Breaking: Der er også kommunalvalg uden for København

Den var egentlig meget symptomatisk, scenen der udspillede sig i ’News og Co’ i tirsdags.

Efter en længere gennemgang af en dugfrisk meningsmåling på det københavnske kommunalvalg bliver værten Ask Rostrup spurgt, om han ikke også kan vise nogle spændende meningsmålinger fra Nordjylland.

Men sådan nogle har Ask Rostrup ikke.

”Og jeg er i virkeligheden lidt i tvivl om, om der kommer nogen meningsmålinger fra ret mange andre steder end København,” tilføjer han og bemærker, at det jo er ret svært at lave lokale meningsmålinger.

Også selvom han lige har vist en sådan fra København.

Scenen er symptomatisk, for den viser meget tydeligt det, som jeg ser som en uforholdsmæssigt stor mediedækning af kommunalvalget i København sammenlignet med Danmarks andre 97 kommuner. Og her må jeg desværre som ivrig TV 2 News-bruger konstatere, at døgnstationen er en af de største syndere.

Medgivet, det ér da dramatisk, at Socialdemokraterne kan tabe overborgmesterposten for første gang i 100 år. Men berettiger det til væg-til-væg dækning af ethvert forslag og enhver personsag i København?

Cirka 89 procent af Danmarks befolkning bor uden for Københavns Kommune. Får de øvrige kommuner 89 procent af kommunalvalgsdækningen i medierne? Jeg tvivler.

Nu ville djævlens advokat måske indvende, at der jo er TV 2 Regionerne, som kommer bredere ud end bare København.

Men som byrådskandidat i Frederikssund Kommune må jeg bare sige, at selv i TV 2 Kosmopol-regi har jeg en oplevelse af, at det er svært at bryde igennem københavnerstøjen.

Og selv hvis det så var nemt, så synes jeg helt ærligt, at det er ærgerligt, at man på den nationale kanal giver så forholdsmæssigt meget taletid til én kommune fremfor andre.

For kan landets andre kommuner slet ikke lære noget af den diskussion om Arresø, der foregår i Gribskov Kommune? Og kan de ikke lære noget om den diskussion, der er om energiparker i Køge eller prioriteringerne i Slagelse?

Selvfølgelig kan de det. Vi kan da alle sammen få en masse ud af at høre om de tiltag, der er gået godt og skævt i kommuner, der er sammenlignelige med vores egen.

Valgkampen går snart ind i sin absolutte slutspurt. Og det gør den i øvrigt i alle landets kommuner – ikke kun i København.

Selv om det måske journalistisk er spændende at dække dramaet på Københavns Rådhus – og selv om det ganske givet får mange klik – så håber jeg, at stationer som TV 2 News bliver bedre til at løfte blikket fra København og giver lidt mere tv-tid til de øvrige kommuner rundt om i landet.

Af Hans Andersen er MF og kommunalvalgskandidat i Frederikssund Kommune

Journalisten, 13. november 2025

Jyllands-Posten, 29. oktober 2025

Rent drikkevand i Frederikssund Kommune

Det danske drikkevand er blandt verdens bedste – sådan skal det også være i fremtiden. I Frederikssund Kommune skal vi investerer flere kræfter i at beskytte vores drikkevand. Jeg deler bekymringen hos de mange borgere, der ønsker, at vores børn og børnebørn også skal kunne tappe rent vand direkte fra hanen.

Nationalt har vi allerede taget vigtige skridt. Vi har iværksat en akutplan for de boringsnære beskyttelsesområder med sprøjtestop tæt på drikkevandsboringer, og vi har sat en PFAS-handlingsplan i gang med konkrete drikkevandsbeskyttende initiativer.

Men der er behov for at gøre endnu mere – også her i Frederikssund Kommune. Vi skal beskytte vores grundvand bedre end i dag, så kommende generationer kan have samme tillid til vandet som os.

Et af de centrale elementer i den grønne trepart handler netop om drikkevandsforbedrende tiltag. Det arbejde vil jeg engagere mig i – både på Christiansborg og i byrådssalen.

Vi kan med fordel tænke natur og drikkevandsbeskyttelse sammen. Nye skovrejsningsprojekter og naturinitiativer i de områder, hvor der er behov for en ekstra indsats, kan skabe dobbelt gevinst: bedre drikkevand, mere natur og større biodiversitet.

