

For nyligt stillede jeg spørgsmålstegn ved regionernes fremtid i denne avis. Det har fået Marianne Frederik, Regionsrådsmedlem (EL) og Lise Müller, Folketingskandidat (SF) til tasterne i hver sit forsvar af regionerne.

Løsningen på udfordringerne er ikke at nedlægge regionerne. Løsningen er at investere i sundheden, lyder kritikken.

Lad mig slå en fed streg under, at Venstre i dén grad har investeret i sundhedsvæsenet. Siden 2001, da Lars Løkke Rasmussen tiltrådte som sundhedsminister, er sundhedsområdet blevet løftet massivt. Med frit valg. Med behandlingsgaranti. Med Supersygehuse.

Det betyder, at ventelisterne er raslet ned, og at langt flere i dag fx overlever kræft.

I samme periode er der i gennemsnit ansat en ekstra læge og en ekstra sygeplejerske hver eneste dag - undtagen om søndagen.

Senest har regeringen styrket regionerne med 1 mia. kr. ekstra i 2019 - som kan bruges på endnu flere læger og sygeplejersker.

Listen over Venstres initiativer på sundhedsområdet er lang og har løftet sundhedsvæsenet markant til nu at være i top tre i Europa. Vi er gået forrest med tiltag, som SF og EL i øvrigt ofte har stemt imod. Så kritikken klinger ærligt talt lidt hult.

Men vi bliver nødt til at løse de udfordringer, som regionerne trods alt ikke har fået bugt med. Vi skal have patienten i centrum, sikre samme høje kvalitetsbehandling i hele landet og styrke det nære sundhedsvæsen.

Derfor, mener jeg, vi bliver nødt til at kigge på, om regionerne har aftjent sin værnepligt. Det bliver ikke uden kritik. Men man aner lidt et deja-vu.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 23. august 2018.

Din energi er bedre brugt i trafiknetværket, mette

Vi kæmper bedst, når vi kæmper sammen. Og den barske virkelighed er, at vi ikke får motorvej til Frederikssund og Hillerød uden en stærk, fælles indsats.

Nye Borgerliges folketingskandidat Mette Thiesen langer i denne avis ud efter os nordsjællandske folketingsmedlemmer.

For meget valgflæsk og for få resultater på trafikområdet, lyder anklagen. Man kan vælge at ryste lidt på hovedet over, at Mette Thiesen åbenlyst ikke har kigget på resultatlisten, inden hun giver gratis omgange fra sidelinjen. Eller man kan vælge at se det fra den positive side.

For det er jo skønt med endnu en nordsjællandsk stemme, der ivrigt kalder på trafikinvesteringer til Nordsjælland. Det har vi brug for. Men vi kalder højere, når vi kalder i kor. Så kære Mette Thiesen, du er meget velkommen i det nordsjællandske trafiknetværk, hvor vi bruger energien på at stå sammen om at sikre nordsjællandske trafikinvesteringer.


To store knaster

For hvis vi skal helt i mål med Frederikssundmotorvejen og Hillerødmotorvejen, som er de to helt store knaster, så handler det om at lægge et fælles pres i stedet for at pege fingre ad hinanden - for det kommer der simpelthen ikke asfalt ud af.

Man kan ikke følge med i det hele, og derfor ser vi også gennem overbærende briller på, at Mette Thiesen har overset trafikinvesteringerne i Nordsjælland.

Det gælder flere poser penge til Helsingørmotorvejen, senest udbygningen fra 4-6 spor på strækningen mellem Hørsholm og Gl. Holte.

Det gælder Frederikssundmotorvejens 2. etape i 2015.

VVM-undersøgelsen af Hillerødmotorvejens forlængelse mellem Allerød og Hillerød, som er klar til efteråret. Udbygningen af Motorring 4 mellem Frederikssundmotorvejen og Motorvejskryds Taastrup. Den nye fjordforbindelse, som vi kunne have ventet yderligere 20-30 år på uden brugerbetaling.

En ny S-togsstation i Favrholm ved det kommende Nordsjælland Hospital.

Og listen fortsætter.


Ikke tilfredse

Men vi stiller os selvfølgelig ikke tilfredse. Vi har i dén grad ambitioner om mere, og vi kæmper stenhårdt for at få motorvej hele vejen til Frederikssund og Hillerød.

Og det gør vi bedst sammen.

På tværs af partier og kommuner.

Derfor skal vi også skyde argumenterne i samme retning, når vi får nyt krudt til kampen - f. eks. undersøgelsen, der viser sort på hvidt, at der bliver sendt langt flere penge til de jyske motorveje. For det er altså at vende pistolen mod foden, hvis vi bruger den slags til at bekrige hinanden.

Vi kæmper bedst, når vi kæmper sammen. Og den barske virkelighed er, at vi ikke får motorvej til Frederikssund og Hillerød uden en stærk, fælles indsats.

Derfor håber vi, at du vil tilslutte dig trafiknetværket - for det bliver til så meget mere end snak.

Man kan ikke følge med i det hele, og derfor ser vi også gennem overbærende briller på, at Mette Thiesen har overset trafikinvesteringerne i Nordsjælland.

Som bragt i bl.a. Frederiksborg Amts Avis d. 20. august 2018.


Udlandet skal give en hånd med i Danmark

 

Kvalificerede udenlandske medarbejdere skal udfylde de job, som vi i Danmark ikke selv kan besætte.

For nylig sendte HK og Dansk Metal en fælles bøn til regeringen om lettere adgang til kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Ganske enkelt, fordi virksomheder i stigende grad melder om mangel på kvalificeret arbejdskraft. Det ønske lytter vi gerne til i Venstre, for vi kommer i mine øjne ikke udenom, at vi simpelthen ikke kan grave nok kvalificeret arbejdskraft op i eget bed.

Ledigheden er på sit laveste siden 2009, og i flere brancher tørster virksomhederne efter kvalifi-cerede kollegaer, som var de marker i den danske sommertørke.

Det gælder eksempelvis i industri, service og især byggeriet, at virksomheder skal lede længe efter nye kvalificerede kollegaer.

Derfor blev jeg ærligt talt en smule rystet over, at LO-formand Lizette Risgaard skyder sine egne medlemmers ønske ned i et større interview her i avisen. Ja, ikke alene hælder hun bønnen af brættet, hun sender sågar ufine anklager om, at danske virksomheder bare er ude på at presse lønningerne med billig udenlandsk arbejdskraft.

Jeg ved ikke, hvad jeg er mest forundret over - det feje uppercut under bæltestedet eller manglen på indsigt i sine egne medlemmers brancher.

Måske er det snarere udsigten, det kniber med. For faktum er, at vi over hele landet hører virksomheder kalde på kloge hænder og flittige hoveder. Og når Lizette Risgaard trods alt erklærer sig villig til at lytte til konkrete eksempler, så kunne hun jo passende starte med at lytte til sine medlemmer i det sydjyske, hvor regionens mange industrivirksomheder desperat og forgæves leder efter kvalificeret arbejdskraft.

Fordi der eksempelvis stort set ikke er flere industriteknikere at tage af herhjemme. Konsekvensen - er meldingen fra hestens egen mund - kan meget vel blive, at virksomheder må sige nej til ordrer eller flytte dele af produktionen til udlandet. Med andre ord: Vi taber vækst og arbejdspladser.

Så det handler ikke om lønninger.

Det handler om, at vi ikke skal begå samme fejl som ved sidste opsving. Det handler om at sikre fremtidig vækst og arbejdspladser til os alle. Det kan vi ikke uden kvalificerede udenlandske medarbejdere, der kan udfylde de job, vi ikke selv kan besætte, og derfor kan man jo også undre sig over, at LO-formanden ikke vil sikre job til sine medlemmer i fremtiden.

For hele humlen er, at beskæftigelsen lige nu er rekordhøj. Flere danskere end nogensinde er i arbejde, og ledigheden er på sit laveste siden 2009. Selvfølgelig skal vi have de sidste ledige danskere med ind på arbejdsmarkedet. Derfor har regeringen også taget en lang række initiativer for at plante de frø, der skal til for at få ledige i arbejde og række hånden ud til vores hungrende virksomheder.

Det tæller blandt andet to trepartsaftaler, der skal skaffe flere praktikpladser til vores unge og styrke voksen-, efter-og videreuddannelse.

En initiativpakke for at afhjælpe mangel på kvalificeret arbejdskraft.

Et udspil, der skal sikre uddannelse og opkvalificering, som flugter med virksomhedernes efterspørgsel på kompetencer.

Og to jobreformer, der har gjort det mere attraktivt at søge et arbejde fremfor at være på offentlig forsørgelse.

Men vi må også erkende, at opkvalificering ikke er svaret på alle kald, som Lizette Risgaard ellers forsørger at fordreje det. For vi kan ikke med et snuptag opkvali-ficere en ledig ufaglært til ingeniør, elektriker, klejnsmed eller industritekniker - og det tror jeg nu også, en klog kvinde som Lizette Risgaard godt ved.

Hvis vi skal holde liv i opsvinget, har vi brug for flere hænder. Både danske hænder og kvalificerede udenlandske af den slags, vi kigger langt efter herhjemme.

I Venstre lytter vi på virksomhedernes bøn, og vi vil sikre vækst og arbejdspladser til os alle også i fremtiden. Derfor præsenterer regeringen i efteråret et udspil, der skal sikre kvalificeret arbejdskraft, herunder udenlandsk arbejdskraft.

For det ene udelukker ikke det andet. Tværtimod.

Hvis vi skal holde liv i opsvinget, har vi brug for flere hænder. Både danske hænder og kvalificerede udenlandske af den slags, vi kigger langt efter herhjemme.

Som bragt i Jyllands-Posten d. 18. august 2018.


regeringen leverer på sine pejlemærker

I skrivende stund er det tre år siden, at statsminister Lars Løkke Rasmussen udpegede fire pejlemærker, som regeringen skal måles på. I dag kan vi fejre, at regeringen har leveret på dem alle.

Vi ville skabe flere private arbejdspladser: Status er cirka 140.000 nye private arbejdspladser siden valget i 2015, og flere danskere end nogensinde går på arbejde.

Vi ville reducere antallet af offentligt forsørgede: Status er et fald på over 50.000, så vi nu har det laveste antal offentligt forsørgede i over 10 år. Vi ville styrke kernevelfærden: Status er, at vi har løftet sundhedsvæsenet med 5,5 mia. kr., ældreområdet med to mia. kr. ekstra årligt siden valget, og kvaliteten af dagtilbud bliver løftet med 580. mio. over fire år. Og endelig ville vi føre en konsekvent og realistisk udlændingepolitik: Status er det laveste antal asylansøgere i ni år, og antallet af indvandrere og efterkommere i job er steget med 22 procent siden valget.

Det er gode nyheder, ikke bare for regeringen, men for hele Danmark. For de fire pejlemærker er naturligvis ikke grebet ud i luften. Det er fire fokuspunkter, der hver især og sammen driver vores velfærdssamfund frem og kommer os alle til gode.


Krystalklart billede

Det er også et krystalklart billede på, at regeringens politik virker. For selvom vores modstandere ihærdigt forsøger, så kan resultaterne ikke alene tilskrives den økonomiske fremgang.

Til gengæld står det klart, at regeringens politik understøtter opsvinget, så festen ikke slutter med et brag.

Det står også klart, at et kryds ved Venstre er det sikre kryds. Vi har vist vejen frem, og vi fortsætter den vej, som Danmark har brug for nu og i fremtiden. Det står i skærende kontrast til Socialdemokratiets usikre projekter og mange ubesvarede spørgsmål, som er overladt til vælgerne selv at gætte svaret på.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 10. august 2018.

 

Langtidsledige har fået gavn af regeringens jobpræmie

Da Venstre overtog nøglerne til Statsministeriet i 2015, var det bl.a. med målsætningen om, at flere skal forsørge sig selv. Det er forudsætningen for vores velfærdssamfund, at alle dem, der kan, forsørger sig og sine og bidrager til fællesskabet.

Derfor har regeringen arbejdet målrettet på, at flere skal skifte offentlig ydelse ud med en lønseddel. Vi har eksempelvis indført en særlig jobpræmie til langtidsledige, der kommer i arbejde, på op til 2.500 kr. i 18 måneder.

Og det har været en succes – næsten 40.000 langtidsledige er blevet belønnet for at komme i arbejde fra april til december sidste år. I Allerød Kommune kan vi glæde os over, at 123 langtidsledige har fået jobpræmien og dermed er kommet i job. Det er først og fremmest godt for den enkelte men også for kommunekassen.

Jeg glæder mig over, at Venstres politik understøtter det økonomiske opsving. For det er nu, vi har mulighed for at få alle dem, der kan, med i det arbejdende fællesskab – til glæde for den enkelte og for samfundet. Derfor skal vi blive ved med at sætte ind med initiativer, der hjælper ledige i arbejde.

Venstre og regeringen har vist, hvilken vej vi skal gå. Vi stiller krav. Men ikke urimelige krav, selvom nogle gerne vil skyde det os i skoene. For vi rækker en sikker hånd ud til dem, der har mest brug for det –eksempelvis med statspuljeprojektet ”Flere skal med”, der skal sikre, at langtidsledige på kontanthjælp får den hjælp, de har behov for.

Og vi motiverer gerne med en gevinst for at komme i arbejde – eksempelvis med jobpræmien, som 123 nu tidligere langtidsledige i Allerød Kommune kan glæde sig over. Vi er kommet langt. Vi har det laveste antal offentligt forsørgede i over 10 år. Nu handler det om at få de sidste med.

Som bragt i Allerødnyt d. 27. juli 2018


pendlerne skal have grønne bølger ind mod København

Pendlere bosiddende i Helsingør Kommune kender om nogen til det med at spilde dyrebar tid på at snegle sig til København i morgentrafikken. Trafiktrængslen i og omkring hovedstaden koster tid fra arbejdspladsen og familien, og det koster rigtig mange kroner i samfundskassen.

Derfor vil regeringen sætte ind med flere koordinerede lyskryds, så trafikken glider hurtigere.

Simpelt og effektivt.

For det lyder måske banalt med flere grønne bølger.

Men ikke desto mindre kan det spare tid og penge for både pendlerne og samfundet, når bilister krydser flere lyskryds i træk uden at holde i kø. Og derfor bliver det en af hovedopgaverne for regeringens nye fremkommelighedsudvalg, der skal sikre bedre bølger i trafikken på tværs af kommunegrænser i hovedstadsområdet. Det handler i al sin enkelthed om, at kommunerne skal tale sammen om koordinering af lyskryds -for det sker ikke i dag, og det sætter en prop i trafikken.

Jeg glæder mig over, at regeringen sætter ind med initiativer, der gør hverdagen lidt lettere for pendlerne bosiddende i Helsingør Kommune, der tager turen til København.

For Venstre, og jeg selv personligt, er stærkt optaget af at forbedre vejene og fremkommeligheden til glæde for borgerne, erhvervslivet og samfundet.

Men grønne bølger kan ikke gøre det alene. Jeg kæmper for, at der bliver afsat midler til en fortsat udvidelse af Helsingørmotorvejen til Hørsholm Nord, så vi for alvor kan løsne trafiktrængslen.

Samtidig har vi stærkt behov for, at Kystbanen kører mere rettidigt og med mere kapacitet, så togpendlerne kommer til og fra arbejde i tide fremfor at stå og blomstre på stationerne.

Venstre prioriterer infrastruktur højt. Vi har sat ring om 19,5 mia. kr. fra råderummet til infrastruktur. Og jeg arbejder benhårdt på, at der bliver sendt en pose penge mod Helsingør Kommune, så vi får mere motorvej og bedre Kystbane.

Som bragt i Helsingør Dagblad d. 27. juli 2018.


3 mio. kr. på vej til børn i Frederikssund kommune

Når vi vinker farvel til vores unger i institutionen, er det helt afgørende, at det er med ro i maven.

Vi skal være trygge ved, at de er gode hænder, og vi skal være trygge ved, at der er personale nok. Derfor glæder det mig, at Børnehuset Skuldshøj i Frederikssund kan se frem til flere pædagoger.

Med dagtilbudsaftalen afsatte regeringen sammen med DF, S og RV midler til målrettede indsatser overfor børn i udsatte positioner. Der er bl. a. afsat 45 mio. kr. i 2018 og 83 mio. kr. årligt fra 2019 til en ansøgningspulje til ansættelse af flere pædagoger i 100 daginstitutioner med mange børn i udsatte positioner.

Det er en stærk håndsrækning, der virkelig kan gøre en forskel.

Og den pose penge får Børnehuset Skuldshøj i Frederikssund nu glæde af -for der er 3 mio. kr. på vej til institutionen.

Jeg ser frem til, at børnene og forældrene vil opleve, at der er mere tid til det enkelte barn.

For de ekstra midler vil bidrage til en endnu bedre hverdag for de små. Og forældrene kan trygt tage på arbejde, mens børnene er i gode hænder.

Som bragt i Lokalavisen Frederikssund d. 10. juli 2018.


nyt projekt løfter langtidsledige ud af arbejdsløshed

I Danmark er vi privilegerede. Vi har fri adgang til uddannelse, sygehjælp og meget mere. Det har vi kun, fordi der er mennesker, som hver morgen står op og tager på arbejde. Det er hele forudsætningen for vores velfærdssamfund, og derfor var et af Venstres hovedbudskaber ved seneste folketingsvalg, at det skal kunne betale sig at arbejde.

Siden folketingsvalget har Venstre arbejdet for at løfte danskere ud af passiv forsørgelse og ind på arbejdsmarkedet. Og vi er nået langt.

Vi har det laveste antal på offentlig forsørgelse i mere end 10 år. Vi har det højeste antal lønmodtagere nogensinde.

Det går med andre ord godt i Danmark.

Men vi er ikke i mål endnu. Venstre bliver ved med at gøre en indsats for at bringe flere i beskæftigelse. Vi har derfor tidligere afsat mere end ¼ mia.

kroner til satspuljeprojektet » Flere skal med « , som skal sørge for, at langtidsledige kontanthjælpsmodtagere får den hjælp, som de har behov for.

Mange kommuner har taget imod hjælpen, og de foreløbige resultater viser, at halvdelen af de langtidsledige kontanthjælpsmodtagere har en reel mulighed for at komme i job.

Faktisk viser det sig, at 54 procent af de langtidsledige er jobegnede, hvis de får et lille skub og en ekstra hjælp.

Dette vidner desværre også om, at kommunerne har sovet i timen og ikke har formået at løfte deres ansvar. Det er et svigt. Til gengæld glæder det mig, at de ledige nu får den hjælp, som de har brug for, så de kan komme tættere på et arbejde.

Hos Venstre vægter vi det højere end noget andet, at der bliver taget hånd om problemerne. Det gør vi ved at udarbejde løsninger, der kan gøre en forskel for danskerne. Det synes vi er sund borgerlig politik.

 

Som bragt i bl.a. Midtjyllands Avis d. 5. juli 2018


Noget er galt her

I Danmark kan man klage til Ankestyrelsen, hvis man er uenig med kommunens afgørelse  om sociale ydelser. Men Ankestyrelsen læner sig ofte tilbage og bakker op om kommunens afgørelse. Og i de tilfælde, hvor en sag tager turen til domstolen, møder borgeren blot en lukket dør. For svaret lyder, at Ankestyrelsen har en særlig ekspertise på området.

Systemet er sat i verden for borgerne - ikke omvendt.

Derfor er det et problem, når domstolene ikke vil blande sig i afgørelser, som Ankestyrelsen har truffet. Det er bekymrende, at ingen sager om f. eks. førtidspension er blevet vundet ved domstolene siden 2003.

Når de ikke vil pille ved Ankestyrelsens beslutninger, betyder det et system uden kontrol.

På den måde taber vi borgernes retssikkerhed på gulvet.

En forvaltningsdomstol er ikke løsningen på alle problemer, men det er vores bud på mere retssikkerhed for borgerne.

Af Hans Andersen og Carl Holst


Som bragt i Avisen Danmark d. 5. juli 2018.


Pakker hashdebatten ind i solskin og reggae-musik


Der er igen gået røg i hash-debatten. De legaliseringslystige partier EL, SF, AL, R og LA er gået i fælles mediefront, hvor de kaster selektiv solskin i hovedet på danskerne. For de fokuserer ensidigt på argumenterne for en legalisering, mens de vender det blinde øje til de stærke argumenter, som taler imod. I min verden dybt uansvarligt.

Der er egentlig ikke så meget nyt fra legaliseringsfronten.

Det altafgørende argument fra ja-partierne er tilsyneladende, at når vi ikke har formået at reducere danskernes hashforbrug, så kan staten lige så godt tjene penge på unge menneskers hash-psykose. For psykoserne forsvinder altså ikke af en legalisering, og blandt andet derfor er det i min verden ren tågesnak, at staten skulle banke hashbutikker op og køre tilbudskrig mod pusherstreet.

Hash er farligt -lad os lige holde fast i det. Sundhedsstyrelsen advarer fra et videnskabeligt og objektivt standpunkt kraftigt mod rusmidlet, fordi det bl. a. er vanedannende, sløvende, påvirker indlærings-og koncentrationsevnen -og særligt for unge mennesker kan føre til psykoser præget af angst og panik.

I dag er tusindvis af unge mennesker er afhængige af hash, og mange med svære komplikationer til følge.

Det ændrer en legalisering ikke en bønne på, og derfor er det uansvarligt at pakke debatten ind i solskin og reggae-musik.

For pro-partiernes narrativ er rystende ensidigt - også udlægningen af andre landes erfaringer. Bevares, der bliver tjent penge, men på en trist baggrund. I Colorado, hvis indtjening de fem partier selv fremhæver, er de unges forbrug stigende, og man ser flere hospitalsindlæggelser og trafikdødsfald som følge af marihuana-påvirkning. Den side af historien bliver vi altså nødt til have med.

Et andet slidt argument er, at en legalisering vil dæmpe den organiserede kriminalitet.

Men det er ren gætværk.

For ifølge Rigspolitiet kan man ikke på forhånd vurdere effekten, men de bemærker, at den hollandske model ikke skønnes at have haft en mærkbar positiv indvirkning på den organiserede kriminalitet. Det samme billede ses i øvrigt i Colorado.

Der er for mange glade gisninger og for få fakta i debatten.

Og jeg må bare sige, at uanset, hvor meget man mener, lovgivningen har spillet fallit, så bliver det aldrig et gyldigt argument, at staten lige så godt kan tjene penge på andre menneskers ulykke.

Selvfølgelig ville staten kunne tjene penge på en legalisering, men det er ikke en garanteret kæp i hjulet på den organiserede kriminalitet.

Og selvfølgelig findes der ressourcestærke mennesker, der kan håndtere et hash-forbrug. Men en legalisering vil formentlig medføre et stigende forbrug og ramme udsatte unge hårdt.

Og dem skal vi beskytte - ikke tjene penge på.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 5. juli 2018.


REtssikkerheden skal styrkes for borgerne

En af de vigtigste hjørnesten i vores samfund er, at der er tillid til systemet. Tillid til, at vi kan stole på retssystemet og tillid til, at borgerne kommer før systemet. Men når det kommer til socialt udsatte, der kæmper mod det offentlige i sager om fx tildeling af sociale ydelser, er retssikkerheden under pres. Alt for ofte er det borgeren, der taber, og staten der vinder.

Hvis vi skal sikre større retssikkerhed for borgerne, giver det god mening at kaste et blik på landene omkring os. For uanset om vi kigger mod nord eller syd, løber vi ind i forvaltningsdomstole, hvor borgere kan få afgjort tvister med myndighederne.

I Danmark kan man klage til Ankestyrelsen, hvis man er uenig med kommunens afgørelse om sociale ydelser. Men Ankestyrelsen læner sig ofte blot tilbage og bakker op om kommunens afgørelse. Og i de tilfælde, hvor en sag tager turen til domstolen, møder borgeren blot en lukket dør.

For svaret lyder ganske enkelt, at Ankestyrelsen har en særlig erfaring og ekspertise på området. Og det er problematisk, for det betyder, at borgerne bliver klemt i systemet uden hjælp at hente.

Vi skal overveje, hvad det er for et system, som den lille mand møder. Er det et system, hvor man løber panden mod muren? Systemet er sat i verden for borgerne - ikke omvendt. Derfor er det også et problem, når domstolene ikke vil blande sig i afgørelser, som Ankestyrelsen har truffet.

Og det er da bekymrende, at ingen sager om fx førtidspension er blevet vundet ved domstolene siden reformen i 2003.

Når domstolene ikke vil pille ved Ankestyrelsens beslutninger, betyder det et system uden kontrol. Og på den måde taber vi borgernes retssikkerhed på gulvet. En forvaltningsdomstol er ikke løsningen på alle vores problemer, men det er vores bud på mere retssikkerhed for borgerne.

Som bragt i bl.a. Nordjyske Stiftstidende d. 3. juli 2018.

 


Venstre går forrest for sundheden

Forleden udtrykte jeg i Helsingør Dagblad min glæde over, at det går godt i Danmark. Vi er inde i et opsving, som regeringen har givet ekstra flyvehøjde.

Det nyder vi godt af.

Men når det går så godt, hvorfor ser vi så besparelser - eksempelvis på supersygehuset i Hillerød, spørger Peter Kristensen undrende i et indlæg (d. 26/ 6).

Der skal ikke være tvivl om, at sundhedsområdet står meget højt på Venstres dagsorden. Og selvom nogle gerne vil skyde os besparelser i skoene, så har vi tværtimod styrket kernevelfærden markant. Men vi kan ikke bruge hele pengeposen på hospitaler. Selv et opsving krydret med fornuftige politiske initiativer udløser ikke en blankocheck. Bruger vi for få penge på offentlige investeringer, så går det ud over kernevelfærden. Bruger vi for mange, så rammer det væksten og kernevelfærden med dobbelt kraft på sigt. Det kræver balance og beslutninger. Også de svære.

