Mere grøn strøm – mindre bureaukrati i Frederikssund Kommune

Med finanslovsforslaget er der sat 851 millioner kroner af fra 2026-2029 til at understøtte den grønne omstilling – blandt andet gennem fjernelse af barrierer for solceller på offentlige bygninger. Det bliver nemmere for kommuner som vores at gøre en forskel for klimaet, og det skal vi selvfølgelig udnytte til fulde.
Frederikssund Kommune skal gå forrest. Nu hvor regeringen vil gøre det betydeligt enklere at opsætte solceller, er der ingen undskyldning for at vente længere. Vi har masser af store tagflader på både skoler, haller og institutioner, som oplagt kan bruges til at producere grøn strøm til lokal glæde og gavn.
Læring, stolthed og fremtidsmod. Opsætning af solceller på kommunens bygninger handler ikke blot om energi og økonomi. Det handler om at give vores unge et grønt forbillede, skabe lokal stolthed og inspirere til innovation direkte ind i hverdagen: Når skolen eller hallen får solceller, bliver klimaindsatsen konkret og nærværende for både børn og voksne.

Hvor skal vi starte? Skal det være på skolerne, tagene på idrætshallerne eller på plejehjemmene, at vi først sætter solceller op? Alle forslag og ideer er velkomne – nu skal Frederikssund Kommune fortsætte den lokale grønne omstilling!

Venlig hilsen
Hans Andersen, byrådskandidat og MF og Anne Sofie Uhrskov, borgmesterkandidat, Venstre

Frederikssund Kommune skal have en ny retning for erhvervslivet

Frederikssund Kommune ligger i år nummer 89 ud af 91 i Dansk Industris nye undersøgelse af lokal erhvervsvenlighed – og det er desværre to pladser dårligere end sidste år. Ikke bare på den samlede erhvervsvenlighed – men også på dialog, transport og energi, uddannelse og arbejdskraft samt kommunal administration klarer vi os dårligt. Det er en situation, vi som kommune ikke kan acceptere, og det kalder på en markant ny politisk prioritering.

Erhvervslivet er en af grundstenene i Frederikssund. Vores virksomheder skaber job, vækst og lokale investeringer. Når vi ligger i bunden, mister vi muligheder for nye arbejdspladser og udvikling – og vi skubber investeringer til kommuner, hvor forholdene er bedre. Der er behov for, at erhvervsområdet får langt højere prioritet politisk.

Virksomhederne skal opleve, at døren til borgmesterkontoret er åben. Kommunens medarbejdere skal have politisk opbakning, ressourcer og klare retningslinjer, så virksomheder får hurtig og præcis sagsbehandling – ikke ventetid på måneder eller uklare svar. Den nuværende indsats er ikke lykkedes, det må vi ærligt konstatere.

Derfor bør erhvervsområdet placeres tættere på det politiske ansvar, fx i økonomiudvalget, så borgmesteren bliver direkte ansvarlig for serviceniveau og dialog med erhvervslivet. Kun sådan kan vi sikre, at virksomheder og iværksættere oplever reelle, konkrete forbedringer, og at vi løfter Frederikssund Kommune op fra bunden af listen.

Samtidig skal vi indføre løbende, månedlige målinger af erhvervsvenligheden og tættere dialog med virksomhederne. Vi kan ikke vente endnu et år på at se, om vi lykkes – vi skal følge udviklingen tæt og handle hurtigt.

Vi kan og skal gøre det langt bedre i Frederikssund Kommune. Byrådet og Frederikssund Erhverv skal sammen tage fat, så vi får en markant forbedring af erhvervsvenligheden – til gavn for job, investeringer og vækst i hele kommunen.

Propalæstinensiske aktivister må lære at opføre sig ordentligt

Den humanitære situation i Gaza er katastrofal. Den ulykkelige krig i Mellemøsten er blot det seneste, mørke kapitel i en konflikt, der i årtier har medført enorme lidelser på begge sider. Og som alle langvarige konflikter sætter den dybe spor i samfundene omkring den: Den polariserer og skaber kløfter mellem mennesker, nuancerne forsvinder, had og nag får lov til at gro.

Det er desværre også sket i Danmark. Når konflikten i Mellemøsten omsættes til mistænkeliggørelse, chikane og antisemitisme på dansk jord, er vi vidne til noget dybt alvorligt, som vi bliver nødt til at bekæmpe.

Det er selvsagt helt legitimt at debattere konflikten og kritisere den israelske regerings fremfærd i Gaza – det har vi også gjort i Venstre og i regeringen. Men det kammer over og bliver farligt, når jøder i Danmark i al almindelighed skal tages til indtægt for den israelske regerings politik.

Resultatet ser vi blandt andet på danske universiteter, hvor jødiske studerende efter den 7. oktober 2023 mødes af hagekors, tilråb og trusler. Nogle ender med at droppe undervisningen eller helt skifte studie. Det er fuldstændig uacceptabelt.

Vi har også set, at helt almindelige borgere chikaneres alene på baggrund af, hvor de arbejder. Som da en gruppe ansatte i forsvarsvirksomheden Terma blev konfronteret af propalæstinensiske aktivister på en tankstation. Det verbale overfald, som de blev udsat for, er på alle måder over grænsen.

I Flensborg havde en butik sat et skilt op i ruden med teksten ”Adgang forbudt for jøder!!!! Ikke noget personligt, heller ikke antisemitisme, kan bare ikke fordrage jer”.