Derfor skal vi i Frederikssund fortsat have et stærkt lokalt fokus på drikkevandet – i tæt samspil med lodsejere, lokale organisationer og kommunen. Når den grønne treparts analyse af grundvandsdannelsen er færdig, skal vi bruge resultaterne aktivt i kommunens fremadrettede indsats.

Én ting er sikkert: Vi skal også have rent drikkevand i fremtiden.

Venlig hilsen

Hans Andersen, MF

Byrådsmedlem for Venstre

Til kamp mod e-cigaretter og puff bars

Forbruget af e-cigaretter og puff bars blandt unge er bekymrende højt også i Frederikssund Kommune. Som byrådsmedlem, men ikke mindst som far til 2 unge mennesker og 3 mindre børn handler det om, at vi i fællesskab skal forhindre at forbruget bare bliver ved med at stige. E-cigaretter og puff bars skal simpelthen ikke rime på børn og unge. Det er helt uacceptabelt at yngre børn helt ned til 11-12 år skaffer puff bars via ældre unge i kriminelle miljøer.

Lovgivningen er netop blevet strammet markant. Det er nu forbudt at bruge nikotinposer og e-cigaretter på skolerne, og al markedsføring, der henvender sig til børn og unge, er blevet indskrænket. Samtidig arbejder vi på at håndhæve reglerne langt mere konsekvent – så skoler, forhandlere og producenter tager deres ansvar alvorligt. I Frederikssund Kommune er forældre blevet informeret om de skadelige konsekvenser og vi har besluttet røg- og nikotinfri områder på kommunens idrætsanlæg og legepladser 

Men vi skal videre. Nu afsættes der 16,5 millioner kroner på landsplan til at styrke forældrerollen. Pengene skal blandt andet bruges til temaaftener, digitale værktøjer og informationsmateriale, der hjælper os forældre med at tale med vores børn om nikotinprodukter. Det skal vi i Frederikssund Kommune være en del af.

For jeg tror også fuldt og fast på, at forældre spiller en nøglerolle. Det er i hjemmet, vi lægger det første fundament. Hvis vi står sammen som forældre og sender det samme klare signal – at puff bars og nikotinposer ikke hører hjemme i vores børns liv – så gør vi en reel forskel.

Venlig hilsen 

Hans Andersen, MF

Byrådskandidat for Venstre

Statslig screening af løsninger imod vandmasserne  

Jeg husker stadig december 2013 helt tydeligt. Stormen Bodil ramte områderne omkring Roskilde Fjord meget hårdt – og mange af os så med egne øjne, hvordan vandmasserne fra Roskilde Fjord og Isefjord skyllede ind over byer, haver og hjem. Skaderne var enorme, og det blev for mange en påmindelse om, hvor sårbare vi er, når naturen viser sine kræfter.

Derfor er jeg meget tilfreds med, at der nu bliver sat gang i en statslig screening af områderne omkring Isefjord og Roskilde Fjord. Det er et vigtigt første skridt mod at få staten tættere med i arbejdet for at finde varige og fælles løsninger på kystsikringen. For flere projekter er allerede gennemført, og nye er på vej – men vi er bestemt ikke i mål endnu, når det gælder om at beskytte vores hjem og lokalsamfund mod fremtidige storme og oversvømmelser.

Med den nye accelerationspakke for kystbeskyttelse på 900 mio. kr. sætter regeringen og Folketinget tempoet op i klimasikringen af Danmark. Screeningerne ved fjordene bliver en vigtig del af den proces – de skal afdække potentialet og pege på, hvordan vi kan tænke større, regionale løsninger. Det er helt nødvendigt, hvis vi for alvor skal sikre os mod fremtidige oversvømmelser.

Som boligejer har man naturligvis et ansvar for sin egen ejendom. Derfor foreslår Venstre, at håndværkerfradraget skal udvides, så man kan få et højere fradrag for klimatilpasninger, der beskytter boligen mod vand. Men der er også udfordringer, så store, at det kræver fælles indsats – og derfor mener vi i Venstre, at det er et samfundsansvar at klimasikre Danmark.