Vi får fortsat et supersygehus, og vi kan godt få et fantastisk hospital for 3,8 mia. kr., lad os lige holde fast i det. Jeg vil også sætte tyk streg under, at Venstre har stor fokus på vores sundhedsvæsen. Intet er mere vigtigt end danskernes ve og vel, og derfor går vi forrest for at styrke sundheden.

Siden Lars Løkke Rasmussen (V) blev sundhedsminister i 2001, er der i gennemsnit ansat en ekstra læge hver eneste dag og en sygeplejerske hver dag - undtagen om søndagen. Det har løftet det danske sundhedsvæsen enormt til nu at være i top tre i Europa.

Så Venstre sparer bestemt ikke på kernevelfærden. Tværtimod. Siden 2001 er meget blevet bedre, men ikke perfekt. Derfor har regeringen siden valget i 2015 sprøjtet 4,4 mia. kr. ekstra i sundhedsvæsenet, og vi har netop sikret regionerne en milliard ekstra til sundhed.

Så hospitalerne får flere hænder, og så danskerne får bedre behandling.

Som bragt i Helsingør Dagblad d. 27. juni 2018.

 


Langtidsledige i job igen

I Danmark er vi privilegerede. Vi har fri adgang til uddannelse, sygehjælp og meget mere. Det har vi kun, fordi der er mennesker, som hver morgen står op og tager på arbejde. Det er hele forudsætningen for vores velfærdssamfund, og derfor var et af Venstres hovedbudskaber ved seneste folketingsvalg, at det skal kunne betale sig at arbejde.

Siden folketingsvalget har Venstre arbejdet for at løfte danskere ud af passiv forsørgelse og ind på arbejdsmarkedet. Og vi er nået langt. Vi har det laveste antal på offentlig forsørgelse i mere end 10 år. Vi har det højeste antal lønmodtagere nogensinde. Det går med andre ord godt i Danmark.

Men vi er ikke i mål endnu. Venstre bliver ved med at gøre en indsats for at bringe flere i beskæftigelse. Vi har derfor tidligere afsat mere end en kvart milliard kroner til satspuljeprojektet » Flere skal med « , som skal sørge for, at langtidsledige kontanthjælpsmodtagere får den hjælp, som de har behov for.

Mange kommuner har taget imod hjælpen, og de foreløbige resultater viser, at halvdelen af de langtidsledige kontanthjælpsmodtagere har en reel mulighed for at komme i job. Faktisk viser det sig, at 54 procent af de langtidsledige er jobegnede, hvis de får et lille skub og en ekstra hjælp.

Dette vidner desværre også om, at kommunerne har sovet i timen og ikke har formået at løfte deres ansvar. Det er et svigt. Til gengæld glæder det mig, at de ledige nu får den hjælp, som de har brug for, så de kan komme tættere på et arbejde.

Som bragt i bl.a. Sjællandske Slagelse d. 22.06.2018

 

Stadig meget at gøre

Der er dog stadig masser af problemer, som skal løses. Under den nuværende regering har Region Sjælland tabt over 4.200 arbejdspladser. Ingen andre regioner er blevet så hårdt ramt.

I Ringsted har slagteriet meget vanskelige kår. Der er simpelthen for få slagtesvin på Sjælland. I Danmark har vi langt mere restriktive regler end EU kræver. Det skal vi have lavet om på. Vi skal sikre, at vores landmænd ikke bliver stillet dårligere end vores nabolande.

jobrekord giver millioner i kommunekassen

Beskæftigelsen buldrer fremad i Danmark. Måned efter måned sætter vi danmarksrekord for antallet af lønmodtagere, der trækker i arbejdstøjet, forsøger sig selv og bidrager til fællesskabet.

Siden april 2016 har 22.700 personer forladt kontanthjælpssystemet, og i alt har 49.200 personer vinket farvel til offentlige forsørgelse siden folketingsvalget i 2015. Ja, det går helt forrygende godt i Danmark - og det kan mærkes i kommunekassen i Helsingør Kommune.

For også her går vi med i jobmarchen, som har spredt sig til samtlige kommuner i landet. Fra december 2014 til december 2017 er der skabt 874 nye private job i Helsingør Kommune. Og siden folketingsvalget har 414 personer vinket farvel til offentlig forsørgelse -alene sidstnævnte har sparet kommunekassen for 28 mio. kr., som kan bruges andre steder f.eks. på kernevelfærd.

Fremgangen er et billede på, at den danske økonomi har det godt. Men jeg er heller ikke i tvivl om, at Venstres og regeringens politik er med til at blæse vind i sejlene.

For vi har på den ene side gennemført initiativer, der giver erhvervslivet energi. Det gælder eksempelvis et skatte-og byrdestop, liberalisering af planloven, landbrugspakken, afskaffelse af PSO-afgiften og erhvervs-og iværksætterpakken. På den anden side har vi med kontanthjælpsloftet, 225-timers reglen, integrationsydelsen og skatteaftalen øget gevinsten ved at tage et arbejde.

Jeg glæder mig meget over, at flere kommer med i det arbejdende fællesskab. For det betyder noget, når man mærker, at man gør en forskel. For sig selv, sine kolleger, sin arbejdsgiver, familie, for kommunekassen og for samfundet.

Det går forrygende godt i Danmark, og det skal vi udnytte til at få endnu flere med i jobmarchen og endnu flere kroner i kommunekassen.

Derfor vil Venstre blive ved med at blæse vind i sejlene.

For politik gør en forskel - for den enkelte og for fællesskabet.

Som bragt i Helsingør Dagblad d. 22.06.2018

 

bedre adgang til læger

I mandags præsenterede regeringen sit nye sundhedsudspil, der bl. a. skal sikre bedre lægedækning ved at styrke den almene praksis. De praktiserende læger skal i fremtiden løfte en betydelig del af de opgaver, som ellers i dag varetages på sygehusene.

Det giver nemlig rigtig god mening at flytte behandlingerne derud, hvor patienterne er.

Samtidig skal en samlet pulje på knap 750 millioner kroner bl. a. gøre det mere attraktivt for medicinstuderende at slå sig ned som selvstændige, hvor der er lægemangel. Og den pulje får vi i Nordsjælland stor glæde af.

Fremover vil vi kunne opleve et mere trygt, nært og sammenhængende sundhedsvæsen, når regeringen går ind og styrker den almene praksis. Regeringen vil hæve andelen af praktiserende læger, der har åbent for tilgang, fra de nuværende 30 procent til 70 procent i 2030. Det skal nemlig være meget lettere at få en tid hos lægen, samtidig med at lægen skal have bedre tid til sine patienter.

Mandagens udspil lægger derudover op til, at der skal oprettes nye sundhedshuse, hvor flere læger arbejder under samme tag.

Det betyder, at kompetencerne fra læger og andet sundhedspersonale bliver samlet - og kvaliteten i almen praksis bliver løftet. Derudover skal der uddannes flere praktiserende læger, hvor 30 pladser i videreuddannelsesforløb allerede bliver oprettet næste år og i 2020.

Regeringens nye sundhedsudspil indebærer altså markante forbedringer på sundhedsområdet, som giver borgerne i Nordsjælland bedre adgang til en praktiserende læge tæt på deres bopæl.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 15.06.2018

 

integration sker på arbejdsmarkedet

VI VED, AT den bedste integration går hånd i hånd med en lønseddel fra en arbejdsgiver.

Derfor har det også været en af Venstre og regeringens vigtigste opgaver at få indvandrere ud af hjemmet og ind på arbejdsmarkedet.

Og vores indsats har givet pote.

Siden valget i 2015 er antallet af indvandrere fra ikke-vestlige lande i beskæftigelse steget med ca. 20. pct.

Som beskæftigelsesordfører tillader jeg mig at klappe lidt i hænderne over fremgangen, men jeg holder mig også for øje, at vi ikke læner os for langt tilbage - for vi er ikke i mål endnu. Derfor har vi som en del af satspuljeaftalen for 2018 besluttet at bruge 78,1 mio. kr. til integrations-og beskæftigelsesambassadører rundt om i landet.

Det er penge, som landets kommuner kan søge del i - og det har Helsingør Kommune gjort. Det betyder, at Helsingør kan ansætte en ambassadør, der kan sætte et ekstra skub i integrationen.

Med en kommunal ambassadør for integration, kan vi få åbnet døren til arbejdsmarkedet mere op, så endnu flere indvandrere bliver en del af det arbejdende fællesskab.

Nøglen til en god integration ligger ved indgangen til arbejdsmarkedet. Derfor er det også så uhyre vigtigt, at vi har beskæftigelsesbrillerne på, når vi tænker integration.

Og jeg er glad for, at Helsingør Kommune får del af pengeposen, så kommunens indvandrere, der står uden for arbejdsmarkedet, kan få en stærkere håndsrækning og blive selvforsørgende.

Det er ikke bare til glæde for den enkelte, nej det er til gavn for hele kommunen og borgerne i Helsingør.

Som bragt i Helsingør Dagblad d. 12.06.2018

 

vi løfter sundheden igen

Danskernes sundhed står højt på Venstres dagsorden. Siden Venstre overtog nøglerne til Statsministeriet i 2015, har vi løftet sundhedsområdet ad flere omgange, fordi vi prioriterer kernevelfærd højere end så meget andet. Nu har regeringen og Danske Regioner indgået en aftale om regionernes økonomi for 2019, der giver sundhedsområdet endnu en saltvandsindsprøjtning på 1 milliard kroner.

Intet er vigtigere end danskernes sundhed, og det er ganske enkelt ikke holdbart for hverken personale eller patienter, når sygehusene løber for stærkt. Derfor glæder jeg mig meget over, at vi nu styrker sundhedsområdet igen. Så sygehusene får flere hænder, så danskerne får bedre behandling, og så personalet får mere tid til patienterne.

Jeg glæder mig også over, at vi afskaffer det såkaldte produktivitetskrav, der har pålagt sygehusene at effektivisere to procent årligt. For vi har ganske enkelt kunnet se, at det ikke er kommet patienterne til gavn.

I stedet indfører vi en ny styringsmodel, der skal skabe bedre sammenhæng for patienterne og sikre, at flere bliver behandlet tættere på hjemmet. Det betyder eksempelvis, at færre kroniske patienter skal til kontrol på sygehuset -og flere hos den praktiserende læge.


Særlig sikker hånd

Endelig understreger vi, at psykiatriområdet er en prioritet for regeringen. Aftalen rækker nemlig en særlig sikker hånd ud til det stigende antal af især unge mennesker, der har det psykisk svært ved at sætte ring om 200 millioner af den nye milliard, som hvert år skal bruges til at styrke børne-, unge-og voksenpsykiatrien.

Intet er mere vigtigt end danskernes sundhed, og derfor var det også et helt centralt valgløfte for Venstre at give sundhedsområdet et løft. Og det har vi leveret på. Siden 2015 er sundhedsvæsenets budgetter blevet styrket markant, og nu giver vi sundheden endnu en saltvandsindsprøjtning.

Som bragt i Sjællandske Slagelse d. 08.06.2018


Vanvittigt at lade staten tjene penge på hash

Hashdebatten er igen blusset op, efter at Henrik Sass Larsen (S) for nylig luftede sine frisindede hashtanker.

Ikke at der er meget nyt fra fronten af politikere, der står side om side med Sass Larsen i debatten.

Det store argument for en hashlegalisering er, at når vi ikke har formået at tøjle forbruget af hash, kan staten lige så godt tjene penge på unge menneskers hashpsykoser.

En rablende vanvittig tanke, som må være født i en eller anden form for tåge.

Man kan pakke sine argumenter ind i nok så mange lyserøde røgskyer, men det ændrer ikke fakta.

Hash er farligt. Så kort kan det siges.

Det er ikke et gammelmandspostulat. Det er videnskabeligt og objektivt bakket op af eksempelvis Sundhedsstyrelsen, der advarer med lys og lygte mod hash.

Det er vanedannende, sløvende, påvirker indlærings-og koncentrationsevnen - og særligt for unge mennesker kan det føre til psykoser præget af angst og panik. Der bør sættes en tyk streg under, at legalisering af hash er ren tågesnak.

Uanset hvor meget man mener, lovgivningen har spillet fallit, så bliver det aldrig et gyldigt argument, at vi lige så godt kan give op og lade staten tjene penge på andre menneskers ulykke. Ligesom vi heller ikke ophæver fartgrænserne, fordi mange jo alligevel kører for hurtigt.

Erfaringerne fra andre lande er heller ikke den succeshistorie, som nogle gerne vil gøre det til. Hverken den amerikanske eller hollandske model har haft mærkbar positiv indvirkning på den organiserede kriminalitet. Til gengæld er forbruget af rusmidlet steget.

Bevares, der findes utvivlsomt ressourcestærke mennesker, der kan håndtere et hashforbrug. Men en legalisering vil f. eks. ramme udsatte unge hårdt. Og dem skal vi beskytte - ikke tjene penge på.

Som bragt i Jyllands-Posten d. 31.05.2018

 

flere skal flytte sig efter job

Det er lyse tider i Danmark - og ikke kun, fordi solen står højt på himlen. Det går nemlig helt ekstraordinært godt. Siden Venstre overtog regeringsmagten i 2015, er der skabt cirka 130.000 private arbejdspladser. Flere danskere end nogensinde har et arbejde at stå op til. Og fremgangen har bidt sig fast i hele landet - beskæftigelsesfrekvensen er steget i 98 ud af 98 kommuner siden valget.

Nu handler det om at pleje opsvinget og holde det i gang så længe, som det overhovedet er muligt. Og lige nu ser vi advarselslamper forude, som vi skal tage alvorligt. Virksomheder landet over kigger langt efter hurtige hoveder og kloge hænder. Det betyder, at de risikerer at måtte sige nej til ordrer, og det kan koste arbejdspladser. Det gælder også her i Nordsjælland.

Derfor griber regeringen værktøjskassen og sætter i et nyt udspil ind med målrettede tiltag, der skal forebygge mangel på arbejdskraft.

Vi vil eksempelvis spytte flere penge i puljen til opkvalificering inden for områder med mangel på arbejdskraft, som indgik i trepartsaftalen 2016 om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft. Flere ledige skal ganske enkelt kunne tillære sig de kvalifikationer, som virksomhederne efterspørger - det er en gevinst for den ledige, og det er en gevinst for virksomhederne.

Og vil vi stille krav om, at nyuddannede på dimittend-dagpenge skal søge job også andre steder end i de store uddannelsesbyer.

For det er uholdbart, hvis man som nyuddannet ikke kan finde job i København, mens virksomheder i Nordsjælland kalder på de selv samme kompetencer.

Man må være parat til at pendle efter job. Det gør mange nordsjællændere dagligt, og sidst jeg tjekkede, var der ikke længere fra København til Nordsjælland end fra Nordsjælland til København. Det er ikke at stille urimelige krav. Det er at bruge sin sunde fornuft.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 31.05.2018


nu åbner naturperlen

Den har været længe undervejs.

Men mange års arbejde - og ikke mindst frivillige kræfter - senere kan vi endelige sætte Danmarks næststørste nationalpark på landkortet, når dronning Margrethe i morgen åbner Nationalparken Kongernes Nordsjælland.

Jeg har personligt glædet mig meget til at fejre åbningen af vores nordsjællandske naturperle. Ikke kun fordi jeg har været stor fortaler for projektet, men fordi nationalparken sætter Nordsjælland i et lys, der kan være med til at øge beskyttelsen af vores unikke natur-og kulturværdier og trække flere turister til.

Ikke at der er meget nyt i det, men jeg tror, at alt for få mennesker forbinder Nordsjælland med kongehistorie, natur og industrikultur. Og det er ærgerligt, for det rummer vi i dén grad, og den del af Nordsjælland bliver nu pakket ind i én stor nationalpark og serveret for natur-og kulturglade sjæle fra nær og fjern.

For Nationalparken Kongernes Nordsjælland binder virkelig noget af det bedste natur, kultur og friluftsliv, vi har i Danmark, sammen.

Fra Kronborg Slot, hvor Holger Danske sidder og sover, indtil den dag Danmark virkelig kommer i knibe. For så ved vi, at han vågner og forsvarer fædrelandet. Gennem det smukke landskab formet af istidens tunge kappe, oldtidens høje og Gribskov - en af Danmarks ældste skove. Forbi klostre og klenodier. Rundt om Arresø, Danmarks største sø, der huser en af de rigeste fuglebestande i Danmark. Til Melby Overdrev - det største lyngområde på Sjælland.

Vi har meget at byde på i Nordsjælland, og det kommer vi nu til at formidle endnu stærkere med Nationalparken Kongernes Nordsjælland.

Jeg glæder mig til at fejre åbningen og ikke mindst til at følge udviklingen af Nordsjællands naturperle fra nærmeste hold.

Vi har meget at byde på i Nordsjælland, og det kommer vi nu til at formidle endnu stærkere med Nationalparken Kongernes Nordsjælland.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 28.05.2018

 

Skattefri gevinst til bolig- og bilejere

Der er gode nyheder til deleøkonomiske sjæle, der udlejer sommerhus, bil, bolig eller båd. For en ny aftale sender op til 40.000 skattefri kroner i lommerne fx på sommerhusejere her i Halsnæs Kommune, der lejer sommerhuset ud via deleøkonomiske udlejningsplatforme.

Vel at mærke, hvis platformen indberetter lejeindtægterne til skattemyndighederne. For Venstre er det vigtigt at sikre gode vilkår for deleøkonomien i Danmark, der folder sig ud i samme hast som den danske sommervarme disse dage. Men deleøkonomi skal gå hånd i hånd med skattebetaling. Derfor har regeringen og et bredt flertal i Folketinget indgået en aftale om at lempe skattevilkårene for udlejning fra udlejningsplatforme, der indberetter skatteindtægterne til skattemyndighederne. Vi sender dermed ikke alene en håndsrækning til deleøkonomiske sommerhusejere i Halsnæs Kommune, som nu kan tjene en ekstra pose penge til sommerferien.

Aftalen er også en vigtig ramme for hele den deleøkonomiske branche i Danmark, hvor vi klart og tydeligt markerer, at deleøkonomi og skattebetaling hænger sammen som jordbær og fløde. Samtidig sætter vi et loft på 70 udlejningsdage om året for helårsboliger – ganske enkelt for at modvirke hotel-lignende udlejninger. Aftalen betyder helt konkret, at vi hæver bundfradraget for sommerhusudlejning til 40.000 kroner om året. Men der er også økonomiske gulerødder til deleøkonomiske boligejere, som fremover kan fradrage 28.000 kroner om året og bil- og bådejere, som kan se frem til en skattefri gevinst på 10.000 kroner.

Og jeg glæder mig over, at vi allerede nu ser resultater af aftalen. For de danske skattemyndigheder har som det første land i verden netop indgået en aftale med udlejningsplatformen Airbnb. Og det betyder altså, at brugere af platformen nu kan putte endnu flere kroner i de skattefri lommer. Så der er rigtig god grund til at glæde sig på vegne af fremtidens deleøkonomi i Danmark, og ikke mindst sommerhusejerne her i Halsnæs Kommune.

Som bragt i Halsnæs Avis d. 23.05.2018

 

800 mio. kr. til læge- og sundhedshuse

ET GODT SUNDHEDSVÆSEN er en af grundstenene i vores samfund. Og det er helt afgørende, at der er sammenhæng og geografisk lighed.

Derfor har vi på finansloven afsat 800 mio. kr. over fire år til en pulje for læge- og sundhedshuse. Den første sum er blevet delt ud, og det betyder, at 30 læge- og sundhedshuse rundt om i landet vil modtage en hel eller delvis finansiering til nyetableringer, tiltrængte renoveringer eller indkøb af nyt udstyr.

For os her i Region Hovedstaden vil det medføre, at patienterne får kortere vej til bedre og flere typer af behandling.

Vi er nemlig i alt blevet tildelt støtte for 56,7 mio. kr. og er dermed den region i landet, der har fået den største andel af puljen. Og seks af vores kommuner får del af kagen til renoveringer og etableringer af sundheds- og lægehuse. Der gives blandt andet 13,5 mio. kr. til etablering af et sundhedshus i Helsingør, 12 mio. kr. til etablering af flerlægepraksis og udstyr i Hillerød Sundhedshus og 5,8 mio. kr. til etablering af lægeklinik i et sundhedshus i Humlebæk.

På den måde sikres der en langt bedre geografisk balance på sundhedsområdet for hele regionen, der vil være afgørende for at sikre samtlige af hovedstadens borgere en lige adgang til sundheds-og lægetilbud.

Danskernes sundhed og velvære har altid stået som en topprioritet for Venstre, og det gør den fortsat. Derfor glæder det mig, at posen med penge også sendes i retning af blandt andet Nordsjælland.

Det bringer sundheden tættere på danskerne rundt om i lokalområderne.

Også her hos os.

Som bragt I Helsingør Dagblad d. 14.05.2018


ET Nordsjælland i bedre balance

Regeringen har haft og har fortsat et klart mål: Vi ønsker et Danmark i balance.

De seneste års positive økonomiske vinde har hjulpet os godt på vej, men gode konjunkturer kan ikke bære Danmark alene. Regeringen og Venstre har derfor gennemført en lang række initiativer, som giver et stærkere Danmark og et Danmark i bedre balance.

Vi har aftalt at gennemføre skattelettelser for folk i arbejde -særligt for dem med små arbejdsindkomster.

Skattelettelserne sikrer, at danskerne får lov til at beholde lidt flere af deres egne penge. På samme måde er kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen ikke bare politik, der øger incitamentet til at finde et job. Det er også god socialpolitik. For vi ved, at kontanthjælpen går i arv. Og skal vi for alvor bryde den negative sociale arv, skal vi sikre, at flere børn vokser op i hjem, hvor mor og far skifter kontanthjælpen ud med et arbejde. Det bidrager kontanthjælpsloftet til.

Heldigvis går det godt i Danmark. Det ville være forkert at sige, at Venstre kan tage hele æren for de gode tider. Men vi har noget af æren. Venstres politik har bidraget til, at flere i dag er i arbejde, og at færre forsørges af det offentlige.

Og resultaterne er til at føle på: Over 120.000 private arbejdspladser er blevet skabt siden valget i 2015. Og på kun to år -fra juni 2015 til juni 2017 -er der skabt næsten 5000 nye private arbejdspladser i Nordsjælland. Det glæder jeg mig bestemt over.

Jeg kæmper for, at vi kan skabe endnu flere private arbejdspladser i Nordsjælland - så flere bliver en del af det arbejdende fællesskab, og så vi får bedre råd til vores fælles velfærd. Det er en vej, vi skal fortsætte ud ad.

På kun to år - fra juni 2015 til juni 2017 - er der skabt næsten 5000 nye private arbejdspladser i Nordsjælland.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 08.05.2018


Mindre afgift, mere grøn energi

Danmark er et af verdens førende klimanationer. Vi er et grønt foregangsland med verdensrekord i vindkraft og førertrøje i grøn iværksætteri. Det kan vi være stolte over. Men vi kan blive endnu bedre, og derfor har regeringen fremlagt et ambitiøst energiudspil, der baner vej for et endnu grønnere Danmark og giver danskerne markante besparelser.

Regeringen vil bruge 15 mia. kr. på at accelerere den grønne omstilling. Til gavn for Danmarks fremtid. Men udspillet kan også mærkes nu og her helt nede i de lokale lommer. For danskerne betaler alt for meget for el, og derfor sænker vi el-afgiften frem mod 2025, så den ender med at være 25 øre billigere per kilowatt-time.

Det betyder i kroner og øre, at en gennemsnitshusstand med et årligt forbrug på 4000 kilowatt-timer opnår en besparelse på 1250 kr. Der er også besparelser at hente til de, der varmer parcel-eller sommerhuset op med el-radiatorer. For regeringen vil sænke afgiften på elvarme yderligere med 15 øre per kilowatt-time, og for 140 kvadratmeters parcelhus betyder det en besparelse på ca. 2850 kr. om året.

Lad mig sætte en tyk streg under, at regeringens udspil ikke er ren grøn facade, som Socialdemokratiet ellers har kørt kampagne for den seneste uge. For energiudspillet er kort og godt Danmarkshistoriens største grønne energipakke. Vi vil blandt andet bygge verdens største havvindmøllepark, investere massivt i vedvarende energi og spare danskerne for tusindvis af kroner.

En så ambitiøs plan, synes jeg, fortjener bred opbakning i Folketinget. Så jeg kan kun opfordre Socialdemokratiet til at droppe smædekampagnen og hoppe med ombord på Danmarkshistoriens grønneste energiudspil.

Det er sund og grøn fornuft.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 30.04.2018


Dyrt at udskyde motorvej

Der findes mange argumenter for, at motorvejen til Frederikssund bør stå højt på listen over kommende vejprojekter. Og nu findes der 650 millioner nye gode grunde.

For det koster nemlig samfundet rigtig mange penge, at Frederikssundmotorvejens sidste etape til Frederikssund endnu ikke har fået asfalt. En ny beregning fra Vejdirektoratet viser, at det samfundsmæssige økonomiske tab lyder på hele 650 mio. kr., hvis man udskyder igangsættelsen af motorvejsprojektet til 2030 frem for en situation, hvor projektet sættes i gang i 2020.

Og det er tal, der i mine øjne taler sit tydelige sprog. For det sætter en stor, fed streg under, at der ikke bare er et kæmpestort behov for at få motorvejen hele vejen til Frederikssund - det er faktisk også en god forretning.

I Venstre er vi ikke tvivl. Vi har afsat 19,5 mia. kr. ekstra til infrastruktur, som vi vil bruge på veje.

Men vi kan ikke bygge motorvejen alene, og det helt store bump på vejen er at finde flertal i Folketinget, der vil sende penge mod Frederikssund. Det er en lang, sej kamp at få et flertal i folketinget med på motorvejen - men der må ikke være den mindste tvivl om, at jeg arbejder benhårdt på sagen.