Om butiksindehaveren selv kan se det absurde i sin påstand, om at det ikke er antisemitisme, har jeg ikke store forhåbninger til.

Berlingske bragte desuden for nylig (den 17. september, red.) historien om israelske Ilya Podpolnyy, der arbejder som træner i SATS i Valby og har boet i Danmark siden 2017. Han har, som han selv siger, intet med krigen i Gaza at gøre.

Alligevel blev han hængt ud i en åben Facebook-gruppe, hvor propalæstinensiske aktivister krævede ham fyret – alene fordi han er israeler. Ét af gruppens medlemmer opfordrede ligefrem til at bruge SATS’ whistleblower-ordning for at "få ham fjernet", med den begrundelse, at "sport og motionsdyrkning ikke er apolitisk".

Jo, det er. Og netop denne forhippelse på at lade situationen i Gaza gennemsyre snart sagt alt, udstiller, hvor skadeligt det er for sammenhængskraften i Danmark, hvis vi lader konfliktens uforsonlighed og forråelse råde.

Selv børn bliver påvirket og afskåret fra at dyrke deres fritidsinteresse. For nyligt blev en kamp mellem to U12-fodboldhold aflyst af frygt for demonstrationer og hærværk, fordi det ene hold var fra en jødisk klub. Det er helt uacceptabelt, at børn, som bare gerne vil spille fodbold, skal blive genstand for en konflikt, som intet har med dem at gøre.

Problemet findes desværre ikke kun i aktivistiske miljøer. Min partifælle, kirkeminister Morten Dahlin, oplevede i et P1-program, at en almindelig borger ringede ind og påstod, at "jøderne har købt" en række folketingspolitikere.

Den slags konspirationsteorier er gift for vores demokrati og risikerer at give næring til den antisemitisme, der i århundreder stortrivedes i Europa og kulminerede med Holocaust under anden verdenskrig.

En ny rapport fra Institut for Menneskerettigheder er heller ikke opløftende. Undersøgelsen viser, at 85 procent af de adspurgte jøder i Danmark har oplevet stigende utryghed og fire ud af ti har inden for det seneste år været udsat for trusler, chikane eller vold.

Vi har i Europa et særligt, historisk ansvar. Et ansvar for at sikre, at jøder kan leve frit og trygt her – uden frygt for hetz, udskamning eller vold. Når Carolineskolen og synagogen i København fortsat må være under politibevogtning, og når Berlins politi anbefaler jøder at skjule deres identitet i arabisk-dominerede bydele, er det et vidnesbyrd om, at den historiske lære aldrig har været mere aktuel.

Kritik af den israelske regering, Israels ageren i Gaza, bosættelserne på Vestbredden og alt mulig andet er fuldt ud legitim. Men det kan simpelthen ikke retfærdiggøre at chikanere og true helt almindelige borgere i Danmark, som vi gentagne gange ser aktivister gøre. De må simpelthen lære at opføre jer ordentligt. Debatter konflikten og kritiser Israel, hvis du vil. Men hold danske jøder udenfor.

AvisenDanmark, 30. september 2025

Lige nu har vi brug for sammenhold i stedet for diskussion

I alvorlige tider skal vi stå sammen. Skulder mod skulder, ikke ryg mod ryg. Lige nu er det nødvendigt, at vi giver myndighederne de bedst mulige betingelser for at håndtere de nuværende udfordringer.

Den seneste uge har der været flere alvorlige hændelser med droner, der er spottet over danske lufthavne og militære områder. Det sker i en tid, hvor der er krig på det europæiske kontinent, og hvor flere af vores nærliggende landes luftrum er blevet krænket af fremmede magter.

Lad mig sige det klart: Jeg forstår, at de seneste begivenheder kan give anledning til bekymring. Når vores luftrum bliver krænket, når der tales om »hybridkrig«, NOST og droner, skaber det en utryg stemning. Derfor er det også naturligt, at mange stiller spørgsmål.

Jeg har også bemærket, at regeringens og myndighedernes håndtering har affødt en vis mængde kritik fra tastaturkrigerne. De forhenværende – og selvudnævnte – eksperter i covid-mutationer er vågnet fra tornerosesøvnen og er nu blevet ph.d.er i dronebekæmpelse.

I et demokrati skal der være plads til at kritisere regeringen. Men vi skal huske, at myndighederne arbejder på højtryk for at sikre vores tryghed og sikkerhed. Deres indsats skal ikke undermineres af unødvendig kritik.

Jeg er enig i, at der i den seneste uge er blevet reageret for langsomt i visse situationer. Det ændrer dog ikke ved, at vi også skal anerkende den vilje og handlekraft, der nu bliver udvist. I Danmark kan vi heldigvis have tillid til, at vores myndigheder gør alt, hvad de kan, for at beskytte os. Forsvaret, politiet, PET og beredskabet arbejder i døgndrift for at sikre vores tryghed.

Heldigvis har vi investeret massivt i vores forsvar, og vi kommer til at fortsætte den nødvendige oprustning. Vi har i forvejen meget materiel, der kan nedkæmpe droner, men vi rækker ud til vores allierede, vores venner i Ukraine og vores nabolande for at få fat i endnu mere udstyr, der kan beskytte os mod dem, der vil os ondt.

De fjendtlige droner, vi har set i luften de seneste dage, har et klart formål: at skræmme os. At splitte os. At så tvivl. Men vi må ikke lade os ryste. Når truslerne rammer, er det netop fællesskabet, der skaber tryghed.

Jyllands-Posten, 30. september 2025