Målet er klart: Vi skal have en ny, samlet og langsigtet Klimatilpasningsplan 2, som rækker ud over enkeltstående projekter. Men allerede nu er accelerationspakken et skridt i den rigtige retning – og for os her omkring Isefjord og Roskilde Fjord betyder den, at arbejdet med den fremtidige kystsikring endelig kan rykke videre fra ord til handling, når det handler om fælles løsninger.

Vi skal være klar – også lokalt

Krisen kan ramme når som helst. Derfor skal vi tage beredskabet alvorligt – ikke blot på nationalt plan, men i hver eneste kommune. Vi har som samfund en særlig forpligtelse til at beskytte de mest sårbare, når strømmen går, når forsyningerne svigter, eller når uforudsete situationer opstår.

Beredskabsministeriets nye anbefalinger til kommuner og regioner sender et klart signal: Beredskabsplaner skal ikke kun findes på papir, de skal kunne bruges i praksis. Kommunerne skal øve, teste og justere planerne, så alle ved, hvad der skal gøres, når det gælder.

Det handler bl.a. om at kunne opretholde kritiske ydelser til sårbare borgere i op til tre døgn. Det gælder plejehjem, botilbud og hjemmehjælp. Derfor skal der tænkes i konkrete løsninger – adgang til benzinbiler, hvis elbiler ikke kan lades; ekstra tæpper og varme til kolde nætter; og fungerende kommunikation, selv under afbrud.

I Frederikssund Kommune har vi samme ansvar som alle andre. Beredskabet skal holdes ved lige, og planerne skal øves i virkeligheden. Det er her, robustheden bygges – gennem samarbejde, forberedelse og viden. Samtidig skal vi ikke mindst tænke både civilsamfundsorganisationer og private virksomheder ind i arbejdet.

Vi skal tage beredskabet alvorligt. Det er helt afgørende, at vi ikke først finder ud af, hvad der mangler, når krisen rammer. Derfor er der brug et nyt og opdateret arbejde med vores tryghed og sikkerhed, nemlig et bedre og styrket beredskab for borgere i Frederikssund Kommune.

VI SKAL HAVE FLERE EJERBOLIGER I HELE FREDERIKSSUND KOMMUNE 

Jeg bor selv i parcelhus og elsker det. Det giver plads til familieliv, leg og fællesskab på vejen samtidig med sit eget frirum. Og jeg er ikke alene. 7 ud af 10 danskere drømmer om at eje deres eget hjem.

Et hus eller en ejerlejlighed er et hjem. Vores trygge base hvor familien udvikler sig.

I Frederikssund Kommune sker der heldigvis rigtig meget på ejerboligfronten: 

Der bygges nyt på Havholm Agervej i Skibby og på Kroghøjgårdsvej i Slangerup. Mange nye familier er også flyttet ind på Alfabetvej i Frederikssund.

Alligevel skal vi gøre endnu mere for at skabe flere gode ejerboliger til familierne, der ønsker netop dét: Et hus med have og eller en ejerlejlighed med eget rum til at slå rødder.

Regeringen har derfor foreslået, at kommuner skal kunne stille krav om flere ejerboliger i nye boligområder – og det bakker jeg helhjertet op om og det skal det nye byråd tage fat på straks i det nye år.

Vi skal sikre, at flere får muligheden for at bygge deres eget hjem eller købe deres egen parcelhusdrøm her i vores kommune. Det styrker fællesskabet, ansvarsfølelsen og giver solide rammer for familielivet.

Et hus. En lejlighed. Et hjem. Et fristed i Frederikssund Kommune.

Mere grøn strøm – mindre bureaukrati i Frederikssund Kommune

Frederikssund Kommune skal have en ny retning for erhvervslivet

Frederikssund Kommune ligger i år nummer 89 ud af 91 i Dansk Industris nye undersøgelse af lokal erhvervsvenlighed – og det er desværre to pladser dårligere end sidste år. Ikke bare på den samlede erhvervsvenlighed – men også på dialog, transport og energi, uddannelse og arbejdskraft samt kommunal administration klarer vi os dårligt. Det er en situation, vi som kommune ikke kan acceptere, og det kalder på en markant ny politisk prioritering.

Erhvervslivet er en af grundstenene i Frederikssund. Vores virksomheder skaber job, vækst og lokale investeringer. Når vi ligger i bunden, mister vi muligheder for nye arbejdspladser og udvikling – og vi skubber investeringer til kommuner, hvor forholdene er bedre. Der er behov for, at erhvervsområdet får langt højere prioritet politisk.