Og jeg ser lys forude, som ikke just bliver dæmpet af de nye tal. For som beregningen viser, så er det en af de motorvejsstrækninger, hvor vi får den største gevinst for pengene. Det er et argument, der bør veje tungt på vægtskålen, og derfor mener jeg også, at Frederikssundmotorvejen bør stå højt på listen i næste trafikaftale.

Som bragt i bl.a. Lokalavisen Frederikssund d. 15.04.2018


aldrig før har så mange bidraget til fællesskabet

 

Det går så godt i Danmark, at vi netop har sat beskæftigelsesrekord. Aldrig før har der været så mange personer med et lønmodtagerjob i Danmark, som tilfældet er nu med 2.728.800 personer.

Det vidner selvfølgelig om, at det generelt går godt i økonomien. Gode internationale konjunkturer bidrager til den positive udvikling. Men jeg er ikke i tvivl om, at den positive udvikling også er hjulpet godt på vej af de initiativer, Venstre har gennemført siden sidste folketingsvalg.

Vi har indført et kontanthjælpsloft, en 225-timersregel og en integrationsydelse, som gør, at det bedre kan betale sig at arbejde. Sammen med de skattelettelser vi for nyligt har aftalt at give til folk i arbejde, bidrager det til, at flere skifter kontanthjælpen ud med et arbejde.

Vi har med et skatte- og byrdestop, en liberalisering af planloven, en landbrugspakke, en afskaffelse af PSO-afgiften og en erhvervs- og iværksætterpakke gennemført initiativer, der styrker forholdene for vores erhvervsliv. Det sikrer vækst og udvikling i hele Danmark.

Det glæder mig, at så mange danskere i dag er i arbejde. For hvis Danmark fortsat skal være et velstående land, og hvis vi fortsat skal have råd til den fælles velfærd, vi alle holder af, så kræver det, at så mange som muligt bidrager.

Og det betyder noget, at der er historisk mange danskere, som er en del af det arbejdende fællesskab. For både den enkelte og for samfundet. Det betyder noget at føle sig som en del af det fællesskab, en arbejdsplads er. Det betyder noget at føle, at man bidrager. Det betyder noget at kunne forsørge sig og sine.

Og så betyder det selvfølgelig noget for samfundet. Vi ved, at hver gang det lykkes at rykke en kontanthjælpsmodtager i arbejde til en HK-mindsteløn giver det en årlig gevinst på 200.000 kr. for det offentlige. Det er penge, man kan bruge andre steder - fx på vores fælles velfærd.

Jeg glæder mig derfor over, at vi har sat beskæftigelsesrekord i Danmark - og at der er udsigt til, at de gode tider kan vare mange år.


Som bragt i bl.a. Århus Stiftstidende d. 21.03.2018


Hele politikken står ikke i udspil

Regeringen vil bekæmpe parallelsamfund, fordi vi har områder, hvor danske værdier som ligestilling, frihed og tolerance ikke hersker.

Og hvor arbejdsløshed og kriminalitet hører til hverdagens norm.

Det har fået Michael Liesk, tidligere byrådskandidat for SF i Hillerød, til tasterne 6.marts.

For han mener, at jeg og regeringen skyder forbi mål og glemmer det, han kalder rigmandsghettoer på Strandvejen. Områder, som ifølge Michael Liesk, har fokus på skattesvindel, skattely og underbetalt østeuropæisk arbejde. Det fremgår ikke, hvor han finder belæg for disse anklager, men lad nu det ligge.

Jeg kan berolige Michael Liesk med, at hele regeringens politik ikke skal findes i vores parallelsamfundsstrategi.

Hvis Michael Liesk nu havde gjort sig den ulejlighed at bladre lidt i finansloven for 2018, ville han nemlig finde lige præcis de investeringer, han efterlyser i sit indlæg.

For ganske som det bliver efterlyst, har regeringen og Dansk Folkeparti afsat midler til at sikre fair og lige konkurrence på det danske arbejdsmarked. Bl. a. ved at skærpe Arbejdstilsynets tilsynsindsats på byggepladser og ved at udstede tvangsbøder til virksomheder, der systematisk ikke anmelder sig i Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT).

Derudover har regeringen og Dansk Folkeparti de sidste to år afsat mere end 10 mia. kr. til genopbygningen af skattevæsenet frem mod 2021.

Men for Venstre udelukker det ene ikke det andet. Vi er bestemt optaget af at sikre fair og lige konkurrence på arbejdsmarkedet og på at styrke vores skattevæsen.

Men vi er i dén grad også optaget af at skabe en bedre fremtid i områder, hvor danske værdier er under pres, og hvor arbejdsløshed og kriminalitet tidligt sætter børn og unge bagud på point. Men dem har Michael Liesk tilsyneladende glemt.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 09.03.2018

 


Selvfølgelig skal sygeplejersker have mere i løn

Dorthe Boe Danbjørg skriver her i avisen, at vi ikke skal tale den offentlige sektor op. Vi skal tale lønnen op. Hun henviser til, at jeg i Debatten på DR2 ikke ville være med til at male et skræmmebillede for vores unge mennesker ved at tale den offentlige sektor ned.

Jeg kan berolige Dorthe Boe Danbjørg og andre med, at hverken jeg, Venstre eller regeringen er imod lønstigninger til sygeplejersker og andre i den offentlige sektor. For offentligt ansatte er en enormt vigtig ressource, der får vores velfærdssamfund til at hænge sammen. De arbejder benhårdt hver eneste dag, og derfor skal de selvfølgelig have en ordentlig løn og gode ansættelsesvilkår. Spørgsmålet er, hvor meget lønnen skal stige. Og det er så op til arbejdsmarkedets parter at forhandle om. Det er simpelthen en sejlivet myte, at regeringen ikke ønsker at sikre offentligt ansatte ordentlige løn- og ansættelsesvilkår.

Men jeg synes, det er bekymrende, når formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen insisterer på at tale den offentlige sektor ned. Og det er egentlige ikke så meget lønsnakken, men den generelle retorik, jeg synes er bekymrende. For hvordan skal det få flere unge til at vælge sygeplejerskeuddannelsen, når Grete Christensen omtaler den offentlige sektor som lavstatusarbejde?

Det er attraktivt at arbejde i den offentlige sektor, lad os lige holde fast i det. Ansættelsesvilkårene er gode - eksempelvis med gode muligheder for omsorgsdage, barselsorlov med løn og gode pensionsvilkår.

Om lønnen er for høj eller lav, skal jeg ikke gøre mig til herre over. Men måske har debatten brug for lidt nuance. For lad mig stilfærdigt bringe det faktum på bordet, at en gennemsnitlig fuldtidsansat sygeplejerske i kommuner og regioner ifølge Danmarks Statistik tjener 38.153 kroner om måneden.

Jeg siger bestemt ikke, at det er for højt. Men det er et stykke over den retoriske overligger, som er presset ned over debatten.

Som bragt i Fyens Stiftstidende d. 08.03.2018


punktum for parallelsamfund

Venstre værner om et trygt og sikkert samfund, hvor vi har frihed til at mene og ytre. Frihed til at leve vores liv, som vi vil. Med respekt for fællesskabet. Og hvor vi frit kan følge vores hjerte, drømme og ambitioner.

Sådan kender vi det meste af Danmark. Men der findes desværre også områder, hvor frihed, tolerance og tryghed ikke hersker.

Hvor mange beboere ikke taler dansk. Hvor de mindste starter bagud på point, fordi de ikke kommer i en daginstitution, hvor de lærer sproget. Og hvor mange hellere vil forsørges af kommunen end af et arbejde.

Derfor sætter regeringen nu ind med et udspil, der én gang for alle skal nedbryde og forebygge disse parallelsamfund.

Det gælder ikke kun de hårdeste ghettoområder.

Det gælder også udsatte boligområder, hvor vi skal gribe ind i tide og vende udviklingen.

Derfor peger pilen også på Nordsjælland, hvor vi også har bekymrende boligområder.

Egedalsvænge i Kokkedal er et af de områder, hvor en række af tiltagende i regeringens udspil kan komme i spil.

Regeringen har f. eks. afsat 12 mia. kr. til nedrivning og omdannelse og af udsatte boligområder. Vi vil også give bedre mulighed for at opsige lejere i udsatte områder, som truer trygheden -og nægte kriminelle at bosætte sig i boligområdet. Og vi vil sikre, at de mindste får den bedste start på livet med krav om obligatorisk dagtilbud i minimum 30 timer om ugen for børn i udsatte boligområder, fra barnet fylder 1 år.

Det er nogle af de tiltag, der kan sættes i spil for at vende udviklingen i boligområder som Egedalsvænge. For nu skal vi én gang for alle sætte punktum for parallelsamfund.

Så vi ikke taber den næste generation på gulvet.

Og så vi skaber tryghed og sikkerhed. Det skylder vi alle dem, der kan og vil Danmark.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 05.02.2018  


finansieringen er det afgørende bump på motorvejen

Der skal ikke være den mindste tvivl om, at jeg er stærkt optaget af at forbedre fremkommeligheden i Nordsjælland. For som denne avis den seneste tid også har haft stor fokus på, så har Halsnæs Kommune i dén grad brug for en forbedret infrastruktur. Så borgerne kan bruge mere tid på arbejde eller familie, og så virksomheder kan komme hurtigere frem til deres kunder - i stedet for at spilde tid på at sidde i kø på vejene.

Senest har jeg talt med transportminister Ole Birk Olesen (LA) om rundkørslen i Kregme, som dagligt danner kø. Det skal vi simpelthen finde en løsning på.

Men de to store trafikale hængepartier er selvfølgelig motorvejene helt til Frederikssund og Hillerød. Venstre og regeringen tog et vigtigt skridt, da vi afsatte penge til en VVM-undersøgelse af Hillerødmotorvejens forlængelse til Hillerød Nord, som er i fuld gang.

Nu handler det om at få lagt den asfalt, som borgerne i Halsnæs Kommune har så stort behov for. Men finansieringen er det afgørende bump på vejen, det er ingen hemmelighed.

I Venstre er vi ikke i tvivl. Vi har sat ring om 19,5 mia. kr. fra råderummet, som vi vil prioritere på veje. Nu må yderligere penge til Togfonden høre op.

Men hvis vi skal helt i mål, så kræver det bred opbakning, så vi kan få afsat puljer til fremkommelighed og penge til motorveje i Nordsjælland. Der skal ikke være tvivl om min opbakning. Står det til mig, så står pengene i næste års finanslov eller senest i en kommende trafikaftale.

Som bragt i Halsnæs Avis d. 28.02.18

 


to store trafikale hængepartier

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi har to meget store trafikale hængepartier i Nordsjælland. Og som seks borgmestre fra Nordsjælland i går påpegede med deres kronik, er det helt afgørende for borgere og virksomheder i Nordsjælland, at vi får investeret i motorveje helt til Frederikssund og Hillerød.

Der skal ikke være nogen tvivl om, at en god infrastruktur ligger Venstre og regeringen meget på sinde.

Og jeg har længe kæmpet for, at Nordsjælland står forrest i investeringskøen.

Derfor var jeg også glad for at se, at MF'erne Rasmus Prehn (S) og Rasmus Stoklund (S) 20/ 2 kom på banen og slog et slag for motorvejene i denne avis. For vi er nødt til at stå sammen -også på tværs af partier, hvis vi skal i mål.

Venstre og regeringen tog et vigtigt skridt, da vi afsatte penge til en VVM-undersøgelse af Hillerødmotorvejens forlængelse til Hillerød nord, som er i fuld gang. Men den tredje etape af Frederikssundmotorvejen står bestemt også i kø. For bilisterne spilder dagligt alt for meget tid på vejene. Og det er tid, der kan bruges langt bedre. Men finansieringen er desværre det afgørende bump på vejen, og det vil jeg ikke lægge skjul på.


Brug for opbakning

Hvis vi skal have motorvej helt til Hillerød og Frederikssund, har vi brug for al den opbakning, vi kan finde. Men jeg savner svar på, om Rasmus Prehn og Rasmus Stokholm alene vil bruge deres friske fire milliarder kroner på at gøre Frederikssundmotorvejen og Hillerødmotorvejen færdig med den konsekvens, at resten af landet må vente. Jeg håber det, men vi har brug for en klar melding.

I Venstre står vi fast på, at det er vejenes tur. Og vi har vist vejen. Vi har 19,5 milliarder kroner klar til infrastrukturprojekter i vores 2025-plan, og vi har mønter på råderummets kistebund, som for alvor kan sætte skub i ønsket om at få færdiggjort motorvejene helt til Frederikssund og Hillerød. Jeg kaster i hvert fald ikke håndklædet i ringen, før motorvejene går helt til Hillerød og Frederikssund.

Som bragt i bl.a. Frederiksborg Amts Avis d. 22.02.18

 


lidt flere lønkroner i danskernes egne lommer

Det skal kunne betale sig at arbejde - også når man nærmer sig pensionsalderen.

Derfor glæder det mig, at regeringen og Dansk Folkeparti er blevet enige om en skatteaftale til fem mia. kroner, der sender lidt flere lønkroner i lønmodtagernes lommer og lukker det såkaldte samspilsproblem ud i vinterkulden.

Venstre gik til valg på, at flere helt almindelige danskere skal beholde lidt flere af deres egne lønkroner. Og det løfte følger vi op på. For det er ganske enkelt ret og rimeligt, at pengepungen vejer lidt mere, når man er i arbejde frem for at være på offentlig forsørgelse.

Derfor giver vi et fortjent klap på skulderen til dem, som hver dag går på arbejde og bidrager til fælleskassen - og det glæder jeg mig over.

Aftalen betyder, at en HK'er på mindsteløn får en skattelettelse på 1850 kroner, mens en LO'er kan se frem til 2100 kroner mere på bankkontoen.

Det er først og fremmest en gevinst for den enkelte lønmodtager, men det er også en gevinst for de mange virksomheder, som kigger forgæves efter kloge hænder.

For aftalen forventes at sende ca. 1300 flere personer i beskæftigelse.

Vi rækker samtidig en fortjent hånd ud til de lønmodtagere, som har nået arbejdslivets sidste etape. Med et nyt skattefradrag på pensionsindbetalinger løser vi det såkaldte samspilsproblem, som betyder, at det for mange ikke har kunnet betale sig at spare op til sin alderdom.

Det betyder ganske enkelt, at lønmodtagere nær pensionsalderen nu får mere ud af at spytte penge i pensionskassen.

I Venstre glæder vi os over, at skatteaftalen nu er i hus.

For det har været vores ønske, at lønmodtagere skal beholde lidt flere af deres egne lønkroner, og det skal være attraktivt at spare op til sin egen alderdom. Og det er vi kommet i mål med - til glæde for helt almindelige danskere.

Som bragt i Helsingør Dagblad d. 09.02.18

 

S spænder ben for erhvervslivet

Erhvervslivet har hårdt brug for kloge hoveder og stærke hænder. Alligevel vil Socialdemokratiet lukke døren for dygtige udlændinge, der kan og vil arbejde, og som vil bidrage til vores samfund. Det vil Venstre ikke være med til. Vi vil sikre, at virksomhederne har adgang til de medarbejdere, de mangler, så vi kan holde gang i erhvervshjulene.

Nick Hækkerup (S) har tilsyneladende glemt, at virksomhederne landet over hungrer efter arbejdskraft.Eller måske er det blot gået hans næse forbi.

Men for at svare på hans spørgsmål i denne avis, så har Nick Hækkerup ret i, at Venstre gerne så en lavere beløbsgrænse, så tallet på lønsedlen ikke skræmmer de folk væk, som vi har brug for.

Venstres udlændingepolitik går på to ben: Vi skal have en stram og konsekvent udlændingepolitik for udlændinge, der ikke vil Danmark. Men vi skal samtidig kunne tiltrække dygtige arbejdstagere, der vælger fællesskabet til. Derfor vil Venstre og regeringen bl.a. indføre nye regler for familiesammenføring, hvor integration er i centrum. Det betyder, at vi erstatter til-flytningskravet med et nyt integrationskrav.

Meningsfyldte regler

For Venstre er det vigtigt, at reglerne giver mening.

Vi skal sikre, at de personer, der bliver familiesammenført til Danmark, bliver integreret og kommer til at bidrage til samfundet.

Men løsningen er ikke at slå bremsen i for de udlændige, der gerne vil Danmark. Venstre og regeringen vil sikre danske virksomheder lettere adgang til den udenlandske arbejdskraft, der beriger os, i stedet for at smække døren i.

Tør for hænder

Hvis vi ikke havde adgang til udenlandsk arbejdskraft, var vi løbet tør for hænder.

Den udenlandske arbejdskraft styrker Danmark og sikrer, at vi har råd til fremtidens velfærd. Derfor skal vi holde døren åben for alle de dygtige mennesker. Og det undrer mig, at Socialdemokratiet hellere vil spænde ben for erhvervslivet.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 25.01.18


læreruddannelsen er fortjent og forfriskende for helsingør

Venstre-regeringen tager nu hul på runde to af udflytningen af statslige arbejdspladser - og som en kanin i hatten 10 nye uddannelsesstationer med samlet 500 til 1000 uddannelsespladser.

For det kom sikkert som en stor men meget glædelig overraskelse for mange, at pegepinden er rettet mod Helsingør.

Antallet ligger endnu ikke helt fast, men sikkert er det, at regeringen sender pladser fra læreruddannelsen på UCC Carlsberg til Helsingør.

Og det glæder jeg mig meget over. For Helsingør har i dén grad fortjent at tage et vigtigt skridt mod et meget stort ønske om at opgradere byens uddannelsesmiljø med en campus.

Og der er brug for attraktive muligheder for at kunne fastholde de unge mennesker i lokalområderne som Helsingør. Alt for ofte bliver et farvel til ungdomsuddannelsen nemlig også et farvel til byen. Andre bliver, men kommer aldrig tilbage på skolebænken, fordi de nuværende muligheder ikke lokker.

SÅ SELVOM LÆRERUDDANNELSEN er et lille skridt på en lang rute, så er det er stort skridt i den rigtige retning - og det er svært ikke at glæde sig over.

For det er et forfriskende pust til Helsingørs miljø, udvikling og vækst, hvis flere nu får lyst til at tage en læreruddannelse.

Og ikke mindst får lyst til at blive i Helsingør, når uddannelsen skal veksles til et arbejde.

Det er sund fornuft, når vi spreder statslige arbejdspladser og uddannelser ud over danmarkskortet, for det har vi brug for i lokalområder som Helsingør.

Derfor tog Venstre-regeringen i 2015 initiativ til danmarkshistoriens største samlede flytning af statslige arbejdspladser.

Det første store skridt er allerede taget - tusindvis af arbejdspladser er allerede flyttet ud i landet, så vi kan få et Danmark i bedre balance.

Første runde af udflytningen er gået godt, og der er allerede gode erfaringer at trække på. Derfor er det også ganske fornuftigt, at vi endnu en gang sætter knappenåle i danmarkskortet - ikke mindst til glæde for Helsingør.

Der er brug for attraktive muligheder for at kunne fastholde de unge mennesker i lokalområderne som Helsingør. Alt for ofte bliver et farvel til ungdomsuddannelsen nemlig også et farvel til byen.

Som bragt i Helsingør Dagblad d. 22.01.18


Halsnæs får statslige arbejdspladser

Venstre og regeringen tager nu hul på runde to af udflytningen af statslige arbejdspladser – og pilen peger mod Halsnæs. For Energitilsynet flytter til Frederiksværk med 78 medarbejdere. I Halsnæs har vi har brug for vækst og udvikling. Derfor har jeg også presset på for, at vi får nogle statslige arbejdspladser i vores retning, som kan bidrage med at få gang i væksthjulene.

Første runde af udflytningen er gået godt, og der er allerede gode erfaringer at trække på. Derfor er det også ganske fornuftigt, at vi nu endnu en gang sætter knappenåle i danmarkskortet. For der er brug for det ude i lokalområderne som Halsnæs Kommune. Det vil ikke mindst betyde øget omsætning i butikkerne og hos servicevirksomhederne, og hvis medarbejderne rykker teltpælene op og rykker mod Halsnæs Kommune, ja så kan vi byde varmt velkommen til nye tilflyttere. Listen over de gode argumenter er lang, og derfor glæder det mig, at vi kan ånde lettet op, for nu er turen kommet til Halsnæs Kommune.

Venstre og regeringen vedtog i 2015 danmarkshistoriens største udflytning af statslige arbejdspladser, og nu skruer vi atter op for den lokale vækst udvikling ved bl.a. at flytte 78 medarbejdere fra Energitilsynet til Frederiksværk. Det er sund fornuft, at de statslige arbejdspladser rykker tættere på borgerne og bliver fordelt ud over hele landet, så vi kan få et Danmark i balance. Og næste hug vil komme alle borgere i Halsnæs Kommune til gavn, når vi kan gøre listen over statslige arbejdspladser i Halsnæs længere.

Som bragt i Halsnæs Lokalavisen d. 17.01.18

vi skal nedbryde og forebygge parallelsamfund

Venstre værner om et samfund, hvor vi har frihed til at mene og ytre. Frihed til at leve vores liv, som vi vil.

Med respekt for fællesskabet.

Og hvor vi kan forfølge vores drømme og bliver grebet af et solidarisk sikkerhedsnet, hvis drømmen brister.

Derfor kommer regeringen inden længe med konkrete forslag til, hvordan vi nedbryder og forebygger parallelsamfund.

For der findes desværre områder, hvor frihed, tolerance og tryghed ikke hersker. Hvor mange beboere ikke taler dansk. Og hvor man hellere vil forsørges af kommunen end af et arbejde. De områder findes desværre også her i Nordsjælland, og det må vi ikke vende det blinde øje til. Vi må ikke acceptere, at vi har områder med grupper, som ikke vil bidrage til samfundet.

For vi har udsatte boligområder i Nordsjælland, hvor udfordringerne er store.

Egedalsvænge og Islandshøjparken i henholdsvis Kokkedal og Nivå er begge områder, som er lukket om sig selv. Hvor ledigheden er høj, og hvor naboerne føler sig utrygge. Det skal vi tage alvorligt. Vi skal åbne områderne op og sikre større mangfoldighed blandt beboerne.

En del af løsningen kan være at rive blokkene ned og bygge nye, der bidrager til en mere blandet beboer-sammensætning -f.eks. ungdomsboliger.

For selvom det kan lyde meget markant, så skal der markante og virkningsfulde initiativer til, hvis vi skal have lappet hullerne i Danmarkskortet - det må årtiers slappe udlændingepolitik have lært os.

Derfor er det da også positivt, at Socialdemokratiet og SF nu melder sig ind på denne dagsorden, som statsministeren satte i sin nytårstale.

Og jeg kan konstatere, at flere af forslagene allerede ligger i skitsen til regeringens udspil. Der kan dog stadig peges på en rød ridse i lakken, som Socialdemokratiets og SF's udspil ikke dækker, nemlig partiernes modstand mod integrationsydelsen.

For vi ved, at vejen til integration går gennem arbejdsmarkedet, og derfor er det helt afgørende at holde fast i integrationsydelsen.

Et opgør med parallelsamfund ligger højt på Venstres dagsorden. Derfor vil regeringen komme med et udspil med konkrete forslag til, hvordan vi nedbryder og forebygger parallelsamfund.

Det kræver en markant og målrettet indsats at bevare frihed, tryghed og tolerance i alle landets hjørner og kroge. Og den indsats skylder vi alle dem, der kan og vil Danmark - uanset hudfarve og religion.

Som bragt i Helsingør Dagblad d. 17.01.18


Ingen skal langtidsparkeres på kontanthjælp 

Venstre og regeringens helt klare mål er, at vi skal have ryddet op i kontanthjælpssystemet.

Derfor har vi med satspuljeprojektet »Flere skal med« afsat 262 mio. kr. til at afklare og hjælpe de ca. 25.000 borgere, der har været på kontanthjælp i mere end fem år. De foreløbige resultater bør være en øjenåbner -ikke kun for os politikere men i høj grad også for landets kommuner. For oprydningen viser, at 33 procent slet ikke burde være på kontanthjælp.

Det kommer måske ikke som den helt store overraskelse, at en del kontanthjælpsmodtagerne slet ikke hører hjemme i kontanthjælpssystemet.

Derfor er det helt afgørende, at vi har taget det skridt, der handler om at få folk på rette hylde, så borgere ikke blot placeres i den kasse, der er tættest på.

Jeg glæder mig over, at de mange fejlplacerede borgere får den nødvendige hjælp til at komme videre -fx i fleksjob, ressourceforløb eller på førtidspension. Men jeg må også indrømme, at det ærgrer mig, at det først sker nu. Derfor bør de foreløbige resultater være et vink med en vognstang til landets kommuner, så det kan sætte en stopper for langtidsparkeringen af mennesker i kontanthjælpssystemet.

Ingen mennesker skal i glemmebogen.

Jeg er glad for, at vi får kastet nyt lys på de mange mennesker, der fejlagtigt har været på kontanthjælp i mere end fem år og fået givet en hjælpende hånd til mennesker, som især med den stigende beskæftigelse har gode muligheder for at finde job i stedet for kontanthjælpen. Kommunerne har fået en hjælpende hånd -og jeg håber, at endnu flere borgere får den rigtige hjælp fremover.

For resultatet er ikke til at tage fejl af: Det hjælper, når de mest udsatte mennesker i kontanthjælpssystemet får ekstra hjælp til at komme i job, fleksjob, ressourceforløb eller på førtidspension.

Som bragt i bl.a. Frederiksborg Amts Avis d. 11.01.18


unges fritidsjob skal ikke ramme forældrene

I dag bliver forældrene modregnet i boligstøtte, hvis deres børn tjener over 1800 kroner om måneden. Det mærkede 2.300 familier ved udgangen af 2016 – i flere tilfælde enlige forældre i lavindkomstjob, på dagpenge eller på kontanthjælp.