Virksomhederne skal opleve, at døren til borgmesterkontoret er åben. Kommunens medarbejdere skal have politisk opbakning, ressourcer og klare retningslinjer, så virksomheder får hurtig og præcis sagsbehandling – ikke ventetid på måneder eller uklare svar. Den nuværende indsats er ikke lykkedes, det må vi ærligt konstatere.

Derfor bør erhvervsområdet placeres tættere på det politiske ansvar, fx i økonomiudvalget, så borgmesteren bliver direkte ansvarlig for serviceniveau og dialog med erhvervslivet. Kun sådan kan vi sikre, at virksomheder og iværksættere oplever reelle, konkrete forbedringer, og at vi løfter Frederikssund Kommune op fra bunden af listen.

Samtidig skal vi indføre løbende, månedlige målinger af erhvervsvenligheden og tættere dialog med virksomhederne. Vi kan ikke vente endnu et år på at se, om vi lykkes – vi skal følge udviklingen tæt og handle hurtigt.

Vi kan og skal gøre det langt bedre i Frederikssund Kommune. Byrådet og Frederikssund Erhverv skal sammen tage fat, så vi får en markant forbedring af erhvervsvenligheden – til gavn for job, investeringer og vækst i hele kommunen.

Propalæstinensiske aktivister må lære at opføre sig ordentligt

Den humanitære situation i Gaza er katastrofal. Den ulykkelige krig i Mellemøsten er blot det seneste, mørke kapitel i en konflikt, der i årtier har medført enorme lidelser på begge sider. Og som alle langvarige konflikter sætter den dybe spor i samfundene omkring den: Den polariserer og skaber kløfter mellem mennesker, nuancerne forsvinder, had og nag får lov til at gro.

Det er desværre også sket i Danmark. Når konflikten i Mellemøsten omsættes til mistænkeliggørelse, chikane og antisemitisme på dansk jord, er vi vidne til noget dybt alvorligt, som vi bliver nødt til at bekæmpe.

Det er selvsagt helt legitimt at debattere konflikten og kritisere den israelske regerings fremfærd i Gaza – det har vi også gjort i Venstre og i regeringen. Men det kammer over og bliver farligt, når jøder i Danmark i al almindelighed skal tages til indtægt for den israelske regerings politik.

Resultatet ser vi blandt andet på danske universiteter, hvor jødiske studerende efter den 7. oktober 2023 mødes af hagekors, tilråb og trusler. Nogle ender med at droppe undervisningen eller helt skifte studie. Det er fuldstændig uacceptabelt.

Vi har også set, at helt almindelige borgere chikaneres alene på baggrund af, hvor de arbejder. Som da en gruppe ansatte i forsvarsvirksomheden Terma blev konfronteret af propalæstinensiske aktivister på en tankstation. Det verbale overfald, som de blev udsat for, er på alle måder over grænsen.

I Flensborg havde en butik sat et skilt op i ruden med teksten ”Adgang forbudt for jøder!!!! Ikke noget personligt, heller ikke antisemitisme, kan bare ikke fordrage jer”.

Om butiksindehaveren selv kan se det absurde i sin påstand, om at det ikke er antisemitisme, har jeg ikke store forhåbninger til.

Berlingske bragte desuden for nylig (den 17. september, red.) historien om israelske Ilya Podpolnyy, der arbejder som træner i SATS i Valby og har boet i Danmark siden 2017. Han har, som han selv siger, intet med krigen i Gaza at gøre.

Alligevel blev han hængt ud i en åben Facebook-gruppe, hvor propalæstinensiske aktivister krævede ham fyret – alene fordi han er israeler. Ét af gruppens medlemmer opfordrede ligefrem til at bruge SATS’ whistleblower-ordning for at "få ham fjernet", med den begrundelse, at "sport og motionsdyrkning ikke er apolitisk".

Jo, det er. Og netop denne forhippelse på at lade situationen i Gaza gennemsyre snart sagt alt, udstiller, hvor skadeligt det er for sammenhængskraften i Danmark, hvis vi lader konfliktens uforsonlighed og forråelse råde.

Selv børn bliver påvirket og afskåret fra at dyrke deres fritidsinteresse. For nyligt blev en kamp mellem to U12-fodboldhold aflyst af frygt for demonstrationer og hærværk, fordi det ene hold var fra en jødisk klub. Det er helt uacceptabelt, at børn, som bare gerne vil spille fodbold, skal blive genstand for en konflikt, som intet har med dem at gøre.