Reglen kan gøre, at nogle forældre fraråder deres børn at søge et fritidsarbejde, fordi det vil koste i familiens økonomi. Sådan skal det ikke være. Forældre i Halsnæs Kommune skal ikke straffes, fordi deres børn yder en indsats og træder de første skridt på arbejdsmarkedet. En bred aftale i Folketinget har derfor vedtaget, at indkomsten fra unge hjemmeboende under 18 år ikke længere har indflydelse på forældrenes boligydelse.

Undersøgelser viser, at fritidsjob har positiv afsmitning på unges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. På de første arbejdspladser lærer man værdifulde ting som at møde til tiden, samarbejde og at indsatsen har konkret værdi for både sig selv, arbejdsgiver og samfund. Unge med fritidsjob finder også ud af, at flittighed betaler sig.

Også det lokale erhvervsliv i Halsnæs Kommune nyder godt af, at friske unge mennesker yder en indsats for at holde hjulene i gang. Jeg har fx svært ved at forestille mig en bager eller et supermarked uden unge mennesker i startopstillingen.

Der er derfor mange grunde til at sikre, at ungdommen har gode muligheder for at passe et fritidsjob. Med aftalen har vi sikret, at familier fra 2019 ikke risikerer en lavere boligydelse, fordi deres hjemmeboende børn under 18 passer et værdifuldt fritidsjob.

 

Som bragt i bl.a. Halsnæs Lokalavisen d. 04.01.18


bedre og billigere togdrift

Fremtidens togtrafik skal gøres bedre. Derfor vil regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre sende driften af togtrafikken i hovedstadsområdet i udbud, så vi kan få flere tog - til tiden. Men Marianne Frederik (EL), medlem af Regionsråd Hovedstaden, mener her i avisen 19/ 12, at DSB fint kan selv, og at privatisering betyder mindre kollektiv trafik eller dyrere priser.

Jeg kunne ikke være mere uenig. Lad mig indledningsvist minde Marianne Frederik om, at DSB selv anbefaler et udbud, fordi vi ikke har de nødvendige erfaringer med førerløse S-tog herhjemme og de it-systemer, de kræver.

Og lad mig understrege, at vi har en klokkeklar ambition om at sikre bedre og billigere togdrift. Det sikrer vi med den her aftale, som øger antallet af tog og giver plads til knap 13 millioner flere togrejsende.

På passagerernes side

Aftalen står på passagerernes side af perronen. For vi har gode erfaringer med at øge udbuddet andre steder i landet. I Midt-og Vestjylland har de haft stor glæde af, at Arriva har overtaget driften på flere strækninger - kundetilfredsheden er simpelthen steget. Derfor synes jeg, det er sund fornuft at forsøge at overføre de gode erfaringer til hovedstadsområdet.

Det kommer borgerne i Nordsjælland til gavn, når vi hele tiden forsøger at overføre gode erfaringer til andre dele af landet. Og det er til glæde for alle, når vi sikrer bedre og billigere drift, så vi får flere tog til tiden - ikke mindst for de mange pendlere i Nordsjælland, som er dybt og dagligt afhængige af togene. Men det har Marianne Frederik tilsyneladende glemt.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 23.12.17


Halsnæs er oplagt for statslige arbejdspladser

Regeringen vil fordele de statslige arbejdspladser i hele landet -tættere på borgere og virksomheder.

Det første store skridt er allerede taget -tusindvis af statslige arbejdspladser er flyttet ud i landet til glæde for lokalområderne. Og nu planlægger regeringen at tage endnu et skridt i det nye år og etablere endnu flere statslige arbejdspladser uden for hovedstaden.

Halsnæs Kommune vil være et oplagt sted at sætte fingeren ned, når regeringen finder Danmarkskortet frem. For vi har brug for vækst og udvikling, og det vil nye statslige arbejdspladser bidrage til. Og det er kun rimeligt, at turen går til Halsnæs. For Halsnæs er blandt de kommuner, der har færrest statslige ansatte per indbygger.

Så jeg arbejder for og støtter samtidig varmt nuværende Borgmester Steen Hasselriis' (V) og Venstres arbejde for at få statslige arbejdspladser til Halsnæs Kommune. Og jeg håber, at kommende Borgmester Steffen Jensen (A) vil følge op på indsatsen.

Der er flere konkrete statslige arbejdspladser, som kunne være i spil for Halsnæs kommune. F eks.

Bygningsstyrelsen, Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte eller områder inden for landbrug, fødevarer, fiskeri, natur og miljø - ja, listen over arbejdspladser er lige så lang som argumenterne for at flytte dem hertil.

Halsnæs Kommune har brug for flere lokale arbejdspladser.

Og jeg støtter op om, at turen går til Halsnæs, når regeringen tager næste skridt i udflytningen af statslige arbejdspladser.

For det er da bedre, hvis lidt flere kører fra København til Halsnæs hver morgen i stedet for den modsatte vej.

Som bragt i bl.a. Halsnæs Lokalavisen d. 22.12.17


boligJobordningen letter hverdagen

Som familiefar har jeg ofte følelsen af, at hver dag er et puslespil på tid. Og der mangler næsten altid en brik, for det er svært at få arbejde og familie til at gå op med huslige pligter og tvivlsomme gør det selv-projekter.

Den følelse kender mange sikkert til. Derfor gør regeringen og Dansk Folkeparti nu Boligjobordningen permanent – for at lette hverdagen for familierne og for at mindske omfanget af sort arbejde. Det er gode nyheder for de knap 70 pct. danskere, som ifølge en undersøgelse ønsker, at ordningen fortsætter. Og det er gode nyheder for de tusindvis af nordsjællændere, som benytter ordningen i hjemmet eller fritidsboligen – ikke mindst her i Hørsholm Kommune.

Boligjobordningen giver et skattefradrag på 6.000 kr. på serviceydelser som rengøring og havearbejde. Og 12.000 kr. på håndværksydelser som udvendig malerarbejde og udskiftning af vinduer. Det betyder, at vi kan overlade lidt flere af de huslige gøremål til professionelle og i stedet bruge tiden på familien eller arbejde.

Og så er det en ekstra smørklat på risengrøden, at Dansk Byggeri slår et syvtommersøm gennem alle bekymringer om, at Boligjobordningen skulle bidrage til overophedning i byggeriet. For det er altså sjældent, at der skal bruges store byggekraner til at male en facade eller skifte et vindue. Det er opgaver, som mindre virksomheder udfører.

Tværtimod viser en ny analyse, at Boligjobordningen kan skabe flere praktikpladser. Og det er positive toner set i lyset af, at vi kommer til at mangle faglærte i fremtiden. Så det er altså en gevinst for alle, hvis flere bytter hammer og søm ud med kvalitetstid med familien eller et ekstra hug på kontoret.

Boligjobordningen rækker en professionel hånd ud til travle familier og giver små virksomheder lidt flere opgaver. Det er svært ikke at glæde sig over.

Som bragt i bl.a. Hørsholm Lokalavis d. 16.12.17


finansloven er ventetiden værd

Lad det være sagt med det samme: Finansloven for 2018 lod vente på sig. Men nogle ting er værd at vente på, og det gælder i dén grad for finansloven. For der er indgået en aftale, som styrker sundheden og ældreplejen, sikrer et trygt og sikkert samfund og gør det lidt lettere og billigere at være dansker.

Jeg glæder mig over, at danskerne kan se frem til et markant løft af velfærden. I alt afsættes 4,7 mia. kr. i perioden 2018 - 2021 til bedre sundhed og ældrepleje. F.eks. får patienter ret til frit at vælge privat genoptræning, hvis det offentlige ikke kan tilbyde et genoptræningsforløb senest syv dage efter udskrivning. Og vi sikrer en tryg og værdig alderdom for vores ældre med bedre bemanding på plejehjem og mere frit valg - blandt andet på madordning.

Aftalen rækker også hånden ud til politiet, som hver dag løfter en kæmpe opgave for at skabe tryghed for os alle.

Danmark skal være et trygt samfund, derfor styrker vi politiet med 1,3 mia. kr. frem til 2021 - bl. a. øges optaget på Politiskolen med 300 politistuderende de næste par år.

Endelig bliver det lettere og billigere at være dansker. Fordi vi sænker skatter og afgifter på en lang række varer. Og fordi Boligjobordningen bliver permanent, så travle danskere kan bruge mindre tid på hus og have og mere tid på familien.

Nok trak det ud, men det var ventetiden værd. For med finanslovsaftalen har vi taget et stort skridt mod et mere sundt og sikkert Danmark.

Som bragt i Helsingør Dagblad d. 14.12.17


Bedre balance

Venstre vil skabe et Danmark i bedre balance. Skabe vækst, udvikling og arbejdspladser i hele landet - fra Haderslev til Halsnæs. Derfor har vi gennemført en række tiltag, der giver landdistrikterne et løft. Og nu vil vi gøre det nemmere for virksomheder og foreninger at reklamere ved landeveje i landdistrikterne.

Vi har allerede taget store skridt, som også gavner i Halsnæs Kommune. Vi har fx moderniseret planloven, hvilket giver mere frihed til at råde over sin egen grund i kystområder. Og det har dermed skabt nye udviklingsmuligheder fx for restaurationsbranchen.

Sammen med en række andre initiativer har det været med til at drive Danmark i en bedre retning og givet hele landet en bid af opsvinget.

Det seneste år er beskæftigelsen steget i 93 ud af 98 kommuner.

Vi skal blive ved med at understøtte den gode udvikling, og derfor vil vi nu gøre det nemmere for virksomheder og foreninger at reklamere ved landeveje i landdistrikterne.

For i dag er det en stopklods for lokale erhvervsdrivende, at reglerne, for hvor man må placere sit reklameskilt, er for rigide.

Derfor flytter Venstre endnu en fod fra erhvervsbremsen, så erhvervsdrivende i landdistrikterne kan dreje lidt mere på gashåndtaget for at tiltrække nye kunder. Der bliver fx bedre mulighed for at sætte særlige vejskilte, der viser hen til den lokale slagter, bager eller købmand.

Venstre vil skabe vækst, udvikling og arbejdspladser i hele landet - og ikke mindst i Halsnæs Kommune. Det går den rigtige vej, og nu tager vi endnu et skridt for et Danmark i bedre balance.

Som bragt i bl.a. Halsnæs Avis d. 13.12.17


Vi skal passe på de vigtige vidner

Det må aldrig være frygten for at stå frem, der er afgørende for, om vidner i bandesager vil afgive forklaring i retten. Det har vi bestemt ikke råd til i en tid, hvor en bandekonflikt er den barske virkelighed. Derfor har regeringen taget initiativ til en vidnepakke, der skal styrke trygheden og forbedre forholdene for vidner.

Desværre har vi set eksempler på, at vidner ikke har ønsket at vidne i sager mod bandemedlemmer, fordi de frygter for konsekvenserne.

Det er helt uholdbart, og derfor skal vi sørge for, at de føler sig trygge ved at vidne.

Derfor vil vi bl. a. forbedre mulighederne for, at vidner kan afgive forklaring - uden at de skal stå ansigt til ansigt med den tiltalte ved, at gerningsmanden fx forlader retssalen.

DERUDOVER SKAL VIDNERS navne og ikke mindst adresser som udgangspunkt ikke fremgå af politirapporter, så vi undgår, at gerningsmanden bliver bekendt med disse oplysninger. Hvis vidner skal være anonyme igennem hele sagsforløbet, handler det om at beskytte de personlige oplysninger fra starten.

Hvis vidner ikke tør afgive forklaring, bliver det sværere at få de hårdkogte kriminelle bag lås og slå. Og det er vi nødt til at reagere på, hvis vi skal have banderne ned med nakken. Ingen bandemedlemmer skal gå fri, fordi et vigtigt vidne holder sig tilbage.

Derfor er det helt afgørende, at vi passer på dem, der tør stå frem.

Som bragt i bl.a. Helsingør Dagblad d. 11.12.17


Kontanthjælpsloftet knækker den sociale arv

Regeringen vil sikre et bedre samfund for vores børn, så de får flere og bedre muligheder, end vi har haft. Det vil jeg gerne sætte en stor, tyk streg under.

Men den barske virkelighed er også, at det kræver, at vi tager ansvaret på os i dag. Og det har regeringen bl. a. gjort, da vi indførte kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen.

Med kontanthjælpsloftet har en enlig forsørger med to børn 17.900 kr. efter skat om måneden. Lad os lige holde fast i det. Med et rådighedsbeløb i den størrelse køber jeg ikke Ceveas præmis om, at børn vokser op i fattigdom, som de ellers buldrer med i disse dage.

Selvfølgelig kræver det benhård prioritering at være på kontanthjælp. Det vil jeg ikke benægte. Men det er altså ikke kun familier på kontanthjælp, der kan have en hård økonomisk periode.

Der kan også være stramme økonomiske tider, hvor sedlerne ikke hænger lavt på pengetræet, i familier, hvor både mor og far går på arbejde.

Til kritikernes store skuffelse er de kolde sandheder, at kontanthjælpsloftet ikke har ført til flere boligudsættelser, som de røde partier ellers fejlagtigt har turneret med.

Samtidig er der langt flere, der arbejder ved siden af kontanthjælpen end tidligere, og stik imod de røde partiers spådom har 14.700 personer vinket farvel til kontanthjælpssystemet.

Jeg glæder mig over, at vi igen er vidne til, at de rødes skrækscenarier bliver manet til jorden.

For det viser, at regeringens politik virker. Og det er så afgørende for de familier, der uheldigvis har været ramt af ledighed, at de nu kan skifte den offentlige forsørgelse ud med en løncheck.

Ceveas påstand er, at kontanthjælpsloftet skaber fattigdom. Jeg er ikke enig.

Kontanthjælpsloftet sikrer, at man har et rimeligt forsørgelsesgrundlag med et incitament til at søge et arbejde.

For det er simpelthen ikke fattigdom, når man som et kontanthjælpspar med et barn har 22.600 kr. efter skat om måneden. Det bør være til at leve for. Og der bør være råd til fødselsdage og fritidsaktiviteter for den sum penge.

Det er helt afgørende, at vi ikke har et system, der bliver en sovepude for de ledige, og hvor ingen parkeres på kontanthjælp. Og det er afgørende, at kontanthjælpsloftet er med til at bryde den sociale arv.

For når mor og far står op hver dag og trækker i arbejdstøjet, vil det alt andet lige trække tråde til børneværelset, så de forhåbentlig vokser op og følger i forældrenes fodspor.

For det er simpelthen ikke fattigdom, når man som et kontanthjælpspar med et barn har 22.600 kr. efter skat om måneden. det bør være til at leve for.

Som bragt i bl.a. Horsens Folkeblad d. 07.12.17


Venstre skilter for et Danmark i bedre balance

Venstre vil skabe et Danmark i bedre balance.

Skabe vækst, udvikling og arbejdspladser i hele landet - fra Herning til Hornsherred.

Derfor har vi gennemført en række tiltag, der giver landdistrikterne et løft. Og nu vil vi gøre det nemmere for virksomheder og foreninger at reklamere ved landeveje i landdistrikterne.

Vi har allerede taget store skridt, som også gavner i Hornsherred. Vi har for eksempel moderniseret planloven, hvilket giver mere frihed til at råde over sin egen grund i kystområder.

Og det har dermed skabt nye udviklingsmuligheder for eksempel for restaurationsbranchen.

Sammen med en række andre initiativer har det været med til at drive Danmark i en bedre retning og givet hele landet en bid af opsvinget.

Det seneste år er beskæftigelsen steget i 93 ud af 98 kommuner.

Vi skal blive ved med at understøtte den gode udvikling, og derfor vil vi nu gøre det nemmere for virksomheder og foreninger at reklamere ved landeveje i landdistrikterne. For i dag er det en stopklods for lokale erhvervsdrivende, at reglerne, for hvor man må placere sit reklameskilt, er for rigide.

Derfor flytter Venstre endnu en fod fra erhvervsbremsen, så erhvervsdrivende i landdistrikterne kan dreje lidt mere på gashåndtaget for at tiltrække nye kunder. Der bliver fx bedre mulighed for at sætte særlige vejskilte, der viser hen til den lokale slagter, bager eller købmand.

Venstre vil skabe vækst, udvikling og arbejdspladser i hele landet - og ikke mindst i Hornsherred. Det går den rigtige vej, og nu tager vi endnu et skridt for et Danmark i bedre balance.

Som bragt i bl.a. Hornsherred Lokalavis d. 05.12.17


Ældrepleje

Når vores bedsteforældre har behov for pleje og omsorg, skal den være værdig, god og tryg.

Ældres hjem må ikke være en hovedbanegård, hvor alt for mange forskellige mennesker kommer for at yde pleje og omsorg.

Vi skal skabe mere tryghed med et mål om at få forskellige mennesker skal yde pleje og omsorg for vores bedsteforældre.

Desværre rammes stadig flere af demens også i Frederikssund Kommune.

Vi skal som kommune hjælpe med tidlig opsporing og efter at diagnosen er stillet, skal vi også støtte op om de pårørende, som i hverdagen yder en meget stor indsats og omsorg.

Det kan bidrage til at få skabt den nødvendige tryghed om familien.

Trygheden skal også være i top, når mennesker udskrives fra hospitalerne. Vores døgnpleje skal fortsat sikre en tryg og sikker udskrivning.

Som bragt i Hornsherred Lokalavis d. 14.11.17


Nej tak til 3F's forslag

Forleden måtte jeg samle min kæbe op fra gulvet, da jeg så, at 3F's forbundsformand Per Christensen foreslog at lukke alle privatskoler og friskoler.

Pengene fra overskuddet? Ja, dem vil han bruge på at styrke folkeskolen.

Lad mig hurtigt slå fast, at vi rigtignok kan gøre folkeskolen endnu bedre, men løsningen er bestemt ikke at lukke alle landets privat-og friskoler.

I Frederikssund Kommune kan forældrene vælge mellem flere privat-og friskoler som Frederikssund Private Realskole, Sigerslevøster Privatskole og Slotsparkens Friskole.

Alle skoler, som løfter et stort ansvar, og som udvider det frie skolevalg for forældrene i Frederikssund Kommune.

Og det ville da være helt forkert, hvis vi skulle lukke de tre skoler for at kaste pengene efter folkeskolerne. For løsningen på udfordringerne i landets folkeskoler er ikke nødvendigvis flere penge.

Folkeskolen må ikke udelukke privat-og friskoler. De kan noget forskelligt, og det skal vi værne om.

For vi har brug for begge dele, så forældrene i Frederikssund Kommune og ikke mindst deres børn kan vælge lige præcis den skole, som passer til deres behov.

Derfor bliver det et klart " nej tak" herfra til 3F's forslag.

Som bragt i Hornsherred Lokalavis d. 14.11.17


Stadig meget at gøre

Der er dog stadig masser af problemer, som skal løses. Under den nuværende regering har Region Sjælland tabt over 4.200 arbejdspladser. Ingen andre regioner er blevet så hårdt ramt.

I Ringsted har slagteriet meget vanskelige kår. Der er simpelthen for få slagtesvin på Sjælland. I Danmark har vi langt mere restriktive regler end EU kræver. Det skal vi have lavet om på. Vi skal sikre, at vores landmænd ikke bliver stillet dårligere end vores nabolande.

Frivilligt arbejde er en gevinst

Forleden kunne vi læse i avisen, at Poul Andersen fra 3F er imod frivilligt arbejde.

Jeg er klar over, at begrebet om social dumping er blevet modeord for flere i fagbevægelsen, men her rammer kritikken helt ved siden af.

I august indgik regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre en bred aftale om at lempe og forenkle reglerne for frivilligt, ulønnet arbejde. Formålet var at give bedre muligheder for at udføre frivilligt arbejde og bidrage positivt til samfundet, selv om man modtager dagpenge og efterløn. Omvendt må reglerne ikke være så lempelige, at frivilligt arbejde fortrænger lønnet arbejdskraft.

Aftalen sikrer, at frivilligt arbejde ikke er den trussel for arbejdsmarkedet, som Poul Andersen får det til at lyde som. Reglerne sondrer nemlig mellem, om opgaverne betegnes som primær drift og vedligeholdelse eller som øvrige opgaver. Dermed understøtter vi med aftalen, at frivilligt arbejde ikke skal træde i stedet for lønnet arbejde.

Det er en gevinst for os alle sammen, når frivillige kræfter giver en hånd med i den lokale forening.

Foreningslivet i Danmark er i den grad en del vores fælles værdi. Det skal vi værne om og passe på.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 14.11.17


Et sundhedshus i verdensklasse

Venstre vil sætte turbo på etableringen af et sundhedshus på Frederikssund Hospital. Et sundhedshus som kan være det nære sundhedstilbud i fremtiden. Alt det som ikke er svært skal være nært.

Vi skal fastholde regionen på at der skal være et reelt akuttilbud i Frederikssund Kommune og det må ikke i det stille forringes.

I dag har vi vores rehabiliteringsafdeling på Frederikssund Hospital og i et sundhedshus skal vi tilbyde mere sundhedsforebyggelse, såsom rygestop og sundhedstilbud til vores borgere med kroniske lidelser som KOL og type 2 diabetes.

Vi skal også etablere akut- eller aflastningspladser. Det skal være et godt og reelt alternativ til især ældre borgere, som ikke har behov for en højt specialiseret behandling på et superhospital.

Jeg tror at flere mennesker i fremtiden vil ønske et hospicetilbud, når livet er på vej mod sin afslutning. Et hospice kunne etableres ved siden et sundhedshus og Diakonissestiftelsen eller andre skal inviteres til at være med.

Private sundhedsaktører skal også inviteres til at være med. Det kunne være øjenlæger, tandlæger og almen praktiserende læger.

Så vi skal i gang med et få etableret et sundhedshus i verdensklasse i tæt samarbejde med flest mulige sundhedsaktører til glæde for borgerne i Frederikssund Kommune.

Som bragt i Lokalavisen Frederikssund d. 13.11.17


Vi skal hjælpe flere udsatte borgere i arbejde

Der er netop indgået en satspuljeaftale på beskæftigelsesområdet, der tager hånd om udsatte og syge borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Aftalen, på næsten 1 mia. kr. over de næste fire år, forbedrer også indsatsen for de danske veteraner.

Med aftalen rækker vi hånden ud til dem, der står på arbejdsmarkedets yderste kant og famler efter fodfæste. Konkret afsættes 87,5 mio. kr. i perioden 2018-2021 til en indsats, der skal hjælpe de mest syge og udsatte kontanthjælpsmodtagere og borgere på ressourceforløb.

Det glæder jeg mig meget over.

De danske soldater passer på os, og derfor skal vi selvfølgelig også passe på dem. Derfor er det opløftende, at aftalen blandt andet øremærker 125 mio. kr.

årligt til erstatning til tidligere udsendte soldater, som er diagnosticeret med PTSD.

Endelig er det rigtig positivt, at der afsættes midler til at støtte op om socialøkonomiske virksomheder, som blandt andet arbejder målrettet med at ansætte udsatte borgere. De yder en værdifuld og værdsat indsats for den enkelte og for samfundet, og det arbejde fortjener støtte.

Som bragt i Amager Lokalavis d. 20.11.17


Flere skal i job i Frederikssund

Det går godt i Frederikssund Kommune. Mennesker kommer i job. Det skaber vækst og velstand i vores kommune og dermed muligheden for at gøre Frederikssund Kommune til et endnu bedre sted at bo, leve og arbejde.

Fra Juni 2016 til juni 2017 er antallet af kontanthjælpsmodtagere faldet med hele 31,8 pct. i vores kommune. Det glæder jeg mig over.

Men vi skal videre. Der er stadig omkring 500 mennesker på kontanthjælp. Flere skal skifte kontanthjælpen ud med et job og være med i arbejdsfællesskabet.

Det er godt for den enkelte og for samfundet.

Hver gang en kontanthjælpsmodtager kommer i job, så er gevinsten mere end 200.000 kr. årligt. De penge kan bruges på målrettede investeringer i vores fælles velfærd eller på at nedsætte skatten, så flere kan få råd til den nære velfærd.

Så vi skal fortsætte med at stille krav til mennesker, som er ledige, men også sikre den rette hjælp til at finde job. Lige nu er jobmulighederne mange, og det skal udnyttes.

Som bragt i Lokalavisen Frederikssund d. 20.11.17


14.700 sagde farvel til kontanthjælpen

Som beskæftigelsesordfører har jeg god grund til at klappe i hænderne i disse dage.

For 14.700 personer har vinket farvel til kontanthjælpssystemet -og det er altså blot fra april sidste år til juli i år.

Det er et vigtigt skridt for de mange mennesker, der har byttet den offentlige forsørgelse ud med en løncheck.

Jeg har sagt det før, og nu siger jeg det igen: Regeringens politik virker. Med kontanthjælpsloftet har vi sikret, at det bedre kan betale sig at arbejde. Og det er den politik, vi nu høster frugten af. Det økonomiske opsving og de mange jobåbninger spiller naturligvis ind, men effekten af regeringens politik kan ikke fornægtes. Og for hurtigt at lukke døren i til de røde partiers forudsigelige kritik, så kan vi se, at langt de fleste mennesker er kommet i job eller i uddannelse.

Jeg kan ikke lade være med både at glæde mig på de menneskers vegne, som har fået et arbejde at stå op til, men også for det arbejdende fællesskabet, som har brug for at få flere med. Det er godt for den enkelte og for samfundet, når antallet af kontanthjælpsmodtagere tager et stort dyk.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 17.11.17


Succes med at få flygtninge i arbejde

Af Jørgen Bech og Hans Andersen, Medlem af Vækstudvalget, Byrådskandidater for Venstre

Det går godt med at få flygtninge og familiesammenførte i ordinært arbejde i Frederikssund Kommune. Der er sket en stigning fra cirka hver femte til hver fjerde, nemlig fra 19,9% i januar 2017 til 27,3% i juni 2017.

Rigtig godt for den enkelte, familierne og vores samlede økonomi og ikke mindst for integrationen. Hver gang en flygtning går fra integrationsydelse til at have et fuldtidsjob, så giver det en gevinst til de offentlige kasser på 230.000 kr. årligt.