Problemet findes desværre ikke kun i aktivistiske miljøer. Min partifælle, kirkeminister Morten Dahlin, oplevede i et P1-program, at en almindelig borger ringede ind og påstod, at "jøderne har købt" en række folketingspolitikere.

Den slags konspirationsteorier er gift for vores demokrati og risikerer at give næring til den antisemitisme, der i århundreder stortrivedes i Europa og kulminerede med Holocaust under anden verdenskrig.

En ny rapport fra Institut for Menneskerettigheder er heller ikke opløftende. Undersøgelsen viser, at 85 procent af de adspurgte jøder i Danmark har oplevet stigende utryghed og fire ud af ti har inden for det seneste år været udsat for trusler, chikane eller vold.

Vi har i Europa et særligt, historisk ansvar. Et ansvar for at sikre, at jøder kan leve frit og trygt her – uden frygt for hetz, udskamning eller vold. Når Carolineskolen og synagogen i København fortsat må være under politibevogtning, og når Berlins politi anbefaler jøder at skjule deres identitet i arabisk-dominerede bydele, er det et vidnesbyrd om, at den historiske lære aldrig har været mere aktuel.

Kritik af den israelske regering, Israels ageren i Gaza, bosættelserne på Vestbredden og alt mulig andet er fuldt ud legitim. Men det kan simpelthen ikke retfærdiggøre at chikanere og true helt almindelige borgere i Danmark, som vi gentagne gange ser aktivister gøre. De må simpelthen lære at opføre jer ordentligt. Debatter konflikten og kritiser Israel, hvis du vil. Men hold danske jøder udenfor.

AvisenDanmark, 30. september 2025

Lige nu har vi brug for sammenhold i stedet for diskussion

I alvorlige tider skal vi stå sammen. Skulder mod skulder, ikke ryg mod ryg. Lige nu er det nødvendigt, at vi giver myndighederne de bedst mulige betingelser for at håndtere de nuværende udfordringer.

Den seneste uge har der været flere alvorlige hændelser med droner, der er spottet over danske lufthavne og militære områder. Det sker i en tid, hvor der er krig på det europæiske kontinent, og hvor flere af vores nærliggende landes luftrum er blevet krænket af fremmede magter.

Lad mig sige det klart: Jeg forstår, at de seneste begivenheder kan give anledning til bekymring. Når vores luftrum bliver krænket, når der tales om »hybridkrig«, NOST og droner, skaber det en utryg stemning. Derfor er det også naturligt, at mange stiller spørgsmål.

Jeg har også bemærket, at regeringens og myndighedernes håndtering har affødt en vis mængde kritik fra tastaturkrigerne. De forhenværende – og selvudnævnte – eksperter i covid-mutationer er vågnet fra tornerosesøvnen og er nu blevet ph.d.er i dronebekæmpelse.

I et demokrati skal der være plads til at kritisere regeringen. Men vi skal huske, at myndighederne arbejder på højtryk for at sikre vores tryghed og sikkerhed. Deres indsats skal ikke undermineres af unødvendig kritik.

Jeg er enig i, at der i den seneste uge er blevet reageret for langsomt i visse situationer. Det ændrer dog ikke ved, at vi også skal anerkende den vilje og handlekraft, der nu bliver udvist. I Danmark kan vi heldigvis have tillid til, at vores myndigheder gør alt, hvad de kan, for at beskytte os. Forsvaret, politiet, PET og beredskabet arbejder i døgndrift for at sikre vores tryghed.

Heldigvis har vi investeret massivt i vores forsvar, og vi kommer til at fortsætte den nødvendige oprustning. Vi har i forvejen meget materiel, der kan nedkæmpe droner, men vi rækker ud til vores allierede, vores venner i Ukraine og vores nabolande for at få fat i endnu mere udstyr, der kan beskytte os mod dem, der vil os ondt.

De fjendtlige droner, vi har set i luften de seneste dage, har et klart formål: at skræmme os. At splitte os. At så tvivl. Men vi må ikke lade os ryste. Når truslerne rammer, er det netop fællesskabet, der skaber tryghed.

Jyllands-Posten, 30. september 2025