Så stor ros til de lokale virksomheder, som har ansat vores nye medborgere og til jobcentret som har hjulpet med til at skabe kontakten. Flere job til flygtninge er fundamentet for god integration og vi må have større ambitioner, så vi får mange flere flygtninge i ordinære job hurtigst muligt.

Som bragt i Frederikssund Lokalavisen d. 04.11.17


idrætsbyen skal være for alle

Venstre vil investere i vores fælles muligheder for at dyrke vores fritid- og idrætsinteresser i hele vores kommune. Vi skal samle alle kræfter for at sikre, at idrætsbyen i Frederikssund by bliver en succes fra starten.

Vi har lyttet til bekymringerne om at miste klubånden i de nye lokaler i idrætsbyen. Klubånden skal bestå også i idrætsbyen. Alle skal naturligvis kunne se sig selv i det nye, og glæde sig.

Venstre foreslår derfor, at vi finder en løsning med klubfaciliteter for FIK, OAKS og ORI i den kommende Idrætsby.

Idrætsbyen er på vej med bl.a. moderne svømmehal, fodboldbaner og udendørsfaciliteter til aktiviteter med tilskud på 8,3 mio. kr. fra Lokale- og Anlægsfonden. Investeringer for mere end 140 mio. kr.

Til sidst kan jeg så spørge om Socialdemokratiet og Carsten Cederholm vil bidrage positivt til den nye Idrætsby eller fortsætte med at foreslå reduktioner i allerede vedtagne faciliteter. Jeg håber at Socialdemokratiet kommer tilbage i fællesskabet om at skabe en Idrætsby til glæde for alle kommunens borgere.

Vi ses til første spadestik den 4. november for Idrætsbyen.   

Som bragt i bl.a. Frederikssund Lokalavisen d. 01.11.17


danskernes kompetencer skal styrkes hele livet

Regeringen og arbejdsmarkedets parter har indgået en trepartsaftale, der med knap 2,5 mia. kr. vil styrke voksen-, efter-og videreuddannelsessystemet markant. Aftalen giver tre på stribe efter de foregående aftaler om integration og flere praktikpladser.

Fremtidens arbejdsmarked vil i stigende grad stille krav til vores kompetencer og evne til at omstille os. Derfor er det afgørende for Danmarks fremtid, at vi nu tager fælles ansvar for at klæde danskerne på med de kompetencer, virksomhederne i stigende grad efterspørger.

Hvis vi også i fremtiden skal sikre høj beskæftigelse og vækst, skal vi have alle med - og i rette arbejdstøj. Derfor er det glædeligt, at der bliver afsat 400 mio. kr. til ufaglærte og faglærte, der har brug for nye kompetencer eller for at skifte spor. Og det er glædeligt, at der bliver taget hånd om de 600.000 voksne danskere, som har svært ved at læse og skrive. For den udfordring skylder vi - ikke mindst den enkelte - at gribe fat i.

Endelig er det en sejr i sig selv, at regeringen sætter endnu et genoplivende stød i den danske model, hvor regeringen og arbejdsmarkedets parter løser vigtige problemstillinger i fællesskab - for den patient efterlod S-regeringen mere eller mindre livløs.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 01.11.17


Motorvej eller ej?

Borgerne fortjener et klart svar fra Socialdemokratiet.

For nyligt påpegede jeg, at man ikke får meget motorvej for de nul kroner, som Socialdemokratiet har afsat til vejprojekter i sin 2025-plan.

Det har fået Socialdemokratiets Rasmus Prehn til at gå til modangreb her i avisen.

Han skriver, at der er fire milliarder kroner i Infrastrukturfonden og beskylder regeringen for ikke at ville bruge pengene. Rasmus Prehns indlæg efterlader os dog med flere spørgsmål end svar. For skal det læses sådan, at Socialdemokratiet vil bruge alle fire milliarder kroner i Infrastrukturfonden på Frederikssundmotorvejen? I så fald må Rasmus Prehn meget gerne sige det lidt højere.

Det lyder nu mere som endnu en gratis omgang fra Socialdemokratiet.

Og som jeg skrev i mit første indlæg, er Frederikssundmotorvejen for vigtig til tom retorik. Derfor er Rasmus Prehns indlæg ærlig talt useriøs læsning. For han ved udmærket godt, at der er sat navn på hver en krone i anlægsrammen frem til 2020. Og han ved udmærket godt, at der skal findes penge udenom Infrastrukturfonden - de penge mangler vi stadig at se fra Socialdemokratiet.

Rasmus Prehn skriver, at jeg tager Togfonden som gidsel og påstår, at regeringen overhører behovet for togprojekter. Det er med al respekt noget vrøvl. Regeringen har på finansloven indarbejdet de togprojekter, som vi synes har størst merværdi - de koster cirka syv milliarder kroner frem mod 2026. Problemet opstår, når Socialdemokratiet fylder flere penge i Togfonden, for så er der færre penge til vejprojekter - det er et ret simpelt regnestykke.

Regeringen vil bruge 22 milliarder kroner på investeringer i infrastrukturen frem mod 2025, og det åbner en mulighed for Frederikssundmotorvejen.

Socialdemokratiet skyder derimod stadig med løst krudt og tom retorik.

Så før Rasmus Prehn og Socialdemokratiet taler om prioritering af vejprojekter, så skylder de stadig borgerne i Frederikssund Kommune et klart svar på, om og hvordan de vil finansiere Frederikssundmotorvejen.

Som bragt i Hornsherred Lokalavis d. 31.10.17


vores bedsteforældre skal have valgfrihed og værdig pleje

Af byrådskandidat Signe Sysse Grünfeld-Bierre og byrådsmedlem Hans Andersen (V)

Venstre ønsker, at vores bedsteforældre oplever en værdig og respektfuld pleje og omsorg med en høj grad af valgfrihed. Ældre mennesker er forskellige, og vi ønsker at øge valgfriheden, så det bliver lettere at opfylde vores individuelle behov.

Venstre vil arbejde for, at flere ældre med behov for hjælp får et nemmere frit valg. Det er ikke afgørende for Venstre, om de ældre får hjælp fra privat eller kommunalt plejepersonale. Men vi skal forbedre informationen om det frie valg, så medbestemmelse over eget liv kan fortsætte, selvom behovet for hjælp er blevet større.

Valgfriheden kan vi også øge i forhold til madservice. Vi kunne give mennesker mulighed for at få leveret maden direkte fra fx Meny Frederikssund. Det vil både komme de ældres maver og det lokale erhvervsliv til gode.

Venstre har tillid til, at ældre mennesker med behov for pleje fortsat selv kan bestemme, hvem de ønsker hjælp af, og det valg skal vi gøre nemmere.

Som bragt i bl.a. Frederikssund Lokalavisen d. 30.10.17


Vær bare rolig, per c.

Det skal kunne betale sig at arbejde. Derfor vil regeringen i sit skatteudspil, Jobreform II, lette skatten i bunden.

Udspillet fik dog en bekymret borger, Per Christensen, til tasterne den 21. oktober. Per Christensen er enig i, at det skal kunne betale sig at arbejde. Men han mener, at almindelige skatteydere betaler for andres »lønstigning«, som han kalder det.

Det er en misforstået bekymring, som jeg gerne vil slå beroligende vand i blodet på.

Først og fremmest er der ikke tale om lønstigning, men om, at 2,5 mio. danskere skal beholde lidt flere af deres egne lønkroner.

Og det vil vi alle vinde på.

Den kortsigtede løsning er at bruge alle pengene på offentlige udgifter og efterlade regningen til vores børn. Men når vi letter skatten i bunden, så kommer flere i arbejde.

Når flere kommer i arbejde, så forlænger vi væksten. Og vækst er forudsætningen for velfærd - den ligning er vigtig at huske.

Jobreform II er fuldt finansieret - blandt andet af reserven fra Jobreform I. Og pengene er godt givet ud. For flere hænder på arbejdsmarkedet giver både virksomhederne og statskassen vokseværk. Og det er den bedste gave, vi kan give velfærdssamfundet -på kort og lang sigt.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 30.10.17


vi skal satse på kreative talenter

I august slog Campus Frederikssund dørene op for en række nye uddannelsestilbud. Op mod 200 elever er startet på en af de nye uddannelsesretninger – og Campus kan nu tilbyde grundforløb af erhvervsuddannelser inden for en bred vifte.

Det tilbud skal vi gøre endnu bedre. Det er nemlig en misforståelse kun at tænke nyt og innovativt i forhold til boglige uddannelser.

Jeg foreslår, at vi skaber et miljø af kreativitet inden for de praktiske erhvervsuddannelser. Frederikssund Kommune skal gå sammen med Campus, Dansk Metal, Dansk Industri og Frederikssund Erhverv om at etablere en ”garage” som et knudepunkt for iværksætteri, håndværk og produktion.

Unge mennesker skal kunne benytte ”garagen” til at prøve idéer af. Stedet skal indeholde værktøj, IT-udstyr og andre relevante hjælpemidler. Og vi kan invitere pensionerede håndværkere med værdifuld erfaring til at vejlede en ny generation af håndværkere og iværksættere.

I Frederikssund Kommune er der mange små og mellemstore produktionsvirksomheder og mange håndværksvirksomheder. Lad os gøre den styrke endnu stærkere ved at satse mere målrettet på praktiske og kreative talenter. Måske kan vi få den næste Haldor Topsøe til at komme fra Frederikssund?

Som bragt i Frederikssund Lokalavisen d. 27.10.17


den bedste hjælp, vi kan give børnene, er et arbejde til mor og far

Af beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) og beskæftigelsesordfører Hans Andersen (V).

Den 1. oktober 2016 fik kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen virkning.

Et loft og en regel, der er med til at sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde. Årsdagen fik en række repræsentanter fra den danske fag bevægelse, herunder Per Christensen fra 3F, Elisa Bergmann fra BUPL og Dennis Kristensen fra FOA, til at skrive en kronik her i avisen. Kontanthjælpsloftet har medført en markant stigning i børnefattigdommen i Danmark, og børnene lider afsavn, lød postulatet i kronikken. Forfatterne så derfor gerne, at kontanthjælpsloftet ikke får lov til at bestå til sin to års fødselsdag.

Regeringen er optaget af at sikre et bedre samfund for vores børn, så de får flere og bedre muligheder, end vi har haft. Regeringen er optaget af at gøre Danmark stærkere og rigere, så vi i fremtiden har bedre råd til at prioritere vores fælles velfærd.

Vi har indført et kontanthjælpsloft, en 225-timersregel og en integrationsydelse, fordi vi mener, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde. Der skal være en mærkbar gevinst i kroner og øre ved at stå op hver morgen og gå på arbejde. Og gevinsten har i alt for mange tilfælde tidligere været for lille. Uden kontanthjælpsloftet ville gevinsten for en enlig forsørger med tre børn være 800 kr. om måneden ved at skifte kontanthjælpen ud med et arbejde.

Den gevinst er med kontanthjælpsloftet hævet til 4.600 kr. Det er en mærkbar forskel.

En forskel, der gør, at det i højere grad kan betale sig at arbejde.

Vi er som forfatterne optaget af at sikre, at børn i Danmark vokser op i trygge hjem. Vi er optaget af at sikre, at børn i Danmark får en god start på livet. Vi er optaget af at sikre, at børn i Danmark har de bedste forudsætninger for at bryde den negative sociale arv.

Men det hjælper ingen - hverken samfundet, forældrene eller børnene - at fastholde grupper af mennesker på offentlig forsørgelse.

Og man fastholder folk på offentlig forsørgelse, når gevinsten ved at skifte kontanthjælpen ud med et arbejde er for lille.

Da Socialdemokratiet overtog regeringsmagten efter valget i 2011, afskaffede de som noget af det første det gamle kontanthjælpsloft.

Antallet af personer i kontanthjælpssystemet steg med omkring 16 pct. i Socialdemokratiets regeringsperiode. Der er en fare for, at resultatet vil blive det samme, hvis Socialdemokratiet skulle få magt, som de har agt. Deres brændende ønske om at give en flygtningefamilie 10.000 kr. ekstra om måneden i offentlige ydelser vil ikke ligefrem gøre det mere attraktivt at tage et arbejde. Det vil omvendt fastholde mange flygtningefamilier på offentlig forsørgelse.

Når de oven i købet heller ikke under det arbejdende folk en skattelettelse, kan man kun frygte, hvad der vil ske, hvis Mette Frederiksen efter et valg skulle sætte sig i Statsministeriet.

Vi ønsker, at så mange som muligt er del af det arbejdende fællesskab. For det er godt for den enkelte, når han eller hun bidrager og føler sig som del af et fællesskab, det er godt for den enkelte, når han eller hun kan forsørge sin egen familie, og det er godt for samfundet, når flest mulige er med til at bidrage til vores fælles velfærd. For hver eneste gang, vi flytter en fra kontanthjælp til et job på HK-mindsteløn, giver det en gevinst på 200.000 kr. om året for det offentlige. Det er penge, vi kan bruge andre steder - f. eks. på vores kernevelfærd. Vores sundheds væsen.

Vores børns skoler. Vores ældrepleje.

Og så er det godt for vores børn, når mor eller far skifter kontanthjælpen ud med et arbejde. Den bedste hjælp, vi kan give vores børn, er at sikre, at deres forældre kommer i arbejde. Fordi vi ved, at kontanthjælpen desværre går i arv.

Vokser du op i et hjem, hvor enten mor eller far er på kontanthjælp, er sandsynligheden for, at også du havner på kontanthjælp, stor. Er dine forældre omvendt i arbejde, er der meget stor sandsynlighed for, at også du havner i arbejde. Skal vi for alvor bryde den negative sociale arv, skal vi derfor sikre, at forældrene skifter kontanthjælpen ud med et arbejde.

Og kontanthjælpen er med kontanthjælpsloftet af en sådan størrelse, at man har et rimeligt forsørgelsesgrundlag samtidig med, at man har et incitament til at søge et arbejde. For det er simpelthen ikke fattigdom, når man som et kontanthjælpspar med et barn har 22.600 kr. efter skat om måneden i samlede offentlige ydelser. Det bør være til at leve for.

Vi glædes over, at det er lykkedes at nedbringe antallet af personer i kontanthjælpssystemet med 13.500 på lidt over et år. Samtidig er der langt flere, der arbejder ved siden af kontanthjælpen end tidligere.

Det handler selvfølgelig om, at vi er inde i en periode med forbedrede økonomiske konjunkturer. Men vi er ikke i tvivl om, at det også skyldes kontanthjælpsloftet.

Og selv om Socialdemokratiet og andre tidligere har turneret rundt med spådomme om, at kontanthjælpsloftet ville tvinge folk fra hus og hjem, er der ikke tegn på, at der er kommet flere udsættelser, efter at kontanthjælpsloftet blev indført.

Når vi siger, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde. Når vi siger, at flere kontanthjælpsmodtagere skal rykke sig til et aktivt liv på arbejdsmarkedet. Så kræver det selvfølgelig også, at der er job at få. Sandheden er, at Danmark står bomstærkt. Siden valget i 2015 er der blevet skabt ca. 100.000 nye private arbejdspladser, og der er kommet flere lønmodtagere overalt i landet. Ledigheden er lav, og antallet af personer på offentlig forsørgelse er faldet markant siden folketingsvalget i 2015. Det går godt i Danmark.

Og det er jo netop i gode tider, at vi skal arbejde for at få alle med. Det er i opgangstider, at vi har chancen. Vi skal arbejde for at få flere med i det arbejdende fællesskab, så flere børn ser mor og far gå på arbejde hver dag. Vi glæder os derfor til to års fødselsdagen for kontanthjælpsloftet.

For vi er overbevist om, at langt flere til den tid vil leve i familier, hvor mor og far går på arbejde.

Som bragt i Berlingske d. 21.10.17


vil styrke forsvaret med 12,8 mia. kr.

Terror. Cyberangreb. En stadig mere uberegnelig Putin. Truslerne står i kø, og samlet set er trusselsniveauet ikke set højere siden Murens fald. Det skal vi tage alvorligt, og derfor vil regeringen i det kommende forsvarsforlig styrke Forsvaret med 12,8 mia. kr. over seks år.

Et friere, rigere og mere trygt Danmark - sådan skriver vi i regeringsgrundlaget.

Vi er allerede godt på vej på alle tre parametre. Og nu vil regeringen tage endnu et stort skridt mod et mere trygt Danmark -det skylder vi de mange danskere, som mærker frygten banke på døren.

Vi skal selvfølgelig ikke male fjenden på væggen, og vi skal ikke vække unødig bekymring. Men vi skal tage truslerne alvorligt og styrke os i tide. Derfor lægger vi blandt andet op til at styrke hæren med en ekstra brigade på 4000 soldater og øge antallet af værnepligtige.

Nato efterspørger, at Danmark øger sit bidrag til kampen for fred, tryghed og sikkerhed. Danmark står klar, når vores hjælp bliver efterspurgt. Og det danske Forsvar skal kunne vogte os, når truslerne sniger sig nærmere.

Jeg kan kun opfordre til bred opbakning blandt partierne i Folketinget, for der er brug for at værne om Danmark og danskernes tryghed og frihed.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 12.10.17


S fortryder opbakning til idrætsby

I budgetaftalen for 2016 var vi enige om, at vi skulle skabe en ny idrætsby i Frederikssund Kommune. Det var en god aftale, som blandt andet Socialdemokratiet og Venstre stod bag. Nu har SF, BL, C, DF og V indgået ny budgetaftale, der fortsætter linjen og visionen for en idrætsby, som vil være et historisk løft til idræts- og fritidsområdet.

Carsten Cederholm fra Socialdemokratiet vil spare på idrætsbyen. Det vil Venstre ikke. Nu er der pludselig ingen opbakning til den idrætsby, som tidligere havde socialdemokraternes helhjertede opbakning. Nu vil S kun bygge svømmehal - dog uden tanke på de nødvendige parkeringspladser. Aktivitetspladsen centralt er der nu skabt usikkerhed om. Vil vi kunne få 8,3 mio. kr. i tilskud fra lokale- og anlægsfonden, hvis vi kun bygger svømmehal? Ingen svar fra S? Hvad skal vi bygge 6 omklædningsrum til, hvis vi ikke skulle bygge nye boldbaner? Og nu afviser S også at afsætte penge til fodboldbaner, som er en af forudsætningerne for, at vi kan skabe en sammenhængende idrætsby.

Socialdemokratiet mangler at fortælle, hvorfor det lige er Idrætsbyen, som nu skal stoppes. Det må jo betyde, at Socialdemokratiet prioriterer nyt hovedbibliotek og byudvikling fremfor bedre idrætsfaciliteter.

Som bragt i bl.a. Frederiksborg Amts Avis d. 12.10.17


Man får ikke meget motorvej for nul kroner

Det er ingen hemmelighed, at jeg kæmper benhårdt for motorvejen til Frederikssund. Og det er en vej, som kræver fælles fodslag på tværs af partier.

Derfor spidsede jeg ører, da jeg hørte Rasmus Prehn (S) i TV2 Lorry forleden. Her gav han nemlig udtryk for, at frygt for økonomisk overophedning har været årsag til, at motorvejen ikke er færdiggjort. Men han gjorde også opmærksom på, at det primært er en udfordring i byggeriet – ikke i asfaltbranchen, hvor der er brug for mere aktivitet. Og så er det jo bare om at komme i gang, må det forstås?

Her vil jeg så bare gøre opmærksom på, at man ikke får meget motorvej for nul kroner – altså det store runde nul, som Socialdemokratiet har afsat til vejprojekter i sin 2025-plan. Så hvor skal pengene komme fra, Rasmus Prehn? Togfonden? Det svar skylder Socialdemokratiet borgerne i Frederikssund Kommune, som dagligt sidder i kø på motorvejen.

Motorvejen hele vejen til Frederikssund er for vigtig til tom retorik og gratis omgange. Regeringen vil afsætte 22 mia. kr. til investeringer i infrastrukturen frem mod 2025 – det åbner en mulighed for Frederikssundsmotorvejen. Rasmus Prehn mangler derimod stadig at give borgerne svar på, hvor Socialdemokratiet vil hente pengene?

Som bragt i bl.a. Frederikssund Lokalavisen d. 07.09.17


Venstre værner om de frivillige foreninger

For Venstre er det afgørende, at vi har et samfund, hvor folk har lyst til at give en hånd med. De frivillige foreninger og ikke mindst de frivillige yder en særlig indsats, som er med til at sikre sammenhængskraften i samfundet.

Venstre har styrket det frivillige arbejde med bedre muligheder for at bidrage positivt til samfundet, når man modtager dagpenge og efterløn, hvilket den tidligere regering ikke kom i mål med. Og der er en civilsamfundsstrategi på trapperne, der skal sikre, at borgere og organisationer har de bedste muligheder for at tage et personligt ansvar i deres lokalsamfund.

Derfor falder det lidt til jorden, når Christine Antorini (S) 3/ 10 flyver til tasterne og angriber regeringen for at modarbejde de frivillige foreninger. For Venstre og regeringen har det aldrig handlet om at straffe de frivillige eller at svinge sparekniven mod foreninger, der udfører en social indsats i diskussionen om momskompensation.

Og hvis Christine Antorini tænker godt efter, så tror jeg også, at hun ved det inderst inde.

Forslaget er taget af bordet. Men listen over ansøgere og modtagere af foreningers momskompensation har vokseværk, og derfor er det vigtigt, at vi fremadrettet sikrer, at der både er råd til festivaler og humanitære organisationer.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 06.10.17


Borgerne skal mærke at det går godt

Venstres er meget tilfredse med indgåelse af en bred budgetaftale for 2018. Frederikssund Kommune har en sund økonomi og vi fastholder en passende kassebeholdning i de kommende år på trods af den store investeringsaktivitet. Det giver mulighed for at sætte personskatten ned i 2018. Skatteborgerne skal mærke at det går godt i Frederikssund Kommune.

Vi prioriterer fortsat kernevelfærden med styrkelse af ældreområdet med mulighed for fx mere rengøring og øget fokus på de mindste skolebørn med et projekt med flere voksne i de mindste klasser. På skoleområdet har vi også aftalt at øge indsatsen for bedre og renere toiletter på folkeskolerne.

Vi fastholder landsbypuljen til at støtte lokale projekter i vores mange landsbyer og det er med til at sikre at vi fortsat har en kommune i balance.

Vi investerer fortsat i hele kommunen med børnehus i Skibby, idrætscenterdannelse i Jægerspris, hel cykelsti i asfalt til Kulhuse i 2019 og vi fastholder visionen for Idrætsbyen med ekstra midler til de fodboldbaner, der vil være med til at skabe en sammenhængende Idrætsby med aktivitetsmuligheder for alle. Vi arbejder videre med visionen for Fiomagrunden, så vi i den kommende valgperioden kan få opført et nyt og moderne bibliotek og et antal boliger, som der er et stort behov for i centrum af Frederikssund.

Tak til Socialistisk Folkeparti, Borgernes Liste, Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet for konstruktive drøftelser og forhandlinger om budgettet for 2018 for Frederikssund Kommune. Venstre er ærgerlige over at Socialdemokratiet ikke i år ville være med i den brede budgetaftale for 2018, men vi håber at vi alligevel kan fortsætte det brede samarbejde i byrådet, som kendetegner Frederikssund Kommune.

Som bragt i bl.a. Frederikssund Lokalavisen d. 05.10.17


S gør ældre en bjørnetjeneste

Det er efterhånden slået fast, at Susanne Bettina Jørgensen (S) er modstander af større valgfrihed og sund konkurrence på ældreområdet i Frederikssund Kommune. Socialdemokratiets kompromisløse modstand mod private plejeboliger bunder i forestillingen om, at private virksomheder umuligt kan løfte ansvaret for borgernes velfærd på en tilfredsstillende måde. Det er en ærgerlig kendsgerning, vi må tage til efterretning.

Socialdemokraternes ideologiske skyklapper gør dem resistente over for fordelene ved, at dygtige private virksomheder byder ind med innovative løsninger og udfører opgaver, som det offentlige traditionelt varetager.

Den seneste undersøgelse foretaget af Sundheds-og Ældreministeriet viser, at 48 pct. af de ældre, der benytter privatleverandører er " meget tilfredse". Blandt ældre, der benytter sig af den kommunale hjemmepleje er kun 39 pct.

" meget tilfredse". Meget tyder derfor på, at de socialdemokratiske byrådsmedlemmer gør Frederikssunds ældre en bjørnetjeneste med deres modstand mod private plejeboliger.

Med Attendos kommende plejebolig får Frederikssund Kommune frigjort penge, der i stedet kan investeres i velfærd som skole og idrætsanlæg.

Jeg ved ikke med Socialdemokratiet, men i Venstre er vi optagede af at investere pengene, hvor de gør størst nytte.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 04.10.17


Mere end blot ét ord om miljøet

Nyligt kunne jeg læse, at Jørgen Hansen savner miljøet nævnt i den nye aftale om billigere og mere sikre biler. Men han har tilsyneladende ikke læst andet end overskrifter -for aftalen belønner netop sikkerhed og miljøvenlighed.

For vi sænker ikke blot bilafgiften. De biler, der har den største sikkerhed og den bedste brændstoføkonomi, bliver billigere.

Og vi lægger større vægt på tekniske kriterier, som tilskynder danskerne til at købe biler, der er sikre, og som kører langt på literen.

Så Jørgen Hansen kan trøste sig med, at den nye aftale har blikket mere stift rettet mod miljøet, end han ellers havde frygtet.

Desværre kan jeg ikke spå om fremtidens salg af elbiler, men jeg kan berolige Jørgen Hansen med, at regeringen også her har smedet, mens jernet var varmt. Tidligere på året indgik vi nemlig en aftale, der lemper indfasningen af afgifter for elbiler. Det sparker forhåbentlig salget i gang.

Jeg kan kun opfordre Jørgen Hansen til at læse længere end til overskriften i politiske aftaler. For historien om billigere biler er mere ambitiøs, end han koger den ned til.

Jeg glæder mig i hvert fald til at se, de mere trafiksikre og miljøvenlige biler trille ud på vejene.

Jeg kan kun opfordre Jørgen Hansen til at læse længere end til overskriften i politiske aftaler. For historien om billigere biler er mere ambitiøs, end han koger den ned til.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 03.10.17


Selvfølgelig har arbejdsgiverne et medansvar

Forleden havde jeg et indlæg her i avisen om, at Venstre -og de øvrige partier bag arbejdsmiljøforliget -med en ny tilsynsmetode vil reducere antallet af ulykker og nedslidning i bygge-og anlægsbranchen. Gode nyheder, skulle man tro. Men det er åbenbart 27/ 9 faldet byrådskandidat Michael Liesk (SF) for brystet, at jeg ikke nævner arbejdsgivernes ansvar.

Og det giver øjensynligt Michael Liesk carte blanche til at tilskrive Venstre en til formålet håndplukket mening, han efterfølgende kan skyde ned: Med andre ord en god gammeldags stråmand.

Lad mig for god ordens skyld understrege, at arbejdsgiverne helt åbenlyst og selvfølgeligt har et ansvar for at beskytte sine medarbejdere mod ulykker og nedslidning.

Men frem for at pege fingre, er Venstre optaget af at løse problemerne. Derfor sætter vi ind med et forsøg med en ny tilsynsmetode.

Det betyder blandt andet, at Arbejdstilsynet i højere grad vil komme på uanmeldt besøg på byggepladser, samt at fokus på at forebygge ulykker og nedslidning øges.

Jeg ved ikke, om Michael Liesk oprigtigt tror, at Venstre fuldstændigt fralægger arbejdsgiverne et ansvar. Mit gæt er dog snarere, at han træner pegefingre og retoriske virkemidler til kommunalvalgkampen. Mit fokus vil derimod fortsat være på at løse de politiske problemstillinger.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 29.09.17


Nu får flere råd til en bedre og mere sikker bil

Nu bliver det billigere at købe en familievenlig og sikker bil. Og det er vi glade for i Venstre -for vi har en ambition om, at det skal være billigere og mere trygt at være dansker. Og det bliver det med den nye aftale om lavere registreringsafgift.

I Nordsjælland er bilen et nødvendigt transportmiddel for langt de fleste familier.

De nuværende afgifter rammer hårdt på pengepungen, og mange har måtte tage det på alle måder ærgerlige valg mellem pris og sikkerhed. I Venstre synes vi ikke, det er rimeligt, at familien er tvunget til at køre rundt i en mindre sikker bil, fordi afgifterne i Danmark er urimeligt høje og urimeligt skruet sammen.

Det ændrer vi på nu, og det betyder, at helt almindelige danskere har udsigt til en mere sikker, mere miljøvenlig og markant billigere bil. Og det er ikke småpenge, vi taler om.

Fx falder en Opel Astra med omkring 20.000 kr., og en VW Passat falder med knap 60.000 kr. -det er til at tage at føle på. Og for langt de fleste biltyper vil der være udsigt til et markant fald i afgifterne. For aftalen betyder, at 9 ud af 10 biler får en flad afgift på 85 procent.

Jeg ved, at mange Nordsjællændere glæder sig til at købe en billigere og bedre bil.

Og jeg glæder mig over, at Venstre igen gør det billigere og mere trygt at være dansker.

Aftalen kommer os alle til gavn -fra Nordsjælland til Nørre Snede. Og så må aftalen siges at være den endelige kniv i dækket på Socialdemokratiets Lamborghini-spin. Det må efterhånden stå klart for alle, at der er mere Passat end Porsche over regeringen.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 25.09.17


For mange ulykker i byggeriet

Alt for mange ansatte i byggeriet kommer alvorligt til skade eller bliver slidt ned af dårlige arbejdsforhold og det er ganske enkelt uacceptabelt.

For mens antallet af alvorlige arbejdsulykker på det danske arbejdsmarkedet er faldende, så går det den modsatte vej i bygge- og anlægsbranchen. Og samtidig bliver mange i branchen fysisk overbelastet.

Det er bekymrende, og det skal vi tage meget alvorligt. Derfor starter regeringen med beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i spidsen nu et forsøg med en ny tilsynsmetode. Det betyder, at Arbejdstilsynet i højere grad vil komme på uanmeldt besøg på byggepladser. Samtidig øger vi fokus på at forebygge arbejdsulykker og nedslidning det skylder vi de mange ansatte i byggeriet, som hver eneste dag træder hårdt i samfundets pedaler.

For øget kontrol kan ikke gøre det alene. Det er afgørende, at vi har langt større fokus på at forebygge ulykker og nedslidning, hvis vi skal vende udviklingen. Derfor skal Arbejdstilsynet fremover afholde et dialogmøde med virksomheden, hvis der konstateres alvorlige arbejdsmiljøproblemer og hver eneste gang, det er relevant, skal Arbejdstilsynet følge op over for byggeledelsen eller bygherren.

I Venstre ønsker vi et mere trygt Danmark det gælder også på arbejdspladsen. Alle lønmodtagere skal føle sig i sikre hænder, når de møder på arbejde. Derfor kan vi ikke se passivt til, når mere end dobbelt så mange ansatte i bygge- og anlægsbranchen kommer alvorligt til skade i forhold til resten af arbejdsmarkedet. Det må og skal vi kunne gøre bedre og derfor sætter vi nu ind for at vende den bekymrende udvikling.

Som bragt i bl.a. Frederiksborg Amts Avis d. 22.09.17


Det er sund konkurrence

Endnu et socialdemokratisk medlem af byrådet har set sig sur på de 72 kommende plejeboliger i Frederikssund Kommune. Denne gang er det Carsten Cederholm, der afslører sin socialistiske grundholdning om, at kommunen altid er bedre end private til at løse opgaver.

I et svar til Cederholms partifælle gav jeg udtryk for min tilfredshed med regeringens intention om at sikre fair og lige konkurrence mellem kommunale og private opgaveløsere.

Jeg minder de socialdemokratiske byrådsmedlemmer om, at den private sektor er grundlaget for, at vi har råd til den offentlige velfærd. Derfor må vi selvfølgelig ikke lade offentlige aktører kvæle eksistensgrundlaget for dygtige, private virksomheder ved at gå ind på markeder på konkurrenceforvridende vilkår.

Det er godt for samfundet, når dygtige private virksomheder byder ind med innovative løsninger og udfører opgaver for det offentlige til glæde for borgerne. De kommende plejeboliger opføres af en aktør med stor erfaring på området, og kommer desuden ikke til at belaste kommunens anlægsbudget.

Det glæder de fleste, men altså ikke Carsten Cederholm. Det frigør ellers penge til investeringer i for eksempel skoler og idrætsanlæg.

Et bredt flertal med en socialdemokratisk minister i spidsen vedtog i 2015 en ny friplejeboliglov, der havde til hensigt at skabe mere lige vilkår for at drive private og kommunale plejeboliger. Loven sikrer, at kommunen betaler det samme, om borgeren vælger en kommunal eller privat plejebolig.

Vi skal glæde os over at bo i et land, hvor det offentlige ikke har monopol på at løse opgaver, som private udbydere klarer mindst lige så godt.

Jeg vil opfordre til at imødese de nye plejeboliger i Frederikssund Kommune drevet af Attendo med lidt større optimisme, end de socialdemokratiske byrådsmedlemmer lægger for dagen. Jeg glæder mig på vegne af de kommende brugere af plejeboligerne, som vil opleve større valgfrihed.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 21.09.17


Lad os stoppe snyderiet

Når nogle mennesker vælger at snyde systemet for sociale ydelser, er det fællesskabet, der betaler. Det er helt uacceptabelt, og det er med til at undergrave opbakningen til vores velfærdssamfund. Derfor vil Venstre og regeringen nu socialt bedrageri til livs.

Der forsvinder hvert år alt for store beløb ud af de offentlige kasser på grund af snyd og bedrageri. Der nævnes tal mellem flere 100 mio. kr. og flere mia. kr. Det skal vi sætte en stopper for -statskassen er ikke bundløs, og danskerne skal ikke se skattekronerne gå til nogle, der snyder. Derfor skal lovgivningen strammes og reglerne forenkles, så kommunerne bedre kan komme bedrageriet til livs. På den måde kan vi sætte hårdere ind mod misbrug af offentlige ydelser. Det betyder bl. a., at sanktionerne over for dem, der snyder med ydelser eller fx ikke står reelt til rådighed for arbejdsmarkedet, skal være længere end de maksimalt tre måneder, som gælder i dag.

Det er som bekendt naboen, der betaler, når vores fælles kasse bliver misbrugt. Det holder ikke i længden, og det skader tilliden til vores velfærdssamfund. Det forarger mig, når dem, der går på arbejde hver dag, er tilskuere til, at andre snyder eller bevidst ikke bestiller noget på fællesskabets regning.

Derfor står det helt centralt, at vi skal bekæmpe socialt bedrageri og forbedre kontrollen af udbetalingen af ydelser.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 15.09.17


Valgfrihed til ældre i Frederikssund

Selvom Susanne Bettina Jørgensen fra socialdemokraterne prøver at dæmpe sin frustration over, at der nu etableres et nyt og moderne omsorgscenter i Frederikssund Kommune, så lykkes det ikke særligt godt i et indlæg i avisen forleden. Susanne Bettina Jørgensen er også meget utilfreds med, at regeringen vil sikre en fair og lige konkurrence mellem kommunale og private opgaveløsere, hvilket ikke er overraskende, når man er socialdemokrat og åbenlyst mener, at kommunen altid er bedre end private til at løse opgaver.

Jeg glæder mig på vegne af alle fremtidige brugere af en plejebolig. Nu opføres et nyt og moderne omsorgscenter med 72 plejeboliger.

Firmaet Attendo, som har stor erfaring med at drive omsorgscentre i bl. a. Sverige, er blevet godkendt af Frederikssund Kommune. Det har vi brug for, når vi kigger fem og 10 år frem. Vi bliver mere end 20 procent flere ældre over 80 år.

Valgfriheden bliver større for ældre borgere med behov for en plejebolig.

Kommunen betaler det samme, om borgeren vælger en plejebolig i et kommunalt plejecenter eller en plejebolig hos Attendo. Og hvis vi så kan lære af hinanden med målet om at sikre respektfuld og værdig pleje, så mener jeg at alle er vindere.

Som bragt i bl.a. Frederiksborg Amts Avis d. 15.09.17


12.400 færre kontanthjælpsmodtagere på bare ét år

12.400 færre kontanthjælpsmodtagere på bare ét år 12.400 færre personer på kontanthjælp og 0 flere udsættelser: Det er status et år efter, vi indførte kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen. Tallene taler for sig selv, og det må efterhånden være svært for selv de allerstørste kritikkere at argumentere i mod, at kontanthjælpsloftet virker.

Da Venstre overtog nøglerne til Statsministeriet i sommeren 2015, overtog vi samtidig ansvaret for en bekymrende udvikling. For mellem 2011 og 2015 steg antallet at kontanthjælpsmodtagere med 20 procent til 150.000 personer, og antallet af ægtepar på kontanthjælp med hele 50 procent. Gevinsten ved at tage et arbejde var ganske enkelt for lille.

Vi skal belønne dem, der står op hver morgen og passer et arbejde. Det gør vi nu, og det virker. På bare ét år er antallet af kontanthjælpsmodtagere faldet med hele 12.400 personer - og det kan vi alle glæde os over. For det er en stor gevinst for et menneske at vinke farvel til en offentlig ydelse og få et job at stå op til - og det er en gevinst for velfærdssamfundet.

Danmark står bomstærkt, og det gavner os alle. Siden folketingsvalget er der skabt over 100.000 flere private job i hele Danmark. Og faldet i antallet af kontanthjælpsmodtagere skyldes selvfølgelig også, at dansk økonomi har det godt. Men det betyder bare, at effekten af kontanthjælpsloftet rammer på et godt tidspunkt. For flere og flere virksomheder begynder at efterspørge medarbejdere. Derfor skal vi blive ved med at gøre alt, hvad vi kan, for at flytte endnu flere mennesker ind på arbejdsmarkedet. Og derfor har vi med jobreform II taget yderligere initiativer til, at det endnu bedre kan betale sig at tage et arbejde for endnu flere mennesker - til glæde for den enkelte og for samfundet.

Som bragt i bl.a. Kjerteminde Avis d. 14.09.17


Er det virkelig ambitionsniveauet

Sidste år vakte det opsigt, da Socialdemokratiet brød med traditionen og ikke fremlagde forslag til finanslov. I år fremlægger de så et alternativt finanslovsforslag. Men uden finansiering - og det skal jeg da love for er alternativt.

Måske er det en ny tradition, måske er det blot niveauet under Mette Frederiksen -Socialdemokratiet skriver kort sagt »Ps. Send flere penge«, uden at vi er blevet klogere på, hvor pengene skal komme fra. Ærligt talt, er det virkelig niveauet hos et parti, der gerne vil have regeringsmagten? Christine Antorini (S) var for få dage siden i offensiven og beskyldte regeringen for at glemme Nordsjælland.

Men hendes indlæg klinger hult i lyset af Socialdemokratiets forslag. For regeringen er kommet med et udspil, der sikrer vækst, velstand og velfærd for alle - også næste generation og også for hele Nordsjælland.

Men hvor er det lige nøjagtigt, Socialdemokratiet gør noget godt for Nordsjælland? For slet ikke at tale om, hvordan de vil sikre velstand og arbejdspladser til næste generation? Vi sidder tilbage med en masse ubesvarede spørgsmål.

Men ét svar har vi da fået. Forleden opfordrede jeg Christine Antorini til at give vælgerne svar på, om Socialdemokratiet -ligesom regeringen -vil prioritere penge til motorveje, eller om pengene skal gå til offentligt forbrug alene? Nu har vi fået svaret. Motorvejene til Nordsjælland er glemt, og i stedet har Socialdemokratiet indgået en aftale om at udvide togaftalen med to mia. kr., som blandt andet skal gå til jernbanen over Vestfyn.

Men hvordan hjælper det de mange nordsjællændere, som dagligt sidder i kø på motorvejen? Christine Antorinis spørgsmål har ramt hende som en boomerang. Jeg kan passende sende et spørgsmål tilbage: Er det her virkelig ambitionsniveauet for Danmarks største parti?

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 9.9.17


Regeringen husker Nordsjælland

Lad os få tallene på bordet, som de ser ud, når de ikke er blevet skævvredet i Socialdemokratiets skruetvinge.

Christine Antorini (S) spørger 1/9, om regeringen har glemt almindelige nordsjællændere. Jeg må konstatere, at hun åbenbart har læst regeringens udspil med det ene øje. Mens det ene øje fanger, hvad topdirektøren får ud af regeringens udspil, så er det andet lukket for, at der er rigtigt mange, der kan glæde sig -også helt almindelige nordsjællændere, som hun så underfundigt skriver.

Én ting har Christine Antorini ret i: Der er forskel på mennesker, og selvfølgelig er det også tilfældet i Nordsjælland. Men her hører enigheden også op. For regeringens udspil tilgodeser netop mangfoldigheden i Nordsjælland og resten af landet.

Det ændrer Christine Antorinis selektive uddrag af regeringens udspil ikke på.

Lad os få tallene på bordet, som de ser ud, når de ikke er blevet skævvredet i Socialdemokratiets skruetvinge.

Venstre har været med til at gennemføre en række fornuftige økonomiske reformer. Derfor har vi et økonomisk råderum på 36 milliarder kroner i 2025. Af disse vil regeringen bruge hele 23 milliarder kroner til velfærd, som kommer os alle til gode. Til sammenligning vil vi bruge otte mia. kr. fra råderummet på skattelettelser -også til helt almindelige arbejdende danskere. For det har vi råd til -velfærd og skattelettelser er ikke modsætninger. Men Christine Antorini synes åbenbart ikke, at helt almindelige nordsjællændere både fortjener velfærd og flere af deres egne penge.

Regeringen vil også frem til 2025 bruge 22 milliarder kroner til offentlige investeringer -blandt andet i infrastruktur. Det betyder, at der er mulighed for at prioritere penge til de nødvendige motorveje i Nordsjælland.

Jeg tror, vælgerne gerne vil vide, om også Socialdemokratiet og Christine Antorini vil prioritere penge til motorveje, eller om alle penge skal gå til offentligt forbrug alene?

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 7.9.17


Servicefradrag på hushjælp

Som far til fire ved jeg, at der er nok at se til, når man skal have familien og de huslige pligter til at løbe rundt i en travl hverdag. Og ofte kan man føle, at man er i kapløb med tiden.

Sådan tror jeg, at der er mange, der har det. Derfor foreslår Venstre og regeringen at indføre et nyt servicefradrag til hushjælp på ca. 40 procent af regningens størrelse.

Det nye servicefradrag skal gøre hverdagen lettere for danskerne. Hvis vi lader professionelle klare lidt af de huslige gøremål, får vi mere tid mellem hænderne. Det er tid, som vi kan bruge på familie eller på arbejde.

Så hvis man bytter kost og spand ud med kvalitetstid eller tager det ekstra hug på arbejdet, er der altså en gevinst at hente.

Samtidig viser erfaringer, at flere kommer i arbejde, når fradraget målrettes serviceydelser i hjemmet. Som beskæftigelsesordfører er det sød musik i mine ører, hvis vi kan gøre skridtet ud på arbejdsmarkedet nemmere for endnu flere med et nyt servicefradrag.

Det nye servicefradrag kan være med til at fjerne noget af den dårlige samvittighed over bunken af vasketøj og ukrudtet i haven, og det kan hjælpe ledige ud på arbejdsmarkedet.

Det, mener jeg, at alle vinder på.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 2.9.17


Lidt flere penge til overs

Regeringen har netop præsenteret Job-Reform 2, hvor vi vil lette skatten på arbejde. Der skal nemlig være en mærkbar gevinst ved at stå op hver morgen og arbejde for at forsørge sig selv frem for at være på offentlig forsørgelse -den gevinst rækker regeringen nu frem til de mange hårdtarbejdende danskere.

Vi vil give et økonomisk skulderklap til de danskere, der hver dag trækker i arbejdstøjet -også dem med de laveste lønninger. Det vil især kunne mærkes på HK'erens pengepung, som kan se frem til en stigning i rådighedsbeløbet på 5000 kr.

Det er urimeligt, at der ikke er større forskel på at blive forsørget af det offentlige og på at forsørge sig selv. I dag er der over 80.000 personer, der får mindre end 2000 kr.

om måneden ud af at arbejde frem for at være på passiv forsørgelse. Det er ikke rimeligt. For Venstre er det vigtigt, at de hårdtarbejdende danskere mærker, at det kan betale sig at arbejde.

Det står i skærende kontrast til Socialdemokratiet, som ikke synes, at arbejderne fortjener flere af deres egne penge.

Da Venstre gik til valg i 2015, var det bl.a. med ambitionen om at gøre det mere attraktivt at tage et arbejde.

Det løfte leverer vi på. Skattelettelsen er andet skridt i vores ambition om at endnu flere mennesker bytter offentlig forsørgelse ud med en lønseddel -til glæde for den enkelte og for vores alles velfærdssamfund.

Som bagt i bl.a. Nordvestnyt d. 30.8.17


Vi er et stort skridt nærmere en redning af Øresundsakvariet

Der er gode nyheder til Øresundsakvariet, borgere i Helsingør og turister fra nær og fjern, som har glæde af at besøge vores fantastiske akvarie i Helsingør. Det er nemlig lykkes at få Øresundsakvariet med i regeringens finanslovsudspil.

Øresundsakvariet har været truet af lukning grundet en udfordret økonomi, og der har således været brug for en økonomisk saltvandsindsprøjtning for at holde akvarierne fyldte. I sidste time er vi nu kommet et skridt nærmere en redning - og det er en rigtig glædelig nyhed. At Øresundsakvariet nu er kommet på regeringens finanslovsudspil, er et resultat af en helhjertet redningsindsats lokalt såvel som fra Christiansborg.

Borgmester Benedikte Kiær og formand for Helsingør Kommunes kultur-og turismeudvalg Henrik Møller har gjort en ihærdig indsats for at råbe vagt i gevær. Og det er blevet hørt på Christiansborg, hvor jeg også gerne vil rose Mette Abildgaards (K) indsats. Jeg støtter Mette Abildgaards kamp, og jeg vil helhjertet arbejde for at sikre det flertal i Folketinget, som vil redde Øresundsakvariet.

Det er en vigtig kamp - ikke mindst for vores børn.

Som bragt i Helsingør Dagblad d. 30.8.17


Aftale er til gavn for alle parter

Ferielovsudvalget har netop fremlagt sine anbefalinger til en ny ferielov. Det er glædeligt, at vi er kommet et skridt nærmere en ny ferielov -for det nuværende 80 år gamle feriesystem er både komplekst og urimeligt.

Frederiksborgs Amts Avis skrev forleden (24/ 08), at avisen mener, at ferieudvalgets anbefalinger er et bidrag til bedre balance. Jeg er helt enig.

For det er positive toner, som udvalget spiller ud i sine anbefalinger. De nuværende regler betyder, at nyansatte på arbejdsmarkedet ikke har betalt ferie i op til 16 måneder. Når man som nyuddannet knokler på arbejdsmarkedet, er det ikke rimeligt at skulle se sine mere erfarne kollegaer nyde ferien på Costa del Sol, mens man selv er henvist til Costa del Baghave i Birkerød. De nye anbefalinger betyder, at også nyuddannede optjener betalt ferie fra første dag -det er positivt, og det er en gevinst for de unge mennesker, der træder ud på arbejdsmarkedet.

Anbefalingerne rammer også ind i en anden problemstilling.

I dag forsømmer mange lønmodtagere nemlig at hæve de feriepenge, de har fået med fra en tidligere arbejdsgiver. Men med de nye anbefalinger får lønmodtagernes egne penge en lettere vej ned i de rette lommer: Lønmodtagerens -og det er kun rimeligt.

Det skal være enkelt og lige til, når man har stået op hver eneste dag for at knokle på sit arbejde og bare gerne vil have penge til en velfortjent sommerferie eller forlænget juleferie. Det bliver nemmere med de nye anbefalinger, og det er positivt.

Og så er det da glædeligt, at hele humlen ikke medfører en større udgift for arbejdsgiverne. Der er med andre ord lagt op til en aftale, der er til gavn for alle parter.

Det skal være enkelt og lige til, når man har stået op hver eneste dag for at knokle på sit arbejde og bare gerne vil have penge til en velfortjent sommerferie.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 25.8.17


Kø i Kregme

Der er ikke noget som en lang bilkø på vej hjem fra arbejdet, der kan teste ens tålmodighed.

Og det er rundkørslen i Kregme et rigtig godt eksempel på. Det er helt uholdbart, at rundkørslen dagligt skaber køer, så langt øjet rækker.

For borgerne i Halsnæs Kommune er det helt afgørende, at de hurtigt kan komme til og fra.

Og det er spild af tid, når bilisterne holder i kø i op imod 20 minutter for at komme ind til rundkørslen. Det er tid, der kan blive brugt langt bedre med familien, fritidsaktiviteter eller på arbejde. Derfor vil jeg kæmpe for, at rundkørslen i Kregme bliver udvidet, så den kan rumme de 20.000 bilister, der dagligt passerer. Og det glæder mig da, at folketingskandidat Rasmus Stoklund (S) vil arbejde for det sammen med mig.

Tiden er kommet til at se på vejene. Og i Nordsjælland er der flere udfordringer, der banker på. Modsat den forrige regering, som satte vejene tilbage og brugte pengene på en togfond med et gabende hul i finansieringen, vil denne regering kigge på vejinvesteringer.

Rigtig mange borgere i Halsnæs Kommune pendler dagligt, og de er helt afhængige af et godt vejnet. Derfor nytter det ikke noget, at rundkørslen i Kregme kræver fast fod på bremsen, og jeg vil presse på for en udvidelse af rundkørslen overfor både Transportministeren og Venstres transportordfører, når vi skal diskutere vejinvesteringer.

Som bragt i Halsnæs Avis d. 23.8.17


Kontanthjælpsloftet virker

Da vi gik til valg i 2015, gjorde vi det bl.a. med ambitionen om at gøre det mere attraktivt at tage et arbejde.

For det skal kunne betale sig at stå op hver morgen og gå på arbejde - også i kroner og øre. Det gik Venstre til valg på - og det har vi leveret på.

Vi har derfor indført et kontanthjælpsloft, en 225-timers-regel og en integrationsydelse. Det gør det mere attraktivt at tage et arbejde.

Uden kontanthjælpsloftet ville gevinsten for en enlig kontanthjælpsmodtager med tre børn fx være 800 kr. om måneden. Med kontanthjælpsloftet har vi øget den gevinst til 4.600 kr. om måneden Det er til at føle på.

Godt for den enkelte Vi er optaget af at sikre, at flere bliver en del af det arbejdende fællesskab. Det er godt for den enkelte og det er godt for samfundet. Derfor er det glædeligt, at der på kun ét år er kommet 10.800 færre personer på kontanthjælp.

Samtidig er beskæftigelsen stigende, ledigheden falder og der er skabt 91.000 private arbejdspladser siden sidste folketingsvalg. Det går faktisk rigtigt godt, når Venstre har regeringsansvaret.

Men vi er langt fra færdige. Vi skal have flere i arbejde. Derfor sætter vi os igen til forhandlingsbordet, når der til efteråret skal forhandles en Jobreform II. Vi vil sørge for, at det endnu bedre kan betale sig for flere danskere at blive en del af det arbejdende fællesskab.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 21.8.17 


Køreprøver til tiden

I al for lang tid har ventelisterne på køreprøver været voksende. Det er en klods om benet for de unge mennesker i Egedal Kommune, der er ivrige efter at blive lukket ud på vejene. Og det er uhensigtsmæssigt for både eleverne, der skal vedligeholde deres kørsel, mens de venter, og branchen, der mister omsætning, fordi de må takke nej til nye elever.

Efter dialog med Justitsministeren glæder det mig derfor at kunne konstatere, at der nu bliver taget de nødvendige initiativer.

Der er ikke nogle tvivl om, at politiets ressourcer har været under pres. Den ændrede trusselbillede har medfulgt flere akutte og højtprioriterede opgaver, og samtidig har de 17-årige siden årsskiftet haft mulighed for at kunne få kørekort.

Det er selvfølgelig en god mulighed, som jeg også tror, at de unge i Egedal Kommune vil få glæde af, og som samtidig vil kunne forbedre færdselssikkerheden blandt de unge bilister i trafikken. Men det har desværre også gjort køen til kørekort endnu længere. Derfor er det Rigspolitiets plan, at der skal tilføres en betydelig mængde ressourcer til området, så de lange ventetider på kørekort forkortes. Det sker blandt andet ved at frigøre prøvesagkyndige fra tilsynsopgaven ved teoriprøver og ved at låne prøvesagkyndige fra Forsvaret.

Forhåbentlig vil det betyde, at eleverne hurtigere kan komme til den endelige eksamen.

Jeg husker tydeligt den første glæde og frihed ved at kunne transportere mig selv på fire hjul, og jeg ser derfor frem til, at køreskoleeleverne igen kan komme til køreprøve inden for rimelig tid, så de kan blive lukket ud på vejene med et kørekort i hånden.

Som bragt i bl.a. Lokalavisen Egedal d. 4.7.17


Socialdemokrat på frihjul

Nyligt kunne jeg her i avisen læse, hvordan Rasmus Stoklund, folketingskandidat fra Socialdemokratiet, havde den store kritikerhat på, da han tornede mod regeringens håndtering af Skat.

En ting er, at Stoklund på vegne af Socialdemokratiet fraskriver sig ethvert ansvar for problemerne i Skat. Og man kunne da være tilbøjelig til at falde ned på Stoklunds niveau, hvor man blot kaster med sten, mens man har adresse i et glashus. Men faktum er, at regeringen tager hånd om problemerne i Skat. Ganske vist er problemerne store, og for Socialdemokratiet kan de måske synes uoverkommelige.

Men netop derfor er lappeløsninger ikke vejen frem. Det kræver forandringer af en anden størrelse, og derfor nedlægges Skat, som vi kender det i dag. Det skal gøres helt klart, hvem der har ansvaret for hvad, og vi skal have genskabt tilliden til Skat.

Det er nemt at kaste med mudder, når ansvaret for de mange problemer i Skat skal placeres. Men Stoklund glemmer, at hans eget parti var dybt involveret og rent faktisk accelererede problemerne i Skat ganske markant, da skatteministrene var røde. Uanset hvilken farve regeringen har, hjælper det ikke Skat eller borgerne, at vi falder ned på laveste fællesnævner og fraskriver os ansvaret. Efter min mening er oprydningen i Skat et fælles politisk ansvar, og jeg synes ikke, at det klæder S, når de løber fra deres del. Det afgørende må til enhver tid være, at borgerne får den nødvendige tryghed og vished om, at deres hårdttjente skattekroner ikke forsvinder i et sort hul, som ingen har kontrol over. Derfor arbejder regeringen på at få skattevæsenet på rette kurs igen -i stedet for at pege fingre.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 27.6.17


Nu mangler vi bare den sidste del af Frederikssundmotorvejen

Frederikssund Kommune er en rigtig god kommune at være erhvervsdrivende i - vi har korte sagsbehandlingstider, udbud af bl. a.

anlægsinvesteringer og kommunale driftsopgaver, ingen dækningsafgift eller byggesagsgebyrer. Derfor ligger Frederikssund Kommune på en 3. plads over erhvervsvenlige kommuner.

Dansk Byggeri tager hvert år temperaturen på erhvervsvenligheden i kommunerne. I 2012 lå Frederikssund Kommune helt nede på en 82. plads ud af alle landets 98 kommuner - det var selvsagt ikke godt nok, og jeg synes derfor, der er god grund til at smile over, at vi fem år senere har formået at rykke kommunen helt op i top tre.

Venstre i Frederikssund Byråd arbejder rigtig hårdt for at give erhvervslivet de bedste rammer og vilkår til at etablere og drive virksomhed - det giver nemlig vækst og dermed flere job.

I Frederikssund Kommune har vi fx skabt en god dialog mellem kommunen og virksomhederne med vores erhvervsservice ErhvervPlus, og så er dækningsafgift og byggesagsgebyrer blevet historie i denne byrådsperiode. Og de skal ikke bestemt ikke genindføres.

Frederikssund Kommune er også med til at sikre et tilstrækkeligt antal praktikpladser i byggeriet og industrien, så flere unge kan blive en del af det arbejdende fællesskab, og kan se sig selv en med en fremtid i fx byggeriet.

Vores kommune er kun overgået af kommunerne Billund og Vejen, men det kan forhåbentligt blive ændret, når Frederikssund Motorvejen bliver en realitet -og det skal vi i fællesskab fortsat kæmpe for.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 27.6.17


Hvor er ambitionerne, S?

Regeringen er i topform, og mange valgløfter er allerede blevet indfriet. Vi har blandt andet skabt 80.000 flere private job, erhvervslivets vilkår er blevet bedre, vi har styrket kernevelfærden og vi har begrænset presset på vores grænser. Dét er en regering, der ikke ligger på den lade side, og vi er ikke færdige endnu.

Men midt i regeringens projekt, der kører fremad i høj fart, står andre tilbage på perronen. Socialdemokratiets ambitioner er forsvundet som dug for solen. Mens regeringen med 2025-planen vil skabe mulighed for at investere 22 mia. kr. i nye infrastrukturprojekter, er der ikke afsat en krone til infrastrukturprojekter i Socialdemokratiets 2025-plan. Og hvor regeringen vil give almindelige hårdtarbejdende danskere mere luft i økonomien og større selvbestemmelse i hverdagen, vil Socialdemokratiet give 0 kr.

i skattelettelser til de danskere, der hver dag står op og knokler på arbejdet.

For regeringen er det en helt klar ambition, at flere bliver en del af det arbejdende fællesskab. Derfor har vi indført integrationsydelsen og kontanthjælpsloftet, som sikrer, at den enkelte har et større incitament til at arbejde og blive integreret i det danske samfund. Her springer Socialdemokratiets manglende ambition igen i øjnene. De vil give 10.000 kr. mere til en flygtningefamilie.

I mine øjne er det ikke en ambitiøs tilgang til de mennesker, der kommer til Danmark.

Man kan spejde længe efter Socialdemokratiets ambitioner for Danmark. Men regeringen fortsætter i det spor, vi har lagt. Nu handler det om skabe flertal for vores 2025-plan, som gør Danmark 80 mia. kr. rigere. Vi har givet bolden op til Socialdemokratiet, så må vi se, om de vil spille med.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 22.6.17


Det går rigtig godt!

I Venstre arbejder vi for et friere, rigere og tryggere Danmark, hvor det altid kan betale sig at arbejde. Et Danmark med robust velfærd til alle, høj beskæftigelse, lav ledighed og få på offentlig forsørgelse. Tallene viser helt tydeligt, at vi er på rette vej.

Beskæftigelsen er højere end før finanskrisen, 8200 færre er på kontanthjælp siden april 2016, og vi oplever lige nu den laveste ledighed i 40 år. Jeg skyder skylden på reformer som kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen sammen med tiltag som eksempelvis jobpræmien. Venstre har ganske enkelt gjort det økonomisk attraktivt at være en del af det arbejdende fællesskab sammenlignet med at være på en offentlig ydelse.

Vi har også skabt et arbejdsmarked, hvor der er plads til alle. Igennem gode fleksjobordninger og smidige tilbagetrækningsmuligheder er vores arbejdende fællesskab blevet så rummeligt, at seniorer vælger arbejdstøjet frem for pensionisttilværelsen. Både fordi de kan og vil. Den tendens skal vi naturligvis understøtte, og derfor har vi med 2025-planen givet vores bud på, hvordan vi sikrer bedre vilkår for et længere arbejdsliv.

Men selvom vi kan være stolte af vores gode og solide økonomi er det helt afgørende, at vi beholder arbejdshandskerne på.

Som bragt i JydskeVestkysten d. 7.6.17


Mere mening og mål med indsatsen

Grundlæggende er reformen af førtidspension og fleksjob fornuftig. Reformen tager udgangspunkt i den enkeltes muligheder og behov, og det er et vigtigt skridt på vejen. Men partierne i forligskredsen har erfaret, at reformen halter bagud enkelte steder. Vi har lyttet til de borgere, der har oplevet uhensigtsmæssige ressourceforløb, og vi har taget erfaringerne til os. Vi foreslår derfor tre initiativer, der skal sikre endnu bedre ressourceforløb ude i kommunerne -for selvfølgelig skal et ressourceforløb give mening og være til gavn for den enkelte borger.

Forligspartierne er enige om, at reformen er rigtig og ikke mindst vigtig, men vi mener ikke, at borgerne er tjent med ressourceforløb, der er uhensigtsmæssige og ikke virker efter intentionen.

Derfor er jeg glad for, at regeringen sammen med S, SF og R har sikret klare rammer fremadrettet for kommunernes arbejde med ressourceforløb.

Mening med indsats Det har aldrig været meningen, at borgerne skal blive mere syge af at komme i ressourceforløb.

Der skal være både mening og mål med indsatsen. Og det er partierne bag reformen heldigvis helt enige om.

Med den nye initiativpakke giver vi borgeren større tryghed og bedre vilkår.

Vi styrker den sundhedsfaglige rådgivning. Det er væsentligt, at borgerne føler sig trygge i kommunens hænder. Derfor får borgerne nu ret til en ekstra helbredsmæssig vurdering fra en regional sundhedskoordinator.

Derudover vil vi gøre målgruppen for ressourceforløb helt tydelig.

Der skal ikke være nogen tvivl om, hvem der er i målgruppen for et ressourceforløb -og hvem der ikke er.

Og så er der afsat 40,4 mio.

kr. i en pulje til »bedre ressourceforløb«. Pengene skal bruges på at skabe et bedre match mellem borgere og virksomheder, det er helt afgørende for samarbejdet.

Formålet med virksomhedspraktikken skal også gøres mere klart -det er vigtigt for borgernes fremtid, at praktikken udvikler den enkeltes muligheder. Og endeligt sætter vi med puljen borgerinddragelse under luppen, så der kommet et styrket fokus derpå.

Jeg synes, det er enormt vigtigt, at vi er lydhøre over for borgernes erfaringer og samtidig tager kritikken til efterretning. Samtidig er det afgørende for mig, at formålet med reformen stadig er lysende klart: Vi ønsker at hjælpe flest muligt tilbage på arbejdsmarkedet og væk fra den passive forsørgelse.

Og det skal de nye initiativer være en hjælpende hånd til.

Vi vil med initiativerne sikre, at borgere i ressourceforløb fremover kan se mere mening og mål med indsatsen.

På den måde hjælper vi bedst de ledige tilbage til arbejdsmarkedet.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 31.03.17


Jobpræmie gør en forskel

Med jobpræmien får langtidsledige en ekstra gevinst ved at komme i arbejde. En jobpræmie gør bestemt en forskel, og alene i Frederikssund Kommune har 1150 langtidsledige personer mulighed for at få op til 45.000 skattefrie kroner ved at tage et job.

Det er afgørende for Venstre, at vi får flere i arbejde, færre på offentlig forsørgelse og medarbejdere til de mange nye job, som skabes på danske arbejdspladser rundt i landet. Det er ikke symbolpolitik -nej, det er forudsætningen for, at vi i fremtiden har råd til velfærd.

Regeringen og Venstres jobpræmie til langtidsledige får 3F's forbundssekretær Søren Heisel til tasterne 13/ 3 og kalder det symbolpolitik.

Jeg stiller mig dog uforstående over for, hvordan det kan være symbolpolitik at give langtidsledige en håndsrækning ind på arbejdsmarkedet.

Vi er i en situation, hvor hver tredje danske virksomhed efterspørger arbejdskraft -og ikke kun højtkvalificeret arbejdskraft. Som lønmodtager-repræsentant synes jeg, det er ærgerligt, at Søren Heisel ikke glæder sig over den udvikling.

3F og Søren Heisel taler ved enhver lejlighed om, hvor meget man vil gøre for dem, der er uden for arbejdsmarkedet.

Jobpræmien tager netop det udgangspunkt.

Og hvad gør 3F og Søren Heisel? De kritiserer. Den megen snak om at gøre noget for ledige bliver kun ved snakken. Derfor er det en smule komisk, at Søren Heisel beskylder regeringen for at føre symbolpolitik.

Med fremgangen og de mange job, der er på det danske arbejdsmarked, kan vi gribe muligheden for at få flere med i arbejdsfællesskabet.

Det kan jobpræmien være med til.

Symbolpolitik? Det må 3F og Søren Heisel selv afgøre.

Vi skal huske på, at når flere bliver en del af arbejdsfællesskabet, hjælper.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 23.03.17


Farvel til 5200 kontanthjælpsmodtagere

Blot syv måneder efter, at Venstres kontanthjælpslofttrådte i kraft, er der hele 5200 personer færre, der hver måned er afhængige af kontanthjælpen. Det skal vi glæde os over.

Det er afgørende for vores samfund, at flere bliver en del af arbejdsfællesskabet.

Derfor indførte Venstre kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Når vi endnu engang ser, at antallet af kontanthjælpsmodtagere falder, viser det, at svaret ikke er at hæve kontanthjælpen, som store dele af oppositionen ønsker.

For Venstre er svaret enkelt: Man skal have et arbejde.

Vi står i den gode situation, at beskæftigelsen stiger, og ledigheden falder i hele landet. Det skal vi udnytte, så flere siger farvel til offentlig forsørgelse og i stedet goddag til arbejdsfællesskabet.

Det handler bestemt ikke kun om økonomi.

Det handler også om den tilfredsstillelse, det er, når man bidrager til samfundet og forsørger sig selv og familien.

Jeg påstår ikke blindt, at kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen er det eneste, der har betydning for færre kontanthjælpsmodtagere.

Det handler også om forbedrede økonomiske konjunkturer og et stop for flygtningestrømmen.

Men jeg konstaterer stilfærdigt, at kurven knækker netop i foråret, da kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen blev vedtaget. Og ser man på det samlede antal, som er på offentlig forsørgelse, er det tal også faldet.

Det er en væsentlig forskel fra den socialdemokratiske regeringstid, hvor antallet af kontanthjælpsmodtagere steg markant.

Så selvfølgelig betyder det noget, når vi sikrer, at det bedre kan betale sig at arbejde. Nu skal vi holde snuden i sporet og sørge for, at endnu flere kan vinke farvel til den offentlige forsørgelse. Det gør vi ikke ved at hæve ydelserne eller fjerne kontanthjælpsloftet.

Det gør vi ved at insistere på, at alle, der kan, skal bidrage.

Både for samfundets og for den enkeltes skyld.

Men jeg konstaterer stilfærdigt, at kurven knækker netop i foråret, da kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen blev vedtaget.

Som bragt i bl.a. Vejle Amts Folkeblad d. 18.03.17


Tryghed for boligejerne

Det er desværre ikke første gang, at Christine Antorini (S) roder rundt i regeringens boligskatteudspil. Og jeg ærgrer mig over den misvisning, der hersker i Christine Antorinis indlæg her i avisen 2/ 3. Derfor tillader jeg mig at tegne linjerne for regeringens boligskatteudspil tydeligt op. Jeg synes, det er vigtigt, at vi debatterer fremtidens boligskattesystem på et sagligt og oplyst grundlag.

Regeringens boligskatteudspil bygger på rimelighed. Vi har fremlagt et fair boligskattesystem, hvor vi skaber tryghed for alle boligejere. Når man har en flad boligskat, skal en boligejer med en dyr bolig betale mere i ejendomsværdiskat om året sammenlignet med en boligejer med en billigere.

Det er altså stadig de mest velhavende boligejere, der bærer den største byrde.

Antorinis skarpe pile skyder skævt, når det kommer til hvilke kommuner, der får mest ud af regeringens udspil. Sandheden er, at kommuner som Halsnæs vil få den relativt største skattelettelse. En typisk husejer i Halsnæs med et hus til 1,5 millioner kroner vil få reduceret sine samlede boligskatter i 2021 med 37 procent eller 8600 kr.

om året. Som Antorini selv skriver, skal »familier med jævne indkomster og boliger til relativt almindelige værdier ikke være omfattet af den høje skattesats« -og det sikrer en flad boligskat netop.

I mine øjne skyder socialdemokraterne helt forbi målskiven med sit boligskatteforslag.

Antorinis egen formand Mette Frederiksen har nemlig selv foreslået, at Socialdemokraterne ønsker at beskatte boliger til 3 millioner kroner eller derover meget hårdere.

Forslaget vil ramme rigtig mange helt almindelige og hårdtarbejdende danskere.

Det ville klæde Antorini at stå på mål for Socialdemokraternes egen politik frem for at beskylde mig for at sprede myter. I Venstre vil vi ikke være med til at beskatte folk fra hus og hjem. Så uanset hvor mange gange Antorini vildleder om regeringens boligskattepolitik, er linjen fuldstændig klar: Vi vil skabe tryghed for alle boligejere.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 16.03.17


Vi skal ikke stoppe en trillende bold

Det skal altid kunne betale sig at arbejde. Det er regeringens helt klare prioritering.

Derfor vil regeringen belønne de langtidsledige, der rykker fra passiv forsørgelse ud på arbejdsmarkedet. Med jobpræmien giver regeringen de langtidsledige en økonomisk gevinst. De kan få en præmie på op til 45.000 skattefrie kroner. Dét er et beløb, der kan mærkes på pengepungen.

Beskæftigelsen stiger, ledigheden falder, og der er færre personer på offentlig forsørgelse.

Det er enormt positivt, og det vidner om, at der går fremad med økonomien. Netop derfor er det vigtigt, at vi griber alle de muligheder, som opsvinget giver. Vi skal ikke stoppe en trillende bold, og derfor giver vi langtidsledige en økonomisk gulerod for at træde ind på arbejdsmarkedet.

Jobpræmien skal ses i et større billede, hvor regeringens blå tråd er, at styrke incitamenterne til, at borgere på overførselsindkomst rykker tættere på det arbejdende fællesskab. Det handler om at gøre det langt mere attraktivt at tage et arbejde sammenlignet med en offentlig forsørgelse. Derfor har vi f. eks. også indført et kontanthjælpsloft, så der er forskel på at være i arbejde og på kontanthjælp, og vi har indført 225-timers reglen.

Jobpræmien giver motivation til de borgere, der alt for længe har stået uden for arbejdsmarkedet til at komme i arbejde. Det er afgørende, at der er en økonomisk forskel -og den forskel bliver nu større med regeringens jobpræmie, når der er en gevinst for enden.

Som bragt i JydskeVestkysten d. 26.02.17


De langtidsledige belønnes med en økonomisk gulerod

Det skal altid kunne betale sig at arbejde. Det er regeringens helt klare prioritering.

Derfor vil regeringen belønne de langtidsledige, der rykker fra passiv forsørgelse ud på arbejdsmarkedet.

Med jobpræmien giver regeringen de langtidsledige en økonomisk gevinst. De kan få en præmie på op til 45.000 skattefrie kroner. Dét er et beløb, der kan mærkes på pengepungen.

Beskæftigelsen stiger, ledigheden falder, og der er færre personer på offentlig forsørgelse. Det er enormt positivt, og det vidner om, at det går fremad med økonomien.

Netop derfor er det vigtigt, at vi griber alle de muligheder, som opsvinget giver. Vi skal ikke stoppe en trillende bold, og derfor giver vi langtidsledige en økonomisk gulerod for at træde ind på arbejdsmarkedet.

Det handler om at give et ekstra skub til dem, der har brug for det. Gevinsten på 45.000 kroner kan bestemt gøre en stor forskel ude i de enkelte familier - samtidig med, at danske virksomheder lettere kan få den arbejdskraft, de behøver. Og det er der brug for.

Jobpræmien skal ses i et større billede, hvor regeringens blå tråd er at styrke incitamenterne til, at borgere på overførselsindkomst rykker tættere på det arbejdende fællesskab. Det handler om at gøre det langt mere attraktivt at tage et arbejde sammenlignet med en offentlig forsørgelse.

Derfor har vi fx også indført et kontanthjælpsloft, så der er forskel på at være i arbejde og på kontanthjælp, og vi har indført 225-timers reglen.

Jobpræmien giver motivation til de borgere, der alt for længe har stået uden for arbejdsmarkedet til at komme i arbejde. Det er afgørende, at der er en økonomisk forskel -og den forskel bliver nu større med regeringens jobpræmie, når der er en gevinst for enden. Det skylder vi alle de mennesker, der har stået uden for i lang tid.

De skal også blive en del af det arbejdende fællesskab.

Som bragt i bl.a. Frederiksborg Amts Avis d. 24.02.17


En boligskat man kan regne med

Når man vælger at købe hus, er det en af livets absolut største økonomiske begivenheder. Derfor er det også utrolig vigtigt, at boligejerne kan regne med, hvilke udgifter de har fremover, når købsaftalen er på plads. Sådan er tilfældet ikke i dag. Med de nye ejendomsvurderinger vil en lang række boligejere opleve store stigninger i boligskat.

Men der er godt nyt til de mange boligejere i Nordsjælland. Regeringen foreslår nemlig, at alle fremover skal betale samme procent i boligskat, uanset om man bor i Nordsjælland eller Nordjylland.

Som det er nu, bliver boliger med en værdi over tre mio. kr. beskattet hårdere. Men det er ikke rimeligt, at vi straffer folk, blot fordi de har købt en dyrere bolig. Boligejerne skal have råd til at betale deres boligskat, og derfor foreslår vi at forenkle boligskattesystemet, så alle boligejere kan regne med, hvor meget de skal betale i boligskat. På den måde fjerner vi den store ekstraregning til de mange boligejere i Nordsjælland. Samtidig foreslår regeringen, at fastlåse grundskylden frem mod 2021, når det nye skattesystem træder i kraft.

Det vil skabe ro, indtil det nye system er klar. Dét er tryghed for boligejerne rundt om i landet - ikke mindst i Nordsjælland.

Regeringens forslag om en flad boligskat vil kunne mærkes i familiernes økonomi. Og det vil give luft i budgettet til andre vigtige ting. Med forslaget skaber vi tryghed for alle boligejeres økonomi, så de fremover får en mere rimelig og ens beskatning af deres bolig, uanset husets værdi.

Nu handler det om at skabe et flertal i Folketinget, der vil være med til at skabe tryghed for boligejernes fremtid.

Som bragt i Helsingør Dagblad d. 15.02.17


Har du glemt jeres egen politik?

For Venstre er det helt afgørende, at der bliver skabt mere tryghed for de mange boligejere i Danmark. De skal kunne regne med, hvad de skal betale i boligskat i dag, i morgen og i fremtiden.

Derfor står det centralt for os, at der bliver skabt et forenklet boligskattesystem.

Christine Antorini fra Socialdemokratiet forsøger her i avisen (10/ 2) at udstille regeringens forslag som skævt. Men hvad er mere retfærdigt end en flad boligskat, som er ens for alle, uanset om man bor i Fredensborg eller Fredericia? På den måde vil boligejerne altid kunne regne med, hvor stor en regning, der skal betales.

Antorini påstår, at Socialdemokratiet går til forhandlingerne om en retfærdig model for boligskat. Men et hurtigt blik på Socialdemokratiets forslag til en ny boligskat minder mig om, at deres forslag er alt andet end retfærdigt.

Socialdemokratiet sender en kæmpe skattestigning til helt normale familier. De vil beskatte huse til over tre mio. kr. med 1,8 procent af boligens værdi. Dét skaber i hvert fald ikke ro om boligejernes økonomi.

Hvis huse til over tre mio. kr. bliver ramt af en ekstra boligskat, vil det betyde, at 57 procent af boligejerne i Region Hovedstaden, herunder Nordsjælland, bliver ramt på pengepungen.

Og det er selvom, at de har jævne indkomster.

Det vil altså betyde, at mange familier skal have væsentlig flere penge op ad lommen. Forslaget bliver først rigtig skævt, hvis man sammenligner med boligejerne i Nordjylland, hvor det kun vil være syv procent, der skal betale den høje skat. Det kan jeg ikke se det retfærdige i, og jeg fristes simpelthen til at tro, at Antorini har glemt, hvordan hendes eget partis politik ser ud på boligskatten.

Med regeringens forslag om en flad boligskat er det stadig de bredeste skuldre, der bærer de tungeste byrder.

Og sådan skal det selvfølgelig være, selvom Christine Antorini er afsender på et indlæg med mange misforståelser om regeringens politik.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 14.02.17


gode muligheder for seniorer og nedslidte

Når Venstre foreslår, at vi hæver pensionsalderen i takt med, at vi lever længere, gør vi det naturligvis ikke med hovedet under armen. Derfor vil vi også sikre, at der fortsat er gode muligheder for, at seniorer og borgere, som er nedslidte efter mange fysisk hårde år i slidsomme job, skal bevare deres muligheder for at trække sig tilbage, når kroppen siger fra. For der er gode muligheder, selvom Hanne Hansen her i avisen (17. januar) ikke kan få øje på dem.

For blot at nævne et par eksempler har vi fleksjobordningen, så de personer, der kun kan arbejde i meget begrænset omfang, har mulighed for at bevare en lille tilknytning til arbejdsmarkedet. Mange ældre over 60 år i fleksjob benytter sig af denne mulighed - faktisk er antallet steget med ca. 3000, siden reformen trådte i kraft.

Hvis kroppen simpelthen ikke kan mere, har seniorer med få år til pensionsalderen også gode muligheder. De kan søge om at få seniorførtidspension -og næsten 90 pct. at dem, der søger, får faktisk seniorførtidspension.

Det er en god mulighed for de ældre borgere, der ikke er i stand til at forsørge sig selv ved almindeligt arbejde eller ved fleksjob.

Nu handler det om, at vi skal have udbredt kendskabet til den gode mulighed i hele landet. Og så har vi selvfølgelig førtidspensionen, når arbejdsevnen ganske enkelt ikke kan forbedres.

Der skal være plads til de seniorer, der kan, på arbejdsmarkedet. Og det er der rent faktisk. Mange seniorer forlænger deres arbejdsliv, og beskæftigelsen er steget markant for denne gruppe de seneste 16 år. Det er et udtryk for, at der er plads til de ældre på arbejdsmarkedet. Det er en positiv udvikling, især fordi den går hånd i hånd med et bedre helbred og flere gode leveår. Men netop derfor er vi også nødt til at handle med rettidig omhu, så vi ikke ender med en stor, ubetalt regning til de næste generationer.

Som bragt i Fyens Stiftstidende d. 25.01.17


Hvad er dine løsninger, Antorini?

Christine Antorini (S) giver 17/1 regeringen skylden for DSB's prisstigninger og for ikke at tage ansvar for trafikproblemerne i Nordsjælland.

Det er selvfølgelig i orden at være uenig, men når Antorini forsøger at score billige politiske point ved at fremføre usande påstande, så er der behov for at få fakta på plads.

Jeg ærgrer mig selvfølgelig over, at DSB hæver billetpriserne. Men da vi overtog regeringen, overtog vi også en opgave fra den tidligere socialdemokratiske regering om at få ryddet op i taksterne for den kollektive trafik på Sjælland. Simpelthen for at gøre dem mere gennemskuelige.

Den opgave magtede Socialdemokratiet nemlig ikke, og derfor gav Statsrevisorerne en alvorlig kritik af takstsystemet.

Det var vi som ansvarlig regering naturligvis nødt til at handle på. Vi fandt derfor, sammen med trafikselskaberne, frem til den løsning, vi ser i dag. En løsning, som Socialdemokratiet fuldt ud støttede. Nu skal vi så høre, at Antorini beklager sig og giver regeringen skylden. Det synes jeg faktisk klinger umanerlig hult.

Og så påstår Antorini, at regeringen ikke tager hånd om nordsjællandske trafikudfordringer. Men lad mig lige minde om, at regeringen sørgede for at afsætte 12 mio. kr. til VVM-undersøgelsen af Hillerødmotorvejens forlængelse. Regeringen ønsker derudover at gennemføre tiltag, der skal skabe mere vækst, så vi kan sætte endnu flere penge af til infrastrukturen. Penge, der bl. a. kan færdiggøre motorvejen til Frederikssund. Det noterer jeg mig i øvrigt også, at de nordsjællandske borgmestre roser regeringen for.

Det kunne være meget sundt for debatten, hvis Antorini og Socialdemokratiet også kom med bud på, hvad der skal gøres. For hvornår har vi egentlig sidst set Socialdemokratiet fremlægge et konkret stykke politik, der skal løse de trafikale udfordringer for billisterne i Nordsjælland? Jeg mindes ikke at have set noget i hvert fald.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 21.01.17


regeringen vil sikre bedre lægedækning i halsnæs

Lægemanglen i Halsnæs Kommune er efterhånden så stor, at mange borgere bliver sendt ud af kommunen for at komme til praktiserende læge. Det er simpelthen ikke holdbart, og det problem vil regeringen nu til livs.

Som noget af det første, foreslår vi at øge optaget af medicinstuderende, så vi i det hele taget får uddannet flere læger. Samtidig skal en større del af uddannelserne øremærkes specialuddannelsen i almen medicin, så vi kan gøre noget ved manglen på praktiserende læger.

Så skal vi også sikre, at de praktiserende læger vælger at slå sig ned i Halsnæs Kommune. Derfor foreslår vi, at vi i højere grad honorerer lægerne efter patienternes behandlingsbehov. Det er med til at tilskynde lægerne til at slå sig ned i alle områder i Danmark og ikke kun i de større byer. For det nytter ikke noget, at vi har etablerede lægeklinikker, der er nødt til at lukke for tilgangen af patienter. Det skaber et stort pres på lægerne, der ikke har tid nok til den enkelte patient. I sidste ende kan det føre til flere og unødvendige indlæggelser.

Jeg håber, at Folketingets øvrige partier vil bakke op om regeringens forslag, så vi kan gøre op med den geografiske ulighed i sundhed. Alle skal, uanset hvor de bor, og hvad de fejler, have adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet. Det skal ikke være sådan, at blot fordi du bor i Frederiksværk eller Hundested, så kan du ikke få en praktiserende læge i nærheden.

Som bragt i Halsnæs Avis d. 20.01.17


lidt senere tilbagetrækning for dem der kan

Den seneste tid har der været heftig debat om regeringens kommende forslag om at bede de danskere, der kan, om at blive lidt længere tid på arbejdsmarkedet. I den forbindelse vil jeg gerne slå et par ting fast, og lad os da starte med en god nyhed: Danskerne lever længere, vi er mere aktive, og vi kan mere, når vi kommer lidt op i årene, end vi kunne tidligere.

Faktisk bliver der knoklet som aldrig før på de danske arbejdspladser, og de ældre bliver længere i deres job end tidligere.

Udviklingen er gået over al forventning -og meget hurtigere, end vi regnede med, da vi lavede den store Velfærdsaftale fra 2006 med bl. a. Socialdemokratiet.

Dengang blev vi enige om, at sigtet var, at alle i gennemsnit skulle kunne se frem til ca. 15 år på pension. Men i dag har nogle årgange udsigt til et væsentligt længere otium. Handler vi ikke på det, kan vi se frem til mange år med store underskud, og i sidste ende vil det betyde, at vi efterlader en regning til næste generation. Og en stor, ubetalt regning betyder selvsagt færre muligheder for næste generation.

Det, synes vi ikke, er rimeligt, og derfor vil vi handle med rettidig omhu. Det tør vi i Venstre godt melde klart ud, men vi savner et klart svar fra Socialdemokratiet.

Tør de påtage sig ansvaret og følge op på den positive udvikling, hvor vi lever længere end forventet? Et bredt flertal -herunder Socialdemokratiet, som ellers nu har givet sig i kast med skræmmekampagnerne -har været med til at tage de første skridt med Velfærdsaftalen, hvor vi i fællesskab bl. a. aftalte at hæve folkepensionsalderen løbende, så længe vi fortsætter med at leve længere. Ligesom det også var Mette Frederiksen, der som beskæftigelsesminister fik vedtaget efterlønsreformen.

Det er vigtigt, at pensionsalderen nogenlunde følger levealderen, så vi undgår udsigten til meget store underskud og en gæld, der skal betales af vores børn og børnebørn.

Og det er hver gang sket på en måde, der sikrer, at personer, som er nedslidte efter et langt liv på arbejdsmarkedet med slidsomme job og hårdt fysisk arbejde, selvfølgelig fortsat skal have gode muligheder for at trække sig tilbage, når kroppen siger fra. Og den mulighed skal vi naturligvis bevare.

Danmark skal stå stærkt, ikke bare nu -men også for vores børn og børnebørn.

Det bør vi alle kunne blive enige om. Og det kræver, at vi justerer pensionsalderen for dem, som kan og har kræfterne til det. Spørgsmålet er, om Socialdemokratiet vil være med til at skabe den nødvendige plads til investeringer i vores fælles velfærd?

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 12.01.17


hvad vil du så, Leif Lahn?

Ikke engang nyheden om, at antallet af kontanthjælpsmodtagere er reduceret med 4000, siden kontanthjælpsloftet blev vedtaget, kan Leif Lahn (S) glæde sig over. Men det er selvfølgelig også nemmere at kritisere, end selv at komme med forslag.

Når faldet sker efter kontanthjælpsloftet blev vedtaget, så siger det noget om, at politikken virker. Det er ikke det samme som at konstatere, at kontanthjælpsloftet er det eneste, der har betydning for faldet. Det handler også om forbedrede økonomiske konjunkturer og et stop for flygtningestrømmen. Men vi må fastholde, at kontanthjælpsloftet sikrer, at det bedre kan betale sig at arbejde. Og det betyder altså noget for de mennesker, der skal hjælpes tættere på arbejdsmarkedet.

Men når nu Leif Lahn ikke kan glæde sig over faldet, så er det jo nærliggende at spørge, hvad han og Socialdemokratiet så vil? Noget af det første, Mette Frederiksen gjorde som minister, var at afskaffe det gamle kontanthjælpsloft. Og hvordan gik det så med antallet af personer på kontanthjælp? Ja, det steg markant. Det blev ganske enkelt mindre attraktivt at tage et arbejde.

Det er nok også derfor, at Leif Lahn gentagne gange ikke kan svare på, om Socialdemokratiet igen vil afskaffe kontanthjælpsloftet, hvis de skulle vinde næste valg. Det kan være svært, når det viser sig, at kontanthjælpsloftet virker.

Det handler om at få flere med i arbejdsfællesskabet. Svaret er ikke at gøre det mindre attraktivt at tage et arbejde ved at hæve kontanthjælpen eller fjerne kontanthjælpsloftet. Det er ikke holdbart med et velfærdssamfund, hvor færre skal forsørge stadig flere. Venstre stiller ikke urimelige krav til nogen. Men vi insisterer på, at alle der kan, skal bidrage. Både for samfundets og for den enkeltes skyld.

Som bragt i bl.a. Midtjyllands Avis d. 05.01.17


kontanthjælpsloft og 225-timers reglen virker

På et halvt år er antallet af personer i kontanthjælpssystemet faldet med 4000 personer. Det er meget positivt. Og det viser, at regeringens kontanthjælpsloft og 225-timersreglen virker. Under den tidligere socialdemokratiske regering steg antallet af kontanthjælpsmodtagere markant. Faktisk steg antallet med ca. 23 procent. Det var ikke holdbart hverken for den enkelte eller for samfundet, og derfor indførte Venstre kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Nu ser vi så, at antallet af kontanthjælpsmodtagere er faldet igen.

Det siger noget om, at svaret ikke blot er at hæve kontanthjælpen, som store dele af oppositionen ønsker. Svaret er, at man skal have et arbejde. Kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen er en ekstra tilskyndelse til, at personer i kontanthjælpssystemet kan gøre brug af deres evner på arbejdsmarkedet og dermed blive en del af det arbejdende fællesskab. Det handler ikke kun om økonomi. Det handler også om den tilfredsstillelse, det er, når man bidrager til samfundet og forsørger sig selv og sin familie. Jeg ser flere og flere virksomhedsejere, der efter kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen er trådt i kraftmodtager adskillige ansøgninger.

Flere taler endda om, at de nu endelig kan få adgang til den nødvendige arbejdskraft, de så længe har efterspurgt. Det bekræfter mig i, at vi gør det rigtige ved at sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde.

Lad os så sammen sørge for, at endnu flere kontanthjælpsmodtagere får et arbejde. Det må være en bunden opgave for enhver at levere et stærkt velfærdssamfund videre til næste generation. Det gør vi kun, hvis flere danskere bidrager til fællesskabet.

Som bragt i bl.a. Dagbladet Holstebro d. 17.12.16


bedst mulig velfærd for pengene

Jeg må konstatere, at Nick Hækkerup og Socialdemokratiet ikke selv har et samlet forslag på fremtidens udfordringer -og så er det jo nemt blot at pege fingre.

Socialdemokratiets Nick Hækkerup bruger her i avisen 14/ 12 spalteplads på at kritisere V-LA-K-regeringens ambitioner om at sikre en højere kvalitet og lavere pris på den offentlige service til glæde for borgerne.

Jeg må dog indrømme, at Hækkerups indlæg efterlader mig en smule forvirret over, hvad Socialdemokratiet egentlig mener. Det fremstår som om, at Hækkerup er enormt uenig med regeringens politik, men alligevel er han medlem af et parti, der kun har stillet meget få ændringsforslag til finansloven for 2017, som er indgået af De Konservative, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Venstre. En finanslov, der bestemmer den offentlige sektors økonomi hele næste år vel at mærke.

Vækker ikke stor opsigt Få ændringsforslag vækker ikke den store opsigt, og derfor undres jeg over Hækkerups kritik. I en noget atypisk tid hvor Folketingets største parti ikke vælger at fremlægge deres bud på en finanslov, forekommer det mig besynderligt, at partiet skyder med tunge skyts mod det nye regeringsgrundlag.

Det, som Nick Hækkerup kalder en »uforpligtende lærkesang«, er 86 siders ambitiøst regeringsgrundlag, der sætter rammerne for en stærk og ansvarlig økonomi -og ja, det indeholder også ambitioner om konkurrenceudsættelse af flere offentlige opgaver.

Hvis vi skal have bedst mulig velfærd for pengene, gør vi klogt i at kigge nærmere på mulighederne for at styrke borgernes frie valg.

Og det er jo netop en opgave, som regeringen tager meget seriøst, og som den nye minister for Offentlig Innovation skal kigge nærmere på.

I en tid hvor pengene skal prioriteres, gør vi klogt i at overveje, hvordan vi får den offentlige sektor til at køre længere på literen, mens vi har fokus på kernevelfærd.

Vi skal naturligvis ikke bare udlicitere for udliciteringens skyld, som Hækkerup fremstiller det. Nej, vi skal grundigt overveje, hvordan vi fornyer den offentlige sektor, så den bedst muligt kan servicere borgerne.

Generelt er det svært at få et svar på, hvad Socialdemokratiet egentlig vil gøre anderledes, hvis de efter næste folketingsvalg får nøglen til Statsministeriet tilbage. De har brugt det sidste år på at kritisere kontanthjælpsloftet, selvom 4000 danskere er rykket ud af kontanthjælpssystemet på grund af regeringens politik. Men de kan ikke give et klart svar på, om de har tænkt sig at rulle det tilbage. Dét, synes jeg, de skylder danskerne.

Jeg må blot konstatere, at Nick Hækkerup og Socialdemokratiet ikke selv har et samlet forslag til løsning af fremtidens udfordringer -og så er det jo nemt blot at pege fingre. Hvis vi skal have råd til at investere i fremtiden, kræver det en regering, som tør tage fat om de udfordringer, vi står over for nu. Det synes jeg faktisk regeringsgrundlaget er et godt eksempel på.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 17.12.16


Socialdemokratiets ekstraregning

For få dage siden indledte Socialdemokratiet et kapløb mod boligejerne i Danmark.

Med Mette Frederiksen i spidsen foreslår Socialdemokratiet, at boligejere i boliger til en værdi over tre mio. kr. skal betale ekstra meget i skat. Det vil sende en stor ekstraregning til de mange boligejere i Nordsjælland.

Det er simpelthen ikke rimeligt.

I Venstre ønsker vi at skabe tryghed for alle boligejeres økonomi - og ikke kun nogens.

Det skal ikke blive dyrere at være dansker. Med Socialdemokratiets forslag kan ganske almindelige boligejere, der eksempelvis har prioriteret god plads frem for andet, se frem til en årlig ekstraregning på mange tusinde kroner. Helt konkret betyder Socialdemokratiets forslag, at skatten skal være 0,6 procent af boligens værdi op til tre mio. kr., hvorimod boliger til en værdi derover skal beskattes med 1,8 procent. Det vil få store konsekvenser for en boligejer i Nordsjælland, der vil modtage en stor ekstraregning.

Det er altså noget, der vil kunne mærkes i familiernes økonomi. Og det skaber i hvert fald ikke økonomisk tryghed.

Jeg troede egentlig, at Socialdemokratiet ønskede ro om boligejernes økonomi. Men det er sådan et forslag her i hvert fald ikke udtryk for. Venstre vil ikke indføre skrappe skattekrav for danskerne. Vi vil sørge for, at boligejerne kan sove trygt om natten, mens ingen skal frygte at blive beskattet fra hus og hjem. I starten af det nye år vil V-LA-K-regering komme med et nyt boligskatteudspil, der har boligejernes tryghed for øje.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 10.12.16


brugerbetaling har ikke groet i min baghave

Her i avisen 28/ 11 kan man læse, at Hans Roth undrer sig over, at jeg går ind for brugerbetaling på den nye Kronprinsesse Marys Bro. Det kan jeg godt forstå. For lad mig starte med at slå fast, at ideen om brugerbetaling ikke har groet i min baghave.

Men realiteten er, at staten bidrager med 600 mio. kr. til den nye bro. Det er desværre ikke tilstrækkeligt. Derfor har et bredt flertal med Socialdemokratiet besluttet, at den nye bro skal opføres med brugerbetaling.

Det kan virke urimeligt. Men jeg mener, at vi bør se det i et større billede. For hvis ikke der blev brugerbetaling, så ville den nye bro slet ikke være prioriteret. Måske ville den aldrig være blevet besluttet. Og det mener jeg faktisk ville være langt værre.

Men stiller jeg mig så tilfreds? Nej, det gør jeg ikke. Derfor har jeg taget kontakt til skatteministeren for at få indført et brofradrag, der kan reducere omkostningerne ved at bruge broen. Det er skatteministeren heldigvis lydhør over for. Det er en begyndelse.

Vi skal huske på, at hvis ikke der er nogen, der rejser sagen på Christiansborg, så kommer sådan noget ikke automatisk frem. Jeg vil derfor også sige til Hans Roth, at jeg bestemt ikke sidder lokale borgeres meninger overhørig, som der skrives.

Selvom brugerbetalingen ikke har groet i min baghave, så fralægger jeg mig intet ansvar -som jeg desværre ser, at Socialdemokratiet gør. Men jeg tager udgangspunkt i realiteten og kæmper videre for at finde den nødvendige finansiering til gavn for borgere og erhvervslivet i Frederikssund Kommune.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 02.12.16


bred politisk opbakning til harmonisering af takster

Trafikselskaberne har indført en model, de mener vil rydde op i takstjunglen, hvor det kan være uigennemskueligt for borgerne at finde rundt i priserne.

Da Venstre i sin tid overtog regeringsmagten, overtog vi en opgave fra den tidligere regering om at få ryddet op i takststrukturen for den kollektive trafik på Sjælland. Det var en opgave, den tidligere regering havde siddet overhørig, og det resulterede i, at Statsrevisorerne gav en alvorlig kritik af takstsystemet.

Kritikken gik på, at prisen for en rejse er svær at gennemskue for pendlere og andre, der rejser med den offentlige transport.

Alle vidste, at der ikke ville være tale om en nem løsning på problemet, fordi nogen ville blive ramt af det. Det er nok også derfor den tidligere regering undlod at tage fat om nældens rod. Men samtidig var vi nødt til at gøre noget.

Det er trafikvirksomhederne, der fastsætter taksterne for de billetter, de sælger. Vi lod det derfor være op til tra-fikselskaberne at nå til frem til en fælles løsning, der vil gøre takstsystemet mere enkelt. På trods af en vanskelig proces er Movia, DSB og Metroselskabet blevet enige om en model, som både Det Radikale Venstre, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Alternativet, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Venstre har bakket op om.

Trafikselskaberne har altså -med bred politisk opbakning - indført en model, som de mener, vil rydde op i den nuværende takstjungle, hvor det kan være uigennemskueligt for borgerne at finde rundt i priserne for den kollektive trafik.

Grundet den brede politiske opbakning undrer det os, når vi her i avisen kan læse, at Steffen Jensen, borgmesterkandidat i Halsnæs (S), Tina Tving Stauning, borgmesterkandidat i Frederikssund (S), Per Seerup, regionsrådsmedlem (S) og Rasmus Stoklund, folketingskandidat (S), udtrykker stor bekymring over trafikselskabernes model. Det undrer os særligt, når de alle tre repræsenterer et parti, der står bag modellen.

Det er naturligvis ærgerligt, at det er nødvendigt at indføre prisstigninger for nogen, og vi har fuld forståelse for de frustrationer, det medfører. Det var både Det Radikale Venstre, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Alternativet, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Venstre fuldt og helt klar over, da vi begyndte arbejdet med takstharmoniseringen. Men vi vil nu gerne opfordre Socialdemokratiet til, at man står ved de aftaler, man har indgået. Også når konsekvenserne rammer.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 18.11.16


ingen skal parkeres

Alt for ofte har historier om borgere, der har været på kontanthjælp i flere år, floreret, uden at der er blevet taget hånd om deres situation. Det er helt uacceptabelt både for den enkelte men også for hele samfundet, som har brug for flere hænder i arbejdsfællesskabet.

Derfor har Venstre og resten af Folketingets partier, på nær Enhedslisten, afsat 262,5 mio. kr. til at vende bunken for at afklare de borgere, der er strandet på kontanthjælp.

Helt konkret handler det om, at ca. 27.000 borgere på kontanthjælp, som i mere end fem år har været parkeret på offentlig forsørgelse, skal have afklaret deres sager. I Venstre ønsker vi at rykke disse mennesker tættere på arbejdsmarkedet med udgangspunkt i det hele menneske. Ingen må stå uden for arbejdsmarkedet så længe uden en afklaring.

Mange motiverede borgere med handicap er i dag ufrivilligt ledige. Derfor afsættes knap 40 mio. kr. til virksomhedsrettede forløb, hvor borgere med handicap gennem systematisk screening skal tættere på arbejdsmarkedet.

Det skal ske i samarbejde med relevante handicaporganisationer, som i langt højere grad skal medvirke til at hjælpe mennesker med handicap i arbejde. På den måde sikrer vi et mere rummeligt arbejdsmarked for alle borgere.

Det er ikke i orden, at nogle borgere har været parkeret på kontanthjælp i årevis.

Med satspuljemidlerne tager vi derfor de nødvendige tiltag, så disse mennesker får afklaret deres situation, enten ved at de rykkes tættere på et job eller mod permanent forsørgelse. Alle fortjener muligheden for at blive en del af det arbejdende fællesskab, og med satspuljemidlerne sætter vi nu fokus på den enkeltes evne og mulighed.

Som bragt i Sjællandske Næstved d. 11.11.16


godt politisk håndværk

Med finanslovsaftalen viser Venstre-regeringen endnu engang, at vi tager ansvar for Danmark. Vi gør det bl. a. lettere og billigere at være dansker samtidig med, at vi styrker politiet og sundhedsvæsenet. Det er en god aftale, der kommer os alle til gavn.

Det skal ikke blive dyrere at være dansker.

Sådan sagde Venstre i valgkampen. Nu sætter vi endnu engang handling bag ordene og sikrer flere penge til den enkelte. Vi sikrer nemlig, at grundskylden ikke stiger, som der ellers var udsigt til. Vi fastfryser grundskylden i 2017, og det giver en mærkbar besparelse for boligejere. Vi nedsætter også registreringsafgiften på biler, så det bliver billigere at købe en rummelig og sikker familiebil med plads til børnene. Det fortjener de danske familier.

Finansloven styrker også kernevelfærden.

For Venstre-regeringen har det fra dag ét været et mål at investere i den velfærd, der betyder så meget for os alle sammen.

Vi løfter indsatsen på plejehjemmene, så vores ældre får en mere værdig ældrepleje.

Det fortjener de og medarbejderne på plejehjemmene rundt omkring. Derudover gennemfører vi en ny kræftplan og styrker sundhedsområdet, så flere patienter får en bedre behandling. Det fortjener de og deres pårørende.

Så afsætter vi flere penge til sikkerhed og tryghed. Vi styrker vores politi ved at uddanne flere politikadetter, der bl. a. skal kontrollere grænsen. På den måde frigør vi betjente til andre vigtige politiopgaver. Samtidig øger vi optaget på Politiskolen, så vi også fremover sikrer, at vores betjente kan varetage de opgaver, der skaber tryghed. Det fortjener landets politibetjente.

Finanslovsaftalen viser altså, at hvis man er villig til at tage ansvar, så er det muligt at føre en ansvarlig økonomisk politik og samtidig finde penge til at styrke kernevelfærden.

Det er godt politisk håndværk.

Som bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 25.11.16


der er fremtid i en erhvervsuddannelse

Virksomheder i Frederikssundsområdet kigger i øjeblikket langt efter faglært arbejdskraft. Og det problem vil kun blive større i de kommende år. Derfor skal vi have flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse.

Jeg har i den seneste tid været på besøg hos en række forskellige virksomheder i vores lokalområde. Deres opråb er ikke til at tage fejl af. De kan ikke skaffe de nødvendige tømrere, VVS'ere og elektrikere, der skal til for at løse de opgaver, der fylder i ordrebøgerne. Det er et stort problem for de enkelte virksomheder, men også for samfundet. For når virksomheder ikke kan få den arbejdskraft, de har brug for, kan de se sig tvunget til at flytte produktionen.

Venstre-regeringens mål er, at 30 pct. af afgangseleverne fra folkeskolen skal vælge en erhvervsuddannelse i 2025. Og derfor skal vi gøre det mere attraktivt at tage en erhvervsuddannelse. Det har Venstre-regeringen bl.a. gjort ved at styrke erhvervsuddannelserne med en halv milliard kroner og sikret op til 10.000 nye praktikpladser.

Og de unge behøver slet ikke at rejse langt for at tage en erhvervsuddannelse. For fra sommeren 2017 kan de tage gode grunduddannelser inden for håndværk, it og social- og sundhedsområdet på Campus i Frederikssund. Det er en stor gevinst for vores lokalområde.

Så kære forældre. I har stor indflydelse på jeres børns uddannelsesvalg. Der er fremtid i en erhvervsuddannelse – og så kan den endda tages her i Frederikssund.

Som bragt i Frederikssund Lokalavis d. 26.10.16

Stadig meget at gøre

Der er dog stadig masser af problemer, som skal løses. Under den nuværende regering har Region Sjælland tabt over 4.200 arbejdspladser. Ingen andre regioner er blevet så hårdt ramt.

I Ringsted har slagteriet meget vanskelige kår. Der er simpelthen for få slagtesvin på Sjælland. I Danmark har vi langt mere restriktive regler end EU kræver. Det skal vi have lavet om på. Vi skal sikre, at vores landmænd ikke bliver stillet dårligere end vores nabolande.